rsberetning 2001

rsberetning 2001
Årsberetning
2001
Økonomisk Institut
KØBENHAVNS UNIVERSITET
INDHOLD
Indledning ..................................................................................................5
1 Tema
.................................................................................................. 7
2 Forskning ...............................................................................................
2.1 Forskningsårsværk ............................................................................
2.2 Forskningsprofil ................................................................................
2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter ............................................
2.4 Forskningsrelaterede aktiviteter..........................................................
2.4.1 Publikationer .........................................................................
2.4.2 Seminarer .............................................................................
2.4.3 Nationalt og internationalt forskningssamarbejde .....................
2.4.4 Zeuthen Lectures ...................................................................
2.4.5 Workshops og konferencer afholdt ved ØI ...............................
2.4.6 Konferencer og symposier ......................................................
2.4.7 Redaktionsvirksomhed ...........................................................
2.4.8 Refereevirksomhed ................................................................
2.4.9 Foredragsvirksomhed .............................................................
2.4.10 Faglige og administrative hverv m.m. ....................................
2.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejde ...............................................
2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer .................................................
16
16
17
17
25
25
36
43
48
48
49
50
51
53
55
57
59
3 Bachelor og kandidatuddannelse ................................................................
3.1 Økonomistudiet ...............................................................................
3.1.1 Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP ressourcer ................
3.1.2 Studiestatistik ........................................................................
3.1.3 ISPU seminarer ......................................................................
3.1.4 Afsluttede specialer ...............................................................
3.1.5 Translokationsfester for kandidater ..........................................
3.1.6 Studenterpriser ......................................................................
3.2 Matematik-økonomi-studiet ..............................................................
3.2.1 Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet ................
60
60
62
63
63
63
75
75
75
76
4 Forskeruddannelse .....................................................................................
4.1 Indskrevne ph.d.-studerende over året .................................................
4.2 Ph.d.-forsvar .....................................................................................
4.3 Oversigt over ph.d.-studerendes6 udlandsophold ................................
4.4 Ph.d.-kurser ......................................................................................
4.5 Priser til ph.d.-studerende ...................................................................
4.6 Andet ...............................................................................................
77
77
82
83
84
84
84
3
5 Stillinger, personale og personalepolitik ....................................................... 86
5.1 Stillinger og medarbejdere ................................................................. 86
5.2 Personalepolitik ................................................................................. 91
6 Biblioteket ............................................................................................... 93
7 Administration ...........................................................................................
7.1 Administration ...................................................................................
7.2 EDB ...............................................................................................
7.3 Lokaler .............................................................................................
94
94
94
95
8. Økonomiske rammer ................................................................................. 96
4
Indledning
Forskningen og undervisningen ved Økonomisk Institut er blevet styrket via flere tiltag i
2001 og aktivitetsniveauet har også i år været højt.
Det er en målsætning for Instituttet at være et internationalt velrenommeret universitetsinstitut. En ny international ”ranking” i 2001 af universitetsinstitutter inden for økonomi
viste, at Økonomisk Institut på Københavns Universitet i de seneste år har bevæget sig
ganske væsentligt opad ranglisten, der er baseret på publikationsaktiviteter. For yderligere at styrke forskningspositionen har Instituttet i 2001 vedtaget en ny publikationspolitik vedrørende forskningspublikationer, herunder vedtaget direkte at understøtte
publikationsmålsætningerne gennem Instituttets lønpolitik.
Det har fortsat været muligt at opslå og besætte videnskabelige stillinger. Henrik Jensen,
der arbejder inden for området pengeteori, tiltrådte et professorat i juli. Der er endvidere
tiltrådt 2 nye lektorer, Henrik Hansen og Pascalis Raimondos-Møller. Desuden er der
kommet flere nye internt og eksternt finansierede ph.d.-studerende, herunder flere “Marie Curie“ ph.d.-studerende fra udlandet.
Forskningen er også styrket betydeligt via nye eksternt finansierede projekter. I foråret
blev der etableret et nyt større eksternt finansieret forskningsnetværk, EPRU-netværket,
med deltagelse af to eksterne forskningsgrupper, flere ministerier og Nationalbanken.
Formålet er at styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om
praktiske økonomiske problemstillinger. I efteråret blev Center for Anvendt Mikroøkonometri
(CAM) etableret ved Instituttet. Centeret er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond
med en bevilling på 27 mio. kr. over fem år. Centre for Industrial Economics (CIE) har
fået en ny 4-årig bevilling i forlængelse af en tidligere bevilling. Dertil kommer flere
mindre bevillinger (under 1. mio. kr. pr. projekt) til en række forskellige projekter.
I 2001 var Instituttet vært for “Young Economists Meeting“, hvor flere hundrede unge
økonomer deltog i en vellykket konference. Årets “Zeuthen Lectures“, hvor professor Phillipe
Aghion holdt tre meget livlige forelæsninger om “Competition and Growth“, var også
særdeles vellykkede.
I 2001 blev der optaget 234 studerende, og der er i alt indskrevet 1879 studerende på
Økonomistudiet. Optaget er desværre fortsat faldende, og tilsvarende er STÅ-produktionen vigende. Studiet og Instituttet arbejder målrettet på at vende denne udvikling. I 2001
blev arbejdet med en ny omfattende studiereform afsluttet, og reformen blev vedtaget af
Fakultetsrådet. Studienævnet og lærerne er nu i fuld gang med at implementere nyskabelserne. Reformen indebærer bl.a. en styrkelse af empiriske metoder (økonometri) og
af erhvervsøkonomi på bachelordelen og en øget “modulopdeling“, så der i flere fag
afvikles eksamen efter et halvt år i stedet for efter et helt år. Der er også gennemført
forskellige tiltag til forbedringer af informationerne om studiet, herunder har studiet fået
5
Indledning
en ny hjemmeside. Kandidatproduktionen på 188 i 2001 ligger stadig på et relativt højt
niveau, men må forventes at falde fremover som følge af det lavere optag. Efterspørgslen efter færdige kandidater er fortsat meget stor, så der er ingen problemer med at
afsætte kandidaterne fra studiet - tværtimod kan efterspørgslen p.t. ikke imødekommes.
Instituttet havde planlagt en Masteruddannelse i Modern Economics (MME), som et étårigt efteruddannelsestilbud til personer med nogle års erhvervserfaring og en kandidatuddannelse i økonomi. Da uddannelsen skulle søsættes i starten af 2001, viste det sig
imidlertid, at der ikke var en tilstrækkelig efterspørgsel efter denne type længerevarende
efteruddannelse for personer, der i forvejen har en kandidatgrad i økonomi. Uddannelsen bliver derfor ikke realiseret og Instituttet overvejer nu andre muligheder i lyset at de
erfaringer, der blev indhentet i processen omkring MME.
På det administrative område har der i 2001 været fokuseret på en fortsat effektivisering, herunder på en fortsat udbygning af den elektroniske administration og information. Instituttet har i samarbejde med Fakultetet gennemgået procedurer m.v. i relation til
økonomistyring, hvilket bl.a. har resulteret i et langt mere tilfredsstillende forløb omkring
regnskabsaflæggelse. Arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen er fortsat i 2001
og forventes afsluttet medio 2002.
Årsberetningen indeholder hvert år et særligt tema med aktuel relevans for faget. Dette
års emne er “IT i undervisningen“. Instituttet vedtog medio 2001 en IT/EDB-plan, der
omhandler både forsknings-, undervisnings- og administrationssiden. Af planen fremgår
det, at IT i undervisningen, herunder lærernes IT kompetence skal være et særligt fokusområde for faget i 2002, og dette lægger temaartiklen op til.
I slutningen af året var der valg til styrende organer og til lederposterne. Der sker ingen
ændringer på lederposterne, idet både den nuværende ph.d.-studieleder Christian Schultz,
studieleder Peter Erling Nielsen og institutleder Troels Østergaard Sørensen fortsætter i
den kommende valgperiode, der startede 1. februar 2002.
Årsberetningen for 2001 er opbygget på samme måde som for 2000. Det er hensigten
at give et billede af det ganske betydelige aktivitetsniveau, som karakteriserer Instituttet
og Økonomistudiet. Trods fortsat faldende studentertilgang og dermed faldende interne
ressourcer, er der samlet set tale om en positiv udvikling i relation til forsknings- og
undervisningsaktiviteterne. Det skyldes bl.a. entusiastiske videnskabelige og administrative medarbejdere, der alle har arbejdet for at udvikle og styrke faget og Instituttet.
København, maj 2002
Troels Østergaard Sørensen
Institutleder
6
1
Tema
IT i undervisning
Af Studieleder Peter Erling Nielsen
IT i forskning og administration
Økonomer var blandt de første, der anvendte IT i forskningen. I slutningen af 1960erne
arbejdede økonometrikerne på bl.a. Økonomisk Institut med de første primitive
estimationsprogrammer, som ofte var udarbejdet af den enkelte medarbejder selv. Professor Ellen Andersen, der dengang arbejdede med at opstille og estimere ADAM-modellen, var den drivende kraft. Det skulle vise sig at få afgørende betydning for udviklingen af både forskning og undervisning, at hun omkring 1970 sammen med Danmarks
Statistiks Forsknings- og Udviklingskontor fik mulighed for at ansætte et stort antal studenter, der blev kastet ud i forskellige former for edb-baseret økonometrisk arbejde.
I slutningen af 1970erne fik Samfundsvidenskab og Jura sin egen terminal, Indre By
terminal (IBT) – I Vandkunsten, dvs. i bygningen med Afdelingen for empirisk økonomi.
Udviklingen fik et skub fremad, da IBM i 1984 donerede Universitetet en 1130-datamat, som i det væsentligste fungerede som terminal til de store main frame-maskiner på
NEUCC og RECKU. IBT fik ansvaret for udstyret og flyttede til Studiegården. Senere blev
IBT til Center for Anvendt Datalogi (CAD), som blev gjort til et institut under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Torben Warnich-Hansen blev, efter en periode som lektor
ved Økonomisk Institut, leder af Centeret.
På det tidspunkt havde man også opstillet mindre skærmterminaler på Økonomisk og
Statistisk Institut til brug for medarbejderne. Estimations- og beregningsarbejde blev nu
lettet af, at man kunne få sine resultater tilbage på IBT, men procedurerne var langt mere
tidskrævende end det, man oplever i dag. Det administrative personale var kommet i
gang med tekstbehandling via terminaler til en mikrodatamat.
Overgangen til pc’ere begyndte i 1987-88. På det tidspunkt var især statistikerne i front,
og de brugte SAS, som i de daværende udgaver egnede sig bedst til kørsel på mainframe. Skrive- og regnearbejde overgik efterhånden til de enkelte medarbejdere. I løbet
af de følgende 14 år har den forskningsorienterede brug af IT ved Økonomisk Institut
udviklet sig kraftigt – medarbejderne er i dag veludstyrede med såvel stationære som
bærbare computere, programmellet er til enhver tid “state of the art“, server- og
mailsystemerne er velfungerende og hjemmesiderne er funktionelle og velbesøgte.
Parallelt hermed har man på den administrative side – i tillæg til det omtalte system af
hjemmesider – udviklet et intranet og et omfattende database- og økonomistyringssystem.
7
Tema
Hertil kommer, at institut og studium er aktive deltagere i de systemer, der i fællesskab
etableres centralt på Københavns Universitet: Fønix (studenterdatabase m.v.), SIS (Studieinformationssystemet) - se http://www.sis.ku.dk - og Portalen (et aktuelt projekt der skal
etablere en hjemmeside-struktur, der automatisk tilpasses brugeren). Det samlede billede er, at Økonomi på Københavns Universitet er ganske langt fremme i forhold til
danske og udenlandske samarbejdspartnere.
Det forhold, at medarbejderne er erfarne IT-brugere er naturligvis et godt udgangspunkt
for anvendelsen af moderne teknologi i undervisningen.
Undervisning i IT
I slutningen af 1960erne etableres undervisningen i Datamatik – som var studiets betegnelse for anvendt datalogi. Ildsjælene var ekstern lektor Poul Svejstrup og
undervisningsassistenterne Torben Warnich-Hansen og Svend Bang. I de indledende faser havde man adgang i aftentimerne til GIER-maskinerne på H.C. Ørsted Instituttet.
Fra midten af 1980erne har IBT/CAD varetaget en lang række opgaver i relation til
Økonomisk Institut og de økonomistuderende. De videnskabelige medarbejdere ved
Centeret har ansvaret for Datamatik-undervisningen og et særligt introducerende kursus
på studiets 1. år. Det er endvidere Centerets opgave at understøtte IT-anvendelsen i en
lang række fag: statistik, økonometri, operationsanalyse, matematik osv. På IT-området
er sammenhængen mellem undervisning og forskning meget tæt. Økonometrikere, statistikere og økonomer får mulighed for i deres undervisning at bruge rigtige data – dvs.
eksisterende data hentet fra forskningsprojekter og databanker – i deres undervisning,
hvilket så afleder et behov for, at de studerende udstyres med det programmel, der
anvendes i forskningen. IT gør undervisningen virkelighedsnær og realistisk, hvilket bliver tydeligt, når man iagttager den drejning, der i de seneste ti år er sket i de studerendes valg af emner for opgaver - specielt specialer.
CAD stiller for tiden 74 pc’ere til rådighed for de studerende og driver – både for studerende og institutmedarbejdere - servere til brug for web, databaser, mail og filoverførsel.
Da de allerfleste studerende er i besiddelse af en hjemmecomputer (ofte med netadgang),
så forventes det, at den fremtidige udbygning vil bestå i at vedligeholde og udskifte den
nuværende bestand af computere i CAD’s brugerrum – snarere end at udvide kapaciteten - og at udvikle server- og web-kapaciteten. Selvom vi er veludstyrede med IT-kapacitet, har vi stadig udækkede behov. Det har høj prioritet at få etableret et stort undervisningslokale med pc’ere til omkring 100 studerende. Formålet vil være at gøre undervisningen
i f. eks. økonometri og statistik endnu mere ”hands-on” – det bør kunne blive et led i
undervisningen at udføre realistiske estimationer.
Endelig er Centeret drivende kraft i drift af styresystemer og en lang række andre programmer og systemer, som institutterne ønsker anvendt i forskningen, undervisningen og
administrationen.
8
Tema
Den beskrevne IT-oprustning har været kostbar. I en ganske lang årrække har IT i bredeste forstand lagt beslag på op mod 10 pct. af de samlede bevillinger afholdt af Økonomisk Institut og Økonomisk Studienævn.
IT i undervisningen
1. Hvad vi mener med det
Det er et særkende ved vores udvikling, at IT-oprustningen i så høj grad har taget udgangspunkt i forskning og administration. Andre uddannelsesinstitutioner har bevæget
sig anderledes. Oplagte eksempler på alternative strategier findes på institutioner med
tradition for fjernundervisning. Ved Open University, UK, Stanford, USA, Massey, New
Zealand og i et vist omfang også Lund, Sverige er ”IT i undervisningen” streamede
video’er, hjemmesider med pdf-filer med undervisningsmateriale, web-konferencer osv.
Dette er noget, der erstatter tidligere tiders lukkede tv-net og udsendelse af materiale pr.
almindelig post – altså fjernundervisning, hvis begrundelse findes i, at afstande og job- /
familiesituation gør fysisk fremmøde vanskeligt eller umuligt. Det er muligt, at dette i
fremtiden også bliver relevant for os, men vores startpunkt er, at de studerende fysisk er
til stede i undervisningslokalerne, således at ”IT i undervisningen” er en udbygning af,
hvad vi ellers foretager os.
På Økonomistudiet har ”IT i undervisningen” udviklet sig organisk. Først blev forskningsredskaberne taget i brug i undervisningen, herefter sikrede vi os, at de studerende fik
solide IT-færdigheder, og nu har vi i de seneste 5 – 6 år arbejdet på at anvende ITredskaberne som pædagogiske hjælpemidler.
Underviseren mødes med kravet om at beherske medierne. Men effektiv brug af IT i
undervisningen kræver ikke blot, at lærerne forstår at benytte programmerne, men i høj
grad også, at undervisningsmaterialet tilpasses de nye muligheder. Et eksempel er situationen i faget Erhvervsøkonomi på 1. år, hvor Excel benyttes i stort omfang. Når de
studerende for alvor behersker brugen af regneark, så kan eksemplerne gøres mere realistiske, og det bliver inden for rækkevidde at inddrage data fra konkrete virksomhedsregnskaber, Fondsbørsen osv. Underviseren kommer hurtigt i den situation, at
undervisningsmaterialet skal gennem en total revision. Samtidig kræver undervisning
baseret på regneark, at forelæsere og holdlærere skal have forudsætninger og udstyr til
at vise deres hold, hvordan man gør. Heraf afledes behovet for computere og projektorer i lokalerne og velfungerende websider til vejledning, litteratursøgning, opgaveskrivning
og afholdelse af eksamen. Selvom vi som udgangspunkt er tilhængere af nærundervisning
– de studerende er til stede på universitetet - så kommer undervisningen til at indeholde
elementer af fjernundervisning.
2. Web
9
Tema
Det er uden diskussion praktisk at etablere kursushjemmesider, hvilket på Økonomistudiet foregår via det studieadministrative system (SIS) - ofte med links til andre hjemmesider. Da SIS nu er vores lektionskatalog og studiehåndbog, så har alle fag en SIS-side.
I standardversionen gives oplysninger om fagenes udbudsfrekvens, tid, sted, pensum og
eksamensform. Dette kan så udvides, så kursushjemmesiden udover administrative oplysninger også bringes til at indeholde links til underviserens personlige hjemmeside
eller til særligt oprettede sider. Her kan så indlægges detaljerede oversigter, links til
data, litteratur osv. og pensum og supplerende læsning i form af pdf-dokumenter. I en
række tilfælde indlægges også slide-shows o.l. i form af PowerPoint-præsentationer, som
har været anvendt i undervisningen.
3. Evaluering – i bred forstand
Vi står over for at skulle benytte IT ved evalueringen af undervisningen. Siden slutningen
af 1960erne er (i princippet) al undervisningsaktivitet blevet evalueret to gange pr.
undervisningsforløb. 6 uger inde i et forløb har vi udsendt interne evalueringsskemaer,
hvor de studerende besvarer en række spørgsmål, som skal gøre det muligt for underviseren at foretage øjeblikkelige tilpasninger – kan alle høre og se, er pensum tilgængeligt, er der problemer med undervisningsformen osv.? Denne evaluering skal give feedback til underviseren med henblik på øjeblikkelige justeringer – interne evalueringer går
ikke videre til studieadministrationen. Mod slutningen af et forløb afholdes en ekstern
evaluering, som har stor interesse for læreren, men som først og fremmest er beslutningsgrundlag for Institut og Studienævn – skal der ændres på forhold vedrørende bemanding, pensum, IT, lokale osv. Ekstern evaluering har betydning for ansættelser; herunder eventuel genansættelse af eksterne undervisere og forfremmelser af interne medarbejdere. Evaluering er vigtig, men vanskelig. Det er vigtig at stille de relevante spørgsmål, men det er også afgørende for evalueringens validitet, at der spørges på en måde,
der kan forstås af de studerende. Det har været et problem for studiet, at de studerendes
incitament til i slutningen af en undervisningstime at benytte 15 min. på at svare ordentligt på de mange spørgsmål, ikke ser ud til at være særlig udtalt. Det er derfor vores
håb, at netbaserede evalueringer vil give mere ro og seriøsitet om processen. Derfor er
der indkøbt et softwareprogram til formålet, “Inquisite“. Det er i forlængelse heraf interessant, at programmet med det samme er blevet anvendt til et uforudset formål, nemlig
til at etablere en dialog om et konkret undervisningsforløb. En underviser kan f. eks.
ønske svar på, hvordan de studerende har vurderet gennemgangen af et bestemt tema,
og fremsender sine spørgsmål via Inquisite.
4. Litteratur og data
Biblioteket på Økonomisk Institut er veludstyret med IT-udstyr til litteratursøgning, og der
er investeret betydeligt i abonnementsordninger, der muliggør downloading af tidsskriftsartikler, officielle publikationer osv. Dette har stor betydning for forskningen, men benyttes også i stort omfang af studerende. På tilsvarende vis er der etableret adgang til en
10
Tema
lang række databanker, surveys m.v. Den bedste måde at danne sig et indtryk af omfanget og mulighederne på ved at besøge www.econ.ku.dk/library
5. Death by PowerPoint?
I løbet af de sidste par år er et stort antal (større) undervisningslokaler blevet udstyret
med netforbindelse, ligesom der er blevet indkøbt et antal stationære og bærbare projektorer. Det betyder, at vi som nævnt kan inddrage f. eks. økonometriske og statistiske
programmer i undervisningen, man kan arbejde med databaser og andet materiale til
rådighed på nettet, og det er muligt at vise slides i PowerPoint eller andre programmer.
På Økonomistudiet har der – som mange andre steder – været en debat om formålstjenligheden af dette. Nogle har set PowerPoint-præsentationer som noget, der styrkede lærerstyringen i undervisningen. I diskussioner om universitetsundervisning sigtes det ikke helt
sjældent til, at brug af (gammeldags) tavle og kridt virker mere aktiverende, da de studerende så kan følge med i, hvordan figuren eller udledningen bliver til. Omvendt er
alle vel enige om, at præsentationsprogrammerne har den fordel frem for tavle og kridt,
at materialet – filerne – er bestandige. Før eller efter undervisningen kan filerne placeres
på kursushjemmesiden og dermed være til glæde for de studerende. Det er afgørende,
at alle undervisere sætter sig grundigt ind i, hvordan de pæ-dagogiske hjælpemidler
kan bruges, og så herudfra træffer et kvalificeret valg på baggrund af viden og personlig
erfaring. I praksis kræver dette pædagogisk efteruddannelse på et højt niveau.
En hybridform mellem gammeldags tavle og præsentationsprogrammerne er det netop
indkøbte Tool-tribe, der som omtalt er et software, der muliggør overførsel af tekst m.v.
fra et write-board (der skrives med en almindelig tuschpen) via en pc og en projektor til
en skærm. Pointen er, at det skrevne kan gemmes, redigeres og vises igen – via projektor
eller på en hjemmeside.
6. IT i interaktiv undervisning – Conferencing and Moderating
På Økonomistudiet er der tradition for én-vejs-kommunikation. Store forelæsningshold
tillader ikke megen diskussion i timerne, og selv på relativt små hold – hvad enten disse
er øvelser knyttet til forelæsninger eller er specialiseret undervisning på kandidatstudiet –
er det svært at få en diskussion i gang. Mange studerende er utrygge ved at udtale sig
og måske mindre interesserede i at afsløre middelmådige grader af forberedelse. ”Det
er bedre at læreren gennemgår og regner, for vi spilder jo tiden, hvis vi skal høre på
andre studerende”, er et udsagn, som blev fremsat for nylig i en diskussion om årsagerne til alvorlige problemer på et af de centrale fag på bachelorstudiet. Man kan samtidig konstatere, at der ved en række undervisningsforløb – f. eks. BA-projekter, økono1
Open University i Storbritannien er langt fremme med conferencing og moderating. Se Robin Mason:
Using Communications Media in Open and Flexible Learning, 2. udg. London 2000 og Gilly Salmon:
E-Moderating, The Key to Teaching and Learning Online, 3. udg. London 2001.
11
Tema
miske øvelser og skrivning af specialer – er et ønske om løbende vejledning uden for
fastsatte undervisnings- og vejledningssessioner. Almindelige e-mails er glimrende til at
løse opgaven, og bruges i et kolossalt omfang, men det kunne i mange sammenhænge
være nyttigt, at de studerende diskuterede med hinanden og med underviseren på en
måde, så alle kunne læse med
Ved conferencing (Online Teaching)1 forstås en undervisningsform, hvor de studerende
og underviseren har en netbaseret platform til rådighed. Man kan se dette som en udvidelse af funktionaliteten af de omtalte kursushjemmesider, således at de omtalte adresselister, materialesamlinger, links osv. udvides med et interaktivt vindue, hvor alle deltagere kan placere debatindlæg med spørgsmål og svar. Nogle omtaler dette lidt nedladende som “chat” – kendt og berygtet fra Internettet – og lighedspunkterne er der, selvom
det er vigtigt at understrege, at “conferencing” foregår asynkront, således at der er tid til
omtanke, inden et indlæg besvares.
Hvis man ved hjælp af conferencing får de studerende aktiveret, så burde læringens
kvalitet forøges. Men debat mellem de studerende indbyrdes er ikke tilstrækkeligt;
moderating er et afgørende supplement. Herved forstås undervisende, vejledende og
kommenterende indlæg fra lederen af konferencen, altså underviseren. Og det rejser
selvsagt en række nye spørgsmål. Hvis der er tale om en ny, stor og ekstra aktivitet, så
bliver det mere tidskrævende, og dermed dyrere for studiet, at drive en given undervisningsaktivitet. Nogle vil sige, at moderating i relation til store forelæsninger er helt udelukket. Det vil også blive indvendt – og rent faktisk har conferencing med blandet held
været forsøgt i en hel del fag i et par år – at de studerende (heller) ikke kan overkomme
nogen ekstra indsats og ikke ønsker at benytte de nye muligheder.
Conferencing og moderating er anvendt konstruktivisme – det læringssyn, som alle er
tilhængere af, men som mange har svært ved at praktisere. Det er svært at overbevise de
studerende om, at de skal læse selvstændigt, regne opgaver og diskutere med hinanden, men selvstændig, lyst-betonet læring er det eneste bæredygtige.
Det er formentlig rigtigt, at moderating af store konferencer – ved forelæsningerne på
BA-studiet deltager op mod 250 studerende – er en tung opgave. Men det er ikke oplagt, at alle skal have et individuelt svar. Vi er ikke sikre på, hvordan denne opgave skal
gribes an, men vi arbejder på at finde løsninger. Men umiddelbart forekommer det, at
øvelser og holdundervisning med et behersket deltagertal er et mere lovende udgangspunkt for e-learning. Der skal eksperimenteres og indhøstes erfaringer, men det kunne
være en mulighed, at e-learning på sigt erstattede noget af tilstedeværelsesundervisningen.
I øjeblikket er der to egentlige konferencesystemer til rådighed2 på Økonomistudiet.
2
Der savnes ikke udbydere på markedet for konferencesystemer. For en oversigt over internationale produkter, se http://collaborate.shef.ac.uk/egrp.htm. Blandt mange andre kan nævnes danske i-group og norske Fronter.
12
Tema
Det ene er Blackboard, som produceres af en virksomhed i Microsoft-gruppen. Det er
et software, der er simpelt at bruge, men dets anvendelse indebærer visse begrænsninger. På studiet stiller vi derfor en mere avanceret løsning til rådighed i form af en hjemmeside-skabelon – baseret på http://www.econ.ku.dk/sloth/Gametheory.htm - som kan tilpasses særlige behov i fagene. Endelig er vi på vej med et specialsystem, der skal anvendes til uploading og downloading af opgaver, projekter, resumeer af specialeopgaver
osv.
Man kan diskutere, hvor struktureret og styret en sådan udvikling skal være. På sigt kan
omkostningerne ved at betjene sig af mange systemer nødvendiggøre begrænsninger,
men i den undersøgende og afprøvende fase, som IT-brugen på Økonomistudiet nu
befinder sig i, bør man forsøge at gå langt i forsøget på at tilfredsstille opståede behov.
Intet tyder på, at den teknologiske kompleksitet har generet studerende og undervisere.
Fjernundervisning?
En række universiteter verden over udbyder fjernundervisning, og man finder enkelte
tilløb her i landet. I nogen tilfælde har udgangspunktet som nævnt været behovet for at
(efter-)uddanne personale, der, på grund af store afstande og arbejdsmæssig situation,
ikke havde mulighed for at møde frem på en uddannelsesinstitution. I andre tilfælde kan
fjernundervisning være begrundet med ønsket om at ”eksportere” særligt fremragende
kurser og undervisningsforløb. Et antal amerikanske og britiske universiteter tilbyder komplette BA-forløb som fjernundervisning. På sigt vil der være en konkurrence, men vi vil
formentlig især mærke denne på markedet for efter-/videreuddannelse, hvorfor det sandsynligvis giver mest mening at overveje netbaseret fjernundervisning i denne sammenhæng. Men, hvor hybridformen – netstøttet undervisning – er på vej til at blive en realitet,
så findes der i dag næppe noget fast koncept for, hvordan total fjernundervisning skal
foregå. Det er tilsyneladende især svært at finde gode eksempler på, hvordan det anvendes i økonomiundervisningen.
Hjælp og støtte til undervisere
At bruge IT som pædagogisk hjælpemiddel kræver hjælp. I startfasen samarbejdede
Økonomisk Institut med Centrum for Informationsteknik i Utbildningen, CITU og
Universitetspedagogisk centrum, UPC, begge på Lunds Universitet. CITU stod bl.a. for
de første kurser i PowerPoint og Blackboard. Det var en god begyndelse, men det blev
hurtigt klart, at opgaverne var af et sådan omfang, at der måtte etableres en
efteruddannelsesenhed på Københavns Universitet. Opgaven gik til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, der efterfølgende har undervist i forskellige
undervisningsprogrammer og den tekniske håndtering af pc’ere og projektorer i
undervisningslokalerne (det sidste i samarbejde med CAD). I tillæg til dette har enkelte
medarbejdere deltaget i kursusforløb andre steder på Københavns Universitet eller hos
private virksomheder.
13
Tema
Pædagogisk Center råder over et veludstyret undervisningslokale - Tøndesalen – som
muliggør anvendelse af ægte interaktiv undervisning i IT-brug.
Der har dog vist sig at være en række praktiske forhindringer. Mange af de mindre undervisningslokaler har ikke netforbindelser, og netop i disse måneder får vi mange henvendelser fra holdundervisere på BA-studiet og forelæsere på kandidatstudiets mindre
fag, som gerne vil i gang med at bruge IT. Vi har som nævnt bærbare projektorer, men
forbindelse til nettet mangler. Universitetets (”Indre By Områdets”) tekniske administration har gjort en god indsats for at afhjælpe manglerne, men der er lang vej endnu! Et
andet problemer knyttet til brugen af lokaler, der tilhører andre enheder på Københavns
Universitet, eller som ejes af andre. I mange tilfælde råder man over fremragende udstyr, som bare ikke uden videre kan kommunikere med medarbejdernes materiale på
CADs servere. Sådanne problemer kan løses, men desværre sker det ofte for sent i forhold til medarbejdernes forventninger! Man kommer ikke uden om at indrømme, at den
første generation af IT-ildsjæle undervejs har mødt mange overraskelser og hindringer.
Man kan trods alt ofte løse de tekniske problemer, og der er sjældent mangel på udstyr
og programmel. Det grundlæggende problem er at skaffe medarbejderne adgang til
efteruddannelse og kvalificeret diskussion af relevant didaktik og pædagogik. Som tidligere nævnt har vi et samarbejde omkring Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, men der eksisterer ikke nogen fast og fælles IT-pædagogik og – didaktik. Vi er derfor i nogen grad henvist til at prøve os frem og sammenholde dette med
udenlandske erfaringer. Robin Mason og Gilly Salmon, Open University, UK, er
undervisere ved et medarbejderseminar på Økonomisk Institut om Conferencing
and Moderation, den 10. september 2002. Undervisningen bliver eksemplarisk i
den forstand, at alle medarbejdere efterfølgende inviteres til at deltage i en net-konference, hvor man kan diskutere netundervisning.
Opsamlingen af viden og diskussion af erfaringerne foregår i ISPU, som er Instituttets og
Studiets Pædagogiske Udvalg.
IT til eksamen
På Økonomistudiet anvendes IT i et meget stort omfang af de studerende. Stort set alle
er i besiddelse af deres egen pc, som benyttes ved al løbende opgaveskrivning – alle
bruger pc hele tiden. Man kan bare ikke gøre det til eksamenerne, som man har ganske
mange af på Økonomistudiet.
Kun i de tilfælde, hvor vi har valgt at benytte “tag-hjem“ prøver, er der mulighed for at
benytte IT. Disse eksamener har været en succes, og det er ikke utænkeligt, at de udbredes
yderligere. Men vores politik er at diversificere eksamensbrugen. Også i fremtiden vil
der være 4-timers prøver uden brug af hjælpemidler, og det er naturligvis utilfredsstillende, at man ikke kan bruge IT her. Det er forkert, at man ikke til eksamen kan arbejde,
som man plejer, dvs. betjene sig af tekstbehandling, regneark og det specialprogrammel,
14
Tema
som økonomistuderende er flasket op med, og som færdige kandidater benytter i deres
erhvervsarbejde.
Flere steder på universitetet – som i gymnasieskolen og på Aarhus Universitet - beder
man de studerende medtage egen computer til eksamen. Men de praktiske vanskeligheder er store, de nødvendige kontrolprocedurer er stærkt tidskrævende, web er ikke tilgængelig, og man kan ikke forudsætte, at alle er i besiddelse af det samme
specialprogrammel. Ved denne form for IT til eksamen reduceres pc’en til en form for
skrivemaskine. Det er måske bedre end ingenting, men ikke godt nok i relation til Økonomistudiets behov.
Universitetet burde stille computere til rådighed for eksamen, men givet antallet af studerende og eksamener, så ville der blive tale om en stor investering. Den løsning, som
Økonomistudiet satser på, er som nævnt indretning af et IT-lokale med plads til op til
100 studerende. Det kunne vi have megen glæde af i det daglige, og når semestret var
slut, kunne det bruges ved eksamen.
Forskning og undervisning i økonomi, statistik og økonometri er IT-tunge aktiviteter. I
Finansloven for 2002 var der afsat en pulje på 400 mio. kr. til fremme af IT-formål på
universiteterne. Tilsyneladende gik alt til teknik og naturvidenskab. Det er ret og rimeligt, at disse området tilgodeses, men det er trist og ubegribeligt, at de bevilgende myndigheder ikke accepterer, at Økonomi har samme behov som DTU og de naturvidenskabelige fakulteter.
Vores mål
Der gives en udmærket undervisning på Økonomistudiet. På en række punkter har den
gennemførte studiereform gjort uddannelsen bedre, men der er stadig åbenbare problemer med at motivere, fastholde og engagere de studerende. Hertil kommer, at Økonomisk Institut vil få nye opgaver som f. eks. efter- / videreuddannelse, formentlig med
elementer af fjernundervisning.
Vi skal derfor skaffe os mulighed for at bruge mere IT i undervisningen, hvilket kræver
fortsatte investeringer i materiel og pædagogisk uddannelse af medarbejderne.
Målet er derfor, at alle undervisere inden udgangen af år 2002 på kvalificeret grundlag skal tage stilling til deres brug af IT. Men selv, når det er sket, bliver
der næppe tale om fastlæggelse af noget fælles paradigme. Underviserne behøver ikke
gribe tingene an på samme måde, og der vil hele tiden være nye muligheder at tage
stilling til.
15
2
Forskning 3
Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betydeligt omfang og
bliver i dette kapitel beskrevet fra såvel input- som outputsiden. Inputsiden illustreres
med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse på fagområder samt opgørelser over eksternt finansierede aktiviteter. Outputsiden illustreres med publikationsaktiviteterne, redaktionsvirksomhed, refereevirksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse
i eksternt bedømmelsesarbejde, deltagelse i eksterne faglige og administrative hverv,
deltagelse i netværk og centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminaraktiviteter, workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. De
enkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men fremgår af Københavns Universitetet Årbog 2001 - www.econ.ku.dk/inf.
2.1
Forskningsårsværk
De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, er vist i tabel
2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, der har været til rådighed korrigeret for tidsanvendelse til undervisning, administration m.v., som opgøres i Instituttets
”normregnskab”.
I 2001 blev der anvendt i alt 25,2 årsværk til forskning ved Instituttet inklusive centre,
fordelt på 13,3 internt finansierede årsværk (53%) og 11,9 eksternt finansierede årsværk
(47%). Af de eksternt finansierede årsværk udgør frikøb af interne medarbejdere ca. 46
%. Udviklingen gennem de seneste år, hvor en stigende andel af forskningsaktiviteterne
finansieres via eksterne midler, er fortsat i 2001.
Opgjort med udgangspunkt i ”normregnskabet” har professorer, lektorer og adjunkter i
2001haft mulighed for gennemsnitligt at bruge 40% af deres normerede arbejdstid til
forskning, hvilket ligger lidt under niveauet i 2000. Som det fremgår af noterne til tabel
2.a, beregnes forskningstiden residualt. Den residualt opgjorte forskningstid er selvfølgelig ikke et helt præcist mål for den faktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde
for, at noget forskning foregår i fritiden, at den enkelte medarbejder ikke præcist anvender den tidsressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser forudsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højde for, at
enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekter anvender nogen
tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forskning. Trods disse forbehold
3
I det følgende anvendes forkortelserne:
CAM: Centre for Applied Microeconometrics
CIE: Centre for Industrial Economics
DERG: Development Economics Research Group
EPRU: Economic Policy Research Unit
IFPRI: The International Food Policy Research Institute
TEAM: Transport Economics and Decision Models
TRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy
16
Forskning
viser tabellen, at det gennemsnitligt set har været muligt at allokere tidsressourcer til
forskningen i et pænt omfang.
2.2
Forskningsprofil
Instituttets forskning har traditionelt været opdelt i følgende 8 hovedområder:
1. Økonometri og empirisk økonomi
2. Teoretisk og anvendt statistik og demografi
3. Mikroteori og generel ligevægtsteori
4. Makroøkonomi, herunder pengeteori og international økonomi
5. Offentlig økonomi og regulering
6. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi /-politik
7. Økonomisk historie og teorihistorie
8. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi.
Områderne er kort beskrevet på Instituttets hjemmeside, og de enkelte medarbejderes
forskningsprojekter er beskrevet i Instituttets bidrag til Københavns Universitet Årbog 2001.
Til yderligere belysning af Instituttets forskningsprofil er der for professorer, lektorer og
adjunkter i tabel 2.b lavet en oversigt over fordelingen af forskningstid på hovedkategorier i Journal of Economic Literature (JEL) klassifikationssystemet for artikler.
Tabellen, der er baseret på individuelle indberetninger, viser, at områderne mikroøkonomi,
makroøkonomi og empiriske metoder (økonometri/statistik) hver udgør ca. 15 % og tilsammen dækker ca. 50 % procent af forskningsaktiviteterne. Sammenlignet med tilsvarende
opgørelse for 1998, er der sket en mindre forskydning fra mikro- mod makroøkonomi. Disse
tre områder udgør også hovedstammen i bachelor studiet i økonomi. Siden 1998 er området “vækst og økonomisk udvikling“ (udviklingsøkonomi) vokset fra godt 3% til godt 7 % af
den samlede forskning, hvilket bl.a. afspejler DERG’s aktiviteter.
2.3
Eksternt finansierede forskningsprojekter
Nye eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet i 2001
Titel: Centre for Applied Microeconometrics (CAM)
Projektperiode: 2001-2006
Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning
Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond
Bevilling: Kr. 27.032.346
Formål: Centre for Applied Microeconometrics (CAM) (Center for Anvendt Mikroøkonometri)
blev etableret i september 2001 i tilknytning til Københavns Universitets Økonomiske
Institut. Centeret er baseret på en 5-årig bevilling på ca. 27 millioner kr. fra Danmarks
Grundforskningsfond. CAM støtter forskning inden for områder af anvendt mikroøkonometri
17
Tabel 2.a
Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" 2001.
0,3
32,3
3,9
36,2
3,4
0,3
2,0
34,3
3,9
2,0
38,2
5,5
6,5
11,9
0,0
0,0
5,5
6,5
11,9
-
5,5
6,5
11,9
25,2
18,7
16,8
45%
3,4
3,4
3,4
9%
0,3
0,3
0,3
1%
46,3
39,8
37,8
100%
3,9
3,9
3,9
-
50,1
43,7
41,7
-
Andet
1,4
11,4
3,4
0,1
16,1
0,0
1,4
1,9
13,3
B. Eksternt finansierede ÅV:
9
B1 Forskningsfrikøb (P,L,A)
10
B2 Eksternt finansierede medarbejdere
Eksternt finansierede ÅV i alt
0,0
0,0
I alt A + B
I alt interne medarbejdere A1+A2+B1
I alt A1+B1
I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov)
16,1
16,1
16,0
42%
1,4
1,4
1,4
4%
2
3
4
5
6
7
8
9
10
16,0
orlov
Forskning
1
Forsker4
uddannelse
i alt
ekskl.
orlov
Admini6
stration
A. Internt finansierede ÅV:
1
A1 Professorer, lektorer adjunkter (P,L,A)
A2 Gæste-professorer, -lektorer,
2
forskningsassistenter og -adjunkter
Internt finansierede ÅV i alt
Undervis3
ning
5
7
8
i alt
inkl.
orlov
Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidssopgørelse (normregnskabet).
Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling
under hensyn til konkrete undervisningsopgaver.
Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver.
Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-ÅV, der har været
brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater.
Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed.
Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (2,55 ÅV) + ledelsesadministration, der ikke normkrediteres
(0,8 ÅV). Fald i ÅV på 0,3 ÅV til administrative formål fra 2000 til 2001 skyldes primært en ændring i periodiseringen af normregnskabet.
"Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/
prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV.
Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (1,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,83 ÅV).
Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 1,85 ÅV.
Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 3,16 ÅV.
Tabel 2.b
Forskningsområder 2001: "Journal of Economic Literature" klassifikation1
Område
A. General Economics and Teaching
B. Methodology and History of Economic Thought
Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory
Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics
D. Microeconomics
E. Macroeconomics and Monetary Economics
F. International Economics
G. Financial Economics
H. Public Economics
I. Health, Education and Welfare
J. Labor and Demographic Economics
K. Law and Economics
L. Industrial Organization
M. Business Administration and Business Economics:
Marketing; Accounting
N. Economic History
O. Economic Development, Technological Change
and Growth
P. Economic Systems
Q. Agricultural and Natural Ressource Economics
R. Urban, Rural and Regional Economics
Z. Other Special Topics
I alt pct.
I alt årsværk
1
Professorer
0,00
8,85
7,46
10,00
20,38
16,92
5,62
2,31
6,15
0,0
3,1
0,0
3,1
Uvægtet2
Lektorer Adjunkter
I alt
%
2,00
0,00 1,22
0,00
0,00 2,80
6,13
0,00 6,10
15,92
16,67 14,10
12,06
6,67 14,31
8,93
33,33 13,25
3,80
16,67 5,32
3,14
0,00 2,64
2,60
0,00 3,54
8,1
0,0
5,0
12,0
16,7
9,5
0,0
0,0
0,0
1,8
0,0
2,1
0,0
7,7
0,0
4,0
0,0
0,0
0,0
0,8
7,7
100,0
12,7
0,0
3,6
3,2
0,0
100,0
3,9
7,4
0,0
0,0
Professorer
0,00
7,99
5,59
9,68
23,84
19,83
4,75
0,91
9,09
1,1
4,1
0,0
2,2
Vægtet2
Lektorer Adjunkter
I alt
%
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
3,24
6,08
0,00
5,49
20,43
11,64 15,51
10,75
5,69 15,72
7,38
48,28 15,08
0,69
14,22
3,21
1,77
0,00
1,31
1,95
0,00
4,71
11,8
0,0
6,7
12,2
11,6
8,9
0,0
0,0
0,0
2,2
0,0
2,1
0,0
4,9
0,0
4,6
0,0
3,4
10,0
8,5
0,0
0,0
0,0
2,2
0,0
2,2
0,0
2,4
100,0 100,0
0,0
0,0
0,0
0,7
5,7
100,0
12,6
0,0
4,6
4,1
0,0
100,0
6,9
9,0
1,2
12,4
0,0
0,0
8,5
7,3
0,0
0,0
0,0
2,5
0,0
2,5
0,0
2,3
100,0 100,0
Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (13), lektorer (25) og adjunkter (3)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic
Literatures grupper.
2
Uvægtet angiver fordelingen af årsværk såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere har mere
forskningstid til rådighed end andre i 2001 bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning, og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen
er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning.
Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger.
0,0
3,7
1,1
16,9
Forskning
og ønsker at skabe et forum for dansk og international forskning inden for dette felt.
Centerets forskningsplan omfatter:
-
Adgang til danske registerdata
Husholdningernes forbrugsadfærd
Selvstændige immigranter i Danmark
Evaluering af den danske arbejdsmarkedspolitik
Kointegration i paneldata
Økonometriske metoder for ikke-lineære paneldata modeller
Mobilitet og løndannelse på arbejdsmarkedet
Arbejdsudbud og arbejdsløshedsunderstøttelse
Centeret er vært for udenlandske og danske gæsteforskere, finansierer og uddanner forskere (ph.d.-studerende) og afholder internationale og danske videnskabelige konferencer og workshops. Centeret udarbejder en selvstændig årsberetning.
Titel: EPRU-Netværket (Economic Policy Research Unit)
Projektperiode: 2001-2006
Projektleder: professor Peter Birch Sørensen
Bevillingsgiver: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet og Danmarks Nationalbank.
Bevilling: kr. 8.320.000
Formål: Samarbejdets formål er at:
- Styrke samspillet mellem den økonomiske forskning og rådgivningen om praktiske
økonomisk-politiske problemstillinger.
- Øge interessen for at forske i anvendelsesorienterede problemstillinger og styrke
forskningens aktive bidrag til beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik.
- Yde et bidrag til at øge interessen for at påbegynde og fuldføre en uddannelse i
økonomi.
Centeret udarbejder en selvstændige årsberetning.
Titel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm and Competition
– New perspectives and empirical evidence (CIE)
Projektperiode: 2001-2005
Projektleder: professor Christian Schultz
Bevillingsgiver: SSF
Bevilling: kr. 2.200.000
Formål: Centre for Industrial Economics (CIE) (Center for Industriøkonomi) består af forskere fra Universiteterne og Handelshøjskolerne i København og Aarhus samt den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskolen. Hertil kommer nogle tilknyttede udenlandske forskere.
Centeret forsker bredt indenfor industriøkonomi. Forskningen centrerer sig om konkurrencepolitik, kartelteori, corporate governance, incitamenter og information, forskning og ud-
20
Forskning
vikling samt regulering og auktioner. Forskningen er teoretisk såvel som empirisk. Centeret afholder en seminarrække, hvor førende udenlandske (og danske) forskere præsenterer deres arbejder, workshops og finansierer konferencedeltagelse og rejser for medlemmerne. Centeret udgiver en discussion paper serie. Centeret har fået en 4-årig bevilling
i 2001 (i forlængelse af en tidligere 5-årig bevilling).
Titel: ESF Network: Market Integration, Market Performance and Welfare
Projektperiode: 2001-2004
Projektleder: professor Karl Gunnar Persson
Bevillingsgiver: European Science Foundation
Bevilling: kr. 637.500
Formål: Globalisering er resultatet af en lang historisk proces, men historien har ikke
oplevet en kontinuerlig udvikling mod den globale økonomi. Dette netværk undersøger
informationsteknologiens rolle på lokale markeders tilpasning til verdensmagten. Der
fokuseres på 1) informationsteknologiens rolle i de lokale markeder; 2) udviklingen af
markedsinstitutioner og deres effekt på markedsefficiens; 3) velfærdskonsekvenser af
markedsintegration; 4) globali-seringspolitiske økonomier.
Titel: Criminal Behavior, Crime Carriers and the Labor Market
Projektperiode: 2001
Projektleder: lektor Torben Tranæs
Bevillingsgiver: SSF
Bevilling: kr. 610.000
Formål: Projektets mål var at kortlægge, hvilken indflydelse direkte såvel som indirekte
sanktioner har på kriminel adfærd og kriminelle karriereforløb.
Titel: Young Economists Meeting
Projektperiode: 2001
Projektleder: professor Birgit Grodal
Bevillingsgiver: SSF samt private sponsorer
Bevilling: kr. 400.000
Formål: Afholdelse af konferencen “6th Spring Meeting for Young Economists” ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Konferencens sigte var at give yngre økonomer
mulighed for at mødes, præsentere og diskutere deres forskningsprojekter.
Titel: Forskeruddannelsesnetværk
Projektperiode: 2001
Projektleder: professor Birgit Grodal
Bevillingsgiver: Undervisningsministeriet
Bevilling: kr. 300.000
Formål: Dansk Forskeruddannelsesnetværk i Nationaløkonomi har til formål at højne
forskeruddannelsen i nationaløkonomi gennem et samarbejde om forskeruddannelsesaktiviteter mellem de økonomiske institutter ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Odense Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Handelshøjskolerne
21
Forskning
i København og Aarhus. Netværket har i 2001 afholdt diverse ph.d. kurser ved universiteterne i København og Aarhus og har afholdt en fælles workshop for de danske ph.d.
studerende i nationaløkonomi.
Titel: Trængsel
Projektperiode: 2001
Projektleder: lektor Birgitte Sloth
Bevillingsgiver: Transportrådet og Cowi
Bevilling: kr. 84.000
Formål: Som led i et større projekt om måling af trafikal trængsel og trængselsomkostninger
i Storkøbenhavn opstilles teoretiske modeller for omkostninger, der tager hensyn til, at
trængsel ikke blot påvirker rejsetiderne, men også øger sandsynlighederne for forsinkelser, således at rejsetiden for en given tur bliver usikker.
Titel: Seed Money
Projektperiode: 2001
Projektleder: lektor Finn Tarp
Bevillingsgiver: Nord/Sydsatsningsområder
Bevilling: kr. 75.000
Formål: Formålet med projektet er at foretage et indledende studie af tilgængelige kilder
(såvel allerede publicerede studier som primær data) inden for forebyggelse af HIV/
AIDS i udviklingslande. Projektet har således til hensigt at forberede et forventet efterfølgende to årigt post.doc studie omhandlende økonomiske og empiriske analyser af forebyggende indsatser over for HIV/AIDS i udviklingslande, herunder især i Afrika syd for
Sahara.
Titel: Master i økonomi
Projektperiode: 2001
Projektleder: lektor Peter Erling Nielsen
Bevillingsgiver: ELU
Bevilling: kr. 37.500
Formål: Udvikling af Masteruddannelse.
Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igangsat før
2001
Projekterne er nøjere beskrevet i Instituttets Årsberetninger for tidligere år. Yderligere information kan fås ved henvendelse til projektlederne.
Eksternt finansierede centre
Centre for Applied Microeconometrics (CAM)
Projektperiode: 2001- 2006
Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning
Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond
22
Forskning
Economic Policy Research Unit (EPRU)
Projektperiode: 1998-2003
Projektleder: centerdirektør, professor Peter Birch Sørensen
Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond
Deltagende institutioner: Handelshøjskolen i København.
Centre for Industrial Economics (CIE)
Projektperiode: 1995-2001 (projektperioden er blevet forlænget med et år)
Projektleder: centerkoordinator, professor Christian Schultz
Bevillingsgiver: SSF og Erhvervsministeriet
Deltagende institutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolerne i København og Aarhus, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Syddansk Universitet.
Development Economics Research Group (DERG)
Projektperiode: 1996-2001
Projektleder: centerleder, lektor Finn Tarp
Bevillingsgiver: Rådet for Ulandsforskning
Deltagende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens Jordbrugsog Fiskeriøkonomiske Institut.
Øvrige eksternt finansierede projekter
Titel: Transportøkonomi og beslutningsmodeller (TEAM)
Projektperiode: 1998-2001
Projektleder: lektor Birgitte Sloth
Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)
Projektperiode: 1998-2001
Projektleder: professor Martin Browning
Titel: Matematisk økonomi
Projektperiode: 1998-2001
Projektleder: lektor Mich Palle Tvede
Titel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismer. Empiriske anvendelser og økonometriske metoder
Projektperiode: 1998-2002
Projektleder: professor Katarina Juselius
Titel: Danske Bank Professorat
Projektperiode: 1998-2003
Bevillingshaver: Økonomisk Institut. Stillingen varetages af professor Niels Thygesen.
23
Forskning
Titel: Forskningsaftale med International Food Policy Research Institute
(IFPRI)
Projektperiode: 1999-2001
Projektleder: lektor Finn Tarp
Titel: Information Flows, Integration and Efficiency of International
Commodity Markets, 1850-1900
Projektperiode: 1999-2001
Projektleder: professor Karl Gunnar Persson
Titel: Dynamisk Økonomisk Teori (DET)
Projektperiode: 1999-2004
Projektleder: professor Karl Vind
Titel: Child Health and Nutrition in Sub-Saharan Africa
Projektperiode: 2000-2001
Projektleder: lektor Rasmus Heltberg
Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understanding
Europe’s Role in the Global Economy
Projektperiode: 2000-2003
Projektleder: professor Peter Birch Sørensen
Titel: Forskerophold for gæsteforsker Hiroshi Yamada
Projektperiode: 2000-2001
Projektleder: lektor Hans Christian Kongsted
Titel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency Problems and
Incentive Pay for Managers, 1882-1925
Projektperiode: 2000-2002
Projektleder: lektor Ingrid Henriksen
Titel: Procurement and Regulation of Public Transport (TRIP)
Projektperiode: 2000-2003
Projektleder: lektor Birgitte Sloth
Titel: Improving Human Research Potential (Marie Curie Training Site)
Projektperiode: 2000-2004
Projektledere: institutleder Troels Østergaard Sørensen og professor Christian Schultz
24
Forskning
2.4
Forskningsrelaterede aktiviteter
2.4.1
Publikationer
Temaartiklen i Instituttets Årsberetning 2000 var: ”Forskningskvalitetssikring og
publikationspolitik ved Økonomisk Institut”. Med udgangspunkt i temaartiklen blev der
i september afholdt en intern temadag om Instituttets publikationspolitik. Drøftelserne
førte frem til, at Instituttet vedtog en revideret publikationspolitik for forskningspublikationer,
hvor der lægges vægt på publicering i de bedste internationale tidsskrifter og udgivelse
af monografier på velanskrevne internationale forlag, jf. www.econ.ku.dk/inf for en beskrivelse af publikationspolitikken. Den valgte publikationspolitik er efterfølgende blevet
understøttet med en lønaftale mellem tillidsrepræsentanter og institutledelsen om resultatløn
relateret til nøjere specificerede publikationstyper. Det er målsætningen, at publikationspolitikken og de tilknyttede lønaftaler skal bidrage til fortsat kvalitetssikring af forskningen og yderlige styrke Instituttets internationale forskningsomdømme.
Tabel 2.c viser udviklingen i antallet af publikationer fordelt på hovedkategorier. Det
samlede antal publikationer er faldet fra 2000 til 2001. Det skyldes primært et fald i
antallet af ”working papers”, medens antallet af endelige publikationer svarer til niveauet for 2000. Antallet af fremmedsprogede refereeede tidsskriftartikler er faldet svagt
fra 2000 til 2001, men ligger ca. 30 procent højere end i 1998 og 1999.
Tabel 2.d viser fordelingen af de fremmedsprogede publikationer på JEL-områder for
de samme personer, som indgår i tabel 2.c samt for ph.d.-afhandlinger. Denne tabel
illustrerer således Instituttets forskningsprofil målt fra outputsiden. Sammenholder man
tabel 2.b og 2.d, finder man, at der fra outputsiden kræves flere års observationer. I
forhold til 2000 bemærkes specielt i tabel 2.d, at der har været en betydelig publikationsaktivitet inden for området microeconomics. Der kan også noteres en betydelig større
andel af publikationer inden for området ”Q” end i 2000, men det modsvares et tilsvarende fald inden for området ”P”. Dette afspejler dog blot, at disse områder er nært
beslægtede, og ikke, at der er sket et større skift fra et til et andet forskningsområde.
Publikationsliste
Albæk K.: Hvem består politstudiet? Nationaløkonomisk tidsskrift 139(2), s. 208-222,
Kbh. 2001.
Andersen E.B.: Accountability Defined, i: Statistics, Science, and Public Policy v. Society,
Science, and Education, s.101-104, Private print., Kingston, Ontario, 2001.
Andersen E.B.: Concerns about Funding of Universities, i: Statistics, Science and Public
Policy v. Society, Science, and Education, s.135-138, Private print., Kingston,
Ontario,. 2001.
Andersen E.B.: Some Simple ML Estimators in Stochastic Differential Equations. Discussion
Paper 01-10, 12 s., Kbh. 2001.
25
Forskning
Tabel 2.c Antal ØI-publikationer fordelt på kategorier 1998-20011.
Type
1998
1999
2000
2001
Bog
fremmed sprog
nordisk sprog
1
5
4
6
4
5
3
2
Bidrag bog/antologi
fremmed sprog
nordisk sprog
21
3
25
4
17
7
18
4
Redigerede værker
fremmed sprog
nordisk sprog
1
1
1
1
1
0
2
0
25
4
1
6
4
23
13
2
1
4
10
24
7
0
4
9
24
10
9
0
4
4
37
1
0
0
5
20
8
11
1
4
15
34
2
1
2
5
11
2
8
0
0
5
11
135
15
150
21
159
24
123
87
222
80
9
239
34
22
215
63
21
207
Zeuthen Lectures
Tidsskriftsartikler
ØI-publikationer
ref
ej ref
nordisk sprog
ref
ej ref
Nationaløkonomisk Tidsskrift
Discussion papers
4
CIE discussion papers
4
EPRU working papers
Blåt memo
Undervisningsnoter
5
Ph.d.-afhandlinger og Disputatser
3
Andre Working Papers
I alt
Formidlende bidrag:
2
fremmed sprog
6
7
Bidrag til Leksika
Avisartikler m.v.
I alt inklusive formidlende bidrag
1
2
3
4
5
6
7
Opgørelsen er baseret på KU's PUF (Publikations- og forskningsregistrering).Tabellen viser antal publikationer uanset antallet af medforfattere på den enkelte publikation. Publikationslisten (ekskl.formidlende
bidrag) findes i diverse numre af Københavns Universitet Årbog og i årsberetninger fra og med 1999.
Tidsskriftsartiklerne er opdelt i artikler der er anonymt refereeede (ref), og artikler der ikke er det (ej ref).
I ØI's publikationer indgår Instituttets egne serier samt serier ved forskningscentre.
Der er i tabellen kun opregnet de arbejdspapirer fra CIE og EPRU, hvor mindst én af forfatterne er ansat
ved ØI. EPRU har i alt udgivet 22 working papers i 1998, heraf 13 siden september 98, hvor EPRU blev
knyttet til ØI, 25 i 1999, 23 i 2000 og 17 i 2001. CIE har i alt udgivet 20 discussion papers i 1998,
15 i 1999, 13 i 2000 og 6 i 2001.
Ph.d.-afhandlinger angiver afhandlinger som er publiceret, og ikke antallet af forsvarede afhandlinger.
Arbejdspapirer udgivet i andre institutioners discussions papers serier, redigerede værker (til og med
1999), kongresberetninger og diverse rapporter.
Hovedsageligt bidrag til Den Store Danske Encyklopædi. Indgår i PUF fra 1998.
26
Tabel. 2.d
Publikationer 2001: "Journal of Economic Literature" klassifikation1.
Område
A. General Economics and Teaching
B. Methodology and History of Economic Thought
Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory
Ce Mathematical and Quantitative Methods: empirics
D. Microeconomics
E. Macroeconomics and Monetary Economics
F. International Economics
G. Financial Economics
H. Public Economics
I. Health, Education and Welfare
J. Labor and Demographic Economics
K. Law and Economics
L. Industrial Organization
M. Business Administration and Business Economics:
Marketing; Accounting
N. Economic History
O. Economic Development, Technological Change and
Growth
P. Economic Systems
Q. Agricultural and Natural Resource Economics
R. Urban, Rural and Regional Economics
Z. Other Special Topics
I alt pct.
1
Professorer
Lektorer
Adjunkter
Phd.-afh.
I alt
0
0
10,9
10,1
25,4
17,4
2,2
0
14,5
0
2,9
0
1,4
11,1
0
5,6
7,9
18,5
6,9
0,9
0
1,9
0
3,7
0
3,7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
0
30
0
20
20
10
0
0
0
10
6,3
0,0
7,8
8,1
21,9
10,2
2,9
1,6
7,0
0,0
3,1
0,0
3,4
0
4,3
0
0
0
0
0
0
0,0
1,6
0
0
0
0
10,9
13,9
0
22,2
0,9
2,8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7,8
0,0
12,5
0,5
5,5
100,0
100,0
0,0
100,0
100,0
Opgørelsen er baseret på de interne medarbejderes publikationer i bøger og tidsskiftsartikler. Der er ikke medregnet arbejdspapirer,
undervisningsnoter eller formidlende bidrag.
Forskning
Andersen E.B.: Peer Review: The Conspiracy, i: Statistics, Science, and Policy: Science
and the Public Trust, s. 55-59, Queen’s University, Kingston, Ontario, 1999.
Andersen T.B.: Finansiel udvikling og økonomisk vækst. Nationaløkonomisk tidsskrift
139(1), s. 77-93, Kbh. 2001.
Bengtsson C.L.: Voters, Politicians and Game Theory: Some Theoretical and Empirical
Results. (Rød serie nr.75). [125] s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.
Braila P., Wampach C.: Undiversifiable Returns in a CAPM Economy. Discussion Paper
01-08, 20 s., Kbh. 2001.
Browning M., Collado D.M.: The Response of Expenditures to Anticipated Income Changes:
Panel Data Estimates. American Economic Review 91(3), s. 681-692, Nashville
2001.
Browning M., Crossley T.F.: Unemployment Insurance Levels and Consumption Changes.
Journal of Public Economics 80(1), s.1-23, Amsterdam 2001.
Browning M., Crossley T.F.: The Life-Cycle Model of Consumption and Savings. Journal
of Economic Perspectives 15(3), s. 3-22, Nashville 2001.
Browning M., Lechene V.: Caring and Sharing: Tests Between Alternative Models of IntraHousehold Allocation. Discussion Paper 01-07, 41 s., Kbh. 2001.
Crossley T.F., Cobb-Clark D.: Gender, Comparative Advantage and Labor Market Activity
in Immigrant Families. Discussion Paper (CEPR, Australian National University) 433,
21 s., Canberra 2001.
Crossley T.F., MacDonald J.T., Worswick C.: Immigrant Benefit Receipt: Sensitivity to Choice
of Survey Years and Model Specification. Journal of Human Resources 36(2), s.
379-397, Madison 2001.
Dalgaard C-J.L., Hansen H.: On Aid, Growth and Good Policies. Journal of Development
Studies 37(6), s. 17-41, Southgate 2001.
Dalgaard C-J.L., Hansen H.: On Aid, Growth and Good Policies, i: Changing the Conditions for Development Aid: A New Paradigm?, s. 17-41, Frank Cass, London
2001.
Dalgaard C-J.L., Kreiner C.T.: Is Declining Productivity Inevitable? Journal of Economic
Growth 6(3), s. 187-203, Dordrecht 2001.
Dalgaard C-J.L., Vastrup J.: On the Measurement of Sigma-convergence. Economics
Letters 70(2), s. 283-287, Amsterdam 2001.
28
Forskning
Ejarque J.M., Cooper R.: Exhuming Q: Market Power vs Capital Market Imperfections.
NBER Working Paper 8182, 21 s., Cambridge, Mass. 2001.
Grodal B., Dierker E., Dierker H.: Objectives of an Imperfectly Competitive
Firm: A Surplus Approach, i: Economics Essays: A Festschrift for Werner Hildenbrand, s. 59-83, Springer, Berlin 2001.
Grodal B., Dierker H., Dierker E.: Small Income Effects Destroy the Constrained Efficiency
of All Equilibria in Finance Economies with Production. Discussion Paper 01-11,
13 s., Kbh. 2001.
Grodal B., Ellickson B., Scotchmer S., Zame W.: Clubs and the Market: Large Finite
Economies. Journal of Economic Theory 101(1), s. 40-77, Orlando, Florida, 2001.
Grodal B., Vind K.: Walras Equilibrium with Coordination, i: Economics Essays: A Festschrift
for Werner Hildenbrand, s. 127-142, Springer, Berlin 2001.
Grodal B.: Review of Mandler, M.: Dilemmas in Economic Theory. Persisting Foundational
Problems in Microeconomics. Journal of Economics 74(2), s. 104-109, Wien 2001.
Gunnarsson J.: Industrial Policy & European Regions: An Institutional Approach with
Empirical Evidence from the Baltic Rim. 128 s., Akademisk Forlag, Kbh. 2001.
Hansen H., Dam N.A., Olesen H.C.: Forbrugsbestemmelsen i ADAM, i: Symposium i
anvendt statistik 2001, s. 207-220, Danmarks Statistik og Økonomisk Institut,
KU, Kbh. 2001.
Hansen H., Tarp F.: Aid and Growth Regressions. Journal of Development Economics
64(2), s. 547-570, Amsterdam 2001.
Hansen H., Warne A.: The Cause of Danish Unemployment: Demand or Supply Shocks?
Empirical Economics 26(3), s. 461-486, Heidelberg 2001.
Hansen H.O., Längerich K.: Modeling External Migration, Reproduction, Firm:
Citizenship and Ethnic Differentials in Labor Supply, i: Symposium i anvendt statistik 2001, s. 11-21, Danmarks Statistik og Økonomisk Institut, KU, Kbh. 2001.
Heltberg R.: Impact of the Ivory Trade Ban on Poaching Incentives: A Numerical Example.
Ecological Economics 36(2), s. 189-195, Amsterdam 2001.
Heltberg R.: Determinants and Impact of Local Institutions for Common Resource Management. Environment and Development Economics 6(2), s. 183-208, Cambridge
2001.
Heltberg R., Tarp F.: Agricultural Supply Response and Poverty in Mozambique. WIDER
Discussion Paper 2001/114, 18 s., Helsinki 2001.
29
Forskning
Hjorth-Andersen C.: A Model of Translations. Journal of Cultural Economics 25(3), s.
203-217, Boston 2001.
Hoffmann A.N.: Imperfect Competition, Multinational Firms, and Economic Policy. (Rød
serie nr.72). vi, 216 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.
Hougaard J.L., Peleg B., Thorlund-Petersen L.: On the Set of Lorenz-maximal Imputations
in the Core of a Balanced Game. International Journal of Game Theory 30(2), s.
147-165, Berlin 2001.
Hougaard J.L., Thorlund-Petersen L., Østerdal L.P.: Mængderabatter. Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2001, s. 109-122, Kbh. 2001.
Hougaard J.L., Thorlund-Petersen L.: Mixed Serial Cost Sharing. Mathematical Social
Sciences 41(1), s. 51-68, Amsterdam 2001.
Hougaard J.L., Tvede M.: The Existence of Maximal Elements: Generalized Lexicographic
Relations. Journal of Mathematical Economics 36(2), s. 111-115, Amsterdam 2001.
Hougaard J.L., Tvede M.: Benchmark Selection: An Axiomatic Approach. Discussion Paper
01-06, 20 s., Kbh. 2001.
Hougaard J.L., Tvede M.: The Existence of Maximal Elements: Generalized Lexicographic
Relations. Discussion Paper 01-05, 9 s., Kbh. 2001.
Jensen H.: Optimal Degrees of Transparency in Monetary Policymaking. EPRU Working
Paper 2001-01, 25 s., Kbh. 2001.
Jensen H.: Inflation Aversion and Equilibrium Activity in Jensen (1993). 3 s., (e-publikation) 2000.
Jensen, H.: Optimal Degrees of Transparency in Monetary Policymaking: The Case of
Imperfect Information about the Cost-Push Shock. 7 s., (e-publikation) 2001.
Jensen H.: Explaining an Inflation Bias without Using the Word “Surprise“. 9 s., (e-publikation) 2000.
Jensen H., Berger H., Schjelderup G.: To Peg or Not to Peg? A Simple Model of Exchange
Rate Regime Choice in Small Economies. Economics Letters 73(2), s. 161-167,
Amsterdam 2001.
Jensen N.-E., Linde P.: Symposium i anvendt statistik 2001. 305 s., Danmarks Statistik
og Økonomisk Institut, KU, Kbh. 2001.
Juselius K., Hendry D.F.: Explaining Cointegration, Part II. The Energy Journal 22(1), s.
75-120, Cleveland, OH 2001.
30
Forskning
Juselius K., Johansen S.: Controlling Inflation in a Cointegrated Vector Autoregressive
Model with an Application to US Data. Discussion Paper 01-03, 41 s., Kbh. 2001.
Juselius K.: European Integration and Monetary Transmission Mechanisms: the Case of
Italy. Journal of Applied Econometrics 16(3), s. 341-358, Bognor Regis 2001.
Juselius K.: Unit Roots and the Demand for Cigarettes in Turkey: Pitfalls and Possibilities.
Discussion Paper 01-02, 18 s., Kbh. 2001.
Keiding H., Fristrup P.: Strongly Implementable Social Choice Correspondences and the
Supernucleus. Social Choice and Welfare 18(2), s. 213-226, Berlin 2001.
Keiding H.: Existence of Cooperative Equilibria in Strategic Form Games, i: Approximation,
Optimization and Mathematical Economics, s. 191-204, Physica-Verlag, Heidelberg
2001.
Keiding H., Peleg B.: Stable Voting Procedures for Committees in Economic Environments.
Journal of Mathematical Economics 36(2), s. 117-140, Amsterdam 2001.
Kleven H.J., Kreiner C.T.: The Role of Taxes as Automatic Destabilizers in New Keynesian
Economics. CESifo Working Paper 399, 12 s., Munich 2000.
Kleven H.J., Kreiner C.T.: On the Optimality of Joint Taxation with Household Production.
CESifo Working Paper 605, 22 s., Munich 2001.
Krarup S.: Can Voluntary Approaches ever be Efficient? Journal of Cleaner Production
9(2), s. 135-144, Exeter 2001.
Krarup S.: Can Voluntary Approaches be Environmentally Effective and Economically
Efficient? i: Environmental Voluntary Approaches: Research Insights for Policy-Makers,
s. 51-63, Fondazione Eni Enrico Mattei, Milano 2001.
Krarup S.: When Auditing is Part of Voluntary Agreements - And the Risk of Collusion.
SØM publication 41, 38 s., AKF Forlaget, Kbh. 2001.
Kreiner C.T., Kyhl S.: Pay-Per-View Broadcasting of Outstanding Events: Consequences of
a Ban. International Journal of Industrial Organization 19(3-4), s. 589-609,
Amsterdam 2001.
Kreiner C.T.: Anmeldelse af Jesper Jespersen: Introduktion til makroøkonomisk teori.
Nationaløkonomisk tidsskrift 139(1), s. 103-105, Kbh. 2001.
Kreiner C.T.: På vej mod en ny økonomi? Samfundsøkonomen 4, s. 4-9, Kbh. 2001.
31
Forskning
Lassen D.D., Alt J.E., Skilling D.: Fiscal Transparancy, Gubernatorial Popularity, and the
Scale of Government: Evidence from the States. EPRU Working Paper 2001-16,
41 s., Kbh. 2001.
Lau M.I.: Choice over Time: Individual Discount Rates and Dynamic Life Cycle Models.
(Rød serie nr.74). 186 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.
Lester J.: Essays in Capital Structure Theory and Financial Markets. (Rød serie nr. 76).
133 s., Økonomisk Institut, Kbh. 2001.
Leth-Petersen S.: Micro Evidence on Household Energy Consumption. 66 s., AKF Forlaget, Kbh. 2001.
Leth-Petersen S., Togeby M.: Demand for Space Heating in Apartment Blocks: Measuring
Effects of Policy Measures Aiming at Reducing Energy Consumption. Energy
Economics 23(4), s. 387-403, Amsterdam 2001.
Mortensen J.B., Kærgård N., Nielsen S.B.: Dansk økonomi. Forår 2001. 359 s., Det
Økonomiske Råd, Kbh. 2001.
Mortensen J.B., Nielsen S.B., Andersen T.M.: Dansk økonomi. Efterår 2001. 331 s., Det
Økonomiske Råd, Kbh. 2001.
Mortensen J.B., Andersen P., Nielsen H.Ø.: Bæredygtighed, økonomi og velfærd. 186 s.,
Det Strategiske Miljøforskningsprogram, Aarhus 2001.
Mortensen J.B., Andersen P.: Bæredygtighed, økonomi og velfærd: teori og praksis, i:
Bæredygtighed, økonomi og velfærd, 11-27 s., Det Strategiske Miljøforskningsprogram, Aarhus 2001.
Mortensen J.B., Amundsen E.S.: The Danish Green Certificate System: Some Simple
Analytical Results. Energy Economics 23(5), s. 489-509, Amsterdam 2001.
Mortensen J.B., Hasler B.: Natur på auktion, i: Grænser i landskabet, s. 243-256, Odense
Universitetsforlag, Odense 2001.
Mortensen J.B.: Naturforvaltning, prioritering og samfundsøkonomi, i: Wilhjelmudvalgets
konference om natur, velfærd og økonomi. Christiansborg, den 16. januar 2001,
s. 34-39, Skov- og Naturstyrelsen, Kbh. 2001.
Mortensen J.B.: Seminarindlæg: Velfærdsøkonomi, naturbeskyttelse og bio-logisk mangfoldighed. Tidsskrift for landøkonomi 188(3), s. 202-210, Kbh. 2001.
Nielsen C.P., Anderson K., Robinson S., Thierfelder K.: Estimating the Global Economic
Effects of GMOs, i: The Future of Food: Biotechnology Markets and Policies in an
International Setting, s. 49-74, Johns Hopkins University Press, Baltimore, MD
2001.
32
Forskning
Nielsen C.P., Anderson K.: GMOs, the SPS Agreement, and the WTO, i: The Economics
of Quarantine and the SPS Agreement, s. 305-331, Centre for International Economic
Studies, Adelaide 2001.
Nielsen C.P., Anderson K.: Biotechnology, Trade, and Welfare: The Case of GMOs, i:
Trade and Agriculture: Negotiating a New Agreement?, s. 403-432, Cameron,
London 2001.
Nielsen C.P., Anderson K.: GMOs, Trade Policy, and Welfare in Rich and Poor Countries,
i: Quantifying the Impact of Technical Barriers to Trade: Can it be Done?, s. 155184, University of Michigan Press, Ann Arbor 2001.
Nielsen C.P., Anderson K.: Global Market Effects of Alternative European Responses to
Genetically Modified Organisms. Weltwirtschaftliches Archiv 137(2), s. 320-346,
Kiel 2001.
Nielsen C.P., Robinson S., Thierfelder K.: Consumer Attitudes Towards Genetically Modified
Foods: The Modelling of Preference Changes. Working Paper (Danish Institute of
Agricultural and Fisheries Economics) 1/01, 49 s., Kbh. 2001.
Nielsen C.P., Robinson S., Thierfelder K.: Genetically Modified Foods, Trade, and
Developing Countries. TMD Discussion Paper (IFPRI) 77, 50 s., Washington, D.C.
2001.
Nielsen C.P., Thierfelder K.,: Genetic Engineering and Trade: Panacea or Dilemma for
Developing Countries. World Development 29(8), s. 1307-1324, Oxford 2001.
Nielsen C.P.: Social Accounting Matrices for Vietnam: 1996 and 1997. Working Paper
(Danish Institute of Agricultural and Fisheries Economics) 8/01, 62 s., Kbh. 2001.
Nielsen C.P.: Vietnam, i: Global Trade Assistance and Production: The GTAP 5 Data
Base, s. 11/G/2-11/G/7, Center for Global Trade Analysis, Purdue 2001.
Nielsen H.B.: An I(2) Cointegration Analysis of Price and Quantity Formation in Danish
Manufactured Exports. Discussion Paper 01-01, 20 s., Kbh. 2001.
Nielsen P.E.: Reformen af økonomistudiet i København. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(2),
s. 223-230, Kbh. 2001.
Nielsen S.B., Keuschnigg C.: Public Policy for Venture Capital. EPRU Working Paper 200106, 24 s., Kbh. 2001.
Nielsen S.B., Raimondos-Møller P., Schjelderup G.: Formula Apportionment and Transfer
Pricing under Oligopolistic Competition. EPRU Working Paper 2001-05, 20 s.,
Kbh. 2001.
33
Forskning
Nielsen S.B., Raimondos-Møller P., Schjelderup G.: Tax Spillovers under Separate
Accounting and Formula Apportionment. EPRU Working Paper 2001-07, 29 s.,
Kbh. 2001.
Olsen L.W., Andersen E.B.: The Life of Georg Rasch as a Mathematician and as a
Statistician, i: Lecture Notes in Statistics: Essays on Item Response Theory, s. 3-24,
Springer-Verlag, New York 2001.
Olsen L.W., Kreiner S.: Rasch Lectures. In Honor of Georg Rasch’s 100 Years Birthday on
the 21st of September, 2001. 120 s., Copenhagen Business School, Kbh. 2001.
Persson K.G.: The Force of Tradition, i: Living Social and Economic History, s. 279-293,
Economic History Society, Bristol 2001.
Raimondos-Møller P., Keen M., Lahiri S.: Tax Principles and Tax Harmonization under
Imperfect Competition: A Cautionary Example. CESifo Working Paper 518, 12 s.,
Munich 2001.
Raimondos-Møller P., Nielsen S.B., Schjelderup G.: Formula Apportionment and Transfer
Pricing under Oligopolistic Competition. CESifo Working Paper 491, 20 s., Munich
2001.
Raimondos-Møller P., Nielsen S.B., Schjelderup G.: Tax Spillovers under Separate
Accounting and Formula Apportionment. CEPR Discussion Paper 2831, 34 s., London 2001.
Roy J., Datta D.: Undercut-Proof Subgame Perfect Equilibrium of a Pricing Game. Discussion
Paper 01-04, 15 s., Kbh. 2001.
Schultz C.: Transparency and Tacit Collusion. CIE Discussion Paper 2001-04, 27 s.,
Kbh. 2001.
Schultz C., Lambertini L.: Price or Quantity in Tacit Collusion? CIE Discussion Paper
2001-05, 7 s., Kbh. 2001.
Schultz C., Sjöström T.: Local Public Goods, Debt and Migration. Journal of Public
Economics 80(2), s. 313-337, Amsterdam 2001.
Skytte K.: Topics on Electricity Trade. (Rød serie nr. 73). 163 s., Økonomisk Institut, Kbh.
2001.
Sloth B., Jensen M., Whitta-Jacobsen H.J.: Evolutionary Learning in Signalling Games.
Games and Economic Behavior 34(1), s. 34-63, San Diego 2001.
Sørensen P. B.: Do We Need Tax Coordination? i: Er zal geheven worden!, s. 299-309,
Kluwer, Deventer 2001.
34
Forskning
Sørensen P.B.: The Future of Company Taxation. EPRU Analyse 20, 9 s., Kbh. 2001.
Sørensen P. B.: International Tax Coordination: Regionalism versus Globalism. EPRU
Working Paper 2001-08, 31 s., Kbh. 2001.
Sørensen P. N., Ottaviani M.: Information Aggregation in Debate: Who Should Speak
First? Journal of Public Economics 81(3), s. 393-421, Amsterdam 2001.
Sørensen P. N., Ottaviani M.: The Strategy of Professional Forecasting. Discussion Paper
01-09, 29 s., Kbh. 2001.
Tarp F., Arndt C., Schiller R.: Grain Transport and Rural Credit in Mozambique: Solving
the Space-time Problem. Agricultural Economics 25(1), s. 59-70, Amsterdam 2001.
Tarp F., Arndt C.: Who gets the Goods? A General Equilibrium Perspective on Food Aid
in Mozambique. Food Policy 26(2), s. 107-119, Amsterdam 2001.
Tarp F., Bautista R., Robinson S., Wobst P.: Policy Bias and Agriculture: Partial and General Equilibrium Measures. Review of Development Economics 5(1), s. 89-104,
Ames, Iowa 2001.
Tarp F., Heltberg R., Simler K.: Public Spending and Poverty in Mozambique. WIDER
Discussion Paper 2001/63, 33 s., Helsinki 2001.
Tarp F., Heltberg R., Dava G., Matusse C., Simler K.: The Robustness of Poverty Profiles
Reconsidered. Discussion Paper (IFPRI: Food Consumption and Nutrition Division)
124, 48 s., Washington, D.C. 2001.
Tarp F., Jensen H.T.: On the Choice of Appropriate Development Strategy: Insights from
CGE Modelling of the Mozambican Economy. WIDER Discussion Paper 2001/146,
24 s., Helsinki 2001.
Tarp F., Rand J., Roland-Holst D., Huong P.L., Thanh V.T.: 1999 Social Accounting Matrix
for Vietnam. 81 s., The Gioi Publishers, Hanoi 2001.
Tarp F., Rand J.: Business Cycles in Developing Countries: Are They Different? CREDIT
Research Paper (University of Nottingham) 01/21, 34 s., Nottingham 2001.
Thygesen N., Gros D., Jimeno J., Monticelli C., Tabellini G.: Testing the Speed Limit for
Europe: 3rd Report of the CEPS Macroeconomic Policy Group. 99 s., Centre for
European Policy Studies, Bruxelles 2001.
Thygesen N., Lorenzen H.P.: The Relation Between the Euro and the Dollar. CEPS Research Report 26, 97 s., Bruxelles 2001.
Thygesen N.: Inflation and/or Exchange-Rate Targets for Monetary Policy, i: Monetary
Theory and Policy Experience, s. 97-113, Palgrave, Basingstoke 2001.
35
Forskning
Tranæs T., Lentz R.: Job Search and Savings: Wealth Effects and Duration Dependence.
EPRU Working Paper 2001-10, 37 s., Kbh. 2001.
Tranæs T., Lentz R.: Job Search and Savings: Wealth Effects and Duration Dependence.
CESifo Working Paper 461, 30 s., Munich 2001.
Tranæs T.: Raiding Opportunities and Unemployment. Journal of Labor Economics 19(4),
s. 773-799, Chicago 2001.
Tvede M.: Strong Optimality in OG Economies: Convergence. Journal of Mathematical
Economics 35(3), s. 419-425, Amsterdam 2001.
Ølgaard A., Kærgård N.: H. Winding Pedersen 19. marts 1907 - 24. marts 1999 [nekrolog]. Nationaløkonomisk tidsskrift 139(1), s. 1-16, Kbh. 2001.
2.4.2
Seminarer
En oversigt over udvikling i seminaraktiviteter de sidste 6 år fremgår af tabel 2.e.
Der arrangeres både seminarer i egentligt institutregi samt af institutmedar-bejdere i
relation til eksternt finansierede centre eller større forskningsbevillinger på Instituttet.
I 2001 blev der afviklet følgende seminarer ved Instituttet:
Tabel 2.e Seminarer 1996-2001.
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Institutseminarer :
ØI-seminarer
EPRU-seminarer
3
CAM-seminarer
CIE-seminarer
DERG-seminarer
4
KAMS-seminarer
4
TEAM-seminarer
3
TRIP-seminarer
61
-
58
16
2
-
49
8
5
3
3
3
-
30
35
23
4
8
4
-
31
29
14
3
2
1
-
25
26
12
7
4
3
Seminarer i alt
61
76
71
104
80
77
1
1
2
Seminarerne arrangeres af institutmedarbejdere med tilknytning til forskellige centre/forskningsprojekter.
Heraf 3 seminarer i serien "Institut Seminars", 18 seminarer i serien "Theory Seminars", 1 seminar
i serien "Econometric Seminars" og 3 seminarer under Zeuthen Lectures 2001
3
Nye seminar serier i 2001: CAM og TRIP seminarer.
4
Udgåede seminar serier i 2001: KAMS og TEAM seminarer.
2
36
Forskning
ØI-Seminarer
9. februar: Omar Licandro
(FEDEA, Madrid): “Vintage Human Capital, Demographic Trends, and Endogenous
Growth”
22. maj: William Easterly
(World Bank): “The Middle Class Consensus and Economic Development”
23. maj: Christian Groth
(University of Copenhagen): “Too Little or Too Much R&D?”
ØI-Econometrics Seminarer
27. februar: Peter Reinhard Hansen
(Brown University): A Powerful Test for Data Snooping (The one who mines data
may hit fool’s gold. How can we tell?)
ØI-Theory Seminarer
15. januar: Jean Gabszewicz
(Core): “TV-Broadcasting – Competition and Advertising”
22. januar: Jean-Philippe Médecin
(CERMSEM, Université Paris I): “Existence of General Equilibrium for Spatial
Economies”
14. februar: Hervè Crés
(HEC School of Management, Jouy-en-Josas): “Majority Stable Production Equilibria:
A Multivariate Mean Shareholders Theorem”
19. marts: Piero Gottardi
(University of Venice): “Efficient Competitive Equilibria with Adverse Selection”
26. marts: Peghe Braila
(University of Copenhagen): ”Endogenous Endowments and the CAPM”
30. marts: Philippe Aghion
(Harvard University, UCL and CEPR): “Capital Markets and the Instability of Open
Economies”
2. april: Uwe Dulleck
(University of Vienna): “On Doctors, Mechanics and Computer Specialists or Where
are the Problems with Credence Goods?”
25. april: Tayfun Sönmez
(Koç University and University of Michigan): “Improving Efficiency of On-Campus
Housing: An Experimental Study”
37
Forskning
30. april: Konstantinos Serfes
(SUNY at Stony Brook): “Risk Sharing versus Incentives: Contract under Agent RiskPreference Heterogeneity”
12. juni: Mukul Majumdar
(Cornell University):“Estimating the Invariant Distribution of some
Random Dynamical Systems”
24. august: Chiaki Hara
(University of Cambridge): “The Anonymous Core of an Exchange Economy”
17. september: Guillermo Owen
(Naval Postgraduate School, Monterrey): “Centrality and Power in Social Networks.
A Game Theoretic Approach”
1. oktober: Fernando Vega-Redondo
(University of Alicante): “On the Evolution of Individualistic Preferences: Complete
versus Incomplete Information Scenarios”
22. oktober: Mordecai Kurz
(Stanford University): “Endogenous Fluctuations and the Role of Monetary Policy”
5. november: Douglas A. Hibbs
(Göteborg University): “Biogeography and Long-Run Economic Deve-lopment”
12. november: Leonidas C. Koutsougeras
(University of Manchester): “Arbitrage and Equilibrium in Strategic Securities
Markets”
10. december: Yves Balasko
(Universities of Geneva and Paris I): “Theoretical Perspectives on Three Issues of
Electricity Economics”
17. december: Flavio Toxværd
(London Business School): “Strategic Merger Waves: A Theory of Musical Chairs”
EPRU Seminarer
17. januar: Dieter Bös
(University of Bonn): “Anarchy, Efficiency, and Redistribution“
2. februar: Carl-Johan Dalgaard
(Institute of Economics): “On Aid, Growth and Good Policies”
16. februar: Wilhelm Kohler
(Johannes Kepler University of Linz): “A Specific-Factors View on Out-sourcing”
38
Forskning
22. februar: Torben M. Andersen
(EPRU and University of Aarhus): “Product Market Integration, Wage Dispersion
and Unemployment”
2. marts: Joao Ejarque
(University of Copenhagen): “Credit Constraints of Labor Market Rigidities? Can
Labor Markets Explain the Empirical Failure of the Q-Theory of Investment?”
9. marts: Martin Kolmar
(University of Konstanz): “Residence-Based Capital Taxation: Why Information is
Voluntarily Exchanged and Why It is Not”
16. marts: Wolfgang Eggert
(University of Konstanz): “Information Sharing and Multiple Nash Equilibria in
Asymmetric Capital Tax Competition”
23. marts: Jon Strand
(University of Oslo): “Tax Distortions, Household Production and Black-Market Work”
30. marts: Paolo Pesenti
(Federal Reserve Bank, New York): “International Dimensions of Optimal Monetary
Policy”
27. april: Morten Bennedsen
(Copenhagen Business School): “Control Dilution and Distribution of Ownership”
3. maj: Constantinos Syropoulos
(Florida International University): “Rules for the Disposition of Tariff Revenues,
Preferences over Trade Policy, and the Determination of Common External Tariffs in
Customs Unions”
1. juni: Lars Haagen Pedersen
(DREAM, Statistics Denmark): “Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark“
15. juni: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
(EPRU): “Keynesian Business Cycles“
20. juni: Michael M. Hutchison
(EPRU): “A Cure Worse Than The Disease? Currency Crises and the Output Costs
of IMF-Supported Stabilization Programs“
7. september: Alessandro Balestrino
(University of Pisa): “Quantity Controls in Imperfectly Competitive Economies”
39
Forskning
14. september: Ronald B. Davies
(University of Oregon): “Gradualism in Tax Treaties with Irreversible Foreign Direct
Investment”
21. september: Andreas Haufler and Ian Wooton
(Göttingen University & University of Glasgow): “Tax Coordination and Foreign Direct Investment”
2. oktober: Lars Calmfors
(IIES, Stockholm): “Nominal Wage Flexibility, Wage Indexation and the EMU”
5. oktober: Henrik Jacobsen Kleven
(EPRU): “Joint versus Individual Taxation and the Theory of the Allocation of Time”
12. oktober: Knud Jørgen Munk
(Katholieke Universiteit Leuven): “What Determines the Optimal Commodity Tax
Structure from an Intuitive Point of View?“
26. oktober: Jacob Svensson
(IIES, Stockholm): “Explaining Leakage of Public Funds”
2. november: Birthe Larsen
(Copenhagen Business School): “Stick, Carrot and Skill Acquisition”
9. november: Carl-Johan Dalgaard
(EPRU): “Total Factor Productivity Revisited: A Dual Approach to Levels-Accounting”
30. november: Thorvaldur Gylfason
(University of Iceland): “Education, Social Equality and Economic Growth: A View
of the Landscape”
7. december: Wolfgang Eggert
(EPRU): “Contests with Size Effects”
14. december: Anders Sørensen
(CEBR): “Inter-Industry Wage Differentials and Productivity Growth”
CAM Seminarer
15. februar: Pedro Mira
(CEMFI, Madrid): “Swapping the Nested Fixed Point Algorithm: A Class of Estimators
for Discrete Markov Decision Models”
26. april: Barbara Sianesi
(Institute for Fiscal Studies, London): “An Evaluation of the Active Labour Market
Programmes in Sweden”
40
Forskning
26. juni: Alok Johri
(McMaster University): “Labour Market Dynamics in RBC Models”
27. september: Eric Smith
(Essex University): “Temporary Employment in the Presence of Re-Advertising”
11. oktober: Guglielmo Weber
(University of Padua): “Is There a Retirement Consumption Puzzle in Italy?”
25. oktober: Orazio Attanasio
(University College London): “The Empirical Implications of Limited Commitment:
Evidence from Mexico”
1. november: Martin Browning
(Københavns Universitet): “Nonparametric Demand Analysis“
8. november: Søren Johansen
(Københavns Universitet): “The Interpretation of Common Trends, Impulse Responses
and Cointegrating Coefficients in a Cointegrated VAR Model”
22. november: Tom Crossley
(Københavns Universitet og McMaster University): “Training after Job Loss?”
29. november: Anders Holm
(Københavns Universitet): “How Effective Is the Danish Policy in Returning LongTerm Sick-Listed Employees to Work?”
6. december: Krishna Pendakur
(Simon Fraser University): “Semiparametric Estimation of Demand Systems”
17. december: Allan Würtz
(Aarhus Universitet): “Using Markets to Predict Beliefs Compared to Polls”
CIE Seminarer
8. februar: Ken Binmore
(University College London): “Big Money Auctions”
9. april: Zvika Neeman
(The Hebrew University of Jerusalem): “Markets Versus Negotiations: The Emergence
of Centralized Markets”
26. april: Rune Stenbacka
(Swedish School of Economics and Business Administration): “Equilibrium
Unemployment with Credit and Labour Market Imperfections”
41
Forskning
10. maj: Gilat Levy
(London School of Economics): “Strategic Consultation in the Presence of Career
Concerns”
13. juni: Tomas Sjöström
(Pennsylvania State University): “Is Grameen Lending Efficient? “
8. november: Toke Aidt
(University of Cambridge and Jesus College): “Policy compromises: corruption and
regulation in a dynamic democracy”
15. november: Claes Bengtsson
(Danish Ministry of Finance): “The Danish 3G Auction”
DERG Seminarer
22. maj: William Easterly
(World Bank): “The Middle Class Consensus and Economic Development“
2. november: Nikolaj Malchow-Møller
(University of Aarhus): “Off-farm Activities by Agricultural Households in Nicaragua: Exploiting Comparative Advantages or Fighting Agricultural Problems?“
14. november: Rasmus Heltberg
(University of Copenhagen): “Analysing Inequality Using Income Re-gressions: Vietnam 1992-97“
28. november: Peter Hjertholm
(Det Kgl. Bibliotek): “Theoretical and empirical foundations of HIPC debts
sustainability targets“
TRIP Seminarer
13. marts: Stef Proost
(Katholieke Universiteit Leuven): “Urban Road Transport”
18. september: Anne Kaag Andersen
(AKF): “Commuting, Teleworking and Transport”
23. oktober: Torben Holvad
(University of Oxford ): ”Regulering af Kollektiv Trafik i Europa”
42
Forskning
2.4.3
Nationalt og internationalt forskningssamarbejde
Gæsteforskere
Instituttet har en stor international kontaktflade, hvilket bl.a. afspejles i det store antal
internationale forskere, som besøger stedet i kortere eller længere tid.
I 2001 har 82 gæster besøgt Instituttet i kortere eller længere tid, jv. tabel 2.f. De fleste
gæster af kortere ophold har tilbragt ca. én uge på Instituttet.
Tabel 2.f
Gæster ved Økonomisk Institut 1997-2001.
1
Antal (i alt ved Instituttet)
Heraf inviteret af:
ØI
CIE
DERG
EPRU
CAM
Opholdets varighed:
1-12 måneder
under en måned
1
1997
1998
1999
2000
2001
64
59
102
86
82
-
39
6
9
5
-
43
19
16
24
-
51
13
3
19
-
42
5
1
17
17
12
52
16
43
19
83
24
62
22
60
Først fra 1998 opgøres gæster ved centre separat fra gæster ved ØI.
Gæster inviteret og finansieret af Instituttet
Følgende gæster har været ansat ved Instituttet i mindst én måned i 2001
Thomas F. Crossley, lektor, York Univ., Canada (1.8.-31.12.)
Jaideep Roy, forskningsadjunkt, SUNY at Stoney Brooks, NY, USA (1.1.-30.6.)
Chrysopeghe Braila, forskningsadjunkt, CORE Univ., Belgien (1.1.-31.8.)
Sule Alan, forskningsadjunkt, McMaster Univ., Canada (1.8.-31.12.)
Gæster inviteret på frisemester
Julian Manning, lektor, Norwegian School of Management, Oslo, Norge (25.11.-31.12.)
Jean-Phillipe Medecin, forskningsadjunkt, Duke Univ., NC, USA (1.1.-31.1.)
John Kennes, forskningsadjunkt, PACE Univ., NY, USA (1.1-31.3.)
Sule Alan, forskningsadjunkt, McMaster University, Canada (5.1.-29.3.)
Toke Aidt, forskningsadjunkt, Univ. of Cambridge, England (8.10.-20.12.)
Boom, Jan-Tjerd, ph.d.-studerende, Rijksuniversitetet i Grooningen, Holland (1.1.-11.6)
Mauriuzzo, Franco, ph.d.-studerende, University of Venice, Italien (1.1.-30.6.)
43
Forskning
Murto, Pauli Matias, ph.d.-studerende, Helsinki Universitet, Finland (3.9.-3.11.)
Nese, Gjerdmund, ph.d.-studerende, Stiftelsen f. Samfunns-Næringslivs forskning, Bergen, Norge (3.9.-17.12.)
Gæster med forsknings/kulturstipendiater
Hiroshi Yamada, lektor, Hiroshima Univ., Japan (1.1.-30.11.)
Ph.d.-studerende under Marie Curie Training Site Scheme
Susanne Kremhelmer, Univ. of Munich, Tyskland (1.1.-16.2.)
Delia Ionascu, Charles Univ., Prague, Cerge-EI, Tjekkiet (1.9.-31.12.)
Tarja Viitanen, London School of Economics, England (1.12.-31.12.)
Juan de Dios Moreno-Ternero, Univ. of Alicante, Spanien (1.12.-31.12.)
Instituttet har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster
Jean Gabszewicz, Core Univ., Belgien (13.1.-16.1.)
Omar Licandro, Madrid, Spanien (9.2.)
Hèrve Crés, HEC, Paris, Frankrig (15.2.-18.2.)
Peter Reinhard Hansen, Brown Univ., USA (27.2.)
Debabrata Datta, Univ. of Calcutta, Indien (13.3.-2.4.)
Piero Gottardi, Dipt.di Scienze Economiche, Venedig, Italien (17.3.-20.3.)
Fabio Braggion, Northwestern Univ., Illinois, USA (19.3.-1.4.)
Shekar Aiyar, Brown Univ., USA (28.3.-3.4.)
Phillipe Aghion, Harvard Univ. UCL and CEPR, USA (30.3.-2.4.)
Uwe Duleg, Dept. of Econ. Univ.of Vienna, Østrig (30.3.-2.4.)
Tayfun Sonmez, Koc Univ. & Univ. of Michigan, USA (25.4.-26.4.)
Konstantinos Serfes, Sony at Stoney Brooks, USA (27.4.-1.5.)
Knick Harley, Freie Univ., Berlin, Tyskland (18.5.-20.5.)
Egbert Dieker, Univ. of Vienna, Østrig (12.8.-29.8.)
Hildegaard Dierker, Univ. of Vienna, Østrig (12.8.-29.8.)
Joseph Abdou, Univ. de Paris I (Sorbonne), Frankrig (13.9.-20.9.)
Fernando Vega-Redondo, Univ. of Alicante, Spanien (29.9.-2.10.)
Guillermo Owen, Naval Postgraduate School, Monterey, Californien, USA (15.9.-18.9.)
Daniel Raff, Wharton School, Univ. of Pennsylvania, USA (5.10.-6.10.)
Yves Balasko, Univ. of Geneva, Schweiz (8.10.-19.10.) (6.12.-13.12.)
Mordecai Kurz, Stanford Univ., California, USA (15.10.-25.10.)
Douglas Hibbs, Göteborg Univ., Sverige (5.11.-6.11.)
Astrid Kunze, IZA (Institute for the study of Labour), Bonn, Tyskland (5.11.-12.11.)
Leonidas Koutsougeras, Univ. of Manchester, England (10.11.-17.11.)
Thorvald Gylfason, Univ. of Reykavik, Island (28.11.-30.11.)
Gæster inviteret og finansieret af EPRU
Følgende gæster har været ansat ved EPRU i 2001
Dieter Bös, professor, Univ. Bonn, Tyskland (8.1.-10.2.)
Constantinos Syropoulos, lektor, Florida International Univ., USA (1.5.-1.6.) (sabbatical)
44
Forskning
Michael Hutchison, professor, Univ. of California, Santa Cruz, USA (15.6.-30.6)
Wolfgang Eggert, adjunkt, Univ. Konstanz, Tyskland (1.9.-31.12.)
Helga Kristjansdottir, forskningsassistent, Univ. of Iceland, Island (1.10.-31.12.)
EPRU har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster
Wilhelm Kohler, Johannes Keppler Univ. Linz, Østrig (12.2.-10.3.)
Wolfgang Eggert, Univ. Konstanz, Tyskland (4.3.-18.3.)
Martin Kolmar, Univ.Konstanz, Tyskland (4.3.-18.3.)
Jon Strand, Oslo Univ., Norge (22.3.-24.3.)
Paolo Pesenti, Federal Reserve Bank, New York, USA (30.3.)
Peter Christoffersen, McGill Univ., Montreal, Canada (1.8.-15.8.)
Alessandro Balestrino, Università degli Studi di Pisa, Italien (1.9.-14.9.)
Ronald B. Davies, Univ. of Oregon, USA (10.9.-22.9.)
Andreas Haufler, Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland (15.9.-22.9.)
Ian Wooton, Univ. of Glasgow, Skotland (17.9.-23.9.)
Stephen Turnovsky, Univ. of Washington, Seattle, USA (28.9.-3.10.)
Lars Calmfors, IIES, Univ, of Stokholms, Sverige (28.9.-3.10.)
Jakob Svensson, IIES, Stokholms Univ., Sverige (26.10.)
Gæster inviteret og finansieret af CAM
CAM har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster
(Finansieret af bevilling fra SSF)
Valérie Lechene, Oxford University, England (26.1.-30.1.)
Thomas F. Crossley, York University, Canada (27.1.-6.2.)
Pedro Mira, CEMFI, Madrid, Spanien (14.2.-16.2.)
Annamaria Lusardi, Dartmouth College, Hanover, NH, USA (19.3.-23.3.)
Hamish Low, University of Cambridge, England (26.3.-27.3.)
Barbara Sianesi, Institute for Fiscal Studies, England (26.4.-29.4.)
Alok Johri, McMaster University, Canada (25.6.-26.6.)
Yoram Weiss, Department of Economics, Tel Aviv, Israel (7.7.-14.7.)
P.A. Chiappori, University of Chicago, USA (10.7.-15.7.)
(Finansieret af bevilling fra Grundforskningsfonden)
Eric Smith, University of Essex, England (26.9.-29.9.)
Ian Crawford, Institute for Fiscal Studies, England (3.10.-6.10.)
Guglielmo Weber, Univ. di Pàdova, Italien (9.10.-12.10.)
Laura Blow, Institute for Fiscal Studies, England (15.10.-19.10.)
Orazio Attanasio, Univ. College London, England (25.10.-26.10.)
Bo Honoré, Princeton Univ., USA (26.10.-31.10.)
Astrid Kunze, IZA, Bonn, Tyskland (5.11.-13.11.)
Krishna Pendakur, Simon Fraser Univ., Canada (30.11.-7.12.)
45
Forskning
Gæster inviteret og finansieret af CIE
CIE har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæster
Ken Binmore, University College London, England (8.1.-9.1.)
Zvika Neeman, The Hebrew Univ. of Jerusalem, Israel (7.4.-12.4.)
Rune Stenbacka, Swedish School of Economics and Business Administration, Finland
(26.4.-29.4.)
Gilat Levy, London School of Economics, England (8.5.-12.5.)
Tomas Sjöström, Pennsylvania State Univ., USA (9.06.-14.06.)
Gæster inviteret og finansieret af DERG
Følgende gæster har været ansat ved DERG i mindst én måned i 2001
Jayatilleke S. Bandaralage, lektor, Griffith Univ., Australien (19.4.-21.7.) (sabbatical)
Forskningsophold i udlandet
Som led i det internationale forskningssamarbejde, besøger medarbejdere en række udenlandske institutioner. Dette fremgår af den række foredrag, som holdes ved disse; jf.
afsnit 2.4.9. Desuden har en række medarbejdere ansat ved Instituttet været på længerevarende forskningsophold i udlandet:
Joao Ejarque: Universidade Nova de Lisboa, Portugal og University of Virginia, USA
(1.9.-31.12.)
Henrik Jensen: European Central Bank, Frankfurt (1.10.-1.12.)
Katarina Juselius: European University Institute, Firenze og European Central Bank, Frankfurt
(1.1.-15.7.) (28.10.-21.12.)
Torben Tranæs: Penn State University, USA (1.6.-31.12.)
Netværk og centre
Det nationale og internationale forskningsarbejde styrkes også ved, at de fleste medarbejdere indgår i forskellige netværk og centre, som har til formål at fremme samarbejdsmulighederne blandt medarbejderne og deres kolleger i ind- og udland.
Karsten Albæk er medlem af Canadian International Labour Network.
Martin Browning er Research Associate ved “Institute for Fiscal Studies“ (London), Research Fellow ved University College London, Research Associate ved AKF, København,
Research Associate ved SFI, København, samt International Fellow ved Cemmap, London.
Mette Ejrnæs er medlem af “Centre for Research in Social Integration and Marginalization”,
Handelshøjskolen Aarhus.
Birgit Grodal er formand for netværket “Danish Doctoral Program in Economics” og
medlem af Dansk Forskeruddannelses Netværk i Finansiering (begge sponsoreret af Forskerakademiet).
46
Forskning
Frank Hansen er medlem af “Research Group in Mathematical Inequalities and
Applications“, Victoria University, Australien.
Hans Oluf Hansen er medlem af “Central and Eastern European Demographic Network”,
Dept. of Economics, Tübingen University, Germany samt International Union for The
Scientific Study of Population (IUSSP), Committee on AIDS, Paris, France.
Christian Hjorth-Andersen er formand for styregruppen for netværket “Nordisk kulturpolitik under forandring”.
Henrik Jensen er Research Fellow ved “Centre for Economic Policy Research“, London.
Hans Keiding er leder af Øresundscenter for Sundhedsøkonomi 2000-2003, der er et
forskningscenter finansieret af Forskningsrådene, samt tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU.
Hans Christian Kongsted er medlem af netværket “Macroeconomic Transmissions
Mechanisms in Europe. Empirical Applications and Econometric Methods“, samt medlem af “Centre for Economic and Business Research“, København.
Claus Thustrup Kreiner er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of
Munich.
Jørgen Birk Mortensen er projektleder og bestyrelsesmedlem i centrene “Samfund, Økonomi & Miljø” (SØM) og “Miljø og samfundsøkonomi - analysemetoder, modeller og
regnskaber” (AMOR) under det strategiske miljøforskningsprogram. Endvidere deltager
han i centret “Grænser i landskabet”.
Lina Wøhlk Olsen er medlem af “The Forum of Rasch Measurement in Marketing“, the
Vienna University of Economics and Business Administration Department of Marketing.
Pascalis Raimondos-Møller er Research Fellow ved “Centre for Economic Policy Research”,
London, Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich og external
Fellow ved Leverhulme Centre for Research on Globalisation and Economic Policy, Nottingham.
Christian Schultz er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich.
Peter Birch Sørensen er medlem af forskernetværket “CESifo Research Network”, University
of Munich, og koordinator af netværkets aktiviteter indenfor forskningsområdet Offentlig
Økonomi.
Niels Thygesen er medlem af CEPS Macroeconomic Policy Group, Centre for European
Policy Studies, Bruxelles.
Torben Tranæs er Research Fellow ved “CESifo Research Network”, University of Munich.
47
Forskning
2.4.4
Zeuthen Lectures
I 2001 var professor Philippe Aghion årets Zeuthen Lecturer. Titlen på årets Zeuthen
Lectures var: Competition and Growth.
Undertitlerne på de tre forelæsninger var:
Competition and Growth: a Divorce between Theorists and Empiricists? - 21. november
2001.
Reconciling the Theory with the Evidence: a New Model, its Predictions and its Policy
Implications - 23. november 2001.
Reconciling the Evidence with the Theory: Towards a New Econometrics of Endogenous
Growth - 26. november 2001.
Årets Zeuthen Lectures Workshop
Zeuthen Workshop on Competition and Growth - 24.-25. november 2001. Arrangør:
lektor Christian Groth.
2.4.5
Workshops og konferencer afholdt ved ØI
8.-10. januar: “DET” (Dynamic Economic Theory), v. professor Karl Vind. Finansieret af
SSF bevilling.
22.-24. januar: “23. Symposium i Anvendt Statistik”, v. lektor Niels Erik Jensen. Finansieret af Danmarks Statistik og ØI.
31. marts -1. april: “Young Economist Meeting 2001", v. professor Birgit Grodal, adjunkt Mette Ejrnæs og adjunkt Per Svejstrup (KVL). Finansieret af SSF bevilling samt private fonde.
18. maj: Sound Economic History Seminar. “Peasant vs. Capitalist Farming: Implications
for Alternative Paths to the Modern World”, v. professor Karl Gunnar Persson og gæsteprofessor Knick Harley. Finansieret af ØI.
10.-11. juni: “DET (Dynamic Economic Theory), Workshop on Learning”, v. lektor Birgitte Sloth og lektor Peter Norman Sørensen. Finansieret af SSF bevilling.
5. oktober: Sound Economic History Seminar. “Beyond markets and hierarchies. Towards
a New Synthesis of Business History”, v. professor Karl Gunnar Persson og gæstelektor
Daniel Raff. Finansieret af ØI.
Øvrige arrangementer afholdt på ØI
26. september: Socialøkonomisk Samfund: “Rationalitetsantagelsen i økonomisk teori”,
v. professor Niels Kærgård.
48
Forskning
Workshops/konferencer afholdt ved EPRU
18.-20. maj: “The Nordic International Trade Seminars - 2001", v. lektor Pascalis
Raimondos-Møller m.fl, Københavns Universitet.
22.-23. juni: CEPR/EPRU workshop: “The Analysis of International Capital Markets Understanding Europe’s Role in the Global Economy“, v. professor Peter Birch Sørensen
m.fl., Københavns Universitet.
28.-30. september: CEPR/EPRU konference: “Dynamic Aspects of Public Expenditure”,
v. professor Peter Birch Sørensen m.fl., Københavns Universitet.
Workshops/konferencer afholdt ved CAM
27. april: “Evaluation Methods”, v. professor Martin Browning, Københavns Universitet.
Workshops/konferencer afholdt ved CIE
22.-23. maj: Intern CIE workshop, v. professor Christian Schultz. Afholdt på LO-skolen,
Helsingør.
15.-16. juni: ”78th EAAE Seminar”. Afholdt på KVL. Samfinansieret af KVL/CIE m.fl.
Workshops/konferencer afholdt ved DERG
2. marts: Research Workshop: Social Capital in the Theory and Practice of Development,
Københavns Universitet, v. lektor Finn Tarp og lektor Rasmus Heltberg.
18. maj: DERG møde, v. lektor Finn Tarp. Afholdt på Scanticon, Holte.
2.4.6
Konferencer og symposier
En række medarbejdere ved Instituttet har desuden været arrangører og medarrangører
af forskningsarrangementer udenfor Instituttet.
Erling B. Andersen har arrangeret workshop i anledning af professor Georg Rasch’s 100
års fødselsdag, september, Handelshøjskolen i København.
Birgit Grodal var medarrangør og medlem af programudvalgskomiteen for SAET’s konference, juli, Ischia.
Christian Hjorth-Andersen var medarrangør af forskningskonference, “Nordisk kulturpolitik
under forandring“, juni, København.
Sine Grenaa Jensen var medarrangør af konferencen “Young Dynamic Scientists - Modelling“, juli, Forskningscenter Risø, af konferencen “La Energía en México: una visión estudiantil“, september, Universidad Nacional Autonoma de México, af konferencen “Young
49
Forskning
Dynamic Scientists - Energy and environment modelling“, oktober, samt af konferencen
“La restructuration des industries énergétiques, Conférence de l’Association des
Economistes de l’Energie Section Etudiants“, oktober, Universitetet Paris IX-Dauphine
(CGEMP), Paris.
Katarina Juselius var arrangør af konferencen “Bridging Economics and Econometrics:
Empirical Applications and Econometric Methods“, juni, Firenze.
Jørgen Birk Mortensen var medarrangør af konferencen “Management and Economics”,
Kaunas, maj, Lithauen.
Pascalis Raimondos-Møller var medarrangør af “European Research Workshop in International Trade“ (ERWIT), juni, London.
Christian Schultz har arrangeret en ph.d.-workshop for Dansk Forskeruddannelsesnetværk
(DDPE), november, Rungsted.
Birgitte Sloth har været medlem af programkomiteen for Econometric Societys europæiske møde, Lausanne, september, og medlem af programkomiteen for Trafikdage, Aalborg Universitet, september. Endelig var hun arrangør af TRIP-workshop, november, Rungsted.
Peter Birch Sørensen var arrangør af CESifo konferencen ”Public Sector Economics” på
IFO-instituttet, maj, München.
2.4.7
Redaktionsvirksomhed
En række medarbejdere bidrager aktivt til det internationale videnskabelige miljø gennem redaktionelt arbejde ved en række forskellige fagtidsskrifter:
Martin Browning er i redaktionsudvalget for Journal of Economic Literature og medredaktør af Econometrica.
Frank Hansen er redaktør for tidsskrifterne Mathematical Inequalities and Applications,
Journal of inequalities in Pure & Applied Mathematics, og Advances in Nonlinear Variational
Inequalities.
Ingrid Henriksen er nationalredaktør af Scandinavian Economic History Review og medlem af redaktionsudvalget for European Review of Economic History.
Christian Hjorth-Andersen er redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift og medlem af
redaktionskomiteen for Journal of Cultural Economics.
Henrik Jensen er i redaktionsudvalgene for Scandinavian Journal of Economics og Atlantic
Economic Journal.
50
Forskning
Hans Keiding er i redaktionsudvalgene for Journal of Mathematical Economics, Social
Choice and Welfare og International Journal of Game Theory.
Claus Thustrup Kreiner er redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Anders Milhøj er konsulent for området statistik ved Det Danske Nationalleksikon.
Jørgen Birk Mortensen er medredaktør af Social Sciences, Lithauen.
Karl Gunnar Persson er redaktør af Zeuthen Lecture Book Series, MIT Press.
Christian Schultz er redaktør af Scandinavian Journal of Economics og i redaktionsudvalget
for The Manchester School.
Peter Birch Sørensen er redaktør af tidsskriftet Finanzarchiv, og medlem af
redaktionskomiteerne for tidsskrifterne German Economic Review, International Tax and
Public Finance, Fiscal Studies, CPB Report og Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Peter Norman Sørensen er i redaktionsudvalget for Macroeonomic Dynamics.
Finn Tarp er i redaktionsudvalgene for Journal of International Development og Økonomi og Politik.
Niels Thygesen er medlem af redaktionsudvalgene for Weltwirtschaftliches Archiv, Economie
Internationale, og Open Economies Review. Endvidere er han redaktør af den månedlige artikelserie ”European Economies”, Project Syndicate, Prag.
2.4.8
Refereevirksomhed
Udover redaktionsvirksomhed bidrager medarbejderne til det internationale publikationsmiljø gennem bedømmelse af artikler for en lang række fagtidskrifter - såkaldt
refereevirksomhed. Medarbejderne fungerer således som rådgivere for redaktørerne af
tidskrifterne, i forbindelse med disses beslutning om en given artikel bør publiceres eller
ej. Nedenfor angives de fagtidskrifter medarbejderne har været referee for i 2001:
Karsten Albæk: International Journal of Manpower, Labour Economics og Scandinavian
Journal of Economics.
João M. Ejarque: The Review of Economic Studies og Journal of Economic Dynamics
and Control.
Mette Ejrnæs: Review of Economic Studies.
Birgit Grodal: Econometrica og Scandinavian Journal of Economics.
51
Forskning
Christian Groth: Scandinavian Journal of Economics.
Jan Gunnarsson: Scandinavian Journal of Management.
Frank Hansen: Mathematical Reviews.
Henrik Hansen: Economica.
Rasmus Heltberg: Ecological Economics, World Development, Land Economics og World
Institute for Development Economics (WIDER).
Christian Hjorth-Andersen: Nationaløkonomisk Tidsskrift og Journal of Cultural Economics.
Jens Leth Hougaard: International Journal of Game Theory, Journal of Economic Dynamics
and Control og European Journal of Operational Research.
Henrik Jensen: American Economic Review, Atlantic Economic Journal, ECB Working
Paper Series, Economica, Economics of Governance, European Economic Review, Journal of Economic Dynamics and Control, Journal of Money, Credit, and Banking, Journal
of Public Economics og Scandinavian Journal of Economics.
Katarina Juselius: Empirical Economics, Journal of Empirical Finance, the Journal of Regional Sciences og European Economic Review.
Hans Christian Kongsted: Energy Journal.
Claus Thustrup Kreiner: Journal of Economics og Scandinavian Journal of Economics.
Jørgen Birk Mortensen: Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Karl Gunnar Persson: Explorations in Economic History.
Pascalis Raimondos-Møller: Review of International Economics, Review of Development
Economics og Scandinavian Journal of Economics.
Christian Schultz: European Economic Review, Rand Journal, Scandinavian Journal of
Economics, The Manchester School, Journal of Public Economics og Journal of Public
Economic Theory.
Birgitte Sloth: Econometrica, Games and Economic Behavior, Scandinavian Journal of
Economics og International Game Theory Review.
Peter Birch Sørensen: Journal of Public Economics, International Tax and Public Finance,
National Tax Journal og Scandinavian Journal of Economics.
Peter Norman Sørensen: American Economic Review, Journal of Economic Theory, The
RAND Journal of Economics, European Economic Review, Economic Theory, Scandinavian
52
Forskning
Journal of Economics, Economica, Rationality and Society og European Economic Association Summer Meetings, Cambridge University Press.
Finn Tarp: World Development, Journal of Development Economics, Journal of African
Economies, The Journal of Development Studies, Journal of International Development
og Nordic Institute of Asian Studies, Ashgate Publishing.
Torben Tranæs: Scandinavian Journal of Economics og Games and Economic Behavior.
Mich Tvede: Journal of Economic Theory.
Karl Vind: The Annals of Applied Probability.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Theory og Macroeconomic Dynamics.
2.4.9
Foredragsvirksomhed
Medarbejderne har i løbet af 2001 holdt videnskabelige foredrag ved en række eksterne
institutioner (såvel danske som udenlandske) og ved forskellige workshops og konferencer.
Karsten Albæk: præsenteret papir ved Society of Labor Economics, Austin, Texas.
Erling B. Andersen: indlæg ved Workshop i anledning af professor Georg Rasch’s 100
års fødselsdag; Seminar på Imperial College, London; Conference om Statistics, Science
and Public Policy på Herstmonceux Castle, England.
Martin Browning: gæsteforelæsninger ved Young Economists Meeting, København Universitet; Nordic Econometrics meeting, Sandbjerg; Arne Ryde Symposium, Lund University;
Econometric Society European Meetings, Lausanne.
João M. Ejarque: præsenteret papir ved NBER summer meeting, National Bureau of
Economic Research, Cambridge, USA; Society for Economic Dynamics, Stockholm,
Sweden.
Birgit Grodal: gæsteforelæsninger på CORE, Belgien; Lunds Universitet; foredrag på
DET’s workshop, Lyngby; European General Equilibrium Workshop, Mastricht; workshop
Firms and Markets, University of Birmingham; SITE, Stanford University.
Christian Groth: præsenteret papir ved Econometric Society World Congress, Lausanne.
Frank Hansen: præsenteret papir ved Tokyo Science University, Tokyo, Research Institute
for Mathematical Sciences Kyoto, Kyoto Institute for Economic Research, Kyoto.
53
Forskning
Hans Oluf Hansen: præsenteret papir ved Symposium on Applied Statistics, Københavns
Universitet og Danmarks Statistik; ESPE konference, Athens; Folketingshøring, Fællessalen, Christiansborg, København, arrangeret af Teknologirådet.
Rasmus Heltberg: konferenceoplæg på Annual Meeting of the Development Economics
Study Group, Nottingham, UK; WIDER Conference on Poverty and Growth, Helsinki;
74th EAAE Seminar, Wye.
Ingrid Henriksen: præsenteret papir ved 4th Conference of the European Historical
Economics Society, Oxford.
Jens Leth Hougaard: præsenteret papir ved Conference of the Society for the Advancement
of Economic Theory, Ischia; Seventh European Workshop on Efficiency and Productivity,
Oviedo.
Henrik Jensen: foredrag ved European Economic Association’s Meetings i Lausanne; foredrag ved European Central Bank, Frankfurt.
Hans Keiding: præsenteret papir ved LACEA2001, Montevideo.
Hans Christian Kongsted: foredrag ved Centre for Economic and Business Research (CEBR),
København og Université de Metz, Frankrig.
Claus Thustrup Kreiner: foredrag ved konference om Medieøkonomi, Aix-en-Provence,
Frankrig.
Klavs Lindeneg: præsenteret papir ved CUP (Social Cost-Benefit Analysis).
Jørgen Birk Mortensen: præsenteret papir ved Naturforvaltning, velfærd og økonomi,
Christiansborg; Dansk Energipolitik, Nationaløkonomisk Forening; foredrag ved “Management and Economics - Conference“, Kaunas, Lithauen; foredrag ved det norske
forskningsråds konference om “Miljø, energi og teknologi”, Hankø; konference om
Wilhjelm-udvalgets rapport, Christiansborg; Naturforvaltning, biodiversitet og økonomi,
Ingeniørforeningen; konference om bæredygtig udvikling, Christiansborg.
Pascalis Raimondos-Møller: præsenteret papir ved CESifo Conference on Public Economics,
Munchen; konferencen “Globalization and Marginalization, Bergen; CEPR/EPRU
Conference, Københavns Universitet; Annual Conference of the European Trade Study
Group, Brussels; institutseminar, University of Mainz, Mainz; Nordic Public Economics
Meeting, Uppsala.
Christian Schultz: præsenteret papir på EEA konference, Lausanne; ASSET konference,
Kreta; Universiteterne i Tel Aviv, Helsinki og Bologna.
Birgitte Sloth: indlæg på Trafikdage 2001, Aalborg Universitet; gæsteforelæsning ved
Stockholm School of Economics.
54
Forskning
Peter Birch Sørensen: forelæsninger ved årsmødet i German Economic Association og
ved internationale konferencer i Haag og Mons; givet seminarer i EU-Kommissionen i
Bruxelles, OECD-sekretariatet i Paris og ved universitetet i Louvain-la-Neuve; fremlagt
papirer på videnskabelige konferencer i London og Stockholm og på årskongressen i
International Institute of Public Finance.
Peter Norman Sørensen: præsenteret papir ved seminarer ved Universitat Pompeu Fabra,
Barcelona; CORE, Louvain; Aarhus Universitet.
Finn Tarp: gæsterforelæsning ved World Institute of Development Economics Research
(WIDER), Helsingfors; Københavns Universitet, Danmark; National Economics University
(NEU), Hanoi, Vietnam; Central Institute of Economic Management (CIEM), Hanoi, Vietnam.
Niels Thygesen: foredrag på IFO-konference, München; indlæg på ESFRC møde, Madrid; foredrag på Euro-50 Group konference, Berlin; indlæg på møde i Economic and
Monetary Affairs Committee, European Parliament, Strassbourg; foredrag på konference
om integrationsforskning i Sverige, Mölle; indlæg på det hollandske finansministeriums
konference om finansiel regulering, Haag; indlæg på seminar om Euroen, Caisse Parisienne
de Réescompte, Paris; indlæg på Euro-50 Group konference om Euro-Dollarkursen,
Washington D.C.; indlæg på Europaparlamentets konference om Euroen; indlæg på
Danske Banks Kronberg møde om udsigterne for europæisk økonomi, Frankfurt.
Torben Tranæs: præsenterede papir ved AEA’s vintermøde, New Orleans.
Mich Tvede: præsenterede papir ved Society for the Advancement of Economic Theory
konference, Ischia, Italien; 18th Latin American Meeting of the Econo-metric Society,
Buenos Aires.
Karl Vind: Forelæsning ved Lund Universitet.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: præsenterede papir ved Society of Economic Dynamics
konference i Stockholm og ved EEA-konferencen i Lausanne.
2.4.10 Faglige og administrative hverv m.m.
Som det fremgår af ovenstående sker formidlingen og profileringen af Instituttets videnskabelige arbejde gennem offentliggørelse af bøger eller artikler i fagtidsskrifter, forskningsarrangementer, redaktionsvirksomhed mv. En del af formidlingen sker endvidere i form
af medarbejdernes deltagelse i forskellige udredningsaktiviteter, råds- og udvalgsarbejde.
Martin Browning er den danske leder af det EU-finansierede initiativ “Survey of Health,
Ageing and Retirement (SHARE)“.
Birgit Grodal er Fellow i Econometric Society, offentlig repræsentant i Nykredit A/S, medlem af Konkurrencerådet, medlem af Revisorkommissionen, medlem af Forskningsministeriets rådgivende gruppe vedrørende EU programmet “Udvikling af det menne-
55
Forskning
skelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase“, medlem af “External
Advisory Group“ concerning Social Science for EU, medlem af Undervisningsministerens
Idé og Perspektivgruppe vedrørende taxametersystemet for de videregående uddannelser, medlem af Högskoleverkets bedømmergruppe for vurdering af grund- og forskeruddannelsen i nationaløkonomi i Sverige. Desuden er hun formand for Econometric
Society’s udvalg vedrørende the Future Organisation of the European Meetings of the
Econometric Society and the European Economic Association, medlem af Standing
Committee for the European General Equilibrium Workshops samt medlem af Academy
of Finland’s evalueringsgruppe for Centres of Excellence.
Ingrid Henriksen er bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Økonomisk og Social Historie og medlem af Jernbaneklagenævnet.
Christian Hjorth-Andersen er medlem af Folkeuniversitetets Styrelse, medlem af Erhvervsministeriets Forbrugerforskningsudvalg samt offentlig repræsentant i Alm. Brand Bank.
Henrik Jensen er offentlig repræsentant i bestyrelsen for SHB Liv.
Stine Grenaa Jensen er studentermedlem af The IAEE Council.
Anders Milhøj var medlem af Forsikringsrådet (rådet blev nedlagt i juni).
Jørgen Birk Mortensen er formand af Det Økonomiske Råd. Han er medlem af Wilhjelmudvalget for udarbejdelse af national handlingsplan for naturforvaltning og biodiversitet,
herunder formand for underudvalg om velfærd og økonomi. Har er endvidere formand
for energiforskningsprogrammet Energi og Samfund, dansk medlem af fagkollegiet i det
nordiske energiforsknings-program Energi og Samfund, og medlem af styrelsen for det
norske forskningsråds program “Samfunnsfaglige studier av energi, miljø og teknologi“.
Karl Gunnar Persson er medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes selskab.
Christian Schultz er medlem af Konkurrencerådet, og medlem af bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Birgitte Sloth er medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Det tværrådslige Miljøforskningsudvalg, bestyrelsen for Danmarks Transportforskning, programkomiteen for Det Agrare Landskab, og revisor for Social Økonomisk Samfund. Endvidere
er hun medlem af følgegruppen for Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund
samt suppleant for de sagkyndige medlemmer af Konkurrencerådet.
Peter Birch Sørensen er medlem af Group of Economic Analysis, etableret af EUKommissionsformand Romano Prodi’s Group of Economic Policy Advisers, medlem af
den danske regerings udvalg om Skat og Internationalisering 2001, medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk Forening samt medlem af Voksenuddannelsesrådet.
56
Forskning
Troels Østergaard Sørensen er medlem af “Danmarks Statistiks forskningsudvalg”, medlem af “Socialforskningsinstituttets rådgivende forskningsudvalg” samt medlem af bestyrelsen for DREAM-modellen i Danmarks Statistik.
Finn Tarp er medlem af Rådet for Ulandsforskning (RUF), medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi, medlem
af African Economic Research Committee (AERC), medlem af Udenrigsministeriets udvalg vedrørende socialt og miljømæssig bæredygtig udvikling, medlem af IFPRI’s
forskningsevalueringskomité for 2020 initiativet, IFPRI Associate og medlem af European Union Development Network (EUDN).
Niels Thygesen er formand for OECDs Economic Development and Reviews Committee,
Paris; medlem af Academic Panel, Economic and Monetary Affairs Committee, European Parliament, Luxembourg; medlem af European Shadow Financial Regulatory
Committee, Rotterdam; medlem af Euro-50 Group, Paris; medlem af Advisory Committee,
Confindustria, Rom; medlem af Jury for the Bentinck Prize, London; medlem af Det Kgl.
Danske Videnskabernes Selskab, medlem af Fremtidsrådet samt medlem af bestyrelsen
for Dansk Selskab for Europaforskning.
2.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejde
Udover de i ovennævnte afsnit omtalte udadvendte videnskabelige arbejder er en vigtig
ekstern faglig aktivitet deltagelse i forskellige bedømmelsesarbejder. Disse arbejder spænder
fra censuropgaver ved eksamener til deltagelse i bedømmelsesudvalg ved besættelse af
videnskabelige stillinger ved andre institutioner.
I relation til bedømmelsesarbejde, fremgår årets eksterne aktiviteter endvidere af følgende.
Erling B. Andersen har været i bedømmelsesudvalg vedrørende professorat ved Oslo
Universitet og lektorat ved Handelshøjskolen i København.
Henrik Jensen har været 1. opponent på ph.d.-afhandling ved Oslo Universitet, i bedømmelsesudvalget vedrørende ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, opponent på
ph.d.-afhandlinger ved Stockholms Universitet og Handelshøjskolen i Stockholm. Desuden har han været i bedømmelsesudvalg vedrørende lektorat ved Odense Universitet.
Katarina Juselius var officiel opponent på ph.d.-afhandling ved University of Jönköping,
og officiel opponent på ph.d.-afhandling i Valencia, Spanien. Endvidere var hun sagkyndig ved bedømmelsen af et docentur ved Stockholms Handelshøjskole.
Hans Christian Kongsted har været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.afhandling ved Handelshøjskolen i København, og medlem bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.-afhandling ved Lunds Universitet.
57
Forskning
Claus Thustrup Kreiner har været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.afhandling ved Aarhus Universitet.
Jørgen Birk Mortensen har deltaget i bedømmelse af seniorforsker ved Risø samt lektoransøgere ved Syddansk Universitet.
Christian Schultz har været medlem af to bedømmelsesudvalg vedrørende professorater
ved Aarhus Universitet, og et udvalg vedrørende professorat ved Helsinki’s Universitet.
Endelig har han været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende et adjunktur og et
lektorat ved Odense Universitet.
Birgitte Sloth har var medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende 2 ph.d.-afhandlinger
ved Stockholm School of Economics, og medlem af udvalg til seniorforskerbedømmelse
ved Risø.
Tabel 2.g
Eksterne fagkyndige bedømmelsesopgaver 20011
Stillingskategori
Professorer
Lektorer
Medlemskab af censorkorps
2
I alt
4
23
27
Censorarbejde
antal censorarbejde
3
antal institutioner
antal medarbejdere
3
3
3
12
6
8
15
9
11
Ph.d. og doktorafhandlinger
antal afhandlinger
4
antal institutioner
antal medarbejdere
6
6
2
5
4
3
11
10
5
Videnskabelige stillinger
antal stillinger
5
antal institutioner
antal medarbejdere
9
6
4
3
2
2
12
8
6
1
Det er kun bedømmelsesopgaver der er afsluttet i 2001, som medtages.
2
Handelshøjskolerne i København og Aarhus, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet,
Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Roskilde Universitetscenter, Økonomistudierne i Danmark.
3
Handelshøjskolerne i København, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Aalborg Universitet,
Roskilde Universitetscenter.
4
Lunds Universitet, Aarhus Universitet, Oslo Universitet, Stockholms Universitet,
Handelshøjskolen i Stockholm, Universitet i Jønkøping, University of Valencia.
5
Aarhus universitet, Oslo Universitet, Syddansk Universitet, Risø,
Handelshøjskolen i København,Handelshøjskolen i Stockholm, University of Helsinki.
Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger.
58
Forskning
2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer
I 2001 stillede Økonomisk Institut følgende prisopgaver:
A
Decentraliseringsprocessen på det private arbejdsmarked - en teo- r e t i s k
undersøgelse af konsekvenserne for løn og beskæftigelse.
B
Diskutér udviklingen i euro/dollar kursen siden etableringen af den fælles
europæiske valuta i januar 1999.
C
Der ønskes en redegørelse for den økonometriske analyse af kointegrerede
variabler i paneldata.
Der blev ikke uddelt guld- eller sølvmedalje i 2001. Der har ikke ved faget været tradition for overvældende mange besvarelser af prisopgaver.
Instituttet har ikke indstillet personer til æresdoktorater i 2001 og har i en længere årrække ikke benyttet sig af denne mulighed.
59
3.
Bachelor og kandidatuddannelse
Økonomisk Studienævn har ansvaret for bachelor- og kandidatuddannelser i økonomi
og for de tilhørende side- og bifagsuddannelser.
3.1
Økonomistudiet
I 2001 optog studiet i alt 234 studerende (heraf sommeroptag 198 og vinter-optag 36)
og nåede en kandidatproduktion på 188. Optaget er således fortsat faldende, mens
produktionen af færdige antal kandidater udvikler sig posi-tivt. Det sidste er glædeligt,
og må tilskrives en vis afkortning af den gennemsnitlige studietid og navnlig en betydelig
nettotilgang til kandidatstudiet af stude-rende med bachelorgrader fra andre universiteter end Københavns Universitet. Tilgangen til vores egen bacheloruddannelse er fortsat
utilfredsstillende. En omfattende reform af bacheloruddannelsen har fået virkning fra 1.
september 2001. Alle kurser er blevet gennemgået, der lægges øget og tidligere vægt
på anvendelsesorientering, nye eksamensformer er indført, eksamener gennemføres i en
jævn strøm i stedet for efter de enkelte år og valgfriheden er øget. Dette, sammenholdt
med en fortsat pædagogisk oprustning og øget brug af IT, forventes at gøre studiet mere
tiltrækkende og reducere frafaldet. Frafaldet er, på trods af en vis forbedring, stadig for
højt. Optaget pr. februar 2002 tegner dog positivt. De senere års udvikling fremgår af
Figur 1.
Figur 1
Optag og kandidatproduktion
Vinteroptag
Sommeroptag
Kandidatproduktion
300
200
100
0
1995
1997
1999
60
2001
Bachelor og kandidatuddannelse
Udviklingen i STÅ-produktionen (Figur 2) er, på trods af de senere års negative udvikling i optaget på BA-studiet, kun faldet beskedent i det forløbne år. Dette skal ses i
sammenhæng med udviklingen i kandidatproduktionen, men også i den omstændighed, at fag på Økonomistudiet læses af et stigende antal sidefags-, merit- og gæstestuderende.
Figur 2 STÅ-produktion 1998 - 2001.
1200,0
1000,0
800,0
600,0
400,0
200,0
0,0
1998
1999
2000
2001
Internationaliseringen fortsætter. I årets løb er kredsen af Socrates samarbejds-partnere
udvidet med Bern og Tilburg Brabrant. Sammen med kolleger har studielederen besøgt
en række universiteter i Australien og New Zealand, hvilket har udvidet samarbejdet
inden for COPRISS.
Økonomisk Studienævn støtter udgivelsen af studenterbladet ”Polit’en”, driften af
”Polithuset”, studentercaféen ”Cafelitten” og andre faciliteter og aktiviteter blandt de
studerende.
61
Bachelor og kandidatuddannelse
3.1.1
Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP ressourcer
Tabel 3.a Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer 1999-2001.
Årsværk
Hjælpelærere
Undervisningsass.
Eksterne lektorer
Ph.d.-stipendiater
DVIP i alt
Formidlingskonsulent
IT-vejledere
Studentermedhjælp
TAP i alt
I alt
Hjælpelærere
Undervisningsass.
Eksterne lektorer
Ph.d.-stipendiater
DVIP i alt
Formidlingskonsulent
IT-vejledere
Studentermedhjælp
TAP i alt
I alt
Hjælpelærere
Undervisningsass.
Eksterne lektorer
1
Ph.d.-stipendiater
DVIP i alt
Formidlingskonsulent
IT-vejledere
Studentermedhjælp
TAP i alt
I alt
1
Antal
Timer
38
93
35
14
180
0,4
1,73
5,76
7,89
180
28
76
35
17
156
0,4
1,59
6,57
8,56
156
34
74
42
12
162
0,8
1,71
4,92
7,43
162
1999
7.283
23.780
12.697
1.185
44.945
671
2.847
3.518
48.463
2000
5.908
18.655
14.830
2.532
41.925
671
2.677
3.348
45.273
2001
7.034
15.797
14.084
1.951
38.866
1.342
2.640
8.251
12.233
51.098
Omkostning, t. kr
1.332
4.731
2.645
245
8.954
194
340
1.209
1.743
10.697
1.093
3.753
3.122
515
8.483
268
311
1.184
1.763
10.246
1.320
3.298
3.143
548
8.309
418
336
944
1.698
10.007
Sammenlignes timetal og udgifter til ph.d.-stipendiater mellem 2000 og 2001 ses, at timetallet er
faldet med ca. 550 timer fra 2000 til 2001, mens udgiften er vokset med ca. 30.000 kr. Dette
skyldes bl.a., at 386 timer er medtaget i timeopgørelse for 2000, men først bogført i Studienævnets
regnskab for 2001.
62
Bachelor og kandidatuddannelse
3.1.2
Studiestatistik
Tabel 3.b Optag, STÅ, studenterbestand og kandidatproduktion
1997-2001.
Optag
Antal studenterårsværk (STÅ)
Studenterbestand, iflg. opgørelser
pr. 1. oktober 2001
Kandidatproduktion
1
1997
1998
1999
2000
2001
440
429
315
261
234
1022
1021
999
957
942
2167
2121
2018
2006
1879
189
202
162
168
188
Tabellen er for samtlige år revideret i forhold til tidligere årsberetninger på baggrund af nye
opgørelser fra KU´s Statistikkontor baseret på FØNIX.
3.1.3
ISPU seminarer
I 2001 blev der ved Instituttets og Studienævnets Pædagogiske Udvalg (ISPU) afholdt
følgende seminarer:
5. marts: ISPU seminar: Studieleder Henrik Sørensen
(Aarhus Universitet): ”Studiereformen i Aarhus”
4. september: ISPU seminar: Birgitte Sloth og Peter Erling Nielsen
(Københavns Universitet): ”Veje til pædagogisk udvikling og Økonomisk Instituts
normsystem”
3.1.4
Afsluttede specialer
Andersen, Christian Jervelund: En økonometrisk undersøgelse af ricardiansk ækvivalens
i Danmark. Vejleder Hans Christian Kongsted.
Andersen, Christina Brun: Kommunernes rolle i velfærdssamfundet - siden kommunalreformen i 1970. Vejleder: Henrik Christofferesen.
Andreasen, Kasper Mahon: Evaluation of Danish Mutual Funds. Vejleder: Finn Østrup.
Arndt, Leise: En kundeafgangsanalyse for et forsikringsselskab. Vejleder: Hans Bay.
Baltzer, Kenneth Thomas: Property Rights and the Use of Natural Resources. Vejleder:
Jørgen Birk Mortensen.
Bastholm, Lotte: The Euro-Dollar Exchange Rate. Focus on Volatility. Vejleder: Niels
Thygesen.
63
Bachelor og kandidatuddannelse
Bay, Sisse: Benchmarking af de danske vandforsyninger - En anvendelse af Data
Envelopment Analysis. Vejleder: Hans Keiding.
Bech, Peter Galthen: Usikkerhed i omkostningseffektivitetsanalyser. Vejleder: Hans Keiding.
Bjørnbak, Birgitte: Korruption & social kapital. Vejledere: Pascalis Raimondos-Møller og
David Dreyer Lassen.
Boenæs, Frederik Sveel: Værdiansættelse af virksomheder. Vejleder: Hans Keiding.
Boota, Ferhan Choudary: Analyse af Novo Nordisk i globalt perspektiv. Vejleder: Jørgen
Ulrik Fangel.
Bosteen, Anders: Påvirker finansielle institutioner den økonomiske vækst? - En teoretisk
oversigt med empiriske perspektiveringer. Vejleder: Jesper Rangvid.
Brage, Ebbe: Borgerpræference opfyldelse - og FOCJ modellen. Vejleder: Niels Jørgen
Mau Pedersen.
Bruhn, Svend Erik: Offentlig sagsbehandling i et teoretisk perspektiv - en systematisk
analyse af ventetider. Vejleder: Jon Stene.
Cederlund, René: En statistisk analyse af kvindelige medlemmer af HK’s holdning til
familiepolitiske emner. Vejleder: Erling B. Andersen.
Christensen, Jens Ruskov: Markedsmagt i den skandinaviske elsektor. Vejleder: Torben
Tranæs.
Christensen, Jens Skov: Økonomisk udvikling og urbanisering i Afrika: En teoretisk og
empirisk analyse. Vejleder: Finn Tarp.
Christiansen, Henrik Claus: Metoder til virksomhedsvurdering. Vejleder: Thomas Plenborg.
Christoffersen, Anja: Seigniorage og inflation i Public Finance. Vejleder: Henrik Jensen.
Clausen, Cilla Harpsøe: Det italienske arbejdsmarked. Vejleder: Torben Tranæs.
Clement, Marie: Fastlæggelse af brugerafgift for Øresundsbroen - en teoretisk og empirisk analyse af flere alternative scenarier. Vejleder: Knud Jørgen Munk.
Dahl, Stephan Nicholas: En sammenlignende undersøgelse af visse indeksdannende
variable i velfærdsundersøgelserne fra 1976 og 1986 ved hjælp af stimodeller
med latente variable. Vejleder: Erling B. Andersen.
64
Bachelor og kandidatuddannelse
Dalby, Michael Rønning: Danmarks Handelspotentiale - En analyse af potentialet i Central- og Østeuropa med vægt på Polen og Baltikum. Vejleder: Niels Thygesen.
Damm, Lars Piil: Den asiatiske krise. Vejleder: Niels Thygesen.
Daza, John: Kapitalindstrømningen til Latinamerika. Vejleder: Finn Østrup.
Dul, Agnar A.: Årsrapportering i den offentlige sektor belyst ved danske og færøske forhold. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.
Eberholst, Jacob: Det repræsentative demokratis oprindelse. Vejleder: Jacob Alsted.
Eckhoff, Dorte Vibe: Videnregnskabet - fremtidens organisationsværktøj? Vejleder: Anders Rosdahl.
Erichsen, Thomas: Strategiske effekter ved at anvende videnbaserede systemer i den finansielle sektor - Belyst ud fra case. Vejleder: Preben Melander.
Eriksen, Lars: International koordinering af kapital- og energibeskatning. Vejleder: Peter
Birch Sørensen.
Eriksen, Lars Peter: Performanceevaluering af investeringsafdelinger. Vejleder: Peter Erling Nielsen.
Falkenberg, Arne: Ældreforsørgelsen i samfundsøkonomien. Vejleder: Axel Mossin.
Find, Anders: Strategi og venturekapital i dotcom-miljøet. Vejleder: Anders Rosdahl.
Fischer, Anne Julie: En stianalyse af SFI’s Fritidsundersøgelser. Vejleder: Erling B. Andersen.
Fogh, Rune: Analyse af aktieselskabers konkurs med anvendelse af Data Mining Værktøjer. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.
Frederiksen, Erik Ahrenkiel: IMF’s stabiliseringsprogrammer i Afrika Syd for Sahara. Vejleder: Rasmus Heltberg.
Gammelgaard, Poul Dreier: Over- og underreaktioner på aktiemarkedet. Vejleder: Frank
Hansen.
Gammeltoft, Martin Rune: Potentielt positive effekter af produktkopiering for producenten. Vejleder: Peter Møllgaard.
Gharyei, Mohammad Hassan: Politiske og økonomiske reformer og økonomisk udvikling - Iran som et casestudie 1900-2000. Vejledere: Hector Estrup og Ali Ara
Rahigh-Aghsan.
65
Bachelor og kandidatuddannelse
Gotsæd-Petersen, Kim: Strategiske alliancer. Vejleder: Jan Gunnarsson.
Graven, Jacob: Befolkningsudviklingen, pensionssystemet og de offentlige finanser. Vejleder: George W. Leeson.
Gregersen, Tina Aki: Teknologi & organisation. Vejleder: Anders Rosdahl.
Grønlykke, Mikkel Buch: Initial Public Offerings - Characteristics of Short-Run and LongRun Performance. Vejleder: Hans Keiding.
Gydesen, Mads: Stokastisk varighed på realkreditobligationer. Vejleder: Henrik Olejasz
Larsen.
Hamann-Hansen, Thomas: REITs - Hvor er de nu? En analyse af udviklingen i REITs og
deres performance. Vejleder: Jens Lunde.
Hammerby, Eva: Et sundhedsregnskab for Danmark. Vejleder: Hans Keiding.
Hansen, Dorthe Pernille: The Digital Divide. Vejleder: Rasmus Heltberg.
Hansen, Jesper: Er der et økonomisk argument for en børsnotering? - Børsintroduktioner
ud fra optimal kapitalstruktur. Vejleder: Hans Keiding.
Hansen, Thomas Silkjær: Udlicitering - Forbedres allokering og produktion herved. Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.
Hansen, Thomas Vinge: Giver EU’s konkurrencelovgivning økonomisk mening? Vejleder: Torben Tranæs.
Harder, Claus: Rentestrukturteori med praktiske anvendelser. Vejleder: Frank Hansen.
Harr, Thomas: Bad Loans and Liquidation: The Case of Japan. Vejledere: Henrik Jensen
og Birgitte Sloth.
Heding, Toke: Credit Risk in Financial Markets. Vejleder: Frank Hansen.
Heidtmann, Carsten: Kreditrisikomodeller - kvantificering og styring af kreditrisiko på
porteføljeniveau. Vejleder: Henrik Olejasz Larsen.
Helweg-Ovesen, Martin: Teori om virksomheden: Kontrolrettigheder og gældsforpligtelser.
Vejleder: Torben Tranæs.
Henriksen, Anna: Prioritering af ventelister til hospitalsbehandling. Vejleder: Hans Keiding.
Hertz, Ellen Merete: Vindkraftsudbygningen i Danmark - en samfundsøkonomisk vurdering. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.
66
Bachelor og kandidatuddannelse
Hessner, Morten: Prisstabilitet. Vejleder: Henrik Jensen.
Hirslund, Maria: Når det “grå guld“ falmer - kan integration af udenlandsk arbejdskraft
på det danske arbejdsmarked afhjælpe de arbejdsmæssige konsekvenser af den
aldrende befolkning. Vejleder: George W. Leeson.
Hoff, Tomas Munksgard: Markedsmagt i den skandinaviske elsektor. Vejleder: Torben
Tranæs.
Holm, Julie Christine: „Hedge funds“ og stabiliteten på de finansielle markeder. Vejleder: Henrik Jensen.
Holten, Carina Line: Fusioner i netværksindustrier. Vejleder: Peter Møllgaard.
Hougs, Erik: Incitamenter i vidensøkonomi. Vejleder: Peter Norman Sørensen.
Hvidt, Anders: En diskussion af Shareholder Value. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.
Hyldebrandt-Larsen, Mette: Affaldspolitik i Danmark. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.
Jakobsen, Søren: Hvad er bestemmende for kursen på internetaktier. Vejleder: John Frederiksen.
Jensen, Henrik Holm: De økonomiske konsekvenser af reduktion af CO-2-udslippet i
transportsektoren - en AGL analyse. Vejleder: Knud Jørgen Munk.
Jensen, Jens Steen Ravn: Børsintroduktion og afnotering - En anvendelse af Real Optionsteori. Vejleder: Hans Keiding.
Jensen, Leif Skov: Effektivt lederskab. Vejleder: Anders Rosdahl.
Jensen, Morten Busk: Strategi i Den nye Økonomi. Vejleder: Jan Gunnarsson.
Jensen, Niels Konstantin: Nyere valutakursmodeller. Vejleder: Niels Thygesen.
Jespersen, Martin: De finansielle markeder i de østeuropæiske EU-ansøgerlande. Vejleder. Thomas Alslev Christensen.
Johansen, Morten Helsted: Managing Short-Term Financial Flows: the Tobin Tax and the
Developing Countries. Vejleder: Rasmus Heltberg.
Johne, Niels Kristian: Nedsparing af boligformuen - eller hvordan man kan spise mursten. Vejleder: Jens Lunde.
Jönsson, Christian Holm: e-learning i de største danske virksomheder. Vejleder: Jan
Gunnarsson.
67
Bachelor og kandidatuddannelse
Jørgensen, Christine Bergstedt: Executive Options. Vejleder: Frank Hansen.
Jørgensen, Jakob Viskum Vestergård: Economics as Discourse and the Significance of
Foucaultian Governmentality Analysis. Vejleder: Hector Estrup.
Jørgensen, Kim: Analyse af Corporate Governance mekanismer. Vejleder: Jan Gunnarsson.
Jørgensen, Niels Rune: Investeringer og EU´s strukturfonde - mål og resultater: - Casestudy
med de spanske regioner. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.
Kamper, Helle: Fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet som løsning på den stigende ældreforsørgeropgave. Vejleder: Bjarne Hastrup.
Kharazmi, Leila Eileen: “Hedge funds“ og stabiliteten på de finansielle markeder. Vejleder: Henrik Jensen.
Kjerulf-Jensen, Bjørn: Organisation og teknologi. Vejleder: Anders Rosdahl.
Knudsen, Jacob Hübertz: Indeholder aktieanalyser informationsværdi - En empirisk undersøgelse af den private investors muligheder for at outperforme det danske aktiemarked ved at handle på basis af konsensusanbefalinger. Vejleder: Jesper Rangvid.
Koefoed-Hansen, Kasper: Grønne certifikater på elmarkedet - danske og internationale
perspektiver. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.
Kreiborg, Jesper: Den fleksible organisationsform. Vejleder: Anders Rosdahl.
Kristensen, Simon Højmose: Produktivitetsanalyser ved hjælp af Data Envelopment Analysis
(DEA). Vejleder: Jens Leth Hougaard.
Kristoffersen, Luise Bastholm: Produktivitetsanalyse ved DEA-metoden - en teoretisk og
empirisk tilgang. Vejleder: Hans Keiding.
Kyhn, Thomas: EU’s konkurrencepolitik: Analyse af vertikale begrænsninger. Vejleder:
Thomas Alslev Christensen.
Kaae, Kristian Helms: Credit Risk and Regulation. Vejleder: Niels Thygesen.
Lakjuni, Marion Sofie á: Årsrapportering i den offentlige sektor belyst ved danske og
færøske forhold. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.
Langmack, Jesper: Risikopræmier ved værdifastsættelse af aktier. Vejleder: Ole Sørensen.
68
Bachelor og kandidatuddannelse
Larsen, Jens Bisgaard: Analyse af “in-sample“ og “out-of-sample“ volatilitets forecast
med henblik på anvendelsen i risikostyring. Vejleder: Peter Erling Nielsen.
Larsen, Jim Allan: Noise Traders in Financial Markets. Vejleder: Niels Thygesen.
Larsen, Lotte Engbæk: Omfordeling i den danske velfærdsstat. Vejleder: Axel Mossin.
Larsen, Morten Marott: Transport af varer og personer i en rumlig anvendt generel ligevægtsmodel. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.
Larsen, Peter Bruijn: Økonomiske reformer i Ægypten. Vejleder: Jacob Alsted.
Larsen-Seul, Thorsten: Kultur og organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.
Lauritsen, Gunnar Regin Røndal: Monetære transmissionsmekanismer i udvalgte EUlande. Vejleder: Hans Christian Kongsted.
Legarth, Johanne Vase: International handel og indkomstudligning. Vejleder: Hans Keiding.
Ligaard, Andreas Hammarbro: Risikostyring af ikke-finansiel virksomhed. Vejleder: Peter
Erling Nielsen.
Lind, Jesper: Asymmetriske effekter af den fælles pengepolitik i ØMU’en. Vejleder: Niels
Thygesen.
Linaa, Jesper Gregers: En RBC-analyse for en lille åben økonomi med udgangspunkt i
danske konjunkturer siden 1971. Vejleder: Claus Thustrup Kreiner.
Lykke, Morten: Pengepolitik og aktivpriser. Vejleder: Jesper Rangvid.
Madsen, Marlene Rosemarie: Industridistrikter i Det Tredje Italien. Vejleder: Jan
Gunnarsson.
Madsen, Martin Marott: Endogent uddannelsesvalg og endogen vækst - analyseret i den
dynamiske AGL-model DREAM. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.
Madsen, Sune: Valutakursstrategi før indtræden i ØMU’en - med særligt henblik på
Estland, Ungarn og Polen. Vejleder: Niels Thygesen.
Mehlsen, Sune: En varighedsanalyse af sammenhængen mellem boligform og
arbejdsmarkedstilknytning. Vejledere: Mette Ejrnæs og Hans Christian Kongsted.
Menck, Henrik Duvander: Styring af renterisiko i et pengeinstitut. Vejleder: Peter Erling
Nielsen.
69
Bachelor og kandidatuddannelse
Mens, Christian Simon: Børsintroduktion og afnotering - En anvendelse af real optionsteori. Vejleder: Hans Keiding.
Merchebach, Tine: Efficiency Wages. Vejleder: Torben Tranæs.
Michelsen, Martin Bay: ØKO-mærkning og bæredygtigt fiskeri. Vejleder: Jørgen Birk
Mortensen.
Moesgaard, Rune Thorbjørn: Implementering og regulering af et marked for vedvarende
energi. Vejleder: John Frederiksen.
Mortensen, Jens Christian: Kommunal erhvervspolitik: Rammer, teori og praksis. Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.
Morthorst, Steen: Prissætning af digitale informationsgoder. Vejledere: Mich Tvede og
Jens Leth Hougaard.
Mystek, Arthur: En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport. Vejleder: Hans Keiding.
Møller, Klaus: Konsekvenser af gæld og gældseftergivelse for udviklingslande. Vejleder:
Rasmus Heltberg.
Nielsen, Iben Kamp: Et sundhedsregnskab for Danmark. Vejleder: Hans Keiding.
Nielsen, Jesper Rohde: Betydningen af asymmetrisk information for projekter under
Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.
Nielsen, Lars: En analyse af aktiveringsindsatsen og ledighedsforløbene i dagpengeperioden. Vejleder: Karsten Albæk.
Nielsen, Martin: De danske UMTS-licenser - i et auktionsteoretisk perspektiv. Vejleder:
John Frederiksen.
Nielsen, Martin Reimer: Strategisk ledelse. Vejleder: Jan Gunnarsson.
Nielsen, Morten Granzau: Endogent uddannelsesvalg og endogen vækst - analyseret i
den dynamiske AGL-model DREAM. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.
Nielsen, Niels-Kenneth: Effekter af aktivering på det danske arbejdsmarked. Vejleder:
Karsten Albæk.
Nielsen, Ronny Ulrik: Operations Scheduling - Optimering af lead times for Danapak
Flexibel A/S. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.
70
Bachelor og kandidatuddannelse
Nilausen, Lau: Udlicitering og asymmetrisk information. Vejleder: Peter Norman Sørensen.
Obers, Helle Lunde: Road Pricing. Vejleder: Christian Hjorth-Andersen.
O’Connor, Edward Eldrige: Statistisk analyse af levetider med baggrund i OECD’s Health
database 2000. Vejleder: Anders Milhøj.
Odgaard, Thomas: Ejerboligpriser, det private forbrug og fordelingseffekter. Vejleder:
Jens Lunde.
Olsen, Jacob Ingemann: Økonomiske aspekter af borgerkrige og voldelige interne konflikter. Vejleder: Rasmus Heltberg.
Olsen, Jesper: Strategisk aktieanalyse og prisfastsættelsesmetoder - med anvendelse på
Vodafode. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.
Olsen, Linda: Benchmarking i den offentlige sektor. Vejleder: Niels Refslund Poulsen.
Olsen, Tine Skov: Indenlandske finansielle markeder og økonomisk vækst i U-lande.
Vejleder: Rasmus Heltberg.
Overbeck, Mads: Design af organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.
Pedersen, Bjørn Agertved: e-handel. Vejleder: Peter Erling Nielsen.
Pedersen, Lina Maria: En stianalyse af SFI’s Fritidsundersøgelser. Vejleder: Erling B. Andersen.
Pedersen, Nicolai Bech Wittendorf: International beskatning af kapitalindkomst. Vejleder: Jørgen Søndergaard.
Pedersen, Rune: Valg af valutakursregime i de nyere økonomier. Vejleder: Niels Thygesen.
Pedersen, Torben: Structural Barriers and Growth in the European Union. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.
Petersen, Louise Dürke: Spillet om telesektoren - En teoretisk analyse af markedet for
telekommunikation. Vejleder: Birgitte Sloth.
Pilegaard, Stine: Risk and Regulation of Financial Conglomerates. Vejleder: Henrik Olejasz
Larsen.
Pirmo, Thomas: En økonomisk analyse af en dansk koncerns implementering af ny
produktionsstrategi. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.
71
Bachelor og kandidatuddannelse
Poulsen, Marlene Marianne Hougaard: Executive Options. Vejleder: Frank Hansen.
Poulsen, Mikkel Ulf Ward: Risikostyring af ejerboliginvesteringen. Vejleder: Jens Lunde.
Poulsen, Pernille Winther: EVA - Et værktøj til styring af værdi- og vækstorienterende
virksomheder. Vejleder: Peter Erling Nielsen.
Probst, David Malthe: Udviklingslande i væbnet konflikt. Vejleder: Rasmus Heltberg.
Rachlitz, Anette: Produktivitetsanalyse ved DEA-metoden - en teoretisk og empirisk tilgang. Vejleder: Hans Keiding.
Rai, Sudhanshu: Financial Intermeditation and its Impact on Economic Development in
India. Vejleder: Christian Friis Bach.
Rasmussen, Kaspar: F&U med særligt henblik på patentkapløb. Vejleder: Peter Møllgaard.
Ritter, Christian: Prisfastsættelse af internet virksomheder. Vejledere: Mich Tvede og Jens
Leth Hougaard.
Roed, Peter Ulrik: EU’s strukturpolitik. En analyse af EU’s strukturfonde. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.
Rommer, Hans: Regional vækst i innovativ industri. Vejleder: Jan Gunnarsson.
Ryding, Susanne: Liberal borgerløn - utopi eller økonomisk mulighed? Vejleder: Jørgen
Søndergaard.
Salfelt, Jakob Andreas Hegnet: Implementering af et dansk DRG-system i sygehusvæsenet. Vejleder: Hans Keiding.
Schaumann, Anja Freil: The Distributional Consequences of Pollution Taxes - and the
Role of Revenue-Recycling. Vejleder: Jørgen Birk Mortensen.
Schjerning, Anette: Trafikvækst - Analyse af østvest trafikken i Danmark m.h.p. at vurdere
Storebæltsbroens betydning. Vejleder: Hans Bay.
Schmidt, Camilla Dolberg: Arbejdsstyrke og indvandringspolitik. Vejleder: Axel Mossin.
Schultz, Trine Sennecker: Curbing Corruption in the Third World - the Role of Wage
Incentives. Vejleder: Finn Tarp.
Sell, Lea: Fattigdom i velfærdsstaten. Vejleder: Axel Mossin.
Simonsen, Casper: Hvad er bestemmende for kursen på internetaktier? Vejleder: John
Frederiksen.
72
Bachelor og kandidatuddannelse
Skov, Marie: Motivation i organisationer. Vejleder: Anders Rosdahl.
Skytte, Kamilla Hammerich: Eurosamarbejdet - udvikling og perspektiver. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.
Solander, Jacob Christian Engelberg: Udlicitering af kommunale opgaver - Lige eller
ulige konkurrencevilkår? Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.
Sorgenfrei, Peter Theo: Internet, e-Business, and the Commercial Finance Industry. Vejleder: Hans Keiding.
Stoustrup, Mads: International diversifikation på aktiemarkedet - med særligt henblik på
en dansk investor. Vejleder: Niels Thygesen.
Strøm, Sune: Implementering og regulering af et marked for vedvarende energi. Vejleder: John Frederiksen.
Sugiyama, Mai: Demographic and Economic Consequences of AIDS Epidemic in Uganda.
Vejleder: George W. Leeson.
Svanholt, Jens Jakob: Pengepolitik og aktivpriser. Vejleder: Jesper Rangvid.
Søltoft, Kaspar: Virksomhedsovertagelser i et procesperspektiv. Vejleder: Anders Rosdahl.
Sørensen, Bjørn Rothaus: Sammenhænge mellem den nye industriøkonomi og prisfastsættelsen af aktier. Vejleder: Peter Møllgaard.
Sørensen, Nicolai Carøe: Kan markedet forudse ECB renteændringer? - en teoretisk og
empirisk opgave der via rentespreads undersøger markedsdeltagernes evne til at
afkode ECB’s signaler. Vejleder: Jesper Rangvid.
Saabye, Niki Bjarne: Indeholder aktieanalyser informationsværdi - En empirisk undersøgelse af den private investors muligheder for at outperforme det danske aktiemarked ved at handle på basis af konsensusanbefalinger. Vejleder: Jesper Rangvid.
Tengvad, Rasmus: Arbejdsudbud og beskatning - en mikroøkonometrisk analyse på danske
paneldata. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.
Trolle, Anders Bjerre: Time-Varying Expected Excess Returns on Danish Stocks. Vejledere:
Peter Erling Nielsen og Hans Christian Kongsted.
Truszczynski, Maciej: The Warsaw Stock Exchange from a Globalization Point of View.
Vejleder: Peter Erling Nielsen.
73
Bachelor og kandidatuddannelse
Vakgaard, Camilla: Organisationskultur. Vejleder: Anders Rosdahl.
Vestergaard, Benn: Skatteprogression, imperfekt arbejdsmarked og endogent uddannelsesvalg i en CGE - model. Vejleder: Lars Haagen Pedersen.
Vigsø, Dorte: Fastlæggelse af brugerafgift for Øresundsbron - en teoretisk og empirisk
analyse af flere alternative scenarier. Vejleder: Knud Jørgen Munk.
Villemoes, Christel Elisabeth: Eurosamarbejdet - udvikling og perspektiver. Vejleder: Thomas
Alslev Christensen.
Vinding, Thomas: Nyere valutakursmodeller. Vejleder: Niels Thygesen.
Vinther, Kristian Goth: Credit Risk and Regulation. Vejleder: Niels Thygesen.
Vinther-Madsen, Lars: Teorier om innovationer og økonomisk vækst. Vejleder: Christian
Groth.
Vogelius, Maria: Benchmarking af de danske vandforsyninger - En anvendelse af Data
Envelopment Analysis. Vejleder: Hans Keiding.
Von Wenckheim, Nicolai Wenck: Risikopræmier ved værdifastsættelse af aktier. Vejleder:
Ole Sørensen.
Wardum, Gilli: En økonomisk analyse af en dansk koncerns implementering af ny
produktionsstrategi. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.
Wieth-Klitgaard, Charlotte: Den østdanske elsektor efter elreformen - konkurrence og
prisdannelse på de nye markeder. Vejleder: Klavs Lindeneg.
Ziade, Mehdi: Mergers and Acquisitions in Denmark - An Empirical Analysis of LongRun Returns between 1983 and 1996. Vejleder: Ole Sørensen.
Ørneborg, Lise: International diversifikation på aktiemarkedet - med særligt henblik på
en dansk investor. Vejleder: Niels Thygesen.
Østergaard, Per: Initial Public Offerings - Characteristics of Short-Run and Long-Run
Performance. Vejleder: Hans Keiding.
74
Bachelor og kandidatuddannelse
3.1.5
Translokationsfester for kandidater
Der er blevet afholdt to Translokationsfester for kandidater, d. 17. maj og d. 22. november.
3.1.6
Studenterpriser
Euroclear-Prisen 2000. Førstepladsen i Euroclear priskonkurrencen 2000 gik for andet
år i træk til en økonomistuderende ved Københavns Universitet. Prismodtageren var
stud.polit. Hans Peter Lorentzen. I denne anledning modtog Økonomisk Institut et betydeligt beløb som, sammen med tilsvarende midler fra 1999, har gjort det muligt at
uddele stipendier til studerende, der vil studere finansielle og monetære emner ved nordamerikanske og europæiske universiteter. Overrækkelsen fandt sted i Bruxelles d. 30.1.
2001.
Mikael Kristiansen Prisen. Prismodtagere: stud.polit. Michael Ritter Christiansen og
stud.polit. Niels Arne Dam. Overrækkelsen fandt sted i Udenrigsministeriet d. 16.3.2001.
Euroclear-stipendier. Prismodtagere: stud.polit. Lars Denkov, stud.polit. Christin Kure
Kinnberg og stud.polit. Hans August Lund. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d.
14.5.2001.
Flemming og Judy Heilmann stipendiet. Prismodtager: stud.polit. Christin Kure
Kinnberg. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 16.5.2001.
McKinsey-prisen. Prismodtager: stud.polit Mikkel Gregersen. Overrækkelsen fandt sted
på Instituttet d. 21.6.2001.
Socialøkonomisk Samfund uddelte Zeuthen Prisen for årets bedste artikel baseret på et
speciale ved Økonomistudiet. Prisen blev tildelt Louise Dürke Petersen for artiklen: “En
teoretisk analyse af det asymmetriske telemarked”. Specialet hed: “Spillet om telesektoren:
teoretisk analyse af markedet for telekommunikation”. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 29.11.2001.
3.2
Matematik-økonomi-studiet
Matematik-økonomi-studiet hører under Studienævn for Matematiske Fag, hvoraf et medlem er valgt blandt matematik-økonomi-underviserne fra Økonomisk Institut. Økonomisk Institut bidrager desuden til studiet med undervisning i økonomiske fag på BA- og
kandidatstudiet.
I 2001 har studienævnet gennemført en intern evaluering af studiet. Den viser, at studiet
generelt fungerer godt, og at de studerende er tilfredse med det udbudte studieforløb,
75
Bachelor og kandidatuddannelse
men evalueringen har naturligvis også udpeget forhold, der kan forbedres. Som konsekvens heraf har studiet gennemført en række forbedringer i vejledningen af de studerende, blandt andet i form af specielle matematik-økonomi-møder for førsteårsstuderende og særlig vejledning ved overgangen fra BA- til kandidatstudiet.
Økonomisk Instituts matematik-økonomi-undervisere søger løbende at foreslå kurser til
studiets kandidatdel, der svarer til de matematik-økonomi-studerendes særlige interesser, og i 2001 er det lykkedes at opnå en højere søgning til sådanne kurser end tidligere. Samtidigt har underviserne på BA-delen fortsat den særlige indsats for at motivere
de studerende til at lave BA-projekter inden for økonomi.
Tabel 3.c
Matematik-økonomi-studiet 1995-2001.
Optag og kandidatproduktion.
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Optag
48
44
43
29
40
46
26
Kandidatproduktion
18
18
27
33
16
28
12
3.2.1
Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet
Vejledt af lærere ved Økonomisk Institut.
Hussain, Mansoor: Term Structures of Credit Spreads. Vejleder: Frank Hansen.
Koch, Andreas: Business Cycles as a Branching Process. Vejleder: Mich Tvede.
Nørfjand, Pia: Metafor og Virkelighed i økonomisk teori. Vejleder: Hector Estrup.
76
4
Forskeruddannelse
Udviklingen i antal stipendiater og tildelte ph.d.-grader fremgår af tabel 4.a.
Tabel 4.a
Ph.d.-stipendiater og tildelte ph.d.-grader 1996-2001.
Stipendiater
1
Internt finansierede
1. Kandidatstipendiater
2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning
3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning
I alt
1996 1997 1998 1999 2000
2
Eksternt finansierede
1. Kandidatstipendiater
2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning
2
3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning
I alt
4. Tildelte ph.d.-grader
1
2
2001
0
19
19
1
16
17
0
11
11
0
13
3
16
0
18
2
20
0
17
3
20
0
13
13
3
7
10
3
13
16
2
17
0
19
1
19
1
21
1
18
1
20
2
4
9
8
12
8
Tabellen angiver antal stipendiater pr. 31.december de pågældende år.
I 1999 blev en ny 4+4 ordning indført, hvor man indskrives før afsluttet kandidateksamen,
som et supplement til 5+3 ordningen, hvor man indskrives efter afsluttet kandidateksamen.
Tabellen angiver antal ph.d.-stipendiater pr. 31. december det pågældende år inklusiv
stipendiater, der har fået forlænget deres indskrivning.
I 2001 startede 2 nye internt finansierede ph.d.-studerende og 4 nye eksternt finansierede ph.d.-studerende.
4.1
Indskrevne ph.d.-studerende over året
Efterfølgende listes såvel indskrevne stipendiater ultimo året samt stipendiater, der har
været indskrevet over året, men hvis ansættelse er ophørt før d. 31.12.2001. I 2001 har
der over året været indskrevet 22 interne ph.d.-studerende og 25 eksternt finansierede
ph.d.-studerende, heraf 1 kandidatstipendiat.
77
Forskeruddannelse
Internt finansierede ph.d.-studerende 4
Mette Jessen Knudsen, Nord-syd-satsningsområdet, Københavns Universitet. 1.10.9631.3.2002
Handelsliberalisering og økonomisk struktur (professor Hans Keiding)
Claus Pörtner, Nord-syd-satsningsområdet, Københavns Universitet, 1.11.96-31.10.2001
On the Relation between Population and Economic Development (lektor Finn Tarp)
Martin Hasforth Harms, 1.7.97-31.12.2001
Adam Smiths samlede værker og deres betydning for økonomisk teori og politik
samt liberalistisk ideologi (professor Hector Estrup)
Jacob Lester, 1.1.98-12.1.2001
Generel ligevægt med ufuldstændige aktiv-markeder (professor Birgit Grodal)
Peter Seeward, 1.8.98-31.1.2002
En tværfaglig og teoretisk analyse af det dynamiske samspil mellem institutionel
politisk økonomi og økonomisk politik (professor Niels Thygesen)
Jacob Nielsen Arendt, 1.1.99-31.12.2001
Lønmobilitet. Økonometrisk analyse af overgangssandsynligheder (lektor Karsten
Albæk)
Carl-Johan Dalgaard, 1.2.99-31.1.2002
Economic Growth and Income Distribution (lektor Christian Groth)
Martin Junker Nielsen, 1.2.99-31.1.2002
Capital Structure, Investments, and Industrial Organisation (professor Birgit Grodal)
Mette Lunde Christensen, 1.7.99-30.6.2002
Aggregeringsproblemet i efterspørgselsteorien: Teori & Empiri (professor Birgit Grodal)
Martin Junge, 1.7.99-30.6.2002
Reconciliation of Empirical Work on Cross Sections and Time Series (professor Martin
Browning)
Andreas Koch (4+4-ordning), 1.7.99-30.6.2003
Konjunkturteori - Mikrochok og Makrosvingninger (lektor Mich Tvede)
4
Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, indskrivningsperioden, projekttitel og vejleder i parentes.
78
Forskeruddannelse
Søren Gaard, 1.8.99-14.8.2002
Labour Market Dynamics (lektor Karsten Albæk)
Thomas Harr (4+4-ordning), 1.12.99-30.11.2003
En teoretisk analyse af bankernes rolle i finansielle kriser (professor Henrik Jensen
og lektor Birgitte Sloth)
Paul Lassenius Kramp, 1.12.99-30.11.2002
Sammenhængen mellem finansielle og reale markeder (lektor Mich Tvede)
Lina Wøhlk Olsen, 1.12.99-30.11.2002
Statistikeren Georg Rasch (lektor Anders Milhøj)
Edith Madsen, 1.6.2000-31.5.2003
Cointegration in Panel Data Models (professor Martin Browning)
Henning Tarp Jensen, 1.6.2000-31.5.2003
CGE modellering med fokus på husholdningsadfærd og den finansielle sektor (lektor Finn Tarp)
Heino Bohn Nielsen, 1.7.2000-30.6.2003
Konjunkturudvikling og prisdannelse i en lille åben økonomi (lektor Hans Christian
Kongsted)
Jacob Louis Weisdorf, 1.12.2000-30.11.2003
Fra stagnation til vækst: Økonomisk og demografisk udvikling i et meget langt
tidsperspektiv (lektor Christian Groth)
Thomas Barnebeck Andersen, 1.12.2000-30.11.2003
The Financial Sector in the Transition to the Market (lektor Finn Tarp)
Steen Winther Blindum (4+4-ordning), 1.9.2001-31.8.2005
Mikroøkonometri og matchmodeller for arbejdsmarkedet (lektor Karsten Albæk)
Jesper Linaa, 1.12-2001-30.11.2004
Imperfections in Dynamic Stochastic General Equilibrium Models and the Length of
Business Cycles (lektor Claus Thustrup Kreiner)
Eksternt finansierede ph.d.-studerende 5
Uffe Nielsen, DERG, 1.9.96-31.8.2001
Sammenhænge mellem fattigdom og miljø-forringelse (lektor Jørgen Birk Mortensen)
5
Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, finansieringskilde, indskrivningsperioden, projekttitel
og vejleder i parentes.
79
Forskeruddannelse
Henrik Meyer, RISØ, 1.3.97-31.7.2001
Macroeconomic Aspects of Climate Change Mitigation in Developing Countries
(lektor Jørgen Birk Mortensen)
Toke Ward Petersen, Danmarks Statistik og Forskerakademiet, 1.2.98-31.8.2001
Topics in Applied General Equilibrium Analysis (lektor Lars Haagen Pedersen)
Klaus Skytte, RISØ, 1.3.98-28.2.2001
Markedsimperfektioners betydning for Nordeuropas tilpasning til et konkurrencepræget elmarked (professor Birgit Grodal)
Søren Arnberg, AKF, 1.4.98-31.01.2002
Evaluation and Design of Environmental Regulation of Danish Agriculture (professor Martin Browning)
Ninette Pilegaard Glud, Transportrådet, 1.7.98-30.6.2002
Transportøkonomi og beslutningsmodeller (lektor Birgitte Sloth)
Tim Bedsted, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forskning og Udvikling på
Ældreområdet, 1.9.98-31.8.2001
Sundhedsøkonomisk analyse af demens med specifik fokus på anvendelse af optionsteoretiske modeller (professor Hans Keiding)
Peter Rørmose Jensen, Danmarks Statistik og Forskerakademiet, 1.9.98-31.8.2002
Omkostninger ved miljøpolitik (lektor Jørgen Birk Mortensen)
Kasper Pasternak Jørgensen, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forskning og
Udvikling på Ældreområdet, 1.9.98-28.2.2002
Sundhedsøkonomisk analyse af efterspørgselsprognoser i forbindelse med innovative
lægemidler (professor Hans Keiding)
David Dreyer Lassen, EPRU, 1.10.98-31.12.2001
Political Economy and Public Finance (professor Christian Schultz)
Signe Krarup, AKF, 1.11.98-30.4.2002
Voluntary Agreements in Energy Regulation (lektor Birgitte Sloth)
Kristian Schultz Hansen, Dansk Bilharziose Laboratorium, 1.1.99-30.6.2002
Setting Priorities for the Health Care Sector. An Assessment of a Priority Setting
Instrument Applied to Zimbabwe (professor Hans Keiding)
Anne Møller Danø, Forskningsrådene/AKF, 1.6.99-14.3.2003
Health, Unemployment and Marginalization from the Labour Market (professor Martin
Browning)
80
Forskeruddannelse
Martin Kaae Jensen, Matematisk Økonomi/Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
1.6.99-31.5.2002
Dynamisk mikroteori med henblik på anvendelse i vækst-teoretiske sammenhænge
(professor Birgit Grodal)
Henrik Jacobsen Kleven (4+4-ordning), EPRU, 1.6.99-31.5.2003
Macroeconomics and Public Finance (professor Peter Birch Sørensen)
Kim Rose Olsen, RISØ og Forskerakademiet, 1.6.99-26.10.2002
The Participation of Developing Countries in International Environmental Agreements
(lektor Jørgen Birk Mortensen)
Søren Leth-Petersen, AKF, 1.9.99-31.8.2002
Household Demand for Electricity and Natural Gas (professor Martin Browning)
Chantal Maria Pohl Nielsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, 1.9.9931.8.2002
Macroeconomic Consequences of Public Sector Deficits in Sub-Saharan Africa (lektor
Finn Tarp)
Lars Pico Geerdsen, Socialforskningsinstituttet, 1.10.99-30.9.2002
Marginalization Processes in the Danish Labour Market (professor Martin Browning)
Ole Kveiborg, (kandidatstipendiat), Danmarks Miljøundersøgelser og Forskerakademiet,
1.11.99-15.5.2002
Prissætning af vejtransport (lektor Klavs Lindeneg)
Stine Grenaa Jensen, RISØ og Forskerakademiet, 1.4.2000-16.10.2003
Design og regulering af energimarkeder (lektor Birgitte Sloth)
Lars Peter Østerdal, Øresundscenter for Sundhedsøkonomi, 1.5.2001-30.4.2004
Mekanismer og markeder i sundhedssektoren (professor Hans Keiding)
Morten Marott Larsen, AKF, 1.9.2001-31.8.2004
Policy and Project Appraisal at Regional Level (lektor Birgitte Sloth)
Jesper Johannes Kühl, RISØ, 1.10.2001-30.9.2004
The Consequences of Special Institutional Characteristics for Environmental Programs and Policies in Developing Countries, in Particular with Respect to Common
Resources (lektor Rasmus Heltberg)
Thomas Qvortrup Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1.12.2001-30.11.2004
Search Behavior and Active Labor Market Policies in CGE-models (professor Peter
Birch Sørensen)
81
Forskeruddannelse
4.2
Ph.d.-forsvar
9. februar: Martin Kjeldsen-Kragh
Vintage Capital and Replacement Echoes (Hans Keiding)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Christian Groth, Københavns Universitet (formand)
Lektor Christian Ghiglino, University of Geneva, Schweiz
Professor Omar Licandro, FEDEA, Madrid, Spanien
10. maj: Anders Hoffmann
Imperfect Competition, Multinational Firms and Economic Policy
(Niels Thygesen)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Lars Haagen Pedersen, Danmarks Statistik (formand)
Professor Anthony Venables, London School of Economics, England
Lektor Peter Møllgaard, Handelshøjskolen i København
22. juni: Klaus Skytte
Topics on Electricity Trade (Birgit Grodal)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Torben Tranæs, Københavns Universitet (formand)
Professor Catherine Waddams, University of East Anglia, Norwich, England
Professor Eirik S. Amundsen, University of Bergen, Norge
7. september: Morten Igel Lau
Choice Over Time: Individual Discount Rates and Dynamic Life Cycle
Models (Peter Birch Sørensen)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet (formand)
Professor Bernd Raffelhüschen, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, Tyskland
Professor Erling Steigum, Norwegian School of Management BI, Norge
23. november: Claes Bengtsson
Voters, Politicians and Game Theory, Some Theoretical and Empirical
Results (Christian Schultz)
Bedømmelsesudvalg:
Professor Hans Keiding, Københavns Universitet (formand)
Professor Ignacio Ortuño-Ortin, University of Alicante, Spanien
Professor Otto H. Swank, Erasmus University Rotterdam, Holland
30. november: Jacob Lester
Essays in Capital Structure Theory and Financial Markets (Birgit Grodal)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Peter Norman Sørensen, Københavns Universitet (formand)
Professor Kristian R. Miltersen, Odense Universitet
Professor Suresh Sundaresan, Columbia University, USA
82
Forskeruddannelse
10. december: Claus Pörtner
Children and Household Behaviour in Developing Countries (Finn Tarp)
Bedømmelsesudvalg:
Professor Martin Browning, Københavns Universitet (formand)
Professor Mark M. Pitt, Brown University, USA
Professor John A. Strauss, Michigan State University, USA
13. december: Anders Tauber Lassen
Essays in Finance: An International Term Structure Model and Optimal
Choice and Asset Prices in a Monetary Economy (Niels Thygesen)
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Frank Hansen, Københavns Universitet (formand)
Lektor Michael Christensen, Handelshøjskolen i Aarhus
Professor William Perraudin, Birkbeck College, London, England
4.3
Oversigt over ph.d.-studerendes 6 udlandsophold
Finansieret af Økonomisk Institut
Jensen, Henning Tarp: Ophold ved International Food Policy Research Institute (IFPRI), Washington, USA (07.01.01 - 14.12.01)
Mette Knudsen: Ophold ved El Colegio de México, México (01.09.00-30.04.01)
Junge, Martin: Ophold ved CEMFI, Madrid, Spanien (01.11.01 - 31.01.02)
Madsen, Edith: Ophold ved Cambridge University, England (25.09.01 - 31.03.02)
Carl-Johan Dalgaard: Brown University, Providence, USA (04.04.01-05.05.01)
Finansieret af eksterne bevillinger
Søren Gaard: Northwestern University, USA. Finansieret af Fulbright
Kommisionen, Tuborgfonden og Sasakawa International Fellowship
Foundation (01.09.00-28.06.01)
Thomas Harr: Universitat Pombeu Fabra, Barcelona. Finansieret af Euroclear legat (03.01.01-30.06.01)
Paul Lassenius Kramp: University of Minnesota, USA. Finansieret af Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris (15.08.01-26.03.02)
6
Ph.d.-studerende med arbejdsplads ved Instituttet.
83
Forskeruddannelse
Edith Madsen: University of Cambridge, England. Finansieret af Marie Curie
Stipendium (24.09.01-31.03.02)
4.4
Ph.d.-kurser
Lectures on “Regulation of Public Utilities”, professor Peter Birch Sørensen og
professor Christian Schultz
Finansieret af: Økonomisk Institut. 24.-26. januar
Forelæser: professor Dieter Bös
Policy Analysis in Models with Monopolistic Competition and Nominal Inertia,
professor Christian Schultz og professor Niels Thygesen
Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 6.-14. marts
Forelæser: professor Dale W. Henderson
Social Capital in the Theory and Practice of Development, professor Finn Tarp
og lektor Rasmus Heltberg
Finansieret af: Forskningsstyrelsen. 18.-29. juni
Forelæsere: professor Pranab Bardhan, professor Jean-Philippe Platteau, professor Marcel Fafchamps, Associate Professor Eliana La Ferrara og Senior
Economist Vijayendra Rao
Uncertainty, Decision Theory, professor Karl Vind
Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 3.-7. september
Forelæser: professor Karl Vind
Topics in new Growth Theory: Institutions, Trade, Development and Human Capital, professor Birgit Grodal og ph.d.-studerende Martin K. Jensen
Finansieret af: Dansk Forskeruddannelsesnetværk. 19.-21. december
Forelæser: professor Antonio Ciccone
4.5
Priser til ph.d.-studerende
Paul Lassenius Kramp modtog Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris. Ph.d.-studieophold ved University of Minnesota. Prisoverrækkelsen fandt sted d. 19.6.2001.
4.6
Andet
De første 4+4 studerende på Økonomi har succesfuldt færdiggjort første del af studiet.
De fortsætter planmæssigt, og ordningen synes at fungere godt indtil videre.
84
Forskeruddannelse
Økonomisk Institut er blevet udnævnt til Marie Curie Training Site af EU og har i den
forbindelse modtaget de første udenlandske ph.d.-studerende. Det har bidraget til at
internationalisere og styrke ph.d.-miljøet på Instituttet. De to Europæiske netværk Instituttet deltager i, QED og EGDE, har bidraget til studenterudvekslinger mellem de deltagende universiteter, og der er blevet afholdt ”jamborees”.
Der har været afholdt en række forskerkurser, ligesom der har været en workshop i det
danske netværk, DDPE.
De ugentlige pizza-seminarer er blevet fin-tunet med discussants og udgør fortsat en
god ramme omkring ph.d. miljøet på Instituttet.
85
5
Stillinger, personale og personalepolitik
Institutleder: Troels Østergaard Sørensen
Viceinstitutleder: Karl Gunnar Persson
Institutadministrator: Pia Schnedler-Meyer
Institutbestyrelsen
Troels Østergaard Sørensen (formand)
Birgit Grodal (VIP)
Christian Hjorth-Andersen (VIP)
Anders Milhøj (VIP)
Karl Gunnar Persson (VIP)
Charlotte Blomqvist (TAP)
Grethe Mark (TAP)
Øssur Kalsø Hansen (stud.)
Simon Schou Jakobsen (stud.)
Studieleder: Peter Erling Nielsen
Ph.d.-studieleder: Christian Schultz
Prodekan: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Der har i efteråret 2001 været afholdt valg til posterne: institutleder, studieleder, ph.d.studieleder samt til Institutbestyrelse og Studienævn. Alle ledere er blevet genvalgt. Såvel ledere og Institutbestyrelse er valgt for perioden 1. februar 2002 til 31. januar 2005.
5.1
Stillinger og medarbejdere
Professorer
Andersen, Erling B.
Browning, Martin
Estrup, Hector
Grodal, Birgit
Hjorth-Andersen, Christian
Jensen, Henrik (tiltrådt 1.7.2001)
Juselius, Katarina
Keiding, Hans
Persson, Karl Gunnar
Schultz, Christian
Sørensen, Peter Birch
Thygesen, Niels
Vind, Karl Damkjær
Lektorer
86
Stillinger, personale og personalepolitik
Albæk, Karsten
Albæk, Svend (orlov til 31.12.2001)
Estrup, Jørgen (orlov til 31.12.2001)
Groth, Christian
Gunnarsson, Jan
Hansen, Frank
Hansen, Hans Oluf
Hansen, Henrik (tiltrådt 1.6.2001)
Heltberg, Rasmus
Henriksen, Ingrid
Hougaard, Jens Leth
Jensen, Niels-Erik
Kongsted, Hans Christian
Kreiner, Claus Thustrup
Lindeneg, Klavs
Milhøj, Anders
Mortensen, Jørgen Birk
Mossin, Axel
Nielsen, Peter Erling
Raimondos-Møller, Pascalis (tiltrådt 1.7.2001)
Sloth, Birgitte
Sørensen, Peter Norman
Sørensen,Troels Østergaard
Tarp, Finn (orlov fra 1.6.2001)
Tranæs, Torben
Tvede, Mich Palle
Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen
Adjunkter
Ejarque, João Miguel Gil
Ejrnæs, Mette
Liansheng Wang (fratrådt 31.7.2001)
Øvrige forskningsmedarbejdere - ansat ved ØI
Gæsteforskere finansieret af ØI
Lektorer
Crossley, Thomas F.
Forskningsadjunkter
87
Stillinger, personale og personalepolitik
Alan, Sule
Braila, Chrysopeghe
Roy, Jaideep
Gæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillinger under
ØI 7
Professorer
Hutchison, Michael (EPRU)
Johansen, Søren (SSF)
Nielsen, Søren Bo (EPRU)
Lektorer
Raimondos-Møller, Pascalis (EPRU) (overgået til fastansættelse ved Instituttet 1.7.2001)
Yamada, Hiroshi (Kulturstipendiat - Rektorkollegiet)
Forskningsadjunkter
Eggert, Wolfgang (EPRU)
Kovsted, Jens (DERG)
Forskningsassistenter
Kristjansdottir, Helga (EPRU)
Larsen, Mette Lien (CAM)
Lilleør, Helene Bie (EPRU)
Lund, Palle Gedsø (EPRU)
Rand, John (DERG)
Ansættelser og fratrædelser
Professor Henrik Jensen tiltrådte pr. 1.7.2001 et professorat, der var opslået inden for
økonomisk teori og dennes anvendelser.
Medlemmer af bedømmelsesudvalget:
Professor Birgit Grodal (Københavns Universitet)
Professor Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet)
Professor Ariel Rubinstein (Tel Aviv University)
Professor Karl Ove Moene (Universitetet i Oslo)
Professor Torsten Persson (Institute of International Economic Studies)
Professor Henrik Jensen afholdt tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Targeting Rules versus Instrument Rules in Monetary Policy”, 9. november 2001.
Henrik Hansen tiltrådte pr. 1.6.2001 et lektorat, der var opslået inden for økonomisk
teori eller dennes anvendelser med særlig vægt på det danske samfunds økonomiske
7
Forkortelser jf. side 16.
88
Stillinger, personale og personalepolitik
struktur og politik. Pascalis Raimondos-Møller tiltrådte pr. 1.7.2001 et lektorat, der var
opslået inden for økonomisk teori eller dennes anvendelser eller inden for statistik med
et samfundsvidenskabeligt sigte.
Medlemmer af bedømmelsesudvalget:
Professor Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet)
Professor Christian Schultz (Københavns Universitet)
Professor Christian Hjorth-Andersen (Københavns Universitet)
Professor Peder J. Pedersen (Aarhus Universitet)
Professor Henrik Horn, (Stockholms Universitet).
I 2001 var der opslået et eller flere adjunkturer i økonomi. Adjunkturerne er blevet besat
pr. 1. januar 2002 med adjunkt David Dreyer-Lassen og adjunkt Carl-Johan Dalgaard
samt pr. 1. februar 2002 med adjunkt Helle Sørensen.
I 2001 fratrådte følgende: lektor Svend Albæk, lektor Lars Haagen Pedersen og adjunkt
Liansheng Wang.
Orlov
Professor Katarina Juselius 3 mdr. orlov grundet ansættelse ved European University
Institute i Firenze.
Lektor Svend Albæk fuld orlov grundet ansættelse ved EU-kommissionen.
Lektor Jørgen Estrup fuld orlov grundet medlemskab af Folketinget og efterfølgende ansættelse ved FN.
Lektor Finn Tarp 7 mdr. orlov grundet ansættelse som seniorforsker/projektkoordinator
for Asien Studier i Hanoi, Vietnam.
Derudover har en række medarbejdere afholdt barsels- og forældreorlov svarende til 1,
04 ÅV.
Frikøb
Professor Martin Browning frikøbt 6 mdr. af bevilling af SSF og 2 mdr. af Danmarks
Grundforskningsfond.
Professor Katarina Juselius frikøbt 7 mdr. af bevilling fra SSF.
Professor Hans Keiding frikøbt 50% hele året af Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU.
Professor Christian Schultz frikøbt 4,5 mdr. af CIE.
Professor Peter Birch Sørensen frikøbt 50% hele året af EPRU.
Professor Niels Thygesen frikøbt hele året af Danske Bank Professorat.
Lektor Hans Christian Kongsted frikøbt 60% i 2 mdr. af SSF bevilling og 40% i 2 mdr. af
CAM samt 100% i 1 måned af CAM.
Lektor Claus Thustrup Kreiner frikøbt 3 mdr. af EPRU.
Lektor Jørgen Birk Mortensen frikøbt 6 mdr. af en bevilling fra Det strategiske Miljøprogram.
Lektor Pascalis Raimondos-Møller frikøbt 1,5 mdr. af EPRU.
Lektor Birgitte Sloth frikøbt 1 md. af en bevilling fra TRIP og 2 mdr. af SSF bevilling.
89
Stillinger, personale og personalepolitik
Lektor Torben Tranæs frikøbt 4 mdr. af SSF bevilling.
Lektor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen frikøbt 25% hele året, som prodekan af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Medarbejderpriser
Socialøkonomisk Samfund uddelte Undervisningsprisen Den Usynlige Hånd. Prisen blev
tildelt lektor Claus Thustrup Kreiner, som bedste underviser på studiet på baggrund af
indstillinger fra studerende. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet, 29. november 2001.
Medarbejderarrangementer
Instituttet afholdte d. 4. oktober 2001 en årlig temadag. Temaet var “Kvalitetssikring og
publikationspolitik“. Temadagen har været medvirkende til, at Instituttet i 2001 har vedtaget en publikationspolitik, der er relateret til en lønaftale om resultatløn. Temadagen
blev afholdt på kursuscentret Scanticon Comwell i Holte.
Teknisk-administrativt personale
Institutadministrator
Pia Schnedler-Meyer
Institutadministrative medarbejdere
Andersen, Aase
Bengtsson, Hanne
Blomqvist, Charlotte
Corydon, Thomas (tiltrådt 1.1.2001)
Eriksson, Karin
Florin, Jette (fratrådt 31.3.2001)
Geil, Edda
Greir, Tine (tiltrådt 21.5.2001)
Kovsted, Anne Vibeke8
Lundgaard, Rigmor
Saavedra, Mirtha C.
Lise Trillot9 (4.1.01-26.7.01)
Vestergaard, Pia Lund
Wagner, Anne-Marie10 (15.1.2001-30.9.2001)
Fuldmægtig Vibeke Kovsteds ansættelse som henholdsvis centeradministrator for DERG (18,5t/uge) og
fuldmægtig ved Instituttet (15t/uge) er blevet forlænget til 30.6.02.
9
Lise Trillot har været ansat som vikar i perioden 4.1.01 til 26.7.01.
10
Anne Marie Wagner har været ansat i en midlertidig stilling som overassistent ved Instituttet i perioden
15.1.01 til 30.9.01.
8
90
Stillinger, personale og personalepolitik
Bibliotekarer
Hansen, Henriette Aabo
Ring, Vibeke
Centeradministratorer
Børven, Inge (CAM) (tiltrådt 1.11.2001)
Kovsted, Vibeke (DERG)
Mark, Grethe (EPRU)
Studentermedhjælpere
Der er ligeledes ved Instituttet ansat 12 studentermedhjælpere, der primært varetager en
række serviceopgaver i edb-kontoret, kopi- og servicecentret, biblioteket og receptionen. Derudover er der ansat et antal studentermedhjælpere, der varetager beregneropgaver for lærerne. Endvidere er en DVIP ansat til varetagelse af opgaver med edbudvikling af administrative programmer. Der har i alt været beskæftiget 5,60 årsværk.
5.2
Personalepolitik
Arbejdet med et større arbejdsmiljøprojekt for Institutadministrationen er fortsat i 2001.
Arbejdsmiljøprojektet omfatter 15 indsatsområder :
-
Synliggørelse af organisations- og ledelsesstrukturer (afsluttet marts 2000).
Lønpolitik for TAP´ere (afsluttes i 2002).
Lokallønsforhandlinger – synliggørelse af procedurer (afsluttet dec. 2000).
TAP´ernes rolle i SU, bestyrelse og Fakultetsråd (behandles indirekte under øvrige
temaer).
Tillidsrepræsentantens rolle (afsluttet okt. 2000).
Dialog, samarbejde og beslutningsprocesser (afsluttet nov. 2001).
Arbejdstid (udgået).
Information til VIP om TAP-kompetence (afsluttet jan. 2001).
Endvidere er emnerne ledelse, sekretærgrupper og selvstændighed, faglighed, kommunikation, TAP identitet, synliggørelse af kompetencer og god service blevet behandlet
under temaet ”Dialog, samarbejde og beslutningsproces”.
Arbejdsmiljøprojektets temaer er nu alle afsluttede med undtagelse af tema ”Lønpolitik
for TAP´ere”, som Institutadministrationen og ledelsen fortsat arbejder med. Det har
været nødvendigt at stille arbejdet i bero midlertidigt pga. lokallønsforhandlinger og
gennemførelse af valg på lederposter i 2001. Der har været lagt et betydeligt arbejde i
projektet fra både medarbejderes og ledelsens side. Projektets tidsplan har derfor også
over tid måttet tilpasses til Instituttets øvrige arbejdsopgaver og ressourcer. Arbejdsmiljøprojektet afsluttes med en klimaundersøgelse og evaluering i første halvdel af 2002.
91
Stillinger, personale og personalepolitik
Der har endvidere været gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse med henblik på afdækning af eventuelle problemstillinger i relation til det fysiske arbejdsmiljø ved alle
institutter under Københavns Universitet ledet af Arbejdsmiljøudvalget, under ”Indre By”.
Instituttet har efterfølgende fulgt op i form af at sikre medarbejderne forbedringer af lys,
møbler m.v., hvor dette har været nødvendigt.
Instituttet har i 2001 etableret en Kvikskranke for at forbedre såvel den interne service
som information og service overfor studerende og gæster.
Der har været afholdt medarbejdersamtaler for professorer, lektorer og Institutadministration
i det første halvår af 2001.
Efteruddannelse
I 2001 har efteruddannelse af medarbejdere i Institutadministrationen særligt sigtet mod
forankring af administrative rutiner via intern oplæring, hvorfor kursusaktiviteten generelt
har været mindre i 2001. Kursusaktiviteten har primært omfattet kurser indenfor webdesign, Front Page, indkøbsportal, sprog og nyt fraværssystem. Kurser mhp. oplæring af
nye medarbejdere samt sikring af, at nye medarbejdere gennemfører KU´s generelle etårige sagsbehandleruddannelse, er ligeledes fortsat.
Desuden deltog begge bibliotekarer i universitetsbibliotekarernes studietur til Malmø,
med besøg på Malmö Stadsbibliotek og Malmö Högskola.
Arbejdet med at uddanne fagets undervisere i brug af IT i undervisningen er fortsat i
2001 i regi af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Pædagogiske Center, der med
etableringen af Tøndesalen nu råder over moderne faciliteter til undervisning af interne
og eksterne medarbejdere i IT-brug.
92
6
Biblioteket
En væsentlig arbejdsindsats for biblioteket har i det forløbne år været registrering af
instituttets egne publikationer. Publikationslisterne på Instituttets hjemmeside har fået nyt
design med online adgang til discussion papers og memoer. Der er etableret maillister
med alert om nye udgivelser som erstatning for de tidligere udsendelser af arbejdspapirer, og alle arbejdspapirer tilmeldes nu den internationale portal IDEAS, i underafdelingen EconPapers. Adgang til søgning i EconPapers (http://econpapers.hhs.se) findes via bibliotekets hjemmeside under working papers. Der er adgang til at se statistik
for benyttelsen af såvel seriens, som de enkelte forfatteres egne papirer ved at gå ind
under institutionen: University of Copenhagen i EconPapers.
Indrapportering til PUF-databasen har været en anden stor opgave. Fra årsskiftet overtog
biblioteket indlæggelsen af medarbejdernes publikationer i PUF basen. Samtidig er der
foregået et løbende samarbejde omkring videreudviklingen dels af PUF basens almene
brugerflade, dels af det output, som instituttet kan trække fra basen.
Der er anskaffet et indkøbsmodul til online registrering af tidsskrifter og til kontrol med
indkøb af bøger i bibliotekets mikromarc base. Modulet er taget i brug i årets løb og
alle tidsskrifter er nu registreret i bibliotekets katalog, således at man straks kan se, når
et tidsskriftnummer er modtaget.
93
7
Administration
7.1
Administration
Som en konsekvens af implementeringen af Instituttets Intranet ”ØI Informationssystem”,
jf. afsnit 7.2, har Institutadministrationen i 2001 arbejdet med at sikre ajourføring og
kontrol af alle data i relation til de administrative systemer, forbedre kommunikation om
institutarrangementer, mødevirksomhed m.v., så mulighederne i det ny system udnyttes
optimalt.
Instituttet har i foråret 2001 deltaget i en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen omkring økonomistyring på henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter, som et af 2
udvalgte institutter på KU. Endvidere har Instituttet indgået i en af Fakultetet nedsat arbejdsgruppe omkring forbedring af personale- og økonomistyring generelt. Dette har
medvirket til, at en lang række problemstillinger både i relation til Fællesadministrationen,
Fakultetet og på Instituttet er blevet afklarede og løst i videst mulige omfang.
Institut for Statskundskab har pr. 1. august 2001 implementeret Økonomisk Instituts
administrative database ADMIN2. Institut for Statskundskab samt Institut for Folkesundhed tager endelig stilling til et fortsat samarbejde med Økonomisk Institut i 2002 omkring ADMIN2.
Studieadministrationen har i 2001 særligt haft fokus på arbejdet med at implementere
studiereformen. Arbejdet med at oprette kursushjemmesider og at styrke undervisernes
IT-færdigheder fortsætter.
7.2
EDB
Som led i Instituttets generelle edb/it-politik er der også i 2001 sket en løbende opgradering
af hard- og software. Derudover er der gennemført en udvidet hjemlånsordning af bærbare pc’er for både VIP- og TAP-medarbejdere. Ordningen sikrer alle VIP-medarbejdere
mulighed for at anvende pc’er til undervisningsbrug, ved rejser og til eksterne forskningsog formidlingsopgaver. En række TAP-medarbejdere har i relation til denne nye hjemlånsordning indgået en uddannelsesaftale med henblik på at erhverve sig et pc-kørekort.
Instituttets intranet ”ØI Informationssystem” er blevet implementeret i 2001, hvilket sikrer alle medarbejdere og gæster adgang til central information om personaleforhold,
institutarrangementer, møder, udvalg, lokale regelsæt samt meddelelser fra institutledelsen.
Intranettet henter alle oplysninger om personaleforhold, undervisningstider, udvalg m.v.
fra Instituttets administrative database ADMIN2, og udvalgte oplysninger fra ØI Informationssystem og ADMIN2 videreføres eksternt til Instituttets hjemmeside.
94
Administration
Endvidere er kontor- og lager faciliteterne for Instituttets Edb-kontor blevet udvidet med
2 lokaler og renoverede, således at kontorfaciliteterne nu er hensigtsmæssigt indrettede
og moderniserede.
7.3
Lokaler
Den planlagte udflytninger af de andre fag på Fakultetet til Kommunehospitalet er endnu
ikke endeligt afklaret.
I Rømersgade 17 har Universitetet lejet ”Bethesdas Storesal”, med plads til 450 studerende. Salen er nyistandsat og er et velkomment bidrag til løsning af manglen på store
forelæsningslokaler i ”Indre by”. I forbindelse med etableringen af CAM er et stort
undervisningslokale på 3. sal på Bispetorvet blevet ombygget til et mindre seminarlokale og et ”kontorlandskab” med 8 arbejdspladser. Instituttet har endvidere for egne
midler foretaget bygningsvedligeholdelse og udskiftet ældre inventar i et betydeligt omfang.
Studiet har behov – både til undervisning og eksamen - for et lokale udstyret med ca.
100 computere. I løbet af 2001 blev forholdene for studerende, der udarbejder specialer og andre større skriftlige opgaver, forbedret ved, at der i ”Polithuset” er blevet indrettet 8 nye arbejdspladser.
95
8.
Økonomiske rammer
Økonomis (Institut samt Økonomisk Studienævn) bevillinger, indtægter, udgifter og opsparing fremgår af tabel 8.a fordelt på Institut og Økonomisk Studienævn.
Tabel 8.a
Regnskabs- og formueoversigt for Instituttet og Økonomisk Studienævn 2001.
Institut
Studienævn
Bevillinger og
g indtægter
Taxameter
Forskning og forskeruddannelse
Undervisningsaktiviteter udbudt på andre fakulteter
Åben uddannelse og internationaliseringstaxameter
"Udmøntning Flerårsaftale"
Diverse salg og brugerbetaling
Taxametre eksternt finansierede ph.d.
Administrationsbidrag eksterne projekter
1
Øvrige bevillingsreguleringer og indtægter
Bevillinger og indtægter Økonomi
Indtægter fordelt på Institut og Økonomisk
Studienævn
38.988.981 12.900.000
36.881.739 12.616.933
Udgifter
2.107.242
283.067
Opsparing
Formue primo 01
4.026.002
-97.880
Ordinær
3
Projektkonti
6.244.406
10.270.408
-97.880
Formue i alt primo 01
Opsparing 01
2.107.242
283.067
Ordinær
3
Projektkonti
2.548.490
4.655.732
283.067
Opsparing i alt 01
Formue ultimo 01
6.133.244
185.187
Ordinær
3
Projektkonti
8.792.896
0
14.926.140
185.187
Formue ultimo 01 i alt
1
i alt
23.329.477
24.090.524
2.614.195
495.538
1.100.000
656.642
805.133
418.344
-1.620.872
51.888.981
2
51.888.981
49.498.672
2.390.309
3.928.122
6.244.406
10.172.528
2.390.309
2.548.490
4.938.799
6.318.431
8.792.896
15.111.327
Økonomis bevilling reguleres for interne overførsler til henholdsvis Center for Anvendt Datalogi
-2.093.000 kr., brugerbetaling for eksamensadministration, der varetages af Fakultetet -321.348 kr.,
lønkompensation ph.d.-studerende fra studienævn 264.228 kr., indtægt for varetagelse af prodekanhverv 110.562 kr. samt reguleringer i forhold til regnskab for 2000 på i alt 418.696 kr.
2
Heraf bevilling 12.900.000 kr. og salgsindtægter fra Cafélitten 175.853 kr.
3
Indtægter på projektkonti stammer fra annuumstilskud fra eksternt finansierede projekter samt frikøb.
96
Økonomiske rammer
Af regnskabet for 2001 fremgår det, at Instituttet har haft en opsparing på ca. 2.1 mio.
kr. og at Økonomisk Studienævn har haft en opsparing på ca. 300.000 kr. Økonomi
har på denne baggrund haft en samlet opsparing på i alt ca. 2.4 mio. kr. inklusiv indtægter fra supplerende mindre virksomhed. Instituttet har endvidere haft en opsparing på
projektkonti via frikøb og annuumsbidrag på ca. 2.5 mio. kr.
Diagram 8.a Indtægter, forbrug og opsparing 1997-2001.
60 mio
50 mio
40 mio
30 mio
Indtægter i alt
Forbrug
Opsparing
20 mio
10 mio
1997
1998
1999
2000
97
2001
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement