,
28
Om muligheder med lydkort
Lyd og Musik
på din PC
Installation af AWE 32 IDE
16 bit stereo
Samplerate
DMA
MIDI
NYT: Tips til Windows95
Brian Jensen
Palle Christensen
www.K nowWare.dk
2. udgave
Acrobat Reader: tips ...
F5/F6 åbner/lukker Bogmærker
I Menu AVis sindstiller du, hvordan filen vises på skærmen
CTRL+0 = Hele siden CTRL+1 = Originalstørrelse CTRL+2 = Vinduesbredde
I samme menu kan du osse sætte: Enkelt side, Fortløbende eller Fortløbende Dobbelsider .. Prøv, saa ser du forskellen.
Navigation
Pil til højre/venstre: fremad/tilbage en side
Alt+Pil Højre/Venstre: som i Browser: fremad/tilbage
Ctrl++ forstørrer og Ctrl+– formindsker
http://www.knowware.dk
Forord
Lidt om lyd og dette hæftes tilblivelse...
Øret opfatter lyd via forskellige svingninger i
luften. De beskrives normalt som lydbølger
(waves). Jo hurtigere en bølge svinger, jo lysere
og højere tone frembringes. Lydens volume,
eller hvor kraftigt du kan høre lyden, afhænger
af lufttrykket. Højere tryk giver kraftigere lyd.
I PC-brugernes univers har lyd indtil for få år
siden begrænset sig til det lidt kedelige bip, vi
normalt hører ved opstart. Andre computere som
Atari, Amiga og Macintosh har i 80`erne været
de foretrukne maskiner, når det gjaldt lyd/musik
på computere.
Udviklingen er imidlertid gået i retning af
PC’en som den foretrukne maskintype hos
private brugere. Og da markedet (læs: alle os
privatbrugere) nærmest er uendeligt stort, har
der været idé og økonomi i at udvikle lydkort til
PC’en.
Igennem de sidste 6-7 år har millioner af
lydkort set dagens lys med stadigt mere
avancerede chips på større og større printkort. I
takt med den teknologiske udvikling er vi blevet
præsenteret for talrige forbedringer f.eks.
stereolyd i stedet for mono.
Ord som sampling, wave, MIDI, FM syntese
og mange flere hænger og svæver i luften som et
tykt tæppe af indforstået dialekt. Det er i øvrigt
helt normalt i edbverdenen, at alle kender eller
har hørt ordene, men vi har indimellem svært
ved at forstå dem, og det er særdeles svært at
finde en sælger, der kan “oversætte” alle de fine
ord til forståeligt dansk.
Hvad kan et lydkort bruges til?
Et moderne lydkort har faktisk så mange muligheder, at kun vores fantasi sætter grænserne for,
hvad det kan bruges til. Alarmsignaler,
beskeder, lyd på spil, musikudøvelse, er kun
nogle af de mange tilgængelige faciliteter.
Multimedia præsentationer, edutainment (en
sammentrækning af ordene education og
entertainment) og stemmestyrede programmer
som hjælp til f.eks. bevægelseshæmmede er
andre muligheder.
I 1996 er der åbnet mulighed for at snakke
mundtligt med andre internetbrugere på den
anden side af jordkloden. Dertil kræves blot et
lydkort med mikrofon, en internetforbin-delse
og et opkaldsprogram. Og det mest fantastiske af
det hele, er at prisen på samtalen kan klares for
den beskedne sum af 16 øre i minuttet (maj 96),
hvor normal-prisen er omkring 20 kr. i minuttet.
3
Som du kan se er der altså næsten uanede
muligheder for at bruge dit lydkort, og vi vil
gerne fremkomme med den spådom, at mulighederne langt fra er udtømt endnu.
Baggrunden for dette hæfte er de to forfatteres noget spøjse oplevelser med indkøb og
montering af diverse kort, mere eller mindre
håbløse manualer, og de triste oplevelser ved at
have købt noget forkert, og så måtte sælge det i
Den blå Avis til halv pris eller mindre. Vi håber,
at dette hæfte vil give dig en større indsigt i,
hvordan et lydkort fungerer, og hvad det kan
bruges til. Hvis det så samtidigt kan hjælpe dig i
din beslutningsproces eller igennem et problem
med opsætning eller optimering af hukommelsen, så vil vore fælles trængsler ikke være
helt spildt.
Om forfatterne
Vi er 37 og 40 år og har haft PC i ca. 3 1/2 år. Vi
bruger PC til privat brug og er altså ikke superbrugere. Da vi interesserer os meget for musik,
var det oplagt at prøve PC-en til dette formål.
Desværre var det ikke muligt for os at finde
litteratur eller anden information om lydkort og
deres brug.
Til vores store overraskelse blev 1. udgaven
udsolgt. Der må altså være mange, der som os
har manglet let tilgængelig litteratur om dette
emne. I denne 2. udgave har vi bl.a. udvidet med
en sektion om Windows 95. Dette fandt vi
nødvendigt, idet de fleste nye maskiner sælges
med Windows 95 præinstalleret. I ganske mange
af de hæfter, der har været og er fremme, om
Windows 95 omtales Plug and Play som
løsningen på alle problemer vedrørende
installation af udvidelseskort på maskinen. Dette
må vist siges at være en sandhed med modifikationer. Vi har i en del tilfælde måttet bakse
noget med udstyret for at få det til at makke ret.
Men læs mere om dette i afsnittet om Windows
95.
Derudover har vi fjernet priser fra produkttabellerne bagest i hæftet, da ganske mange af
dem alligevel kun er aktuelle i kort tid.
Vi fik en del breve fra læsere med forslag til
ændringer i en 2. Udgave. Disse er medtaget i
det omfang, det har været muligt. Da hæftet
imidlertid kun er på 64 sider har det ikke været
muligt at opfylde alles ønsker. Det bør dog ikke
afholde dig fra at skrive til os, hvis du skulle
have kommentarer eller forslag til en evt. 3.
udgave. Skriv via forlagets adresse (side 2).
4
Forord
Bagest i hæftet finder du en liste med navne
og telf.nr. på steder, hvor du kan hente yderligere informationer omkring lyde/musik/lydkort. Desuden en liste med nogle af de programmer, som kan fås til PC. De fleste er til MIDI
brug.
På sidste side i hæftet, er der lavet tre tabeller, med angivelse af opsætninger for IRQ og
DMA kanaler på en tænkt standard maskine, på
vore egne maskiner, og med en tom kolonne til
dine egne notater. Desuden er tilføjet de almindeligste portadresser på en standard maskine.
Nu er det på tide at kaste sig ud i lydkort universet, så vi tager en dyb indånding og inviterer
dig ombord i kapitel 1, som er et kort historisk
tilbageblik.
Starten . . .
I starten af 80 erne, nærmere bestemt omkring
1981, gik de første pionerer i gang med at tænke
tanker og få visioner om talende computere.
Ideen bag dette var, at mere menneskelige
computere ville forøge glæden ved at bruge
dem, og dermed ville de kunne bruges mere
effektivt. Til dette formål kunne der bruges
musik og anden form for lyd.
De første spæde forsøg blev gjort i Singapore.
Her udvikledes en talende computer, der blev
kaldt "Cubic". Den kunne tale kinesisk, der er
det altdominerende sprog i Østasien, og havde
faktisk indbygget telefonsvarer, hvilket må siges
at være meget avanceret for den tid. Senere
udvikledes flersprogede versioner af denne PC,
men da den var målrettet mod det lokale marked
i Fjernøsten, kom den aldrig rigtigt til orde i
andre dele af verden.
I 1987 kom de første egentlige lydkort på gaden.
Det canadiske firma Adlib havde udviklet en
teknologi, der kunne gengive lyde fra 11
forskellige kanaler i mono. Til frembringelse af
lyden brugtes en såkaldt FM synthesizer (FM
syntese beskrives nærmere i næste kapitel).
Samme år kom også det østasiatiske Creative
Technology, Cubics fædrene ophav, med deres
bud på et moderne lydkort. Dette kort kaldet
Creative musik system, havde samme faciliteter
som Adlibs, men brugte derudover en 8 bit
digital kanal (se næste kapitel). Dette gav en
renere og bedre lyd. Mange programmører af
spil havde et godt øje for dette korts muligheder,
og ret hurtigt blev der udviklet en hel del spil
med lyd.
Det første stereo lydkort så dagens lys i 1988 og
fik navnet GameBlaster. Den vigtigste nyhed på
dette kort var selvfølgelig muligheden for stereo,
hvilket åbnede nye perspektiver for programmørerne, og dermed selvfølgelig også for os
forbrugere, selvom der dengang ikke var så
mange brugere.
Det afgørende gennembrud for lydkortene kom i
1989. Dette år fremkom lydkortet SoundBlaster,
som prismæssigt lå på et højere niveau end de
fleste andre lydkort. For de flere penge fik man
såkaldt digitaliseret tale, og desuden mulighed
for afspilning af den nye musik standard kaldet
MIDI, som var blevet introduceret ca. 5-6 år
tidligere. I løbet af det næste års tid var der solgt
så mange enheder af dette lydkort, at der var tale
om en de facto standard.
Begrebet MIDI, som vi vil komme nærmere ind
på i sidste del af hæftet, optræder første gang på
PC arenaen i 1987, hvor det japanske firma
Roland sender deres musik lydmodul MT 32 ud
i handelen. Roland, der har produceret
kvalitetsmusikinstrumenter i flere årtier, så
meget tidligt det store potentiale på PC markedet. MT 32 var designet til at kunne imitere
musikinstrumenter, men havde store begrænsninger, når det skulle frembringe andre former
for lyde.
I 1991 kom det første 8 bit stereo lydkort i på
markedet. Det var ikke overraskende igen
Creative, der nu havde etableret datterselskabet
Creative Labs, der var toneangivende. Det nye
på dette kort, der fik navnet SoundBlaster Pro,
var at stereo nu kunne gengives i 8 bit, hvilket
nedsatte støjniveauet betydeligt. De sidste 5 år
er udviklingen fortsat. I dag snakker man om 16
bit stereo, Qsound o.m.a. På MIDI området
eksisterer i dag både den såkaldte GM (general
MIDI) og desuden forskellige udvidede
standarder, med flere og bedre lydende instrumenter.
Generelt set eksisterer der 2 typer lydkort. Wave
der har deres force ved lyde til spil og tale. Den
anden type er MIDI lydkort, der er velegnede
ved musikproduktion. Wave lydkort er
Forord
interessante, hvis man ønsker at drage fordel af
de lyde, der sædvanligvis forekommer i spil.
Desuden er der på disse kort ofte mulighed for
tale af mere eller mindre tålelig kvalitet.
Tilslutning for CD-ROM drev er som regel
obligatorisk, hvilket giver mulighed for at bruge
de efterhånden mange Multimedia produkter,
eller man kan lytte til "De 3 Tenorer" eller Kim
Larsens nyeste, mens man arbejder. Mange
lydkort sælges i øvrigt i sampakninger med 1
CD-ROM drev og evt. et par højttalere.
Den anden gruppe af lydkort, MIDI-kortene, er
vel egentlig beregnet på en langt mindre målgruppe, nemlig de musikudøvende. De har ofte
en ganske fremragende og meget troværdig
gengivelse af musikinstrumenter. Der findes
megen god software til disse kort, og vi vil give
et eksempel på et rigtigt godt program, der mest
minder om en slags regneark til fremstilling af
musik. På ganske kort tid vil du med dette
program kunne lave velklingende musik, uden
forudgående kendskab til hverken musikteori,
nodeskrivning eller andre besværlige ting der
forhindrer kreativiteten.
En ny gruppe af lydkort er så småt ved at gå
deres sejrsgang verden over. Det er integrerede
kort der både indeholder en almindelig lyddel i
god stereo samt en flot MIDI lyddel. Disse kort
er forholdsvis nye på markedet (ca. 2 år), og der
mangler endnu en del på softwaresiden, før
potentialet i kortene er fuldt udnyttet. Der er dog
nok ingen tvivl om, at vi som forbrugere gerne
vil have det bedste fra begge verdener, når nu
tilbuddet er ved hånden. Og med de prisfald, der
allerede nu er set på disse kort, er det
sandsynligt, at de prismæssigt vil være
overkommelige for mange. Startprisen var på ca.
3.500 kr. og p.t. (maj 96) ligger de på omkring
1.200 kr.
Med de integrerede kort (eks. SoundBlaster
AWE32), får du også mulighed for at lave
sampling til musikalsk brug. At sample vil sige,
at man "optager" lyden af f.eks. et fuglefløjt. Når
du har optaget lyden, kan du behandle den på
forskellig måde, lægge ekko på, spille den
baglæns eller f. eks. skære et stykke af lyden ud
og "klistre" noget af en anden lyd ind. Dernæst
kan du "eksportere" lyden ud til dit keyboard og
"spille" med den.
5
En anden mulighed for at hilse på både MIDI og
almindelig lyd er ved hjælp af et Add On Board
også kaldet et Daughterboard. Det er et mindre
kort til påsættelse på et almindeligt lydkort. For
at få udbytte af denne mulighed, skal det
almindelige lydkort være et 16 bit stereo
lydkort, og være forberedt til montering af Add
On Board. 16 bit stereo er også et begreb, vi skal
stifte bekendtskab med.
Os bekendt findes der kun få producenter af Add
On Board’s. En af disse er det japanske firma
Roland, der har 2 stk. i handelen. Priserne på
disse produkter har ligget stabilt stort set hele
tiden, hvilket måske kan undre, al den stund at
alle andre lydprodukter ofte rasler ned i pris
meget hurtigt efter lanceringen. Vi tror, det hænger sammen med Rolands pris- og
forhandlerpolitik. Man sælger kvalitetsprodukter, og sådanne produkter sælger på
kvaliteten og ikke på prisen. Og god kvalitet får
man for sine penge, ingen tvivl om det.
I det næste kapitel vil vi kigge lidt nærmere på
nogle af de ting der sidder på et Wave lydkort,
og hvad de bruges til. Du vil kunne læse om 8
og 16 bit stereo, og forskellen på de to. Hvad er
samplerates? Hvad laver en digital signal
processor?
Vi tager udgangspunkt i et almindeligt kort, som
de ser ud i dag, i et typisk prisleje omkring 500700 kr. Vi kigger på kortet og dets bagside.
Hvad indeholder printpladen, og hvor er komponenterne placeret?
6
Lydkort generelt
Lydkort generelt
Kompatibilitet
Dette er et meget brugt ord. Direkte oversat betyder det: forenelig med. Når et lydkort er
SoundBlaster kompatibelt, betyder det, at man kan sammenligne lydene fra dette kort med
lydene fra et SB-kort. Ofte er dette tilfældet, men der findes desværre mange kort, der påstås at
være SB kompatible uden at være det. Hvorvidt den manglende kompatibilitet skyldes anderledes elektronik, dårligere chips eller noget helt tredje, står ofte hen i det uvisse.
Når man præsenteres for et lydkort i en forretning, er det ofte med kortets egen medfølgende
software. Da den altid er produceret til det pågældende kort, kan man være sikker på, at den
viser kortet fra dets bedste side.
Der findes en ganske enkel måde at checke kompatibiliteten på. Find et spil/program med
nogle gode lydeffekter. Kør det på en maskine med et rigtigt SB kort. Lyt godt og grundigt
efter. Vær evt. flere om det. Når du så går på indkøb og bliver præsenteret for et SB kompatibelt
kort, beder du om en test af kortet med samme spil / program, som du har med hjemmefra. Hvis
kortet er kompatibelt og i orden, skulle lydeffekterne gerne lyde, som dem du har hørt hjemme.
Hvis ikke, er det sandsynligvis, fordi kompatibiliteten er mindre god, og så bør prisen være
derefter.
Lydstandard
Årsagen til at et kort gerne skulle være SB kompatibelt er at SB kortene er verdens mest solgte.
Vi har hørt om markedsandele på op imod 60 %. Når en korttype begynder at blive dominerende, plejer man at sige, at kortet har sat en de facto standard. Derefter begynder andre producenter at tilrette deres kort til at kunne gengive lyde, så det lyder som originalkortet. Når de fleste
kort så efterhånden kan det samme, er en egentlig standard defineret.
Samtidig med dette, sker der også det, at flere og flere programmører af spil benytter sig af
at der eksisterer denne de facto standard. De spil, der kommer på markedet, understøtter
standard kortene. Når et spil understøtter et bestemt kort, vil det sige, at spillet udnytter de lyde
og den musik, kortet tilbyder.
Der har i tidens løb været flere forskellige standarder, og der kommer sikkert flere endnu. I
1996 er Creative Labs SoundBlaster AWE32 dominerende som standard. En hel del af de nyere
spil er lavet til dette kort, og flere følger efter. Ifølge Creative Labs er SB AWE32 100%
kompatibel med og integreret i Windows95.
Lydformater
Her findes groft sagt to hovedgrupper af filtyper, som forholder sig til hver sin type kort. Vi vil
dog pga. sammenligneligheden nævne dem begge i dette afsnit, selvom .MID filer rettelig hører
hjemme i kapitlet om MIDI-kort.
.WAV filer bruges til at gengive tale og lydeffekter. Du kan redigere i dem, klippe et stykke
af filen ud, og klistre den ind et andet sted.
Lydkort generelt
7
Du kan lægge ekko på eller forkorte filen eller forlænge den.
Du kan optage egne lyde, hvis du har tilsluttet en mikrofon. .WAV filer kan også bruges til
at gengive musik. Det sker dog ret sjældent, idet det fylder uhensigtsmæssigt meget. Ét minut i
bedste CD-kvalitet i stereo fylder ca. 10 MB. Desuden er en .WAV fil at betragte som en
helhed, rent redigeringsmæssigt. Du kan altså ikke rette i f.eks. et enkelt instruments lydstyrke,
kun på den samlede lydstyrke for hele filen.
.MID filer bruges til at gengive musik, og ikke andet. De kaldes ofte for SMF (Standard
MIDI File). SMF findes i to formater (0 og 1). Format 0 (Europa) har alle 16 MIDI-kanalers lyd
på en lang tidslinie. Format 1 (USA) har dataene ordnet i 16 adskilte kanaler, hvorved indlæsningstiden for filen bliver længere. Filerne kan opfattes som en slags digitale noder, der skal
afspilles på et MIDI instrument (lydkort/modul). Dataene i en .MID fil indeholder ikke lyd, men
derimod informationer omkring lyden.
Redigeringsmulighederne for en .MID fil er de samme som for en .WAV plus mange flere.
Desuden fylder .MID filer kun en brøkdel af .WAV filer. Det samme 1 minut i bedste CD
kvalitet i stereo fylder i en .MID fil kun ca. 10 KB. Altså ca. 1/1000 af en .WAV fil. Årsagen til
denne store forskel er, at lydene (der ofte fylder mange KB) på et MIDI-kort ligger i lydkortets
ROM eller ekstra påsat RAM, og dermed ikke optager plads på harddisken.
Skemaet nedenunder viser forskelle og ligheder imellem .WAV og .MID filer.
Lydkvalitet
Lydeffekter
Indspilning tale / egne lyde
Afspilning
Musik
Klippe / Klistre
Redigering af lyde
Redigering af effekter
Ændringer i enkelte dele af lyden
Indspilning
1 minuts kvalitets stereomusik fylder i KB
Wave
Middel / Høj
Ja
Ja
Ja
Nej / Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
10.000
MIDI
Høj
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
10
Det var lidt om de to hovedfilformater. Der findes flere "underfilformater" i hver gruppe.
Eksempelvis er .MOD filer en blanding af .WAV og .MID. På MIDI siden er det sådan, at
næsten alle MIDI programmer har deres eget filformat, men alle kan dog importere og
eksportere .MID filer. Vi har valgt i dette hæfte kun at omtale de to hovedformater, da de er de
mest interessante.
8
Hvordan kan et lydkort se ud?
Hvordan kan et lydkort se ud?
Lydkort kan se ud på mange forskellige måder, afhængig af fabrikat, teknisk design, størrelse
osv. Vi tager udgangspunkt i et "standardkort", da formålet er at beskrive et lydkorts enkelte
dele og forklare, hvad disse ting kan.
Mange lydkort er sikkert opbygget anderledes, men de elementer, som vi omtaler, findes
formentlig i en eller anden form på alle lydkort.
Illustration 1: Lydkort - IDE/ATAPI interface type
Vi starter med at se på tilslutningsmulighederne på bagpladen af kortet. Med bagpladen af kortet
menes den del af kortet, der munder ud bag på PC’en.
Illustration 2: Bagsiden af lydkort med tilslutningsmuligheder
Hvis vi starter bagfra, viser nr. 6 en Line In (stereo). Her kan du tilslutte f.eks. en kassettebåndoptager, en MiniDisc afspiller eller måske en DAT-båndoptager. Her går lydsignalerne ind
i lydkortet.
Nr. 5 er en Microphone In (mono), altså mikrofonindgang. Her benyttes et mini Jack stik. De
fleste mikrofoner, der leveres med lydkort, har disse stik.
Nr. 4 er en Line Out (stereo) også kaldet en linieudgang. Navnet har du måske hørt i forbindelse med et stereoanlæg. Det er en tilslutningsmulighed til et stereoanlæg eller til højttalere
med indbygget forstærker. Der skal bruges såkaldte minijack eller phonostik for at slutte kortet
til stereoanlægget.
Nr. 3 er Speakers out (stereo), som er en direkte højttalerudgang fra lydkortets egen lille
forstærker. Disse små forstærkere på lydkort er ofte omkring 4 Watt, hvilket ikke er nogen høj
lydstyrke, men for mange kan det være tilstrækkeligt.
Hvordan kan et lydkort se ud?
9
Nr. 2 er en Volumenkontrol eller lydstyrke. Det er ofte et lille sort drejehjul. Hvis du er heldig
er der angivet et lille + og et lille – i hver side af hjulet for at vise højeste og laveste lydstyrke –
ellers må du prøve dig frem.
Nr. 1 er en Joystick / MIDI port. Her kan både et Joystick og en MIDI adapter tilsluttes. Der
skal som regel stilles en jumper på selve kortet. Jumperens opsætning bestemmer om stikket
skal bruges til Joystick. Hvis du vælger at bruge lydkortets port som MIDI port, må du bruge
controllerkortets gameport til Joystick. En gameport er et andet ord for en Joystick port. Der
sidder næsten altid to serielle porte og en game port på controllerkortet eller I/O-kortet.
Du kan komme ud for flere tilslutningsmuligheder end de her viste, f.eks. stik til en CD
afspiller, som ikke må forveksles med en CD-ROM drev tilslutning, der ofte sidder inde på
selve kortet, men de seks viste er næsten altid til stede. I den medfølgende manual bør tilslutningsmuligheder på kortet være vist og forklaret, ellers er manualen for ringe.
På en del kort kan PC’ens egen højttaler tilsluttes, hvis man har lyst til det.
I dag er den nye IDE ATAPI standard vundet frem. Denne standard er udset til at skulle løse
problemerne med forskellige CD-ROM interfaces, således at fremtidens CD-ROM drev kun har
en stiktype på datakablet. Det er unægtelig en forbedring i forhold til før, hvor du var nødt til at
sikre dig, at lydkort og CD-ROM drev var kompatible, før du tog skridt til at købe noget.
På stort set alle lydkort i dag, kan der tilkobles et CD-ROM drev. Disse kort har IDE/ATAPI
interface CD type, hvilket betyder, at der kan påsættes CD-ROM drev af den type der normalt
skulle have siddet på en harddiskcontroller. Der er en del forskellige drev at vælge imellem,
men blandt de mest populære er Mitsumi, Acer, Sony og Creative . Der er kun en port at
montere drevet i, IDE interfacet. Der er 40 små ben i denne port, og faktisk er det sådan, at der
også kan monteres en harddisk på lydkortet, men det er nok ikke tilfældet for ret mange, da de
fleste PC´ere i dag, har mulighed for at montere op til 4 harddiske.
10
8 og 16 bit transmission
8 og 16 bit transmission
Vi vil nu kigge lidt nærmere på, hvordan lyden transmitteres.
Illustration 3: Indstiksben / -tunger
Hvis man holder kortet op foran sig således, at den føromtalte bagplade er i højre hånd, kigger
man på selve printkortets "forside". Nederst er kortet forsynet med 1 eller 2 "ben" / "tunger"
(ill. 3). Disse er beregnet til montering i motherboardets riller kaldet slots (ill. 4).
Illustration 4:
Indstiksslot på
motherboard
Hvis kortet har 1
tunge, er det et
såkaldt 8 bit kort.
Hvis der er 2 tunger
er det som regel et
16 bit kort (bruges
også af 8 bit stereo
kort, hvor dataene
overføres med
dobbelt hastighed).
Her støder vi på en
af de ting, der trænger til lidt
forklaring.
Udtrykket bit har vi
hørt før.
Det stammer fra det
engelske ord Binary Digit, hvilket betyder Binært Tal. Når der udveksles information i en PC,
foregår det ved hjælp af binære tal, d.v.s. tallene 0 og 1. Et binært tal kaldes for en bit, og når
man har 8 af disse, kaldes det en byte.
Når vi snakker slots, refererer 8 og 16 bit til hastigheden hvormed informationerne overføres.
Snakker vi om lydkort i 8 og 16 bit stereo, refereres der også til kvaliteten af de lyde, kortet kan
frembringe. Som du måske ved, reklameres der heftigt med, at et lydkort i dag helst skal være i
16 bit stereo. Hvad dækker det så over?
Det har noget med lydens "renhed" at gøre eller rettere: antallet af bit fortæller, hvor nøjagtigt lydsignalerne måles. Flere bit er lig med renere lyd, som igen er lig med mindre støj. Der er
ret meget støj i en PC. Hvis du ønsker dette demonstreret i praksis, så stil en transistorradio ved
siden af din PC. Du vil formentlig kun kunne høre de kraftigste stationer trænge igennem til
transistoren. De øvrige stationer drukner i støj og knas. Denne støj kaldes signalstøj. Din PC
fungerer som en støjsender!
8 og 16 bit transmission
11
For at forbedre lyden skal støjniveauet formindskes. Støjen optræder i pauserne mellem hver
bit der transmitteres, så jo flere bit, der sendes af sted ad gangen (større datatæthed), - jo mindre
støj.
Rent teknisk udtrykkes det således: for hver bit kortet yder, reduceres støjen med 6 dB (decibel). dB er en international vedtaget standard for måling af lydtryk (lydens kraft og højde). For
hver 3 dB fordobles eller halveres lydtrykket.
Et 8 bit kort reducerer altså støjen med 8x6 dB = 48 dB, som egentlig er en ganske god støjdæmpning, det svarer nemlig til at støjniveauet halveres 16 gange.
For et 16 bit kort ser tallene således ud:
16 x 6 dB = 96 dB. Støjniveauet halveres altså 32 gange. Er der så meget renere og bedre lyd i
et 16 bit kort frem for i et 8 bit?
Både og. 16 bit kort er i stereo, og i stereo er lydsignalerne kun halvt så kraftige som i mono.
Stereo signalerne skal altså være kraftigere, og dermed bliver det også nødvendigt med en kraftigere støjreduktion, idet støjen forstærkes samtidig med lydsignalerne.
FM Syntese
Ca. midtvejs oppe på kortet, lidt oppe mod "forenden" af kortet finder vi en sort firkantet
"kasse", hvorpå der f.eks. står noget i retning af CT 3772´95 . Det er en såkaldt OPL FM
SYNTHESIZER med modelnummer 2,3 eller 4. Denne chip bruges til at fremstille en del af
lyden. Synthesizer er et udtryk fra musikbranchen og betyder, at en given lyd er frembragt ad
syntetisk vej, altså ikke en optaget akustisk lyd.
Selve frembringelsen af lyden sker ved hjælp af noget der kaldes Frekvens Modulation.
Deraf navnet FM. Umiddelbart kan det oversættes med at en lyd med en bestemt frekvens
ændres i sine svingninger (moduleres), således at den til sidst frembringes som den lyd, den
efterligner (f.eks. rindende vand).
Dette foregår rent teknisk på følgende måde: I chippen sidder to bittesmå Oscillatorer
(meget dansk oversættelse: lydfrembringere), også kaldet tonegeneratorer. Disse to småfyre
skaber hver et lydsignal. De to lydsignaler, som har hver deres frekvens (bølgelængde), ændres i
deres lydsvingninger på forskellig vis.
Ændringerne kaldes modulation. Efter denne proces ledes lyden videre igennem forskellige
filtereffekter, indtil den ønskede lyd er tilvejebragt.
Disse chips er ofte fremstillet af det japanske firma Yamaha, der udover at være kendt for at
fremstille motorcykler, i mange år har fremstillet musikinstrumenter og lydchips af forskellig
art. Faktisk var det Yamaha, der opfandt FM syntese til brug i deres musiksynthesizere. Siden
hen er det så blevet taget op i PC branchen, da lydkortmarkedet begyndte sin hastige udvikling.
DSP ( Digital Signal processor)
Et stykke længere henne på kortet sidder en anden lille sort kasse. Det er en Digital Signal
Processor. Her har vi en forholdsvis ny ting på lydkort. En DSP bruges til at håndtere syntese og
specialeffekter. Samtidigt laver den kompression (pakning) og dekompression (udpakning) af
lydfiler. Ofte udfører DSP’en opgaver, som PC’ens hovedprocessor (CPU) skulle have lavet.
Man kan populært sagt sammenligne DSP’en lidt med en coprocessor.
En spændende tanke ved en DSP er, at det skulle være muligt at opgradere sit lydkort via
software, således at lydkortet skulle være fremtidssikret.
Man må imidlertid nok regne med, at den heftige produktudvikling på dette område fortsætter, og så er det måske nok et spørgsmål, om det kan betale sig at opgradere et lydkort. Der
findes også på nogle lydkort en ASP (Advanced Signal Processor). Dette er en afart af en DSP.
Den kan nogenlunde det samme som DSP’en, så den beskrives ikke her.
12
Samplerates eller Samplefrekvens
På SoundBlaster AWE32 kaldes signalprocessoren CSP (Creative Signal Processor). Denne
processor er programmerbar og kan dekomprimere lyden, mens lyden afspilles.
Samplerates eller Samplefrekvens
Hvis du skal optage og gemme lyde på din PC, er du nødt til at stifte bekendtskab med begrebet
Samplerates, også kaldet Samplefrekvens. At sample er en proces, hvori optagne lyde (som kaldes analoge signaler) omdannes til binære tal (som kaldes digitale signaler). Altså populært sagt
en slags oversætter.
Processen foregår i en såkaldt A/D (Analog/Digital) converter. I en converter konverteres
(omdannes) lydene. Når lydene er omdannet til binære tal, kan de gemmes på en disk. Når
lydene skal afspilles, skal de igen konverteres. Denne gang fra binære tal til analog lyd. Dette
sker i en D/A (Digital/Analog) converter.
Under denne omdannelsesproces (D/A) går ca. 50 % af signalet tabt. Med signalet menes
båndbredden. Det er altså ikke lydstyrken, der forsvinder 50% af. Dette signaltab kaldes
aliasing , og er en bortfiltrering af de uønskede lyde, der opstår under digitaliseringsprocessen.
Man mister altså noget af den gode lyd. Dette kan man kompensere for ved at optage lydene i en
bedre kvalitet, end de skal afspilles i.
Samplefrekvens er et udtryk for, hvor ofte styrken i et lydsignal måles. Man taler om, at der
findes fire frekvens områder, og de måles i kilohertz forkortet kHz. De fire områder kaldes for
hhv. 8, 11, 22 og 44 kHz. Kilo er noget med 1.000, og en lyd, der er samplet i 44 kHz måles ca.
44.000 gange på 1 sekund. Samples den samme lyd i 8 kHz, måles den 8.000 gange/sekund.
Nedenstående skema viser forholdet imellem kHz og lydkvalitet.
8 kHz
11 kHz
22 kHz
44 kHz
måles ca. 8.000 gange pr. sekund
måles ca. 11.000 gange pr. sekund
måles ca. 22.000 gange pr. sekund.
måles ca. 44.000 gange pr. sekund.
svarer ca. til lyden i en telefon
svarer ca. til lyden på en mono radio
svarer ca. til lyden på en kassetteafspiller
svarer ca. til lyden på en CD afspiller
Hvad kan det menneskelige øre så opfatte? Det er i bedste fald i stand til at opfatte lyde mellem
20 Hz og 20 kHz. Da 50% af signalet forsvinder, er det derfor vigtigt at optage i så høj en
frekvens som muligt.
I langt de fleste kort i dag er 44 kHz standard, og du kan være ganske sikker på, at du får det
at vide, for samplerate er et af trend ordene på linje med 16 bit osv. En typisk bemærkning vil
være: "Og så kan denne her selvfølgelig sample i 44 kilo".
IRQ, DMA jumpere og portadresser
13
IRQ, DMA jumpere og portadresser
Hvis vi igen kaster et blik på kortet, har vi her nogle såkaldte jumpers (illustration 7).
Illustration 7: Jumpers placering på lydkort
Jumper opsætninger har i en del år været de fleste edb brugeres store skræk. Der er dog ingen
grund til panik. Prøv at forestille dig, at det er nogenlunde det samme som at sætte en lampe til
en stikkontakt og så tænde for lyset. Hvis der ikke kommer lys, må du til at undersøge evt.
fejlkilder. Er pæren sprunget? Er der liv i stikdåsen? Er der fejl på selve lampen? osv.
Princippet er det samme, når vi snakker jumpere. Hvis ikke der kommer lyd ud af kortet, når
du har tilsluttet det, må du prøve at finde fejlen, d.v.s. ændre jumperen til en anden opsætning,
indtil det virker. Dette skal dog helst foregå med en vis systematik, idet man ellers kan komme
til at rode forgæves i timevis.
Lad os dog lige kigge lidt på hvad IRQ, DMA, Portadresser og jumpers er for noget.
14
IRQ, DMA jumpere og portadresser
Vi starter med IRQ
IRQ er en forkortelse for InterruptReQuests, som også kaldes for opkaldsprocedure. Det er
opkald fra forskellige enheder i PC’en, som kræver betjening af CPU’en. Disse opkaldssignaler
har en bestemt prioriteringsrækkefølge. Signalerne modtages i en Programmable Interrupt
Controller (PIC), som checker prioriteten af opkaldet, og dernæst giver adgang til CPU’en.
Normalt er der 16 såkaldte hardware interrupts at vælge imellem, men det er ikke ligegyldigt, hvilke man bruger. Hvis to eller flere enheder har samme IRQ, fremkommer en konflikt,
hvilket får maskinen til at bryde ned.
Oftest anvendte IRQ til lydkort er IRQ 5, som normalt tilhører en evt. printer nr. 2. Da vi
som privatbrugere sjældent har mere end én printer tilsluttet, anses denne for god.
I/O portadresser: Kommunikationen mellem lydkort og CPU er afhængig af tilgang til en
bestemt adresse i hukommelsen, hvor informationerne udveksles. Dette kaldes en I/O Portadresse. I/O betyder In/Out. Den hyppigst anvendte adresse er 220.
DMA kanaler står for Direct Memory Access (direkte hukommelses adressering). Mange
lyde og specielt de samplede (d.v.s. akustisk optaget og lagret) lyde kræver overførsler af meget
store datamængder. For at aflaste CPU’en bruges DMA kanaler. Der er otte af slagsen, og de
nummereres 0-7. Numrene 0, 1 og 3 bruger 8 bit kommunikation, og numrene 5, 6 og 7 bruger
16 bit kommunikation. Numrene 2 og 4 er optaget af harddisk og Controller kommunikation.
På de lidt større kort skal der stilles både en low DMA og en high DMA, fordi
der på mange af de nyere spil er både almindelig lyd og digital MIDI lyd,
somme tider endda samtidigt. For at få fuldt udbytte af disse spil skal der transmitteres både 8 og 16 bit lyde. På mindre kort, der ikke har mulighed for begge
dele, stilles kun én DMA kanel.
Normalt virker fabriksindstillingerne ganske udmærket, men hvis du har
tilsluttet andre ting til din computer, som bruger de IRQ, DMA og Portadresser, som lydkortet
skal bruge, må du altså i gang med at ændre på opsætningerne.
Hvis du ser lidt på ill. 8 kan du se, hvornår en jumper er tilsluttet (enabled)
eller ikke tilsluttet (disabled). En jumper har iøvrigt fået sit navn, fordi den får Illustration 8
strømmen til at springe fra det ene ben til det andet. Enhver god manual
anviser selvfølgelig altid de aktuelle fabriksindstillinger samt to eller flere alternativer. En
anden måde at løse problemet på er at lade forretningen installere det for dig. Det koster typisk
400 kr., og så kan du endda ikke altid være sikker på, at det virker.
Vi har oplevet at aflevere en PC i en forretning for at få installeret et almindeligt SB kort. Da
vi dagen efter hentede maskinen og kom hjem med den, gik den hele tiden ned, når vi startede
Windows. En telefonopringning hjalp ikke. Vi måtte af sted en gang til. Denne gang blev vi der,
mens problemet blev afhjulpet, men det kostede altså en ekstra køretur, benzin, ventetid samt en
del ærgrelse.
På kortet skal der normalt indstilles IRQ, DMA og I/O Port adresse for selve lyddelen. Hvis
der er tilslutning for CD-ROM, skal der ligeledes indstilles IRQ, DMA og Portadresse for
denne. Endelig skal der som regel indstilles IRQ og Portadresse for en evt. MIDI port, og hvis
kortet har mulighed for at spille med MIDI.
Der er en del at holde styr på, når der skal stilles jumpere. Det vil derfor være klogt at skrive
ned, dels allerede brugte IRQ-, DMA- og Portadresser, og dels hvad der bruges til lydkortet. Så
har du informationerne næste gang, du skal installere hardware, hvortil der kræves IRQ- og
måske Portadresser.
Fysisk installation
Det første vi lige vil gøre dig opmærksom på er, at garantien på din PC kan ryge, hvis du
selv roder i PC’en. Vi understreger derfor, at alt hvad du foretager dig på baggrund af
Fysisk installation
15
oplysninger fra dette hæfte, foretager du på eget ansvar, og du kan ikke rejse erstatningskrav mod hverken forlag eller forfattere, hvis der skulle ske noget med din PC.
Når dette nu er slået fast med syvtommersøm, fortsætter vi med en gennemgang af den fysiske
installation.
1 Sluk for strømmen til din PC. Tag alle kabler og strømstik ud. Mærk evt. ledningerne med
farvet tape, så du kan sætte dem rigtigt i igen, eller skriv det ned.
2 Anbring PC’en på et bord med god plads og god belysning. Find det nødvendige værktøj
frem. Du har minimum brug for en stjerneskruetrækker.
3 Hvis du har et kabinet af towertypen (højkant), finder du skruerne til fastgørelse/afmontering
af kabinetkassen på bagsiden af PC’en. På bordmodeller som IBM, sidder de som regel på
siden af kassen. Skru skruerne ud, tæl dem og læg dem på en underkop el. lign.
4 Når skruerne er taget ud, kan du forsigtigt lirke kabinettet af. Det sidder som regel lidt i
spænd, så lad være med at rive for voldsomt i det. Stil det på gulvet eller forsigtigt på bordet.
Det er af metal, så det kan ridse.
5 Meget vigtigt! Husk at berøre strømforsyningens kabinet. Dette finder du ved at lokalisere,
hvor strømstikket sidder på bagsiden af PC’en. Indenfor i kabinettet er der en firkantet kasse
(ca. 10x15 cm). Det er strømforsyningen. Berør denne regelmæssigt for at aflade statisk
elektricitet fra din egen krop. I modsat fald risikerer du at brænde en følsom komponent af,
når du senere starter maskinen.
6 Hvis du ikke allerede har checket og indstillet jumpere på kortet, skal det gøres nu. I
manualen bør der stå fabrikkens indstillinger og evt. alternativer. Pas på, hvis du flytter rundt
på de små kontakter, at du ikke brækker noget af.
7 Evt. CD-ROM drev forbindelser skal nu sættes fast på kortet. Der er to af slagsen. Den ene
er den tidligere omtalte 40 bens IDEconnector. Den anden hedder CD audio in, og den
kommer også fra CD-ROM’en.
8 Fjern nu den dækplade på bagsiden af din PC, der sidder ud for det sted på bundkortet, hvor
du vil sætte lydkortet i. Gem skruen. Den skal bruges til fastmontering af lydkortet. Lirk nu
ganske forsigtigt kortet ned i slottet/soklen, og vær sikker på, at det er kommet helt ned (det
klikker lidt).
9 Når kortet er på plads, skal det fastmonteres til kabinettet. Dette gøres med den skrue, du fik
tilovers ved at fjerne dækpladen. Pas på ikke at tabe skruer ned i det indre af PC’en. Dette
kan skabe en kortslutning, når PC’en tændes igen.
10 Nu skulle du være klar til at montere kabinettet igen. Lirk forsigtigt kabinettet på plads igen.
Pas på alle ledninger inde i PC’en ikke kommer i klemme i kanten. Når kabinettet er på
plads, monteres alle skruerne igen på bagsiden af kassen. Hvis du har gjort det hele rigtigt,
har du nu brugt alle skruerne, og du er klar til at teste, om det virker.
11 Medfølger der højttalere skal disse tilsluttes via Speakers Out. Der er også mulighed for
tilslutning til en forstærker via Line Out udgangen.
16
Fysisk installation
Når du igen tænder for din PC, skal der normalt installeres programmer fra medfølgende disketter. Der står måske Utility, driver eller installation på disketterne. Manualen bør også her angive
den første diskette, hvorfra der skal installeres. Som regel guides du igennem installationen.
Du skal ofte svare på, i hvilket directory (bibliotek) installationsprogrammet skal placere
driverne (driver: et program, der styrer eller håndterer en fysisk enhed – se også Brug din PC
optimalt). Dernæst bliver du spurgt om, hvilke IRQ-, DMA- og Portadresser, der skal bruges.
Her skal angives default indstillinger (på forhånd bestemt fra fabrikken), eller de ændringer du
evt. har udført under punkt 6.
Efter angivelse af IRQ-, DMA- og Portadresse kommer det spændende øjeblik, hvor du for
første gang skal høre lyd fra kortet. Her kommer nemlig ofte en test, enten med tale, lyd, musik,
en bombesprængning eller noget helt femte. Hvis alting fungerer, skulle du nu have lyd på din
PC.
Til sidst vil installationsprogrammet gå ind og rette i din CONFIG.SYS, den berømte opstartsfil.
Der vil (efter genstart af maskinen) fremkomme en eller flere DEVICE linier som f.eks.:
Device=C:\Sound.Sys /I:5 /D:1 /T:4 /MIRQ:0
I specificerer IRQ 5, D specificerer DMA 1, T angiver korttype (4=8bit), og MIRQ sætter MIDI
kanal til 0 altså disabled.
I AUTOEXEC.BAT, den anden berømte opstartsfil, vil der ofte komme til at stå følgende linie:
SET BLASTER=A220 I5 D1 T4
Hvor bogstaverne I, D, T er de specifikationer, der angives fra CONFIG.SYS, og hvor A220
angiver, at Portadressen er sat til 220.Hvis du undrer dig over, at din konventionelle
hukommelse er blevet mindre, så er forklaringen, at installationsprogrammet "læsser" driverne
af her, og du må så selv gå ind og prøve at loade dem i upper memory.
Dette kaldes hukommelsesoptimering, som er en hel videnskab for sig selv. Der findes
adskillige gode hæfter om dette emne. Vi vil dog hjælpe dig lidt på vej i dette hæfte, da vi
erfaringsmæssigt ved at installation af lydkort kræver en del omrokering af dine opstartsfiler for
at lydkortet kan fungere (i DOS og Windows 3.xx). Mere om dette i kapitel 3 hvor vi ser lidt
nærmere på optimering under Windows 3.xx. Windows 95 er på mange områder lidt nemmere
at installere lydkort under, da registreringsdatabasen i Win95 indeholder informationer om
opsætningerne for en del lydkort. Mere om Win95 i kapitel 4.
Du kan læse mere om CONFIG.SYS, AUTOEXEC.BAT, upper memory mv. i
Brug din PC optimalt.
Installation af SoundBlaster AWE32
17
Installation af SoundBlaster AWE32
Vi har valgt at gennemgå en fuld installation af SB AWE32, fordi den er halvkompliceret, og
fordi der sælges mange af dette lydkort, som formentlig ender med at blive standard i 1995.
Samtidig er det et godt eksempel på de nye integrerede kort med både almindelig lyddel og fuld
GM/GS del. Vi kunne også have valgt et Gravis Ultrasound kort, idet dette er af samme type,
men SB kompatibiliteten efter vores mening for ringe.
Før vi går i gang, skal pakningen lige checkes for at se, om alle delene findes, og om alt er i
intakt stand (meget væsentligt). Når dette er gjort, tages lydkortet ud af æsken, og den antistatiske pose med kortet åbnes. Den antistatiske pose beskytter lydkortets mikrochips mod statisk
elektricitet. Din PC skal være slukket, når du isætter lydkortet.
Enhver form for statisk elektricitet kan ødelægge din maskine!
Vi skal nu se nærmere på kortet og lokalisere alle jumperne og se at de nu også sidder som
ønsket. Fabriksindstillingen (default) virker i de fleste tilfælde, men andre udvidelseskort i
maskinen kan bruge nogle af de adresser, der skal bruges til lydkortet. Check derfor alle manualer til andre udvidelseskort, og skriv de brugte adresser ned. Hvis nogle af adresserne er i brug,
må du altså flytte jumpers på lydkortet, eller ominstallere de andre udvidelseskort med andre
adresser.
Brug evt. skemaet bagest i dette hæfte til dine egne optegnelser.
Noter først adresserne fra lydkortet. Det drejer sig om IRQ, DMA, I/O Portadresse, CD-ROM
IDE ON/OFF, MPU PORT adresse, JOYSTICK ON/OFF, SIMM RAM ON/OFF). Det gælder
om at være forberedt på alle de spørgsmål, der bliver stillet vedrørende disse adresser, når vi
starter installationen af softwaren.
Følgende ses en liste med SoundBlaster AWE32 lydkortets default indstillinger.
I/O Portadresse
IRQ
DMA LOW
DMA HIGH
MIDI MPU
JOYSTICK
SIMM RAM
CD-ROM IDE
CD-ROM Type
220
5
1
5
330
enabled
disabled
enabled
IDE eller SB Creative
Sæt kortet forsigtigt i maskinen.
BEMÆRK at AWE32 lydkortet er et fuldlængde kort, og det fylder en del i maskinen. I
nogle PC’er findes en holder på indersiden af forpladen, hvori kortet kan monteres. Denne
holder anbefales at bruge, da kortet så bliver bedre afstivet. Undersøg evt. hos din forhandler,
om der er plads til et fuldlængdelydkort i netop din PC.
Det første at lægge mærke til, er om der skal tilsluttes CD-ROM drev til lydkortet. Hvis dette
er tilfældet, skal der ikke indstilles nogen jumpere, da SB AWE32 kortet er indstillet til at køre
med IDE CD-ROM drev fra fabrikken.
Hvis der ikke skal tilsluttes noget drev, skal jumperne flyttes, så CD-ROM interfacet bliver
afbrudt (disabled).(Hvis interfacet ikke bliver afbrudt, vil der sandsynligvis opstå en form for
konflikt.) Her skal man konsultere den medfølgende manual, for at få de nøjagtige lokationer på
de jumpere, der skal flyttes.
18
Installation af SoundBlaster AWE32
Normalt hedder denne jumper “IDEDIS” på AWE32 lydkortet. Når denne jumper er sat på
plads, er der ingen grund til bekymring om de andre jumpere vedr. CD-ROM interface.
Følgende vises et skema med de informationer man får brug for at vide, når der skal tilsluttes
et IDE drev.
IDE port
Primary
Secondær (default)
IRQ kanal
I/O Adresser brugt
14
1F0H til 1F7H, 3F6H til 3F7H
15
170H til 177H, 376H til 377H
IDE CD-ROM drevet monteres næsten altid til den sekundære controller port (adresse 170H og
IRQ 15), og konfigureres (indstilles) som slave. Indstilling af CD-ROM drevet til master eller
slave omtales altid i den medfølgende CD-ROM manual.
NB! Brug den medfølgende manual grundigt. Læs afsnittet om IDE interface godt igennem og
sæt dig ind i de forskellige jumperes funktioner og placering.
Det kan til tider gå galt under indstilling af jumpere. Vi var ude for at jumpe et kort om med
andre indstillinger end fabrikkens, med det resultat at diskettedrevet pludselig var blokeret. Det
tog en del tid at lokalisere fejlens årsag. Så vær omhyggelig.
Når der er indstillet det nødvendige og kortet er sat på plads i PC’en, kan CD-ROM drevets
datakabler tilsluttes. Først det 40 bens datakabel som har en rød, grøn eller blå streg på den ene
side. Dette kabel skal passe ned i stikbenet “IDE CD-ROM connector” på lydkortet, og som en
god hovedregel vender man stikket sådan, at stregen sidder ud for ben nr. 1 (stikbenet er næsten
altid mærket med nummer ud for ben 1 og ben 40. Hvis ikke, er der lavet en slids i den ene side
af stikbenet, så stikket ikke kan vende forkert).
Tilsvarende skal stregen passe ud for ben nr. 1 på CD-ROM drevets stikben bag på drevet (se
evt. i drevets installationsvejledning).
Næste skridt er at montere CD audio ledningen, som går fra CD-ROM drevet til lydkortet.
Prøv igen at kigge i drevets manual, da dette stik kan vendes forkert.
Det sker der ikke den helt store katastofe ved. Venstre lydkanal bliver ombyttet til højre side
og omvendt. Man prøver sig frem ved indstilling af balanceknap via software.
Nu er det tid at køre CD-ROM installationen fra de disketter der følger med drevet. Der foretages en ganske almindelig installation, som ved ethvert andet program, hvor der bliver stillet en
række spørgsmål, som der så skal svares på. Når dette er gjort, er CD-ROM drevet faktisk
monteret, og skulle nu gerne virke.
Installering af AWE32 softwaren
Til et lydkort som AWE32 er der en del disketter, som indeholder selve installationssoftwaren
plus nogle ekstra disketter med tilbehørsprogrammer. Det ser rimelig nemt ud, men der kan
opstå problemer undervejs. Vi vil prøve at guide dig igennem, så du undgår disse problemer.
Start altid med at lave en backup af alle disketterne, så er du sikker på, at intet går galt med
de originale disketter. Skulle det alligevel gå galt, kan du prøve at ringe til din forhandler, der så
vil forsøge at skaffe softwaren fra sin grossist. Grossisten kan så evt. gå via importøren, som i
dette tilfælde er Creative Labs Nordic.
Gem de originale disketter et sted langt væk fra stærk lys/varme og magnetisme. Det er en
god idé at tage backup af AUTOEXEC.BAT og CONFIG.SYS. Disse filer bliver redigeret automatisk
undervejs gennem installationen, og hvis noget skulle gå galt, er det rart at kunne starte sin
maskine op igen på den gamle vis. Tag også backup af SYSTEM.INI, WIN.INI og CONTROL.INI.
Disse tre filer bliver også redigeret undervejs.
Installation af SoundBlaster AWE32
19
Når alt dette er gjort, lægges disketterne inden for rækkevidde, klar til at sætte i diskettedrevet og ligeledes skal du have dine notater om portadresser, IRQ og DMA kanaler liggende
klar. Du får brug for notaterne på vej gennem installationen.
Installations programmet stiller en masse spørgsmål. Hvis det kniber med forståelsen, kan du
finde hjælp i lydkortets manual. Vi vil gennem de næste sider prøve at vise dig en "smertefri"
måde at installere på.
Du vil se, hvordan de forskellige skærmbilleder ser ud, og vi kommer med råd, der hvor vi
synes, det vil gavne og lette installationen.
Det skal lige siges, at dette afsnit kun er en guide i montering og installation af lydkortet.
Den rigtige manual kan ikke erstattes af dette afsnit, så hav den i nærheden.
Nu starter den egentlige installation.
Fra DOS prompt: sæt disketten mærket AWE32 installation disk i drev A og skriv
INSTALL
Installationen er startet, diskettedrevet læser disketten og efter et kort stykke tid kommer det
første billede frem, et velkomstbillede.
Der er mulighed for at læse en README fil, hvori der står skrevet de nyeste ting, der ikke er
nået at komme med i manualen. Det anbefales at læse denne.
Du kan også vælge at lære mere om installationen. Der står lidt om, hvordan lydkortet
installeres under forskellige situationer. Dette anbefales for nybegyndere.
Installationen fortsætter, og du bliver spurgt, om du vil lave en full eller custom installation.
Hvis du er begynder på dette område, så vælg full installation.
Hvis du valgte custom installation skal du nu vælge hvilke programmer du ønsker at installere.
20
Installation af SoundBlaster AWE32
Her er mulighed for at fravælge Dos programmer hvis man hovedsageligt arbejder med
Windows.
På næste billede kan du ændre, hvor på harddisken programmerne skal placeres. Der kan i
dette tilfælde vælges nye biblioteker til AWE32-programmerne.
F.eks. C:\MUSIK\AWE32 i stedet for C:\SB16
Der bliver også spurgt om PC’ens SYSTEM BOOTUP DRIVE (normalt C).
Nu er der ikke flere spørgsmål om indstillinger af hardware, og installationen begynder nu at
indlæse programmerne fra de 8-9 disketter, afhængig af hvilken version, lydkortet er.
Der bliver oplyst, hvilken diskette der skal sættes i .
Efterhånden installationen skrider frem, kommer der nogle oplysninger om redigering af de før
omtalte filer AUTOEXEC.BAT og CONFIG.SYS. Denne redigering er en automatisk handling, der
udføres af lydkortets installationsprogram.
Installation af SoundBlaster AWE32
21
Der kommer et skærmbillede, hvor der er mulighed for at fravælge 2 “low level” drivere,
som installeres til kørsel med DOS programmer. Det drejer sig om CTSB16.SYS driveren og
CTMMSYS.SYS driveren.
Disse drivere bruges af AWE32 ved brug af Wave playback og recording med
programmerne PLAY.EXE og RECORD.EXE, som findes i SB16 biblioteket.
Hvis du mest bruger Windowsprogrammer og DOS spil, behøver du ikke at svare ja til dette.
Når installationen af softwaren er færdig, resettes din PC. Windows skal startes, og du mødes af
et vindue, der fortæller at programmerne bliver installeret og lydkortet konfigureres under
Windows. Da du får en masse udbytte af programmerne i Windows og specielt MIDI
programmerne, vælger du derfor OK.
Du præsenteres for et vindue, der beder dig om at tage en backup af MIDIMAP.CFG og en del
andre filer. Det skal du gøre, da de gamle versioner af disse filer bliver overskrevet af
installationsprogrammet. Når der er taget en backup, svares Ja til at erstatte filerne. Når installationen er færdig, lukkes Windows, din PC resettes og der startes med den nye opsætning.
Hukommelsesoptimering
Når PC’en er startet op igen, skiftes der til DOS prompt, hvis du ikke allerede står der. Prøv nu
at skrive MEM /C/P. Nu finder du ud af at der er brugt ca. 40 KB af den konventionelle
hukommelse hvis du installerede CTSB16.SYS og CTMMSYS.SYS. Typisk vil der så være
omkring 560 KB tilbage.
JAMEN. Hvad gør jeg nu? Jeg kan jo ikke spille mine DOS spil med så lidt hukommelse
tilbage.. NEJ, det kan man ikke. Spillene nu til dags kræver en masse af PC’ens konfiguration.
Der skal rettes på AUTOEXEC.BAT og især CONFIG.SYS på manuel vis.
Først AUTOEXEC.BAT
Stå ved DOS-prompten i roden og skriv
C:\>EDIT AUTOEXEC.BAT
og DOS editoren starter op med AUTOEXEC.BAT indlæst, klar til redigering. Installationsprogrammet har lavet følgende ændringer:
C:\bibliotek\MSCDEX.EXE /D:MSCD001
(denne linie tilhører CD-ROM drevet)
SET BLASTER=A220 I5 D1 H5 P330 E620 T6
(eller det bibliotek du selv valgte)
SET SOUND=C:\SB16
C:\SB16\SB16SET /P /Q
SET MIDI=SYNTH:1 MAP:E MODE:0
C:\SB16\AWEUTIL /S
22
Hukommelsesoptimering
Linierne med MSCDEX.EXE og AWEUTIL er de eneste, der bruger hukommelse. Det sidste program er et nyttigt program, der giver mulighed for MIDI emulation i de DOS spil, hvor denne
mulighed er tilgængelig, men også mulighed for chorus og reverb. Jo mere chorus og reverb, du
definerer, jo mere konventionel hukommelse optager programmet, og det bliver rigtig slemt,
hvis du samtidig vil have MIDI emulation.
Vi har sat vores chorus og reverb til henholdsvis 30 og 40. Linien på vores PC ser sådan ud:
LH C:\SB16\AWEUTIL /C:30 /R:40
bruger 16 KB hukommelse i upper memory.
Hvis der skal emuleres MIDI samtidig med chorus og reverb, skal linien se sådan ud:
LH C:\SB16\AWEUTIL /EM:GM /C:30 /R:40 bruger 39 KB af upper memory.
CD-ROM programmet MSCDEX bruger også meget hukommelse: 45 KB. Den kan loades high
med LH, og derved bruge upper memory i stedet for konventionel. Vi går ud fra, at du kender til
upper memory, og hvordan du opsætter din PC til at bruge dette. Hvis du ikke forstår begreberne konventionel hukommelse osv., henvises til hæftet Brug din PC optimalt.
Mere skal der ikke rettes i AUTOEXEC.BAT.
Og så til CONFIG.SYS
Her er nogle virkelig seje hukommelsesslugere, som faktisk kan vise sig at være unødvendige.
Linierne i CONFIG.SYS kan se sådan ud, afhængig af CD-ROM drev type.
DEVICEHIGH=C:\bibliotek\CD-ROM driver /D:MSCD001 /P:1F0,14 /P:170,15
(denne linie tilhører CD-ROM drevet).
DEVICE=C:\SB16\DRV\CSP.SYS /UNIT=0 /BLASTER=A:220
DEVICE=C:\SB16\DRV\CTSB16.SYS /UNIT /BLASTER=A:220 I:5 D:1 H:5
DEVICE=C:\SB16\DRV\CTMMSYS.SYS
Linien med CSP driveren bruges kun på lydkort med DSP, og bruger kun 5 KB hukommelse.
Denne driver bruges bl.a. af “TEXT-to-SPEECH”, og bruges både af Dos og Windows.
Linerne med CTSB16.SYS og CTMMSYS.SYS er i næsten alle tilfælde unødvendige, så her
skal der sættes et REM forrest i linierne. (Det er vores erfaring at disse kan udelades,
medmindre du bruger programmerne PLAY og RECORD i SB16 biblioteket).
Husk at ændre til DEVICEHIGH, som får driverne til at bruge upper memory istedet for
konventionel (forudsat, at der er plads i upper memory). Prøv at resette din PC og se, om ikke
der skulle være sket en del med den konventionelle hukommelse. Brug kommandoen
C:\>MEM /C/P
Du skulle nu gerne have små 600 KB konventionel hukommelse fri, afhængig af øvrige
udvidelseskort. Installationen er færdig og alt virker forhåbentlig, som det skal.
Windows 3.1/3.11 indstillinger og opsætning
23
Windows 3.1/3.11 indstillinger og opsætning
Drivere
SoundBlaster AWE32 lydkortet
skal indstilles korrekt i
Windows, og der er flere ting der
skal udføres, før man kan bruge
lydkortet optimalt. Først skal en
driver for CD Audio Playback
(MCICDA.DRV) installeres.
Denne driver bliver af ukendt
årsag ikke automatisk installeret.
Det er meget upraktisk, da
installationsmanualen ikke
benævner denne driver og slet
ikke dens funktion. For at installere driveren, skal Windows
startes, og fra Programstyring
startes Kontrolpanel. Som du
kan se, kan du her installere og
konfigurere drivere og indstille
MIDI-mapper, som vi senere i
dette afsnit vil omtale.
For at installere MCICDA .DRV, skal du dobbeltklikke ikonet Drivere. Et nyt vindue åbner med
de drivere, der i forvejen er installeret under Windows. En del af driverne tilhører lydkortet, og i
dette tilfælde drejer det sig om tre drivere, hvoraf en af dem er Creative SB16 Wave and MIDI
Ver 3.04.
24
Windows 3.1/3.11 indstillinger og opsætning
Der er mulighed for at tilføje nye drivere, og her skal MCICDA.DRV hentes. Klik på Tilføj og
vinduet med listen over drivere dukker op på skærmen.
Find nu linien, hvor der står
[MCI] CD Audio, klik på den
og derefter OK. Nu spørges
der efter en Windows
diskette. Indsæt den rigtige
diskette, og efter kort tid er
driveren tilføjet listen over
aktive drivere.
For at få de ændrede
indstillinger til at virke, skal
Windows genstartes, og
derefter er det muligt at
afspille CD’ere med
programmet EnsembleCD, der befinder sig i AWE32 gruppen. Det lyder næsten lige så godt,
som når der spilles musik på CD-afspilleren hjemme i stuen, hvis du ellers har et par gode
højttalere på. Når vi kun skriver “næsten”, hænger det sammen med, at en CD-ROM har en lidt
dårligere audio lyd end en rigtig CD-afspiller, hvilket skyldes at CD-ROM’en afspiller i 16 bit,
mens den rigtige CD-afspiller oftest opererer med 18 bit opløsning.
MIDI-mapper
Hvis der skal afspilles MIDI filer under Windows, skal der angives en MIDI indstilling for det
program, der skal afspille filerne. I konfigurationsmenuen MIDI-mapper i Kontrolpanelgruppen
er der flere indstillinger at vælge imellem.
Windows MIDI-mapper antager, at alle MIDI informationerne, der genereres af et program eller
lagres til en MIDI fil, bliver udført i GM (general MIDI) mode. MIDI-mapper kan bruges til at
lave nye MIDI opsætninger eller redigere i de bestående. Alle disse indstillinger sikrer, at de
MIDI filer, der afspilles, også lyder som de skal.
MIDI-mapper
25
Til AWE32 lydkortet anbefaler vi, at der bruges SBAWE32 All som opsætning, da vi har været
ude for, at flere MIDI sequencerprogrammer spiller falske lyde med andre opsætninger.
Det er sandsynligvis en opsætningsfejl, som brugeren af programmet begår, men det kræver
meget indblik i opsætning af både MIDI sequencere og MIDI-mapper, hvis denne falskhed skal
undgås.
Der kan i AWE32s MIDI-map kun ændres i rubrikken ”opsætning”.
Billedet nederst på foregående side viser AWE32s MIDI opsætning, som den ser ud med
SBAWE32 All.
På den følgende liste beskrives indstillingerne i dialogboksen.
Viser de MIDI kildekanaler der kan forekomme i en MIDI-fil eller
meddelelse. Værdierne kan ikke ændres.
Den kanal, som synthesizeren bruger til at spille lyde på kildekanalen angives
Dest.kanal
her, og værdierne er normalt ens.
Navnet på MIDI output porten er angivet her. Der kan angives forskellige
Portnavn
synthesizere, her afhængig af, hvor mange der er tilsluttet PC’en (intern og
ekstern MIDI synthesizer samtidig)
Patchmapnavn Patchmappen kan være forskellig afhængig af instrumentet på den givne
kanal. Der kan vælges patchmap alt efter, om kanalen er til melodi eller
slagtøj.
Et kryds i rubrikken bestemmer, at der sendes MIDI data til outputporten.
Aktiv
Kildekanal
AWE32 ControlPanel
26
AWE32 ControlPanel
I gruppen SoundBlaster AWE32 finder man ikonet AWE32 ControlPanel.
Når vinduet åbnes ser man, at det er her, der bestemmes hvilken MIDI mode
man ønsker at bruge som den aktive. I dette tilfælde er der valgt GS mode.
Herunder redegøres nærmere for de enkelte indstillinger i ControlPanel.
SELECTION
Effect Types
Synth Bank
User Bank
Den type lydeffekt, du ønsker at bruge under MIDI afspilning. Der kan vælges
mellem Reverb & Chorus eller Qsound effekt.
Der vælges hvilken MIDI-mode, der skal være aktiv. Vælg mellem tre typer:
General MIDI (GM), General Standard (GS) og MT32.
Bruges til at indlæse egne lydbanke (SoundFonte).
SETUP
Reverb
Vælg rumklang type
Chorus
Vælg Chorus type
Room 1, 2, eller 3
Hall 1 eller 2
Plate
Delay
Panning Delay
Chorus 1, 2, 3 eller 4
Feedback Delay
Flanger
Short Delay
Short Delay Feedback
Hall effekterne simulerer lyden af en hal. "Rummets klang" vil her blive bygget langsomt op
p.g.a. størrelsen af rummet. Rumklang i en hal er en smule diffus og sløret, d.v.s. den er svær at
AWE32 ControlPanel
27
retningsbestemme. Hall er en god effekt på soloinstrumenter og klassiske instrumenter, og
desuden god til trommer i langsomme numre (f.eks. ballader).
Room er som navnet antyder et mindre lokale end en hal. Selve klangen i rummet bygges
meget hurtigere op, og klangen i instrumentet er mere farvet af rummet, hvilket betyder, at
harmonier og overtoner som sædvanligvis ikke er særligt udtalte for det pågældende instrument,
fremhæves af rumklangen. Room er god til trommer.
Plate efterligner en gammel studierumklangseffekt, fra tiden før det blev digitalt. Denne effekt
er velegnet til percussion.
Delay betyder forsinkelse, også kaldet ekko. I musiksammenhæng bruges denne effekt mest til
vokal, som du ikke kan bruge inden for MIDI. Men Delay er også en god effekt til visse
guitarer, specielt inden for rockmusik.
Den sidste af rumklangseffekterne Panning Delay laver et ekko af lyden, som så panoreres fra
den ene side af lydbilledet til den anden.
Chorus effekten er en modulationseffekt.
Lydeffekter er som med salt på maden. En lille smule kan gøre mirakler, for meget ødelægger
lydbilledet, men prøv dig frem, til du har fundet din favoritopsætning.
Vi synes personligt, at Hall 2 og Chorus 3 er de bedste til alment brug.
USER BANK
Hvis der indlæses flere SoundFonte (biblioteker
med instrumentlyde) ind i User Banken, som er det
aktuelle lydbibliotek, bliver der også brugt mere
hukommelse.
Du kan prøve at holde øje med bjælken Memory
Status. Den bliver mere og mere rød, for hver
gang en SoundFont indlæses i User bank. Er der
sat ekstra RAM på kortet (2-32 MB), kan der
indlæses flere forskellige fonte i banken samtidig.
Fremgangsmåden for at indlæse en font ind i
hukommelsen på kortet er rimelig nem. Klik i
feltet User Bank, hvor boksen med 1- tallet står
skrevet (se forrige illustration). Nu kigger du i
højre side af billedet, hvor SETUP boksen befinder
sig. Der er kommet en ny boks med overskriften
FILENAME og derunder måske den sti, hvor SoundFontene ligger.
I denne boks står sandsynligvis nogle filnavne i stil med SYNTHGM.SBK eller SAMPLE.SBK.
Disse er selve SoundFontene, og for at indlæse dem i User Bank, dobbeltklikkes på den font, du
ønsker at bruge, og denne bliver nu aktiv i User Bank. Hvis der ikke står nogle fonte anført i
boksen under SETUP FILENAME, skal du bruge knappen setdir... for at definere, i hvilket
bibliotek programmet AWE32 ControlPanel skal finde dem.
28
Qsound og SB Configuration
QSOUND
QSound producerer en lydeffekt med en stor spredning af lydbilledet. Den lyd, der normalt
kommer ud af højttalerne, kan hurtig placeres med hensyn til, hvilken højttaler den kommer fra,
men med QSound sker der en spredning af lyden på ca. 180 grader, hvilket gør det svært at
finde ud, af hvor lyden egentlig kommer fra.
Det er en virkelig sjov effekt, som bl.a. bruges af spilproducenterne til lydeffekter i deres
spil. Prøv QSound demoen, der følger med installationssoftwaren. Den skal prøves i DOS.
Indstillinger af QSound vil vi overlade til den udmærkede manual der medfølger, og som
giver et godt indblik i, hvordan QSound virker.
SB CONFIGURATION
SoundBlaster Configuration ikonet, som ligger i AWE32 gruppen, indeholder en menu, hvor
der kan ændres på opsætningen af IRQ-, DMAkanaler, MIDI-port og Audio portadresse.
Det bliver først aktuelt, hvis adresser, IRQ og DMA kanaler skal bruges af andre udvidelseskort.
Heri står de oplysninger, du har givet til installations-programmet under installationen.
Tilbehørssoftware
29
Tilbehørssoftware
Som tilbehørssoftware kan nævnes WaveStudio, Vienna SF Studio, Soundo’LE, Mosaic, Text
Assist, Voice Assist, Ensemble CD, -MIDI, -WAVE og -REMOTE og endda også en lite
version af MIDI sequencerprogrammet Cakewalk. Der vil nu komme en lille gennemgang af de
mest interessante ting.
Ensemble CD, MIDI, Wave og Remote
Dette er et stereorack til afspilning af Audio CD’er, MIDI filer og Wavefiler plus en fjernbetjeningskontrol, der kan sættes op i et af hjørnerne,
mens der arbejdes videre i et andet program. Hvis CD´en skal skiftes,
behøver man ikke at lukke sit igangværende projekt ned. Næ! man trykker
sig bare ind på fjernbetjeningen, sætter den nye CD i og afspiller den.
CD afspilleren kan spille Random Play, gentagelse og Multi CD
afspilning. Der er mulighed for at stille volume. En database er der også
blevet plads til. Her kan man indskrive dataene på sine CD’er, og afspilleren vil, næste gang CD´en bliver afspillet, selv finde dataene frem og vise
dem i displayet.
Wave afspilleren kan bruges til afspilning af de mange .WAV filer der
findes. Der er en playlistmenu, hvor man kan lave en liste over sine favorit
wavefiler, så man ikke behøver at lede efter filerne, hver gang man ønsker
at høre dem.
Hvis du kigger på billedet,
vil du se en rec. knap på
Wave-afspilleren. Du kan
optage direkte fra CD- og
MIDI-afspilleren ind i
Wave-afspilleren, og
afspillerne kan synkroniseres med hinanden, hvilket
hjælper en del, da man
ellers skulle have tre
hænder for at styre det
hele.
Der optages i enten mono eller stereo i alle samplefrekvenser som er 11.025 Hz, 22.050 Hz
eller 44.100 Hz. Samplestørrelsen kan være enten 8 bit eller 16 bit, og kan bruges i alle
frekvensområder.
Vi har tidligere nævnt, hvor meget det fylder at optage fra bl.a. CD, og hvis vi lige skal
genopfriske det, så fylder et minuts musik/lyd i stereo, 44.100 Hz og 16 bit ca. 10 MB på
harddisken. Så man skal nok ikke optage de helt store værker.
MIDI afspilleren er opbygget på samme måde med en playlist for afspilning af dine favorit
melodier. Denne afspiller bruger Windows MIDI-mapper, så det er vigtigt, at MIDI-mapperen
er konfigureret, som vi så i afsnittet MIDI-mapper s. 24.
Til de fleste af programmerne, der følger med AWE32, kræves en mixer hvor volume, diskant,
bas og balance kan justeres.
30
Tilbehørssoftware
Fra venstre er det mastervolume, diskant, bas, wave, MIDI, CDaudio, input, mikrofon, PC
speaker, nederst er balanceknapperne og et VU meter for indikering af lydstyrke (denne kan
ændres til flere forskellige displays). Man kan se, at der er en indikering af, hvilke der kan
afspille og optage. En menu kan kaldes frem ved et klik med musen i venstre øverste hjørne.
De vigtigste ting her er nok Output gain og
Recording settings.
Output Gain betyder udgangsporten, og denne styrer, hvor højt lydtrykket skal være. Output er
stillet på laveste blus, og det kan man roligt ændre til højeste, d.v.s. til x4. Du skal selvfølgelig
afstemme lydstyrken med niveauet på din forstærker.
I Recording Settings kan du afkrydse, hvilke programmer, der skal kunne optage. Igen er der
en Gain kontrol, som skal stilles.
Stil den på x4 og sæt samtidig et kryds i AGC (automatic gain control), som hvis du bruger
Microphone er en automatisk regulering af indspillestyrken. Hvis du bruger denne, undgår du
overstyring af lydniveauet på dine indspilninger.
Cakewalk Apprentice (Lite)
Lite versionen af Cakewalk Professional er en såkaldt MIDI sequencer, der ligger i AWE32
pakken. Man først får det fulde udbytte af MIDI når man bruger en MIDI sequencer,
Programmet ser sådan ud, når du har indlæst en melodi.
Tilbehørssoftware
31
Øverst ligger menubjælken med de 11 menupunkter, som indeholder alle justeringer og
opsætninger, man kan få brug, afhængig af hvor professionelt man vil bruge sequenceren.I den
grafiske bjælke lige under, ser man afspille- og data området. Går man videre ned i skemaet,
finder man en definition af melodien, der er indlæst. Det drejer sig om instrumentnavn,
kanalnummer, port, patch samt indstillinger af lydstyrke og panorering. Nederst ligger ikoner på
tilbehørsprogrammer for bl.a. mixer, tidsur og metronom.
Det er muligt at ændre udseendet på brugerfladen ved at trække og slippe med musen i det
felt, man ønsker at ændre størrelse eller location på.
For at komme hurtigt i gang med Cakewalk, går man først op i menubjælken, klikker på
settings, dernæst på MIDI-devices og indstiller sine MIDI drivere rigtigt. I dette tilfælde vil
driveren hedde SB AWE32 MIDIsynth eller MIDI-mapper.
Så skulle det virke, og programmet er klar til at indlæse en melodi for at afspille. Læs mere
om MIDI-sequencere i kapitel 5, MIDI lydkort.
32
Windows 95 & lydkort
Windows 95 & lydkort
Tilføjelse af ny hardware
Med lanceringen af Windows 95 (herefter kaldet Win 95) i september måned ´95, blev alle vi,
der har lydkort i vores PC, stillet over for et stort spørgsmål. Kan mit eksisterende lydkort
fungere tilfredsstillende under Win95?
Svaret er JA.
Win95 kan klare langt de fleste lydkort, endda uden at skulle installere den medfølgende
software. Win95 har en stor database med drivere til lydkort, af forskellige fabrikater, liggende
på installationsdisketterne/-CD’en, som den installerer drivere fra under installationen.
Der findes allerede en del Plug & Play lydkort på markedet, hvilket jo letter installationen en
del. SoundBlaster AWE32 & SB 32 findes nu også i en P´n P version.
Win95 finder normalt selv den hardware der er sat i PC’en, og hvis det alligevel skulle
smutte, er der stadig hjælp at hente. Vi vil her gennemgå de mest nødvendige indstillinger og
hjælpe med at løse evt. problemer.
Start Win95 og tryk på START knappen. Find menuen Indstillinger og derunder
Kontrolpanel og åbn denne.
Her vil du finde en del ikoner, der
refererer til programmer, der alle
handler om konfigurering af
Win95. Det kan være farver,
tastatur layout, printere, lyde der
bruges som informationer om
forskellige handlinger i arbejdet
med programmer, og selvfølgelig
konfigurationsprogrammet
Multimedier, hvor Wave, Video,
MIDI og CD afspilning
konfigureres.
AUTOMATISK SØGNING
I programgruppen Kontrolpanel finder du også et program, hvor du har
mulighed for at tilføje ny hardware.
Hvis du har købt ny hardware efter installering af Win 95, skal du bruge dette program.
Windows 95 & lydkort
33
Der er mulighed for automatisk
søgning af isat hardware, og
selvom Win95 ikke fandt den
første gang, er der store chancer
for, at den finder hardwaren
denne gang.
Denne gang har Win95 ikke
travlt med andet end dette job, og
bliver derved mere sikker i sin
søgning.
En meget vigtig ting.
Når Win95 skal søge, er det vigtigt at linien EMM386.EXE i Config.sys ikke har parameteren
HIGHSCAN skrevet. Denne parameter får PC’en til at stå stille midt i søgningen, med det resultat
at PC’en skal genstartes. Hvis du alligevel skulle have glemt dette, giver Win95 dig besked om
at deaktivere denne parameter midlertidigt mens søgningen står på.
Det smarte ved Win95 er jo, at du bare kan åbne F.eks. Notepad, og redigere CONFIG.SYS,
uden at skulle afslutte installationen.
Tryk på JA knappen, og gå videre.
Nu begynder Win95 at søge efter
hardwaren, og det kan tage et
godt stykke tid inden programmet har været hele turen rundt.
Hvis PC’en stopper, og ikke
kommer i gang igen efter et langt
stykke tid (et par minutter),
bliver du nødt til at slukke (ikke
resette) for PC’en, for derefter at
starte op igen, og køre installationen forfra.
På et tidspunkt når du frem til
det punkt hvor programmet gik i
stå. Her vælger du “sikker
genstart”, og programmet
springer det sted over, der gav
problemer. Når den automatiske søgning er færdig, sørger Win95 for opdatering af de drivere
der hører til den nye hardware der blev fundet. Win95 skal resettes og du vil have en konfiguration med den nye hardware installeret. Lydkortet kan i realiteten bruges nu.
Der mangler nu bare at blive installeret noget tilbehørssoftware til lydkortet. Det kunne være
en MIDI Jukebox eller en MIDI Sequencer.
34
Windows 95 & lydkort
MANUEL SØGNING
Der kan senere opstå det
problem, at noget hardware ikke
blev fundet ved den automatiske
søgning, og du må derfor installere drivere, for den givne hardware, manuelt.
Istedet for at svare JA til
automatisk søgning svarer du
NEJ. Du får nu mulighed for selv
at installere drivere, fra en
indbygget database i Win 95s
installationsprogram. I dette
tilfælde vil det dreje sig om
lydkort-drivere. Klik med musen
på Lyd-, video- og spilcontrollere, og derefter på knappen næste.
Du får nu adgang til en database
med de fleste lydkort-fabrikater
og -modeller. Klik på rulle
menuen i venstre panel, indtil du
har fundet det givne fabrikat og
klik derefter i højre panel, på den
modeltype der svarer til det
lydkort du har sat i din PC. Hvis
din hardware ikke er listet her,
kan du med dine egne disketter,
installere drivere til lydkortet.
Driverne er sikkert til Windows
3.1x, men det har ikke den store
betydning, da Win95 er bagud
kompatibel.
En sidste mulighed er den almindelige DOS installation, som foretages når Windows 3.1/3.11 er
installeret på PC’en. Når Windows genstartes efter DOS lydkort installation bliver der som
tidligere nævnt automatisk installeret software til brug i Windows.
Man kan herefter opgradere til Win 95, og derved spare en del af det besvær vi lige har
gennemgået.
Windows 95 & lydkort
35
SYSTEM
Når du er færdig med at tilføje den nye hardware, hvad enten du gjorde det automatisk eller
manuelt, skal du checke din opsætning, for at finde evt. fejlkonfigurationer. Win95 kan faktisk
lave en del rod i opsætningerne af den hardware programmet selv søger efter.
Åbn kontrolpanel og klik på system
ikonet.
Egenskaber for System indeholder en
liste om alle PC’ens hardware.
Her kan man få oplysninger om
drivere, IRQ- og DMA kanaler, portadresser og meget andet.
Der er fire faneblade, hvor du på
den første kan se oplysninger om
registrering af Win95 og navn på
brugeren. Andet faneblad indeholder
oplysningen om den isatte hardware.
Det tredje blad viser de installerede hardware-profiler, der instruerer
Win95 til at bruge de rigtige drivere,
hvis hardwaren ændres. På sidste
faneblad ses Win95s ydeevne.
Hvis vi igen kigger på blad 2, kan det
ske at du ser et udråbstegn med en gul
ring omkring. Og det betyder det at
der er en opsætningsfejl af enten hardwaren eller driveren. (Havde der
været et rødt kryds, ville hardwaren være deaktiveret).
Det kan være en
IRQ konflikt med
andet hardware i
PC’en. Det kan også være manglende
hardware, som i dette tilfælde, hvor der på
motherboardet er monteret en P`n P Bios
(PC’ens opsætningsoplysninger), der
fortæller Win 95, at der både er en PS/2- og
en Seriel museport.
Musen var i dette tilfælde slet ikke tilsluttet til PC’en, og fik derfor en fejlstatus, der
lød “Denne enhed mangler, fungerer ikke
korrekt eller alle drivere er ikke installeret”,
og derefter en fejlkode, der kunne fortælle,
at hvis man ser i hardware dokumentationen,
oplyses du om hvilken fejl der egentlig er
tale om.
På skærmbilledet “Egenskaber for
xxxxx” bliver der oplyst, hvilke drivere
hardwaren bruger, for at fungere i Win 95.
Husk at den store driverdatabase
36
Windows 95 & lydkort
indeholder drivere, som får din hardware til at fungere bedre med Win 95, end hvis du bruger de
gamle Windows 3.1/3.11 drivere.
Fanen “Ressourcer” fortæller dig hvilke I/O portadresser, IRQ- og DMA kanaler der bliver
brugt.
Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre at deaktivere hardwaren, men aldrig slette den. Hvis
PC’en har P´n P Bios vil hardwaren blive geninstalleret automatisk igen og igen.
Vores råd er, hvis du ikke observerer nogle uregelmæssige nedbrud af Win95 eller andre
problemer med den givne hardware, så glem alt om det lille udråbstegn og lad som ingenting.
MULTIMEDIER
LYD
I gruppen Kontrolpanel finder du også et
ikon med navnet MULTIMEDIER.
Her er der indstillingsmenuer for
lydenheder, videoafspiller, MIDI, CD audio
afspilning og en avanceret menu, hvor du
kan se egenskaberne for hver enkel enhed.
Vi starter først med at kigge i menuen Lyd,
hvor der er defineret hvilken Wave
synthesizer der skal bruges til afspilning af
lydeffekter i Win 95.
Her kan du indstille, i hvor god en kvalitet
lydene skal afspilles.
Hvis du har et SB16/AWE32 lydkort, kan
du indstille kvaliteten på CD-kvalitet.
Hvis du vælger at trykke på TILPAS, kan
du indstille konfigurationen for CDkvalitet.
Windows 95 & lydkort
37
MIDI
Indstillingerne for MIDI kan sammenlignes
med den gamle MIDI-mapper. Her vælger
du hvilken synthesizer enhed, der skal
bruges.
Det kan være OPL2/OPL3 FM synthesizer, hvis der skal leges med spil, eller det
kunne være MIDI til Creative Advanced
Wave Effects synthesizer, hvis der skal
afspilles MIDI-filer via et MIDI sequencerprogram.
Der er samtidig mulighed for at definere en
MPU-kompatibel enhed (MIDI til ekstern
MIDI-port). Den bliver meget aktuel, hvis
der sættes Add On Board (lydkort der
sættes på det eksisterende lydkort og som
hovedsageligt bruges af mere professionelle
musikere til frembringelse af MIDI-musik)
på lydkortet.
En brugerdefineret konfiguration fungerer
lidt i stil med den MIDI-mapper vi kender
fra de gamle Windows versioner, hvor et eksisterende MIDI-lydskema kan ændres, eller der kan
oprettes et nyt. Hvis der er
tilsluttet MIDI-instrumenter til PC’en, måske endda flere, kan der tildeles forskellige
instrument til hver enkel MIDI-kanal.
Hvis du vil tilføje et nyt instrument åbnes “Guiden
installation af MIDI-instrument”, og du bliver
guidet igennem konfiguration og tilslutning af det
nye instrument.
Optimal opsætning
Windows95 kan virke lidt besværlig, når det drejer sig om installering, konfiguration og
opsætning af nyt hardware. Der er mange ting der skal kontrolleres, før du kan bruge dit lydkort
optimalt i Win 95, men når alt virker, lyder mange af lydkortene også lidt bedre end i Windows
3.1/3.11.
Hold øje med opdateringer af drivere til diverse lydkort på shareware CD’er, BBS´er og
Internet. Der er stor udskiftning af drivere til Win 95, og da der stadig findes en del fejl i
programmet forsøger man at rette disse ved konstant at opdatere filerne.
For lydeffekternes vedkommende(Wavelyd) oplever vi en lille forringelse i forhold til tidligere
Windows versioner, men for MIDI-lydens vedkommende, er denne blevet markant renere i
lydbilledet på vores SoundBlaster AWE32
38
Windows 95 & lydkort
AVANCERET
De avancerede indstillingsmuligheder kan
foretages i denne menu.
Der er multimedie-drivere til lyd, MIDI,
video, joystick, mixer og andre
multimedie-enheder, og her drejer det sig
om aktivering eller deaktivering af disse
drivere og enheder.
Som en sidste ting skal vi lige kigge på
multimedia lydstyrke som både ligger i
proceslinien og menuen: Start,
Programmer, Tilbehør, Multimedier,
Lydstyrke.
Klik dig frem til denne ved
at klikke på start i proceslinien.
Som du kan se på
billedet, drejer det sig om
en enhed i stil med den mixer vi omtalte
tidligere i kapitlet under Windows 3.1/3.11
opsætning af SoundBlaster
AWE32, men måske ikke lige så
avanceret og smart i udseendet. Den kan
dog nogenlunde det samme.
Konflikter og andre problemer
Hvis der opstår problemer og konflikter
med mixeren, er der for SoundBlasters
vedkommende installeret en fil ved navn
MSMIXMGR.DLL i Windows biblioteket.
Denne fil løser disse konfliktproblemer der
opstår når lydkortsoftwaren installerer SB AWE32 mixeren samtidig med Win95 mixeren.
Og endnu et problem. Når du bruger MIDI-sequencere og er i gang med opsætning af MIDIenheder til brug sammen med denne, kan du komme ud for at “MIDI til ekstern MIDI-port”
ikke vil aktiveres, og påstår at denne er i brug, selvom intet MIDI-program kører.
Dette sker også når der er tilsluttet et MIDI-keyboard til PC’en via sequencer programmet.
Løsningen på dette problem er ikke særlig logisk, og faktisk svær at forstå.
Det viser sig, at sålænge man bruger lydeffekter til diverse hændelser i Win95 (det kan være
f.eks. en lille fanfare hver gang Win95 åbnes), blokerer dette altså for brug af den eksterne
MIDI-port. Disse lyde er af .wav standard og ikke .mid standard.
MIDI lydkort/moduler
39
MIDI lydkort/moduler
Indtil videre har vi kigget på almindelige lydkort (der også kan kaldes Wave kort), og vi har set
lidt på installationen af et integreret kort. Vi vil nu gå videre og beskæftige os med den sidste
gruppe, nemlig MIDI lydkortene. Der findes 2 af slagsen, interne (indstikskort) og eksterne
(lydmoduler). Interne lydkort monteres i et 16 bit slot på motherboardet, ligesom de alm. og de
integrerede.
Eksterne lydmoduler overfører data via serielporten, eller via MIDI- interface, og befinder
sig altså udenfor PC’en.
MIDI-kortene er for dig, der vil gøre "noget alvorligt" ved musikken. Lad dig ikke afskrække
af, at du f.eks. ikke har kendskab til noder eller den højere musikteori. Til at begynde med er det
nok, at du har lysten til at høre god musik. På længere sigt skal du dog nok regne med at bruge
nogle timer på at sætte dig ind i at lære at spille på keyboard, idet "musisk" kommunikation med
en PC foregår via et MIDI keyboard. Der findes dog programmer, der ikke kræver forbindelse
med et keyboard for at kunne "spille" musik. Senere i dette afsnit vil vi præsentere dig for et par
stykker af slagsen. Vi skal først lige have et kort tilbageblik på MIDI historien.
For at kunne "tale musik" skal din PC og dit lydkort/modul tale et
fælles sprog. Til dette formål er valgt en international standard ved
navn MIDI (Musical-Instrument-Digital-Interface). Denne standard definerer:"Overførsel af
serielle data mellem to eller flere elektroniske synthesizer enheder", hvilket lyder tørt og ikke
særligt musisk. MIDI blev indført i 1983 af MIDI Manufacturers Association, MMA, en
sammenslutning af fabrikanter af elektroniske instrumenter.
Årsagen til etableringen af MIDI var, at stort set alle fremstillere af keyboards havde udviklet
deres egne sprog og egne normer for, hvordan instrumenterne skulle snakke sammen. Og det
virkede også godt nok, så længe man holdt sig til instrumenter af et bestemt mærke, men hvis
man begyndte at blande f.eks. Roland og Yamaha keyboards, kunne man ikke være sikker på, at
de kunne kommunikere ordentligt med hinanden. MIDI løste dette problem, således at alle
keyboards og lydmoduler kunne snakke med hinanden på en fælles platform. Almindeligvis
opfattes MIDI som værende overførsel af lyde fra et instrument/modul til et andet. Det er dog
ikke tilfældet. Årsagen til denne udbredte misforståelse er, at man ved at forbinde to MIDI
instrumenter eller et instrument og et lydmodul, kan spille på det ene med lydene fra det andet.
Lydene overføres ikke, men det ene instrument fjernbetjener det andet.
Op igennem 80`erne udviklede brugen af MIDI sig med en utrolig hast. Der var dog stadig
børnesygdomme, der skulle ryddes af vejen. Selvom lyden af et kirkeorgel var veldefineret i
MIDI sproget, var selve adresserne, hvor lydmodulet skulle finde lyden, ikke standardiseret.
Dette kunne ofte resultere i besynderligheder, som f.eks. at det føromtalte kirkeorgel fra et
Roland modul på adresse xxxx, kunne lyde som en banjo på et Korg modul, hvis banjoens
adresse hos Korg var sat til xxxx.
Disse og andre omstændigheder førte til, at MMA sammen med bl.a.
Microsoft i 1991/92 lavede et tillæg til MIDI standarden. Dette blev
kaldt General MIDI forkortet til GM. Her var der taget højde for
adresseringsproblematikken, idet der blev lagt faste adresser for 128 instrumenter og
lydeffekter, samt 6 tromme programmer. Så vort kirkeorgel fra sidste afsnit lyder som et
kirkeorgel uanset hvilket lydmodul der leverer lyden.
40
MIDI lydkort/moduler
Der kan dog stadig være forskel i lyden af kirkeorglet, idet de forskellige fabrikanter bruger
forskellige samplings og synthesizerteknikker, men der er jo også forskel på kirkeorgler i
forskellige kirker. GM er altså ikke et kvalitetsstempel, men et sæt faste regler. Udover den
faste adressering bestemte GM, at der skulle være 16 MIDIkanaler til rådighed, 24 stemmers
polyfoni m.m.
Udover MIDI og General MIDI har de fleste fabrikanter desuden lavet deres egne udvidelser
til GM standarden, f.eks. Rolands GS format, der rummer op til 600 instrumenter og effekter.
Yamahas XG format kan også klare 5-600 lyde. Hvor GM eksempelvis definerer 8 piano
programmer/lyde, kan de udvidede formater måske have 16, hvoraf de sidste 8 så ligger som
underprogrammer til GM lydene. Ulempen set med forbrugerøjne er, at de udvidede lyde skal
afspilles på et modul magen til indspilningsmodulet. Hvis lydene afspilles på andre moduler
høres de kun som GM lyde, altså den nærmest liggende lyd defineret under GM.
Nu vil vi kaste os ud i at prøve at forklare nogle af ordene og begreberne indenfor MIDIkortene. Fremover omtales MIDI moduler og MIDI-kort under et som MIDI-kort.
MIDI kommunikation
MIDI kommunikation kan efter vores mening bedst forklares som informationer om lyde på
musikinstrumenter (tone, klang, ekko, lydniveau, starttidspunkt, sluttidspunkt, og meget mere).
Disse lyde omskrives til binære tal og overføres til og lagres på PC’en.
Når lydene igen skal høres, sendes den binære talinformation retur til lydkortet, omskrives til
lydene og afspilles via kortets Wavetable, som er den ROM/RAM, der ligger på lydkortet og
som indeholder lydenes adresser. "Pakningen" til binære tal betyder, at et stykke musik i god
kvalitet ikke fylder så meget på harddisken, da det jo ikke er selve lyden, der bliver gemt, men
derimod informationer omkring lyden. Dette er en af de store fordele ved MIDI.
MIDI arbejder også ganske hurtigt, nemlig med en hastighed på 31.250 bits pr. sekund. En
MIDI information består normalt af 10 bits (1 startbit, 8 databits og en stopbit). Disse 10 bits
overføres på ca. 1/3 millisekund. Når du trykker en tangent ned på et keyboard, sendes der tre
MIDI informationer afsted, f.eks. 1) "tangent trykket ned på kanal 1", 2) "tangenten var nummer
18", 3) "styrken var 90", hvor kanal 1 angiver, hvilken af de 16 MIDI kanaler der spilles på,
tangent nr. 18 fortæller hvilken tone der blev spillet, og styrken 90 viser anslagets styrke.
Disse tre informationer udgør tilsammen Note On og er en af de mest brugte MIDI informationer. Når du senere slipper tangenten, udsendes der igen tre informationer. Denne gang hedder
de 1) tangent slippes på kanal 1, 2) tangenten var nummer 18. Den 3. er en såkaldt dummie,
hvilket vil sige, at den ikke indeholder nogen information, da anslagsstyrken kun måles ved
nedtrykning af en tangent. Disse tre informationer udgør Note Off. Denne kommando er lige så
vigtig og kendt som Note On.
At trykke en tangent ned og slippe den igen kræver altså seks MIDI informationer, som
tilsammen tager 2/3 millisekunder. Der kan med andre ord overføres mere end 1.000
kommandoer hvert sekund. Imellem Note On og Note Off kommandoerne kan der blive sendt
andre informationer omkring den pågældende tone, som f.eks. om der skal være ekko eller
rumklang.
Note On og Note Off er kun to blandt mange MIDI informationer eller kommandoer. Af andre
kan nævnes f.eks. Program Change, som skifter én instrumentlyd ud med en anden, Pitch Bend
MIDI kommunikation
41
som laver en effekt svarende til at vride i strengene på en guitar, eller Velocity som normalt
oversættes med anslagsstyrke, hvilket er delvis korrekt.
Velocity anvendes egentlig som en betegnelse for den tid, det tager, fra du påbegynder
nedtrykningen af en tangent, til den er trykket i bund. I dette hæfte er Note On og Note Off
kommandoerne omtalt for at give dig et indblik i hvordan MIDI kommunikation foregår. MIDI
kommunikerer iøvrigt ved hjælp af det hexadecimale talsystem, som der ikke redegøres for her.
Alle MIDI kommandoer kan deles i en af følgende to grupper:
1)
2)
Kanal kommandoer som igen kan underopdeles i
A
Stemme kommandoer (har at gøre med den del af lydkortet der producerer selve
tonerne) og
B
Mode kommandoer (relaterer til den måde lydkortet reagerer på når det modtager
toner).
System kommandoer er den gruppe, der bruges til bl.a. redigering af lyde, og styring af
sequencere og trommemaskiner.
Da der eksisterer omkring 60-80 MIDI kommandoer, vil det føre for vidt at gennemgå dem alle
sammen her. Vi vil derfor forlade MIDI kommunikation og kigge lidt på, hvilke udtryk du bliver præsenteret for, hvis du skal indkøbe et MIDI lydkort.
Multitimbral
Et MIDI lydkort er så at sige en synthesizer uden tangenter. Lydkortet er altså helt afhængigt af,
at der sendes data til det udefra, som det så afspiller. Prøv at forestille dig, at der på lydkortet er
en lille kasse, hvori der sidder en lillebitte musiker, som har mange, eksempelvis 128, forskellige instrumenter at vælge imellem. Når du tænder for PC`en og dermed lydkortet, vil musikeren sidde klar med et bestemt instrument (f.eks. nr. 33 en akustisk bas), og han vil spille alle de
data du fodrer ham med på dette instrument, medmindre du beder ham om at skifte til et andet
instrument.
Musikeren kan godt spille flere toner af gangen (akkorder), men selvom han er meget dygtig,
kan han kun spille på et instrument af gangen. Hvis du vil have afspillet flere instrumenter
samtidigt, kræver det brug af flere musikere på samme tid.
Når et lydkort f.eks. er 16 parts multitimbralt, vil det populært sagt yde det samme som 16
musikere, der sidder i hver sin lille kasse og spiller på hver sit instrument, samtidigt. Eller sagt
på en anden måde, et 16 parts multitimbralt lydkort svarer til 16 lydkort samlet i et kort. Det er
jo et helt orkester!
General MIDI (GM)
42
General MIDI (GM)
Nedenstående bør ethvert MIDI-kort kunne leve op til. Vi har allerede været lidt inde på hvad
GM standarden betyder, og skal blot understrege at GM stemplet ikke er et kvalitets stempel,
selvom det i salgsøjemed ofte bruges som et sådant. I nedenstående tabel er listet de 128
instrumenter i et GM lydkort:
Nr. Lydnavn (patch)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
Piano 1 ........................
Piano 2 ........................
Piano 3 ........................
Honky-Tonk................
El piano 1 ....................
El piano 2 ....................
Harpsichord.................
Clavinet .......................
Celesta.........................
Glockenspiel ...............
Music box....................
Vibraphone..................
Marimba ......................
Xylophone...................
Tubular-bell.................
Dulcimer......................
Organ 1........................
Organ 2........................
Organ 3........................
Church organ 1............
Reed organ ..................
Accordion fr. ...............
Harmonica...................
Tango accordion..........
Nylonstring guitar .......
Steel guitar ..................
Jazz guitar ...................
Clean guitar .................
Muted guitar................
Overdrive guitar ..........
Distorsion guitar..........
Guitar harmonics.........
Acoustic bass ..............
Fingered bass ..............
Picked bass..................
Fretless bass ................
Slap bass 1...................
Slap bass 2...................
Synth bass 1 ................
Synth bass 2 ................
Violin ..........................
Viola............................
Cello............................
V
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
Nr. Lydnavn (patch)
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
Contrabass...................
Tremolo string.............
Pizzicato string............
Harpe...........................
Timpani .......................
Strings .........................
Slow strings.................
Synth strings 1.............
Synth strings 2.............
Choir aahs ...................
Voice oohs ..................
Synth vox ....................
Orchestra hit................
Trumpet.......................
Trombone ....................
Tuba ............................
Muted trumpet.............
French horn .................
Brass 1.........................
Synth brass 1 ...............
Synth brass 2 ...............
Soprano sax.................
Alto sax .......................
Tenor sax.....................
Baritone sax ................
Oboe............................
English horn ................
Bassoon .......................
Clarinet........................
Piccolo.........................
Flute ............................
Recorder......................
Pan flute ......................
Bottle blow..................
Shakuhaci....................
Whistle ........................
Ocarina........................
Square wave ................
Saw wave ....................
Synth calliope..............
Chiffer lead .................
Charang .......................
Solo vox ......................
V
Nr. Lydnavn(patch)
V
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
2
2
2
2
2
2
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
2
2
1
2
1
2
2
2
1
2
2
2
2
2
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
Bass & lead .................
Fantasia .......................
Warm pad....................
Polysynth ....................
Space voice .................
Bowed glass ................
Metal pad ....................
Halo pad ......................
Sweep pad ...................
Ice rain ........................
Sound track .................
Crystal .........................
Atmosphere .................
Brightness ...................
Goblin .........................
Echo drops ..................
Star theme ...................
Sitar .............................
Banjo ...........................
Shamisen .....................
Koto.............................
Kalimba.......................
Bag pipe ......................
Fiddle ..........................
Shannai........................
Tinkle bell ...................
Agogo..........................
Steel drums..................
Woodblock..................
Taiko ...........................
Melodic tom 1 .............
Synth drum..................
Reverse cymbal ...........
Guitar fretnoise ...........
Breath noise ................
Seashore ......................
Bird .............................
Telephone 1.................
Helicopter....................
Applause .....................
Gun shot ......................
Tabellen læses på følgende måde:
Kolonne 1 (Nr.) er instrumentets nummer i GM (kaldes for Program Change number).
Kolonne 2 (Lydnavn (patch)) er instumentets navn (kaldes for Patch name eller Tone name).
Kolonne 3 (V) er antal stemmer, der bruges for at frembringe én tone med instrumentet.
Polyfoni, MIDI Interface og Wavetable
43
Polyfoni
GM standarden kræver minimum 24 stemmers polyfoni. Med polyfoni forstås, hvor mange
toner der kan afspilles samtidigt. Det er vigtigt at have så mange stemmer til rådighed som
muligt. Nogle instrumenter bruger mere end 1 stemme til at danne sin lyd. Eksempelvis bruger
GM instrument nr. 4, et Honky-tonk piano, 2 stemmer. Når du afspiller komplekse MIDI filer
med 2 stemmers instrumenter, har du hurtigt opbrugt 24 stemmer. Hvis du bruger flere end de
24 stemmer du har til rådighed (iflg. GM), risikerer du at noget af lyden forsvinder.
Lydkortet "klipper" simpelthen de overskydende stemmer ud. Det er der dog taget højde for på
de nyere lydkort, idet 32 stemmer efterhånden er standard. Med de rigtig gode lydkort til 56.000 kr. får du i dag op til 64 stemmers polyfoni, så der kan spilles selv meget krævende
musikstykker.
MIDI Interface
Ved MIDI interface forstås forbindelsen mellem PC`en og lydkortet, eller rettere måden de
snakker med hinanden på. Forestil dig, at du spiller på et klaver. Når du trykker på en tangent,
slår en lille hammer ned på en streng inde i klaveret, og ud kommer en lyd. Hammeren er et
mekanisk interface, som laver dit tryk på tangenten om til en lyd.
Et interface oversætter og sender oplysninger mellem to eller flere forbundne enheder. Den
mest kendte standard inden for MIDI interfaces hedder MPU-401. Hvis et kort ikke har indbygget MIDI interface, skal et sådant købes ved siden af som tilbehør. Typisk koster det fra
omkring 600 kr. og opefter.
Wavetable
Et MIDI-kort skal have en Wavetable, for her ligger alle instrumentlydene gemt, på deres
respektive adresser. Vi kunne måske oversætte ordet til bølgetabel. Wave (lydbølge) Table
(tabel/skema). En Wavetable er ofte placeret i et ROM-lager på lydkortet. ROM-størrelsen
afgør, hvor mange og hvor gode instrument samplinger, der er plads til. Enkelte fabrikanter har
dog valgt ikke at lægge lydene på et ROM-lager, men danner istedet lydene via software.
Dette er tilfældet med de amerikanske Turtle Beach, som endnu ikke er så kendte
herhjemme. De benytter en avanceret teknologi, som kaldes V-synth, hvor lyden altså
produceres via den medfølgende software. Desuden benyttes til overførslen af lyd ikke DMA
kanaler, men i stedet Hurricane Technology, som iflg. Turtle Beach er ca. 6-8 gange hurtigere
end DMA adressering. Det går altså hurtigt med at få lyden frembragt.
Det var en kort beskrivelse af nogle af elementerne på et MIDI-kort. Der findes selvfølgelig
også signalprocessorer, A/D D/A convertere m.m. på MIDI-kortene. De udfører samme slags
arbejde som allerede omtalt under Wave kortene, så de bliver ikke særskilt omtalt i dette kapitel.
I stedet vil vi kigge lidt på nogle af arbejdsredskaberne (programmerne).
MIDI Sequencere
En Sequencer er en mangesporet digital MIDI "båndoptager". Her indspiller du MIDI informationer på flere spor og på flere MIDI kanaler. Når det er optaget, kan du ændre, redigere,
flytte, kopiere eller slette det, du har optaget. Du kan selvfølgelig kun optage instrumenter, der
taler MIDI, ikke guitarer, vokal eller lignende. Informationerne kan spilles ind ved hjælp af
keyboard (kaldes realtime), eller de kan genereres af sequenceren selv (kaldes steptime).
Sequencere kan fås både som hardware og software. Til PC formål vil det næsten altid være
software sequenceren, der er den interessante. Den er mere avanceret, men er alligevel lettere at
bruge, bl.a. fordi det store skærmbillede på PC`en i forhold til hardware sequenceren, giver flere
sammenhængende oplysninger samtidigt.
44
MIDI Sequencere
Vi vil i det følgende afsnit kigge lidt nærmere på en af de (synes vi !) mest
spændende MIDI sequencere der findes på det danske marked. Navnet er
“Logic”. Hidtil har “Logic” været forbeholdt Macintosh og Atari brugere, men
nu er den altså også kommet til PC i Windows version. Den findes i flere udgaver tilpasset forskellige brugerniveauer.
Den her omtalte version er “MicroLogic” som er begynder udgaven.
Selve installationen af programmet foregår nemt og smertefrit, og tilligemed konfigurerer
“MicroLogic” sig selv til det lydkort du har siddende i din PC. En smart detalje, som vi ikke har
set i andre sequencer programmer.
Det mest genkendelige man ser i et sequencerprogram er som regel “båndoptager” funktionen,
som man i “MicroLogic” kalder for transport sektionen. Her er der de kendte funktionsknapper
fra en båndoptager, samt et par stykker mere. Øverste række fra venstre: optage, pause, afspille,
stop, tilbage og frem.
Nederste række fra venstre indeholder: Cycle (en repeterfunktion, der afspiller en valgt
sekvens igen og igen), Drop knap (også kendt som punch in and out, som er en funktion hvor du
vælger en lille sekvens, som under afspilning af en større sekvens, kan overspilles af en ny
version), Replace (bruges til at udskifte forkert indspillede passager), Solo (her høres kun den
eller de sekvenser du har valgt at afspille, bruges f.eks. når du vil indøve en solo eller melodistemme), Sync knappen tillader dig at synkronisere med andet MIDI udstyr (trommecomputer,
keyboard, sequencer m.m.), og endelig en metronom knap. Sektionen th. for “Båndoptageren”
er positionsafsnittet, som dels angiver hvor i melodien du befinder dig, og hvor du evt. har sat
“locatorer” som bruges bl.a. når du vil repetere en bestemt sekvens. Næste afdeling angiver
tempo og hvilken takt melodien er i (her 4/4). Yderst til højre angives om der er MIDI aktivitet.
Billedet viser nogle af de centrale arbejdsredskaber i
værktøjskassen. Pilen har samme funktion som i alle Windows
programmer. Man vælger, flytter og kopierer o.s.v.
Blyanten benyttes til at skabe nye objekter. Viskelæderet
sletter objekter. Tekst cursoren bruges til navngivning af
sekvenser og ved tekst skrivning i forbindelse med node udskrift. Saksen klipper en udvalgt
sekvens, mens limstiften i næste linie limer dele af se-kvenser sammen. Den lille firkant med et
S i er solo værktøjet, som bruges når man vil høre et instrument spille en bestemt sekvens (eller
flere). M i næste firkant er mute-værktøjet, som slår en sekvens fra. Forstørrelsesglasset
forstørrer en bestemt sekvens til fuld vinduesstørrelse.
Som man kan se er værktøjskassen bygget meget logisk op, med næsten selvforklarende
symboler, hvilket er en gennemgående ting i “MicroLogic”, og bestemt en af de ting der taler
for anskaffelsen af netop denne sequencer fremfor så mange andre.
MIDI Sequencere
45
Billedet viser opsætningen af instrumenter og MIDI kanaler, kaldet
track listen. Her indstilles MIDI kanaler for hvert enkelt spor, man kan
også forandre, slette eller lave nye spor. Som man kan se er der også
tænkt i brugervenlige baner, idet der både vises sporet, efterfulgt af en
instrument ikon, og til sidst MIDI kanalens nummer. Spor 1 med overstreget højtaler og beskeden No Output bruges ikke, da der ud for
denne linie er en angivelse af de enkelte inddelinger i melodien (intro,
a stk., b stk. o.s.v.), som vist t.h. for tracklisten. Under denne inddeling
af melodien ses de enkelte sekvenser på hvert spor.
En af de utallige smarte detaljer i “MicroLogic” er at man kan se
en sekvens på flere forskellige måder. Her t.h. vises et pianostykke
som det almindeligvis ser ud. Lige under er det samme pianostykke vist, men denne gang er der nedenunder tilføjet en besked om at
stykket er blevet kvantiseret i swing tempo 16C (kvantisering er en
tilretning af upræcise anslag)
En af de mere besværlige ting, når man arbejder med sequencerprogrammer er overskueligheden af det samlede musikstykke. Dette har “MicroLogic” også en god løsning på. Ved hjælp af 2 små “teleskoper”, som er
anbragt allerøverst i vinduet, kan man zoome op og ned i størrelsen på musikstykket, så man får
det ønskede overblik.
“MicroLogic” kan selvfølgelig også udskrive noder, hvis man føler trang til at få sin musik
printet ud på papir. Og det oven i købet i en rimelig god kvalitet.
Desuden er der som ved alle andre sequencerprogrammer en Mixer hvor man kan redigere
sine optagelser, og lægge ekko og rumklang på samt mange andre ting.
Desværre er der i et hæfte som dette, ikke plads til at gå i dybden med et program af denne
type. Det ville være urealistisk, idet manualen i sig selv er på omkring 250 sider (på engelsk).
Vi håber blot på at have vakt din nysgerrighed, så at du, hvis du skal ud og investere i et
sequencerprogram, tager et grundigt kig på “MicroLogic” (eller en af dens storebrødre, hvis du
har lyst til at lade de store penge rulle). For vores eget vedkommende kan vi konstatere, at dette
program har været det umiddelbart nemmeste og mest logiske at arbejde med, ud af de 4-5 stk.
vi efterhånden har prøvet. Og som prikken over det berømte i, det har en aldeles suveræn lyd.
Med basis i det samme lydkort (SB AWE32 med et påsat Roland SCD15), har vi haft prøvet
alle de største sequencerprogrammer af, og ingen har bedre lyd end “MicroLogic”. Det skulle da
lige være et af de andre “Logic” produkter.
Nå, men nu skal vi kigge lidt på nogle af de mere simple MIDI programmer, der findes til
frembringelse af musik. Vi kalder det “byggeklodsmusik” (hvilket er positivt ment !).
46
Simple MIDI-programmer
Simple MIDI-programmer
Mange af os brugere har ikke et keyboard, men det afskærer os ikke fra at få mange timers
glæde ud af et MIDI-kort. Vi kan f.eks. lave musik ved hjælp af små “byggeklodser”, som kan
hægtes sammen på mange forskellige måder.
Det nyeste program af denne type (maj 95), er målrettet mod det lidt yngre publikum, som er
til hip-hop, techno, house m.m.. En af de sjove ting ved dette program, er at det faktisk ikke er
et “rigtigt” MIDI program, idet der benyttes .WAV filer. Til gengæld er musikken mere
mangfoldig rent lydmæssigt set, idet lydene omfatter samplinger af mange andre ting end
musikinstrumenter.
Circle Elements
Circle Elements er en serie bestående af to CD-ROM’er, “Planet Earth” og “Intergalactic”.
Begge indeholder over 1.000 små lydstumper, som kan kombineres med hinanden på et utal af
måder. Selve hovedprogrammet “Circle Elements” indsætter samplingerne (lydstumperne), som
kaldes “Elements”, i en cirkel, der fungerer som en to spors båndoptager.
Cirklen består i virkeligheden af to cirkler. Først indsætter du elementer i cirkel 1 (spor 1).
Det kunne f.eks. være trommer. Når du har sammensat en trommerytme, du synes er god, skifter
du til cirkel 2 (spor 2). Her insætter du så de næste elementer, som måske er guitar eller hvad du
nu kunne tænke dig.
Hvis du vil høre hvordan de to spor lyder tilsammen, trykker du på en knap der hedder
“Loop”. Nu afspilles de to spor indtil du igen trykker på Loop, så stopper afspilningen. Hvis du
kan lide det du hører, trykker du på “Mix” knappen, hvorefter de to spor mixes til et spor (cirkel
1). Spor 2 er tomt og igen til at indsætte nye elementer i. Fortsæt på denne måde indtil du har
lavet hittet, som du derpå kan gemme som en “Circle”.
Du kan lægge effekter på lydene, og de kan remixes. En af de gode ting ved dette program,
er at de færdige cirkler ikke fylder så meget på harddisken selvom det er .WAV filer. “Circle
Elements” gemmer nemlig kun oplysningerne om, hvordan cirklen er sammensat, og hvilke
effekter der evt. er tilføjet (på samme måde som med MIDI informationer). Selve .WAV filerne
bliver liggende på CD-ROM’en, hvilket er fornuftigt, da de fylder ca. 300 MB.
“Planet Earth” indeholder mange gode lyde til hip-hop, house, trance, pop, rock og country.
Rap, reggae, gospel kor, lyden af smadrende biler, flyvemaskiner, dyr, slåskampe, spillehaller
og små brudstykker med selveste Moskva symfoniorkester.
“Intergalactic” har en række af de samme stilarter som “Planet
Earth” bl.a. symfoniorkestret. Derudover forefindes 70`er fusion,
disco, 80`er og 90`er danselyde, techno, acid jazz, rytmebokse,
explosioner, robotlyde og meget meget mere.
Illustrationen viser cirklen med de tre knapper Mix (mixer spor 1
og 2), Delete (sletter et element eller en cirkel), og Loop som
afspiller cirklen. Knappen i midten, bruges ved kopiering af et
element, fra en del af cirklen til en anden del. Når du skal indsætte
(paste) det kopierede element, forvandles knappen til en “Firebutton”, som ved klik med musen udfører kopieringen. På ydersiden af
spor 1 er der en række små lamper, opdelt som klokkeslet. Når cirklen afspilles, lyser den
lampe, som er ud for det element, der afspilles netop nu. På den måde kan du følge med i, hvor
langt nummeret er kommet i afspilningen.
Her ses den øverste del af menuerne. Via SETUP
definerer du, hvor meget hukommelse, programmet skal
Simple MIDI-programmer
47
have rådighed over. Master track memory står default på 1 MB, men der anbefales en
indstilling på 2,5 MB, hvis du ellers har RAM nok. Producenten af programmet Best Service
anbefaler en 486 med 8 MB RAM eller mere. HELP giver dig adgang til en god online hjælp.
Det anbefales at bruge HELP første gang programmet bruges. Her er alle programmets
funktioner udførligt og letforståeligt beskrevet, med masser af illustrationer.
Den midterste del af menuerne viser de mest brugte knapper.
Trykker du på LOAD ELEMENT, kommer en databaseliste frem på
skærmens højre halvdel. Her klikker du på en af mulighederne. Når du
har markeret en mulighed, fortæller programmet, om det er en Path (sti)
eller et element (lyd), du har klikket på. Hvis det er en Path, kommer
der en ny liste frem, denne gang med lyde. Når du klikker på et element
afspilles lyden, så du kan høre den, før du bestemmer dig for at loade
den ind i cirklen.
Kan du lide, hvad du hører, klikker du LOAD ELEMENT, hvorefter lyden indsættes på den
første ledige plads i cirklen. Herefter vælges næste lyd og så fremdeles. Alle lyde ligger
samplet, både som 8 og 16 bit lyde. EMPTY insætter et tomt element i cirklen. Et-tallet angiver,
at du i øjeblikket arbejder med spor 1. Klikker du her, skiftes til spor 2. COPY-knapperne
bruges til at kopiere fra et felt i cirklen til et andet felt.
Via Circle Load og Circle Save hentes og gemmes færdige cirkler
(musikstykker). Remix omarrangerer rækkefølgen af elementerne i cirklen.
Det er en slags tilfældighedsgenerator.
Du kan altså ikke selv bestemme den nye rækkefølge af elementerne.
Effects giver dig mulighed for at tilføje ekko og andre effekter til de
enkelte elementer. Oplysninger omkring brug af effekter gemmes sammen
med den færdige cirkel.
Et andet spændende program der anvender næsten samme metode til musikproduktion, er
programmet DoRemiX. Her er dog tale om musik af knap så ungdommelig karakter.
DoRemiX
DoRemiX kan nærmest sammenlignes med et musikalsk regneark. Det er i hvert fald, hvad det
bliver markedsført som, og der er noget om snakken. Et længere og mere besværligt navn kunne
være "Musikfrase-database", hvilket er en mere sigende betegnelse for DoRemiX. Programmet
indeholder hundredevis af små fraseringer af 4 takters varighed, som kan kombineres i én uendelighed.
Der er ingen indstillingsmulighed for drivere i programmet, idet DoRemiX benytter
Windows MIDI-mapper, så konfigurationen er hurtigt overstået. Hvis du er i tvivl om, hvordan
du indstiller MIDI-mapperen så se i forrige kapitel om SB AWE32 installation. Når du åbner
programmet, ser du følgende billede.
48
Simple MIDI-programmer
"Regnearkets" felter fremstår tydeligt: 6 rækker (tracks) og 40 kolonner (frames). Du laver
musikken ved at trække et instrument ned på et tomt felt i arket. Start med at klikke oppe i
vinduet hvor der er vist et trommesæt. Nu hører du en trommerytme af 4 takters varighed. Hvis
du kan lide, hvad du hører, trækker du trommerne ned i feltet drums i kolonne 1.
Prøv så at klikke på en bas i vinduet ved siden af trommerne. Hvis du ikke kan lide denne
basfrase, klikker du på navnet under billedet af bassen. Nu falder en rullegardinsmenu ned,
hvorpå der står basnavne. Klik på én af dem, og navnet i navnevinduet skifter. Klik nu igen på
billedet af bassen, og nu hører du en anden frase. Hvis du kan lide den, trækker du den ned i
basspor 1. Fortsæt med at prøve guitar, synthesizer, piano og hvad der ellers er af instrumenter.
Gå videre med kolonne 2, og så fremdeles.
Hvis du vil høre, hvordan "nummeret" lyder foreløbigt, trykker du blot på knappen nederst til
højre, og så afspilles alle sporene på én gang. Du kan følge, hvor langt du er kommet i melodien
ved at se på den lille røde pointer over track’ene. Den bevæger sig efterhånden som melodien
afspilles. Du kan ændre hastigheden i rulleskakten ved tempo.
Hvis du synes, du har fået en forkert guitar på i et af felterne, klikker du blot på guitaren og
trækker den op på viskelæderet (eraser). Så er feltet tomt. Du kan også klikke på viskelæderet
og trække det ned på det felt, du vil slette. Vælg så en anden lyd og træk ned på det tomme felt,
og prøv at afspille den ændrede melodi. Når du tilsidst har lavet "hittet", kan du gemme resultatet både i doremix eget .DMX format og i SMF format (.MID).
Simple MIDI-programmer
49
Når du er ved at være træt af at høre på de samme fraser, klikker
du på settings i menulinien, hvorefter der kommer andre
frasedatabaser frem. Når du vælger en anden frasedatabase og
klikker OK, kommer du tilbage til startbilledet. Nu vil du se, at
der er sket ændringer i instrumenterne, alt afhængig af den valgte
frasedatabase. Man kan også mixe med instrumenter fra
forskellige databaser i samme melodi. Udover de databaser, der
allerede er i DoRemiX, kan der købes extra databaser. I settings
stiller du hvilket tempo der skal være default ved start af ny
komposition. Du kan ligeledes stille en parameter, der hedder
resolution af output SMF. Den bestemmer i hvor god opløsning
du hører musikken.
Læreprogrammer
Hvis du nogen sinde har drømt om at lære at spille på et instrument, så er chancen også til stede
i MIDI-lydkortregi. Der findes nemlig adskillige programmer, der fører dig ind i spilleriets
verden, og naturligvis i dit eget tempo. Tag en lektion, når du har tid og lyst. Det koster det
samme, ca. 500 kr. en gang for alle. Her findes f.eks. The Jazzguitarist. Et udmærket program
der viser dig, hvordan man spiller jazzguitar.
Du skal starte med at vælge Options og her vælge MIDI driver. Så er du klar. Vælg en melodi
fra listen og tryk på play. Nu høres melodien, spillet af guitar, bas og trommer. Samtidig vises
på klaviaturet og på gribebrædtet, hvad der bliver spillet.
50
Mere komplekse MIDI programmer
Du kan prøve at spille med på din egen guitar, og når du på et eller andet tidspunkt mener, du er
skrap nok, kan du mute guitaren og så spille sammen med to fremragende musikere, der aldrig
spiller forkert. Du kan også lade programmet afspille sin guitarkanal som piano, og så spille
med som fjerdemand på din guitar. Der findes ca. 60 numre i programmet.
Til alle er der skrevet en lille kommentar i tekstfeltet over nummerlisten. Udover disse
muligheder byder The Jazzguitarist også på Trivial Quiz. Her kan du teste din viden om melodier, komponister, musikere m.m. udi guitarjazzen. Der er bibliografier over de forskellige jazzguitarister, som programmet er bygget op over, og udfra disse konstrueres spørgsmålene til
quizen. Du kan vælge forskellige sværhedsgrader til hvert spørgsmål.
I samme serie findes også The Piano player og The New Orleans Jazz Pianist samt The
Classic Pianist.
Dette var eksempler på simple programmer, som ikke kræver det helt store af dig. Nu vil vi
vise et eksempel på et program, der kan hjælpe dig med at komponere musik på en let måde.
For at bruge dette program skal du helst kunne becifringer, altså navne på akkorder.
Mere komplekse MIDIprogrammer
Band in a Box
Band in a Box er også et program, der kan bruges uden musikinstrumenter af
nogen art. Vi har selv brugt det sådan, at vi optog et stykke musik på bånd. Båndet tog vi så
med, når vi skulle øve med de gutter, vi engang imellem spiller med. På den måde fik de et
indtryk af de tanker, vi havde gjort os med melodien.
Og det er jo en god ting, hvis du ikke er skrap til at forklare andre musikere, hvordan de skal
spille på deres instrumenter.
Der skal installeres drivere via Kontropanel som beskrevet tidligere. I Band in a Box vælges
menukommandoen MIDI, dernæst MIDI driver setup. Sæt den outport driver, der passer til dit
lydkort, og tryk ok, så skulle du være klar. Den øverste del af skærmbilledet ser ud som nedenstående illustration.
Når man åbner et program, der ser ud som dette, kan man blive næsten helt fortvivlet over alle
de mange muligheder, men start stille og roligt med at klikke på open. Vælg en sang fra listen.
Du skal ikke undre dig over de mærkelige fil-extensions, der står her.
Nogle hedder .STY, andre .SGU, men det er alt sammen musik. Tryk nu på play. Mens musikken spiller, kan du se røde cirkler på tangenterne, som viser, hvilke tangenter der trykkes på.
Mere komplekse MIDI programmer
51
Hvis du kigger i øverste række lige under menukommandoerne, kan du se forskelligt farvede
markeringer ud for nogle af instrumentangivelserne. Rødt lys betyder ingen lyd. Blåt lys indikerer at instrumentet spiller, og lilla lys, at der ikke er tilknyttet noget instrument i øjeblikket.
Næste række indeholder mulighed for at skifte instrument (program change), og desuden kan
du indstille volume, panorering, reverb, chorus og bank. Den sidste mulighed i denne række
rummer en interessant nyhed. Når du trykker på M (melody) eller T (thru), kan du indsætte
forskellige berømtheders særlige spillestil, f.eks Erroll Garner`s særegne måde at spille piano
på, eller Joe Pass`s særlige guitarklange.
Hvis du selv vil komponere en melodi, trykker du på New, hvorefter den nederste del af
siden blankes af (indskrivningsdelen). Nu kan du så begynde at taste akkorder ind.
Udover de almindeligt kendte akkordtyper som dur, mol, 7`ere osv. kan BB også håndtere
akkorder af mere kompleks natur som f.eks. denne her: c7susb5#9b13. Du kan kopiere og
indsætte sektioner af akkorder, vælge hvor omkvædet skal begynde og slutte, hvor mange vers
og omkvæd der skal være ialt. Vil du også skrive en tekst til din melodi, klikker du på L (lyrics)
og skriver teksten ind. Når melodien næste gang afspilles, kommer teksten til at stå i den rude,
hvor der står "untitled song".
Hvis du vil have din melodi ud som en MIDI fil, klikker du bare på .MID knappen. Og det
rigtigt sjove ved BB er, at hvis du har lavet en sang som en country sang, kan du vælge et klik
på STY knappen og få den afspillet som f.eks. reggae eller pop eller noget helt andet. Det kan
der komme noget vældigt spøjst ud af. BB kan også skrive dine melodier ud som noder, hvis du
foretrækker dette. Du kan lave dine egne styles og gemme dem. Du kan også gemme opsætninger af trommer m.m.. Der kan købes ekstra styles diske. Foreløbig findes der 3 diske.
Man kan have megen fornøjelse af Band in a Box, og så er det unikt på den måde, at der os
bekendt ikke findes et program af samme type. Snakker vi sequencer-programmer m.m. kan de
næsten altid fås i flere forskellige udgaver, udgivet af forskellige producenter, men vi er endnu
ikke stødt på et program af samme type som BB.
Så er vi færdige med MIDI programmerne. Som du kan se på de forgående sider er der
mange forskellige programtyper at vælge imellem og i mange sværhedsgrader. Vi håber, du har
fået et indblik i det store udvalg, både til glade amatører og til de professionelle. Du vil måske
anke over at dit favoritprogram ikke er nævnt, men dels er pladsen trang, og det er sandsynligt,
at vi ikke har kendskab til alle de programmer, der findes. Skulle du kende et rigtigt godt
program som ikke er nævnt, er du velkommen til at skrive til os og fortælle om det. Det er altid
rart at lære noget nyt !
52
HighEnd MIDI moduler
HighEnd MIDI moduler
Vi har i dette kapitel skrevet om MIDI-kort og programmer til disse kort. Hvis du som vi er
meget glad for musik i høj kvalitet, skal du gøre dig selv den tjeneste at prøve at lytte til det, vi
kalder et High End MIDI modul. Det er MIDI moduler, som vel ikke hører hjemme i PC`ens
verden, men mere i musikbranchens univers. Du finder ikke disse moduler på hylderne i computerforretningerne, for de ville næppe ane at lave en demonstration af et sådant modul.
Nej, hvis du vil høre, hvad sådant et modul kan præstere, skal du henvende dig i en musikforretning, og bede dem om en demonstration, og så skal du ellers bare nyde det. Det er en helt
igennem fantastisk oplevelse. Vi snakker her priser på omkring 6.000 kr og opefter. Brugerne
vil næsten altid være musikere, der anvender modulerne til professionelt eller semi professionelt
brug, og som derfor forlanger lyde af meget høj kvalitet. Vi kender dog flere almindelige PC
brugere der, som vi selv, har investeret i lydmoduler af denne karat, og vi synes derfor, det er
relevant at omtale disse kort.
Yamaha MU 80
Yamaha MU 80 er en såkaldt tonegenerator, der indeholder et fuldt GM modul med 128 lyde
og 9 trommesæt. Desuden får du 537 lyde og 11 trommesæt i XG formatet, som er Yamahas
udvidede lydformat. Det kan levere 64 toners polyfoni, der, som du måske, husker er antallet af
samtidigt afspillede toner. 64 toner er formentlig snart ny standard. MU 80 er 32 parts
multitimbralt.
Den kan altså afspille 32 instrumentlyde på samme tid. Indbygget i modulet er en såkaldt
multiprocessor, som bl.a. kan lave Reverb, Chorus, Distorsion (forvrængning af lyden) og
Equalizer m.m. Equalizeren, som bruges til at hæve/dæmpe de forskellige toneområder (bas og
diskant), har presets (default indstillinger) for jazz, pop, rock og klassisk musik, hvilket vil sige,
at skal du f.eks. afspille noget rockmusik med kraftig bas og megen diskant, trykker du blot på
Equalizerens rockindstilling, og du har så Yamahas bud på hvordan lyden af rockmusik skal
være. Kan du ikke lide den, kan du selvfølgelig editere den. Oplysningerne om, hvordan dette
gøres findes i den udmærkede danske manual, som følger med.
Du har muligheder for at redigere effekter både individuelt og globalt. Hvis vi forestiller os,
at du vil indspille et lille stykke musik med et trommesæt, basguitar og en guitar, så kunne det
godt tænkes, at du måske ville have en choruseffekt på basguitaren, guitaren skulle måske
forvrænges, og trommerne have en stor rum lyd på. Samtidig skulle der så være et svagt ekko på
alle tre kanaler. Dette gøres ved at redigere hver enkelt kanals effekt for sig, og til sidst tilføje
ekko som global effekt (gældende for alle tre kanaler). Pas på ikke at overdrive effekterne.
Der er et A/D input på frontpanelet af MU 80. Her kan du indsætte mikrofon, guitar eller
andre instrumenter, og signalet herfra kan så blandes med MU 80`s egne lyde, uden at du skal
bruge en extern mixer til dette. Du kan altså få afspillet en melodi over modulet, sætte en guitar
i A/D input og så spille til.
Der findes et væld af andre detaljer ved MU 80. Det vil dog føre for vidt at fordybe sig i
disse, og selvom vi gjorde det, kan vi alligevel ikke beskrive, hvor godt det lyder. Så vi foreslår
en demonstration hos din lokale musikhandler, hvis du er blevet interesseret.
Korg X5DR
Dette modul er i samme høje klasse som det foregående. Det indeholder en 8 MB tonegenerator
med 430 indbyggede Multisounds, som Korg kalder dem. Lydene er multisamplede, hvilket
betyder, at når der samples en ny lyd, samples lyden ikke kun af en tone, men lyden over f.eks.
fire oktaver på klaviaturet. Dette giver en renere og bedre lyd.
De indbyggede multisounds kan selvfølgelig redigeres og gemmes. Korg X5DR har også 64
toners polyfoni og er 16 parts multitimbralt. På Korgen findes to digitale multieffektprocessorer,
som udover de effekter, der var nævnt under MU 80, bl.a. også har en Leslie effekt. Leslie
Råd og vejledning om MIDI
53
effekten er en speciel effekt, der opstår ved, at højttaleren hvor lyden kommer ud fra, roterer.
Denne effekt kendes fra de gode gamle Hammond orgler.
Korg kalder deres måde at frembringe lyde på for AI2 syntese. X5DR har to banker A og G.
Bank G rummer et GM lydmodul med de velkendte 128 instrumenter og 8 trommesæt. Bank A
rummer Korgs eget bud på 200 meget brugbare lyde, som kan kombineres på forskellig vis.
Multilayering (flere lyde på hver tangent) med forskellig anslagsfølsomhed for hver lyd er også
en af de mange features.
Desuden skal lige nævnes de efter vores mening bedste guitarlyde, vi har hørt på noget
lydmodul. Guitarer er nogle af de sværeste instrumenter at efterligne digitalt via MIDI og visse
blæsere (trompet og saxofon). Men om du vil have en blød og rund spansk guitar med
nylonstrenge, eller en saftig rå spade med forvrænger, ekko eller hvad det nu skulle være, ja så
findes lyden på Korg X5DR.
Er du alligevel på vej i musikforretningen, så få lige samtidig en demonstration af dette modul. Du vil med garanti blive overrasket over kvaliteten.
Når priserne for et stykke PC-tilbehør begynder at snige sig op på 6.000 kr. eller mere, bør
markedet selvfølgelig undersøges grundigt. Der findes andre end de to produkter, vi har valgt at
omtale her, f.eks. har de amerikanske Turtle Beach et par bud på, hvordan MIDI-kort skal lyde.
Roland er, med deres mange Sound Canvas lydkort/moduler, også leveringsdygtige i dette
prisleje. Hvad du evt. foretrækker, er svært at spå om. Der findes ingen facitlister, hvor du kan
slå det bedste køb op, for god lyd er et individuelt skøn, både hvad angår kvaliteten af den
lydmæssige oplevelse, såvel som hvilken pris du har lyst til at betale for den.
Råd og vejledning om MIDI
Til de læsere som er MIDIfreaks eller som bliver det, kan vi oplyse, at der faktisk findes en
forening for MIDI freaks, eller rettere en MIDI klub ved navn SysX. Denne klub udgiver et
medlemsblad MIDImag otte gange årligt, og heri orienteres om alt, hvad der rører på sig i
musikbranchen vedr. MIDI og beslægtede emner. Nye produkter afprøves, artikler om bedre
udnyttelse af dit nuværende grej, orienteringer fra de store udenlandske musikmesser er blot
nogle af de mange ting, du kan læse om i MIDImag.
Hvert år afholdes der MIDI musikfestival, hvortil alle medlemmer er velkomne til at
indsende bidrag. Desuden kåres hvert år, af læserne, Årets Bob. Det er en pris, der tilfalder det
instrument, modul, program eller andet MIDI grej, som læserne synes har været mest brugbart
og nyskabende i løbet af året. Bladet har altid en sektion med om computere og programmer, og
der er specialartikler af og om musikeres brug af MIDI, computere og programmer.
Med april nummeret 96 følger en Audio-CD med masser af samples og demoer fra nogle af
de store producenter af MIDI keyboards og MIDI lydkort. Du kan abonnere på bladet ved at
melde dig ind i SysX klubben, som tæller op imod et par tusinde medlemmer. Det koster 300 kr.
årligt. Udover MIDImag giver medlemskabet dig adgang til kurser, clinics og workshops i brug
af MIDI, samplinger, synthprogrammeringer, brug af programmer som f.eks. Cubase score,
Logic og mange andre spændende ting.
Klubben holder til i lokalerne hos Music Mind, som er et københavnsk konsulentfirma, der
hjælper folk med problemer med MIDI, synthesizere og andet nymodens musikgrej. Det er
ligeledes Music Mind der afholder kurserne for medlemmerne i SysX. Medlemskabet giver også
adgang til at købe ind fra Music Minds kæmpestore lydbibliotek af samples og lydeffekter til
priser fra 2-300 kr. og opefter.
Til alle med et SB AWE32 lydkort kan vi fortælle at 2 af Music Minds medarbejdere i
sommeren 1996 udgiver en bog om brugen af SB AWE32. Her er masser af tips og tricks til en
bedre udnyttelse af dit lydkort. Glæd dig til den kommer. Den kan formentlig købes igennem
Music Mind. Ring og hør nærmere.
54
Råd og vejledning om MIDI
Vi kan varmt anbefale en indmeldelse i SysX, hvis du vil lidt mere end blot lege med MIDI
lydkort. Klubben kan nås på følgende adresse: Music Mind, Artillerivej 40 bygn 10, 2300
Kbh.S. Tlf. 3296 0650 Fax 3154 4752.
Eller via internet musimind@pip.dknet.dk.
I 1996 er Music Mind desuden at finde på Politiken On Line.
Udover SysX og MIDImag er der for så vidt kun de musikforretninger, der har specialiseret
sig i computere og musik, der kan give råd og vejledning. Det er ikke så mange endnu, men der
kommer flere og flere, efterhånden som dette marked vokser. Importørerne af de forskellige
lydkort/moduler kan selvfølgelig hjælpe dig igennem et specifikt problem med deres egne
produkter. De fortrækker dog af bl.a. tidsmæssige årsager, at det foregår via den forretning, hvor
du har købt produktet.
MIDI litteratur
Der findes ikke så meget litteratur omkring MIDI. Den bedste vi er stødt på, er skrevet af
Henrik Müller og Jesper Ranum. Den hedder "MIDI - musikkens maskinsprog", og er udgivet af
Teknisk forlag i 1989. Hvis du skulle støde ind i den, så køb den. Den tager hele turen rundt
omkring MIDI og hvad anvendelsesmulighederne egentlig er, og det er mange. Oplaget, der i
sin tid blev trykt, er udsolgt, men måske er du heldig at falde over den i en boghandel. Du kan
også prøve hos Music Mind, som måske har et par enkelte eksemplarer tilbage. Der er såvidt
vides ingen planer om genoptryk, selvom det er en fremragende bog.
Vi er nu kommet til vejs ende med MIDI lydkort, MIDI programmer m.m. Vi har efter bedste
evne forsøgt at give svar på nogle af de mange spørgsmål, man som ny i MIDI universet stiller
sig selv. Der er sikkert emner, du synes, er forbigået, eller som burde have været uddybet noget
mere. Du er meget velkommen til at give din mening til kende ved at skrive til os via forlaget
eller via e-mail:
Palle_Christensen@online.pol.dk
Der er dog lige en ting mere, vi skal kigge på, og det er, hvordan man kan lave en opsætning af
lydkort, PC og andre ting som f.eks. båndoptager, radio eller forstærker.
Dette afsnit vil også være dækkende for brug af Wave kort.
Tilslutning til stereoanlæg
55
Setup muligheder
Mange lydkort har en lille 2x4 watt forstærker monteret på kortet, og ofte sælges lydkortet incl.
2 små fikse skrivebordshøjttalere. Lydstyrken vil måske være angivet til f.eks. 80 watt, hvilket
lyder ret voldsomt. Du skal dog være opmærksom på, at watt lydstyrke kan dække over flere
forskellige målemetoder. Fra radio- og tv-branchen kendes udtrykket watt sinus og også watt
musikeffekt. Du kan også risikere at møde udtrykket peak watt.
Disse tre målemetoder angiver på forskellig vis, hvor meget højttalerne kan belastes. Peak
watt er et udtryk for maximum belastning i diskantområdet, og ikke for hvor meget vedvarende
belastning højttalerne kan klare før de brænder af. Sinus watt og musikwatt angiver begge hvor
meget vedvarende belastning højttalerne kan klare. 10 watt sinus er ca. det samme som 20 watt
musik effekt. Så hvis du skal sammenligne flere højttalertyper, skal du lige huske at regne om,
hvis de ikke har samme watt angivelse. De fleste af de højttalere, der følger med et lydkort er
iøvrigt af yderst svingende kvalitet. De fleste er middelmådige, men enkelte kan da gå an.
Derfor er en demonstration helt nødvendig, hvis du ikke vil komme hjem med katten i sækken.
1) Hvis du benytter dig af lydkortets interne forstærker og køber lydkortet incl. højttalere, skal du
forbinde lydkortets spk. udgang til den ene højttaler, og herfra videre til den anden. Det står som regel
angivet på højttalerne, hvilken en der skal modtage signalet fra PC’en. Ledninger skal selvfølgelig
være inkluderet. Det sidste kan synes som en overflødig bemærkning, men vi har faktisk oplevet en
købssituation, hvor forretningen hævdede at højttalerledninger skulle købes særskilt.
Stereoanlæg
Du kan også udnytte dit stereoanlæg, hvis du har denne mulighed inden for rækkevidde. Det vil
altid lyde bedre end de små skrivebordshøjttalere. Desuden får du så også mulighed for at høre
radio, samtidig med at du arbejder på PC`en. Du kan så benytte lydkortets mixerdel til kontrol
af lydstyrke, bas og diskant. Nu har du også mulighed for at sample lyde direkte fra stereoanlægget, f.eks rådhusklokkerne fra radioen eller en bid af den sidste nye Monrad og Rislund.
Hvis dit stereoanlæg desuden indeholder en båndoptager, kan du også overspille dine MIDI filer
til bånd, og dermed få mulighed for at præsentere dem for folk der ikke har en PC med lydkort
(MIDI) monteret. På nogle lydkort er det bedst at slå lydkortets egen forstærkerdel fra v.h.a.
flytning af en jumper (se manual) for at undgå støj fra denne.
Her følger en rigtig god opstillingsmodel (vi har den selv!):
2) PC lydkortets (SB AWE32) Line Out forbindes til stereoanlæggets Line In (AUX). Dernæst forbindes
stereoanlæggets Line Out til lydkortets Line In. Stereoanlæg og båndoptager er allerede indbyrdes
forbundne på samme måde (stereoanlæg Line Out til Bånd Line In og modsat). Som højttalere bruges
2 loftsophængte højttalere med en 6 tommers højttaler i hver, desuden har vi en subwoofer bas samt 2
små satellit diskanthøjttalere, som er placeret ca. 1/2 meter fra hvert øre. Det rykker, sku’ vi hilse og
sige! Forstærkerdelen er på 60 watt sinus, så når vi spiller på et lydniveau, hvor naboerne stadig smiler
venligt, får vi en dejlig ren og fyldig lyd igennem. Vi har eksperimenteret en del med forskellige
opstillinger, inden vi fandt frem til den her beskrevne.
Mulighed 2 kan varmt anbefales. Mindre kan dog gøre det, men overvej i hvert fald muligheden
for at inddrage dit stereoanlæg, hvis den er tilstede. Du får til hver en tid en væsentlig bedre
oplevelse af lyden end med små skrivebords højttalere.
Programmer, forhandlere og importører
56
Lydkort og Importører
Herunder følger en oversigt over forskellige lydkort og de respektive importører, som kan
anvise nærmeste forhandler. Dette er ikke en fuldstændig liste over alle lydkort, der sælges i
Danmark, kun over dem, som vi har kendskab til.
Produkt
Importør
Tlf. Nr.
SoundBlaster
Turttle Beach
Korg moduler
Roland kort og moduler
Yamaha kort og moduler
Creative Labs Nordic
Danhild Musik
Englund Musik
Roland Scandinavia
Yamaha Danmark
48 24 43 22
75 86 42 40
31 55 48 12
32 95 31 11
44 92 49 00
Programmer, forhandlere og importører
I nedenstående tabel finder du programmer, programtype og forhandler eller importør, samt
telefon nr. F er forhandler og I importør:
Program
Type
Forhand/Import
F/I
Telefon nr.
MicroLogic
Circle Elements
Musicator 2.1 win
DoRemiX
Extra databaser (Doremi)
SMF player
Cakewalk pro vers. 3.0
Band in a Box
Extra styles (BB)
The Jazzguitarist
New Orleans Pianist
Classic Pianist
Cubase Score (full)
Wave pro 2.0 Windows
Turtle Tools
SuperJam!
Sequencer
Musik fraser
Node sequencer
Musik fraser
Emagic DK
Music Mind
Roland
Roland
Roland
Roland
Roland
Indigo 2
Indigo 2
Indigo 2
Indigo 2
Indigo 2
New music
Danhild Musik
Danhild Musik
Globus Data
I
I
I
I
I
I
I
F
F
F
F
F
I
I
I
F
70 20 99 90
32 96 06 50
32 95 31 11
32 95 31 11
32 95 31 11
32 95 31 11
32 95 31 11
86 20 16 55
86 20 16 55
86 20 16 55
86 20 16 55
86 20 16 55
86 12 80 11
75 86 42 47
75 86 42 47
42 42 56 88
MIDI afspiller
Sequencer
Akk. program
Lære program
Lære program
Lære program
Sequencer
Wave Editor
MIDI+Wave Tune
Musik produktion
Specielt om sequencerprogrammerne kan vi oplyse, at de stort set allesammen findes i både
mindre versioner (såkaldte light eller basic) og i store fulde udgaver. Priserne på en light og en
fuld version kan svinge fra ca. 1.000 kr til ca. 4.000 kr. Så ring og spørg. Hvis du er i tvivl om,
hvorvidt programmet er noget for dig, så bed om en demoversion af det. Det bør være en
menneskeret at kunne få en demo på et produkt til så mange penge.
Tak
Vi er følgende personer og firmaer en stor tak skyldig for at have haft tålmodighed og energi til
at hjælpe os i vore anstrengelser med at trænge ind i lydkortenes verden. Uden deres hjælp var
projektet nok strandet: Bjørn "Lillebror" Pedersen, Henrik Dupont, Peter Lund, Englund Musik,
Danhild Musik, Yamaha Danmark, Music Mind, Creative Labs Nordic, Indigo 2, New Music,
Lars Green musik Tåstrup, Køge musikcenter, Roland Scandinavia samt Emagic Danmark.
Også tak til
Familie, venner og bekendte for udvist tolerance over for vores tidsforbrug. Det viste sig at være
en noget længerevarende proces end først anslået.
Opsætningsnotater
57
I tabellerne nedenunder kan du se hvorledes IRQ og DMA kanaler er opsat på en alm. PC.
Desuden opsætningen på vores maskiner og en tom kolonne til din egen opsætning. (find den
evt. v.h.a. MSD.EXE fra DOS 6.x eller Windows 3.1x/Windows95).
IRQ
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Navn
Timer
Keyboard
Cascade
Com 1
Com 2
Lpt 2
Floppy
Lpt 1
Realtimeclock
Cascade
Free
Free
Free
Coprocessor
Harddisk
Free
Funktion
Styrer tilpasning sek.
Styrer tastaturet
F.eks. grafikkort
Kommunikation port 1
Kommunikation port 2
Printer 2 eller ledig
Kommunikation floppy
Printer 1
Styrer tid/dato
Omdirigeret IRQ 2
Ledig
Ledig
Ledig
Kommunikation Copr.
Kommunikation HD
Ledig
Palle
Timer
Tastatur
Grafikkort
Mus
Modem
SB kort
Floppy
Printer
Realtimeclock
Om IRQ 2
CD-ROM
Harddisk
Ledig
Coprocessor
Ledig
Ledig
Brian
Timer
Tastatur
Grafikkort
Mus
Ledig
SB kort
Floppy
Printer
Realtimeclock
Om IRQ 2
Ledig
Ledig
Ledig
Coprocessor
Harddisk
CD-ROM
DMA kanaler ser ud som følger:
Nr.
0
1
2
3
4
5
6
7
Funktion
Free low (8 bit)
Free low (8 bit)
Floppy drev
Free low (8 bit)
Cascade (Harddisk controller)
Free high (16 bit)
Free high (16 bit)
Free high (16 bit)
Palle
Ledig
SB kort
Floppy
Ledig
Harddisk
SB kort
Ledig
CD-ROM
Brian
Ledig
SB kort
Floppy
Ledig
Harddisk
SB kort
Ledig
Ledig
Egen
Tilsidst de almindeligste portadresser:
I/O Port
200 - 207
220 -22F
230/250/270/290
278 - 27F
2F8 - 2FF
330 - 337
378 - 37F
388 - 38F
3F0 - 3F7
3F8 - 3FF
Funktion
Adresse for CPU/gameport-joystick kommunikation
Adresse for CPU/lydkort (audio interface) kommunikation
Adresse for CPU/CD-ROM (lydkort interface) kommunikation
Adresse for CPU/LPT 2 (printer 2) kommunikation
Adresse for CPU/COM 2 (f.eks. modem) kommunikation
Adresse for CPU/MPU 401 (MIDI interface) kommunikation
Adresse for CPU/LPT 1 (printer 1) kommunikation
Adresse for CPU/FM lyddel (på lydkort) kommunikation
Adresse for CPU/floppy controller kommunikation
Adresse for CPU/COM 1 (mus) kommunikation
Egen