Bachelorstudieordningen 2008

Bachelorstudieordningen 2008
Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008 ordning) Uddannelsen giver ret til betegnelsen B.Sc. i økonomi, hhv. B.Sc. in Economics 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2008 og ændringer er godkendt i januar 2009. 1.2 Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 338 af 06. maj 2004 som ændret ved bekendtgørelse nr. 864 af 05. juli 2007 om bachelor‐ og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgø‐
relsen), bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor‐ og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr.867 af 19. august 2004 som ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 05. juli 2007 om eksamen ved uni‐
versitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karak‐
terskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i Økonomi er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, der har til formål at 1. indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse. Der gives mu‐
lighed for at udvikle logisk sans og økonomiske intuition. 2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den stude‐
rende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for økonomi og økonometri 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. 2.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de stude‐
rende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng. Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag, herunder statistiske valgfag. Den studerende skal således erhverve kompetence til konstruktivt at erkende, strukturere og løse økonomiske problemer. Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig videnudvikling frem‐
mes. Der er ved tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i økonomi lagt vægt på, at de studerende skal opnå internationalt konkurrencedygtige kompetencer, således at de kan udføre erhvervsfunktioner eller opnå optagelse på kandidatuddannelser i Danmark eller i udlandet. 2.3 Udbud af bacheloruddannelsen på engelsk. Universitetet (studienævnet) har bestemt, at bacheloruddannelsen udbydes på både dansk og engelsk. Det vil for to fag – Danmarks økonomiske historie og Samfundsbeskrivelse – gælde, at udbuddet på engelsk har medført tilpasninger i det faglige indhold. Enkelte valgfag med et dansk institutionelt indhold vil ikke være til rådighed for studerende, der vælger at følge uddannelsen på engelsk. 2.4 Normering og gennemførelsestid Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 1, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af 5 moduler, der tilsammen har til formål at give den stude‐
rende en helhed af faglige kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske me‐
toder og disse brug i økonomisk sammenhæng, matematik og et bachelorprojekt, der skal dokumentere den opnåede læring. De studerende skal overholde universitetets generelle aktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Herudover skal de studerende opfylde 1. årsprøvekravet, jf. nedenfor i punkt 4.1.6 og efter 1. studieår løbende bestå eksamener svarende til mindst 60 ECTS points inden for 2 år. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra disse krav, når der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 34 i Adgangsbekendtgørelsen. Det gælder endvi‐
dere, at man ikke kan indstille sig til eksamen på 3. år uden at have bestået alle forudgående eksamener. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra disse krav, når der foreligger usædvanlige forhold. Stude‐
rende der har problemer med at opfylde de her omtalte krav, har adgang til vejledning, mens studerende der efter vejledning ikke opfylder de gældende krav kan udskrives af universitetet. 2.5 Optagelseskrav Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og ka‐
rakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er: • Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A‐niveau, Engelsk på B‐niveau og Historie, eller Samfundsfag eller Samtidshistorie på B‐niveau. På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt ad‐
gangskrav om A‐niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 7 (efter 7‐trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og matematik. 3. Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold På bacheloruddannelsen i økonomi opfattes de økonomiske fag (inkl. videnskabsteori og bachelorprojektet) som konstituerende (disse er markerede med k nedenfor). Disse fag udgør tilsammen 117½ ECTS points. De obligatoriske støttefag (disse er markerede med s nedenfor) udgør tilsammen 40 ECTS points. Valgfagene (disse er markerede med v nedenfor) udgør 22½ ECTS points. 2
Fagenes betegnelser Fagenes status Ects‐points Økonomiske principper A k 10 Økonomiske principper B k 7½
Samfundsbeskrivelse A (inkl. k 10 kursus i databearbejdelse) Samfundsbeskrivelse B k 5 Erhvervsøkonomi k 10 Matematik A s 10
Matematik B s 7½
Mikro A k 7½
Mikro B k 7½ Makro A k 7½ Makro B k 7½ Økonometri A s 7½
Økonometri B s 7½ Økonomisk historie (består af k 7½ to dele: Danmarks Økonomi‐
ske Historie og Europe in the World Economy) Valgfag v 7½ Videnskabsteori k 7½ Mikro C k 7½
Makro C k 7½
Økonometri C s 7½ Valgfag v 15
Bachelorprojekt k 15 3.2 Moduler Bacheloruddannelsen i økonomi omfatter 5 moduler: Mikroøkonomi Der anses at være et fagligt slægtskab mellem mikro‐ og makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med et fælles kursus ”Økonomiske principper” på 1. år. Makroøkonomi Faget Samfundsbeskrivelse på 1. år har et fagligt slægtskab med Makroøkonomi og Økonometri. Erhvervsøkonomi Der anses at være et fagligt slægtskab mellem dette modul og Mikroøkonomi Økonometri 3
Anvendelse af økonometri er nødvendig i anvendt mikro‐ og makroøkonomi Matematik Økonomisk teori og økonometri forudsætter anvendelse af matematik Modul Ects‐vægt af obligatori‐
Slægtskab til Eksisterer tilvalgsmulig‐
ske elementer heder? Mikroøkonomi 22½ Makroøkonomi, fælles Ja fagelement ”Økonomi‐
ske principper”. Er‐
hvervsøkonomi Ja Makroøkonomi 22½ + 17½ points i Mikroøkonomi, fælles ”Økonomiske princip‐
fagelement ”Økonomi‐
per” fælles for mikro og ske principper”. Slægt‐
makro. skab til ”Samfundsbe‐
skrivelse” Økonometri 22½ Anvendes i al økonomi Ja Erhvervsøkonomi 10 Mikroøkonomi
Ja Matematik 17½ Økonomi og økonometri Ja Kompetencebeskrivelser (de konkrete mål for de enkelte kurser følger nedenfor) Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper: Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to mo‐
duler). Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget intro‐
duktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for husholdnin‐
gers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren, samt for øko‐
nomiens samlede funktionsmåde. Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske teori‐
er og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og makro‐
økonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. 1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i mo‐
derne økonomisk teori. Man ser på økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel ad‐
færd og lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel posi‐
tiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske forud‐
sætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk præcise til‐
4
gang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger. Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor‐ og kandidatfag kan bygge. Således bidrager modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi. Modu‐
let bidrager også til, at de studerende kan opnå beskæftigelse, hvor en selvstændig stillingta‐
gen til økonomiske analyser er påkrævet. 2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af makroøkono‐
misk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige makroøkono‐
miske problemstillinger i international og dansk økonomi. Makroteorien beskæftiger sig med de aggregerede størrelser i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten, betalings‐
balancen og den offentlige gæld. En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager sving‐
ninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik. Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet illustre‐
res, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske modeller kan udle‐
des på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det ved brug af redska‐
ber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de makroøkonomiske teori‐
er empirisk. Det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en se‐
nere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for privat erhvervsvirksomhed. 3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne analyse‐
re en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri giver 5
dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori med økonomi‐
ske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer for eksempel for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og sam‐
fundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed. Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at formu‐
lere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til strukturen af de konkrete data, at fremstille resultaterne af analysen på en overskuelig måde og at uddra‐
ge de implikationer, som analysen har for de underliggende sammenhænge i samfundet. Ende‐
lig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT‐værktøjer til indsamling, bear‐
bejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data. 4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første udgør de en integreret del af økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af mo‐
derne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds. For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de stude‐
rende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. Næsten alle økonomer, og ganske mange andre, vil uundgåeligt komme ud for at skulle løse konkrete problemer, og de erhvervsøkonomiske fag går langt i retning af at give generelle teoretiske opskrifter på, hvorledes disse problemer skal gribes an. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også videre ved at tage ud‐
gangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal med IT og præsen‐
tere konkrete løsninger. 5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at skel‐
ne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i overensstemmel‐
se med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske, sta‐
tistiske og økonometriske problemstillinger, hvilket vil sige at uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data før, sådanne meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, her‐
under analyse af finansielle markeder. 6
3.3 Valgfag Fag og kurser svarende til 22½ Ects‐points udgør bacheloruddannelsens valgfag. Disse fag tilpasses, ændres og udvikles løbende. Rækken af valgfag fremgår nedenfor i punkt 6.1. under 2. og beskrives i Studiehånd‐
bogen. Valgfagene er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestem‐
te fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Valgfage‐
ne er tillagt Ects‐vægte på enten 5 eller 7½, undervisningen består i forelæsninger og øvelser og er henlagt til studiets 2. og 3. år. I beskrivelsen i denne studieordning og i Studiehåndbogen af de enkelte valgfag fremgår, hvilke forudsætninger deltagelse kræver. 3.5. Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 ”Fagkatalog og eksamensoversigt”, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er be‐
skrevet. 3.6 Evt. projektorienterede forløb Man kan på uddannelsen få merit for opgaver eller projekter, der udarbejdes i forbindelse med praktik; jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 18. En sådan merit træder i stedet for et eller flere af uddannelsens valg‐
fag. Studerende, der ønsker merit for fag og kurser gennemført i forbindelse med praktik, skal på forhånd søge om godkendelse og vil efter opholdets afslutning kunne søge om endelig godkendelse, jf. reglerne i Studiehåndbogens meritkatalog. Se nærmere punkt. 5.5 om merit for beståede uddannelseselementer. 3.7 Udlandsophold Eksaminer aflagt på et udenlandsk eller dansk universitet kan erstatte fag på bacheloruddannelsen i Øko‐
nomi. Dette forudsætter, at faget efter faglig vurdering kan erstatte et fagelement på bacheloruddannel‐
sen. Studerende, der ønsker merit for fag og kurser gennemført ved udenlandske eller danske universiteter, skal på forhånd søge om godkendelse og vil efter udlandsophold kunne søge om endelig godkendelse, jf. reglerne i Studiehåndbogens meritkatalog. Se nærmere punkt. 5.5 om merit for beståede uddannelsesele‐
menter. 4. Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overens‐
stemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Uddannelsesbe‐
kendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen § 2, stk. 1. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. § 3, stk. 1 i eksa‐
mensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen 4.1.1 Tilmelding og afmelding Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og dermed eksamen inden for den fastsat‐
te tidsfrist. Studerende kan efter tilmeldingen til undervisning og eksamen efterfølgende afmelde sig ek‐
samen inden for nærmere fastsatte regler. Afmelder en studerende sig efter den fastsatte frist er brugt et 7
eksamensforsøg med mindre den studerende sygemelder sig, jf. § 27 i eksamensbekendtgørelsen og ne‐
denfor. 4.1.2 Sygeeksamen/ reeksamen På bacheloruddannelsen i økonomi afholdes syge‐/reeksamen i samme semester, som de pågældende fag har været udbudt i, jf. eksamensbekendtgørelsens § 18. Om sommeren afholdes syge‐/reeksamen i august, og om vinteren afholdes syge‐/reeksamen i februar. Som udgangspunkt holdes der ikke eksamen i forlæn‐
gelse af et semester, hvor et fag ikke har været udbudt, men studienævnet kan dog bestemme, at der alli‐
gevel afholdes syge‐/reeksamen. Syge/reeksamen er forbeholdt studerende, der har deltaget i en prøve uden at bestå denne, og studerende, der er fraværende pga. dokumenteret sygdom. Ved syge‐/reeksamener anvendes som udgangspunkt samme eksamensform som ved den ordinære eksa‐
men, men studienævnet kan bestemme, at reeksamenen skal være mundtlig, selvom eksamensformen efter denne studieordning er skriftlig. I sådanne situationer skal eksaminanderne indsende en synopsis se‐
nest på en af universitetet fastlagt dato, der ligger ca. 14 dage før afholdelsen af første mundtlige eksamen. En synopsis skal være på 2 – 3 normalsider og beskrive centrale problemstillinger i det pensum, hvori den studerende skal eksamineres. Synopsen skal godkendes, for at den studerende kan gå til den mundtlige eksamen, men den indgår ikke i eksamen. 4.1.3 Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. § 13 i eksamensbekendtgørelsen og § 14 i Karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte studieelemen‐
ter (fag), hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 ”Fagkatalog og eksamensoversigt”. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Viden‐
skab, Teknologi og Udvikling, jf. § 6 i eksamensbekendtgørelsen. Der forekommer eksterne prøver, hvor kun en stikprøve blandt besvarelser udtages til censur ligesom der efter eksamensbekendtgørelsens regler er prøver uden medvirken af censor. 4.1.4 Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, jf. § 5, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. § 5, stk. 2. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. § 5, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at prøve kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset. Når studerende på bacheloruddannelsen i økonomi vil have bevis på, at de har gennemført den engelsksproge‐
de variant af uddannelsen, så forudsætter dette, at alle eksamener er gennemført på dette sprog. 4.1.5 Eksamensforsøg Den studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. § 26, stk. 1, i eksamensbekendtgørel‐
sen. Universitetet (studienævnet) kan undtagelsesvist dispensere og tillade fjerde og femte gangs forsøg, 8
såfremt der foreligger særlige forhold, jf. § 26, stk. 1. Universitetet (dekanen) kan undtagelsesvist dispense‐
re derudover, jf. § 26, stk. 5. 4.1.6 Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. § 22 i eksamensbekendtgørelsen. Prø‐
verne efter første studieår, jf. § 22, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studie‐
start, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. § 23, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne, bortfalder adgangen til nyt eksamensforsøg, jf. § 23, stk. 2, i eksa‐
mensbekendtgørelsen. Hvilke fag der indgår i førsteårsprøven kan ses nedenfor under pkt. 6.2 Eksamensoversigt under 1. Obliga‐
toriske fag. 4.1.7 Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funkti‐
onsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanske‐
ligheder, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne stude‐
rende med andre i prøvesituationen, jf. § 32 i eksamensbekendtgørelsen. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, ved aflevering af skriftlig op‐
gavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Regler om eventuel adgang til brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen fremgår af Studiehåndbogen. Prøverne skal tilrettelægges som individuelle prøver, jf. § 3, stk. 2 og 3 i eksamensbekendtgørelsen. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte stude‐
rendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, jf. § 3, stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen. En skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og hvor den enkelte studerendes bi‐
drag ikke kan konstateres, kan indgå ved bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve, jf. § 3, stk. 5 i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksa‐
mineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Ved gruppebesvarelser af skriftlig opgave med individuel bedømmelse skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Den en‐
kelte studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Aflevering af en eller flere skriftlig opgaver kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opga‐
ven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. 9
Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagbeskrivelser. Omfanget opgøres i antal nor‐
malsider og skal anføres på forsiden af opgaven. Overstiger omfanget det angivne antal normalsider, vil opgaven blive afvist. Når en opgave afvises, kan den ikke indleveres igen i samme eksamenstermin, og der er anvendt et eksamensforsøg. Universitetet (studienævnet) kan dispensere, når der foreligger usædvanlige forhold. Begrebet en normalside og øvrige formkrav er defineret i Studiehåndbogen. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.6 nedenfor om eksamenssnyd. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 ”Fagkatalog og eksamensoversigt” for nærmere oplysninger. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved be‐
dømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 ”Fagkata‐
log og eksamensoversigt” og ovenfor under pkt. 4.2. om skriftlige opgaver. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, jf. § 21 i eksamensbekendtgørel‐
sen. Fakultetet har fastsat følgende retningslinjer for lydoptagelse: • Den studerende skal selv foretage lydoptagelsen og selv fremskaffe det nødvendige udstyr. • Lydoptagelsen må ikke forstyrre eller forlænge eksamen. • Eksaminator og censor skal notere det nøjagtige start‐ og sluttidspunkt for eksamen (i minutter). • Hvis en studerende i forbindelse med eksamensklage ønsker, at lydoptagelsen skal indgå ved be‐
handlingen af klagen, skal lydoptagelsen/kopi af denne medsendes. I forhold til eksamensklager betragtes lydoptagelsen som et partsindlæg i lighed med den skriftlige klage. Om lydoptagelsen kan lægges til grund i forbindelse med en eksamensklage må afgøres, ligesom man vur‐
derer indsendt skriftligt materiale, bl.a. ved at høre eksaminator og censors bemærkninger. Hvis der er redigeret i optagelsen, kan det betyde, at den ikke kan anvendes. 4.4 Bachelorprojekt Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 5. Bache‐
lor‐projektet er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi. Bachelor ‐ projektskrivningen strækker sig over et semester og udarbejdes samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emne‐
valg, og som kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, såle‐
des at der er en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Et bachelorprojekt kan skrives af mellem 1 og 4 studerende. I tilfælde af, at bachelorprojektet skrives af flere studerende samme, skal den enkelte delta‐
gers individuelle bidrag klart fremgå. Skrives opgaven af 1 studerende, må opgaven højst være på 20 nor‐
10
malsider, med 2 studerende er grænsen 30 sider, med 3 studerende er grænsen 40 sider, og med 4 stude‐
rende er grænsen 50 sider. I alle tilfælde skal et bachelorprojekt forsynes med et resumé på engelsk på højst 1 side, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et frem‐
medsprog, kan resuméet skrives på dansk, jf. § 11, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår ved den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. Dette resumé medregnes ikke i de her angivne sidetalsbegrænsninger. Begrebet ’en normalside’ og øvrige formkrav er defineret i Studiehåndbogen. Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april. De præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af weekender og helligdage, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opga‐
ven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. De præcise datoer for tilmelding, aflevering osv. varierer fra semester til semester. Se derfor den aktuelle plan i lektionsplanen. Stave‐ og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. § 11, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studie‐
nævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave‐ og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer (fag, kurser) Der henvises til punkt 6 ”Fagkatalog og eksamensoversigt”, hvor det for hvert enkelt fag er beskrevet, hvor‐
ledes eksamen afholdes. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om ”Disciplinære foranstaltninger over‐
for studerende ved Københavns Universitet”. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vild‐
ledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, indberetter forholdet til dekanen. Dekanen kan henlægge sagen, afgøre den med en mundtlig eller skriftlig irettesættelse eller fremsende sagen til rektor. Dekanen kan indgive politianmeldelse. Rektor kan tildele mundtlig eller skriftlig irettesæt‐
telse, bortvise den studerende fra eksamen, fra alle eksamener i samme eksamenstermin eller fra Universi‐
tetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. Rektor kan indgive politianmeldelse. Dekanens afgørelser kan indbringes for rektor. Klagefristen er 4 uger. Rektors afgørelser om retlige spørgs‐
mål kan indbringes for Universitets‐ og Bygningsstyrelsen. Klagefristen er 8 uger. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universite‐
tet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. § 37 i eksamensbekendtgørelsen. Klage skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. § 38 i eksamensbekendtgørelsen. 11
Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet (dekanen) afgørelse i sagen, jf. § 39 i eksa‐
mensbekendtgørelsen. Universitetets afgørelse kan gå ud på, 1) at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination, 2) at der foretages en ny bedømmelse, 3) at der gives tilbud om reeksamination, eller 4) at klagen afvises. Universitetet kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere. Universitetets (dekanens) afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Universi‐
tets‐ og Bygningsstyrelsen, jf. § 57 i eksamensbekendtgørelsen. Hvis klagen vedrører 1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum, 2) eksamensforløbet, eller 3) bedømmelsen, forelægger universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat) hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der herefter træffer afgørelse i sagen, jf. § 40 i eksamensbekendtgørelsen. Bedømmerne kan 1) foretage en ny bedømmelse, 2) tilbyde reeksamination, eller 3) afvise klagen. Bedømmernes afgørelse kan indbringes for et ankenævn af klageren. Klageren indgiver anken til universite‐
tet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. §§ 44‐45 i ek‐
samensbekendtgørelsen. Ankenævnet kan, jf. § 48 i eksamensbekendtgørelsen, 1) forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt, 2) beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere, 3) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, eller 4) afvise anken. Klager og anker kan ikke resultere i en lavere karakter, jf. § 43 og § 52 i eksamensbekendtgørelsen. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 49 i eksamensbe‐
kendtgørelsen. Klage over afgørelser, som er truffet af bedømmerne i medfør af § 40 eller af ankenævn i medfør af § 48, kan dog indbringes for universitetet (dekanen), hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat) senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Universitetets (dekanens) afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Universitets‐ og Bygningsstyrelsen, jf. § 55 i eksamensbekendtgørelsen. 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på det relevante studietrin på bacheloruddannelsen, jf. § 33 i Adgangsbekendtgørelsen. Studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. § 34, stk. 1, i Ad‐
gangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på 12
merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 34, stk. 2, i Adgangsbekendtgørelsen. Det er således som altovervejende hovedregel ikke muligt at blive indskrevet på en kandidatuddannelse, før den studerende har bestået en bacheloruddannelse. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. § 35 i Adgangsbekendtgørelsen: • Når studerende har gennemført uddannelsen. • Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller førsteårsprøven ikke er bestået. • Når studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. punkt. 2.4 ovenfor og eventuelle stu‐
dieaktivitetskrav fastsat af universitetet. • Når studerende melder sig ud af uddannelsen. • Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetslovens § 14, stk. 6. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i § 35, stk. 2 ‐6 og § 36 i Adgangsbekendtgørelsen. Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. Adgangsbekendtgø‐
relsen § 39, stk. 1. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. § 39, stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, stu‐
dienævn eller akademisk råd, jf. § 39, stk. 3. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. Adgangsbekendtgørel‐
sens § 40, stk. 1. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 40, stk. 4. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værne‐
pligtstjeneste, jf. § 40, stk. 2. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN‐tjeneste (og f. eks. udsendes gen‐
nem NATO) m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. § 40, stk. 3. 13
5.4 Studieskift og overflytning Skift til ny bacheloruddannelse på samme universitet eller på et andet universitet kan kun ske gennem ny optagelse, jf. § 41, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvi‐
valerer første år på bacheloruddannelsen i økonomi, skal ansøgeren ikke søge om optagelse, men om ind‐
skrivning, jf. § 41, stk. 2 i Adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt inden for rammerne af adgangsbe‐
kendtgørelsen efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøge‐
re, end der er ledige studiepladser. Overflytning til bacheloruddannelsen fra samme bacheloruddannelse ved et andet universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på før‐
ste studieår. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker i øvrigt efter det modtagne universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere an‐
søgere, end der er ledige studiepladser, jf. § 42, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Universitetet (studienæv‐
net) kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 42, stk. 3. 5.5 Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Dan‐
mark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 71 i Uddannelsesbekendtgørel‐
sen og aftale om merit. Beståede uddannelseselementer fra andre matematik‐økonomiuddannelser, matematikuddannelser og andre relevante på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddan‐
nelse. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for ud‐
dannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter Uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne be‐
kendtgørelse, jf. § 72 stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. § 72, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Studerende kan til Meritankenævnet klage over studienævnets afgørelser om • Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser • Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af udenlandske fagelementer • Afslag på endelig meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser Det er studienævnets faglige vurdering, som kan indbringes for meritankenævn. Hvis man vil klage over retlige spørgsmål i studienævnets afgørelse, kan det ske til dekan (fakultet). Klagefristen er 2 uger fra klager er gjort bekendt med studienævnets afgørelse. En evt. klage skal være skriftlig og begrundet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K. Se nærmere regler om meritankenævn i bekendtgørelse nr.102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Afslag på endelig meritoverførsel af udenlandske fagelementer kan ikke indbringes for ankenævnet, men kan fortsat rettes til Kvalifikationsnævnet, jf. § 5a, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 371 af 13.april 2007 om 14
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er 4 uger fra klager har modtaget meddelelse om afgørelsen. En evt. klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det Samfundsvidenska‐
belige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K. Når studerendes aktivitet opgøres i relation til overholdelse af aktivitetskravet, så henregnes meriterede fag til det semester, når undervisningen er gennemført. Studerende skal ansøge om endelig godkendelse af meriterede fag ikke senere end tre måneder efter afslutningen af det udenlandske studieophold eller tre måneder efter afholdelsen af eksamen ved et andet universitet. 5.6 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrun‐
det i usædvanlige forhold. 5.7 Klageadgang 5.7.1 Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet. 5.7.2 Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne, jf. § 34 i Universitetsloven. Regler er fastsat i § 76 i Uddannelsesbekendtgørel‐
sen, i § 40 i Adgangsbekendtgørelsen og i § 57 i eksamensbekendtgørelsen. 5.8 Bachelorbevis Universitetet udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse. I beviset angives bl.a. resultatet af be‐
dømmelserne i de enkelte prøver, prøvernes karaktervægte og det opnåede karaktergennemsnit. Se nær‐
mere om, hvilke oplysninger beviset skal indeholde i § 34 i eksamensbekendtgørelsen. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskri‐
ver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af Ects‐points. Har et universitet (studienævnet) godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13‐skalaen (efter 7‐ skala‐
en, når denne er sat i kraft) ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karak‐
ter. De involverede institutioner kan aftale andet. Der henvises til § 35 i eksamensbekendtgørelsen. 15
6. Fagkatalog og eksamensoversigt 6.1 Oversigt over fagelementer på bacheloruddannelsen 1. år Økonomiske Principper A Målbeskrivelse: Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for hus‐
holdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkur‐
renceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes, og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt skriftligt og mundtligt om fagets emner. Indhold og formål: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPI fokuserer primært på mikroøko‐
nomiske aspekter. Her beskrives, hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af for‐
skellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæ‐
steforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i et par enkelte computerbaserede økonomiske eks‐
perimenter i vores IT‐lab. Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette med den økonomiske teori. Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen vil der i semestret blive stillet skriftlige opgaver. Opga‐
verne, som diskuteres på holdene efter besvarelsen, er dels hjemmeopgaver, dels de såkaldte lynprøver, der besvares under eksamenslignende forhold. Bemærk, at tre af de stillede opgaver (inkl. lynprøver) skal være afleveret og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Økonomiske Principper B Målbeskrivelse: Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for makro‐
økonomiens funktionsmåde på kort sigt og på langt sigt. Den studerende skal kunne arbejde videre med argumenterne omkring økonomisk vækst, konjunktursvingninger og åben versus lukket økonomi samt kun‐
ne redegøre for betydningen af økonomisk politik samt de særlige forhold, som kendetegner arbejdsmar‐
kedet og de finansielle markeder. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets 16
mål opfyldes, og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig kor‐
rekt skriftligt og mundtligt om fagets emner. Forventede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har kvalifikationer svarende til indhol‐
det af faget Økonomiske Principper A, herunder at man har fået godkendt de obligatoriske opgaver i Øko‐
nomiske principper A. Indhold og formål: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPB fokuserer primært på makroøkonomiske aspekter. Dvs. spørgsmål som: Hvad bestemmer den samlede produktion i samfundet? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid, og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (og‐
så kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationsrater på fx 100 % om måneden? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker dette økonomien? Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæ‐
steforedrag. Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen vil der i semestret blive stillet skriftlige opgaver. Opga‐
verne, som diskuteres på holdene efter besvarelsen, er dels hjemmeopgaver, dels de såkaldte lynprøver, der besvares under eksamenslignende forhold. Bemærk, at tre af de stillede opgaver (inkl. lynprøver) skal være afleveret og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Samfundsbeskrivelse A Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. De konkrete mål for undervisningen i form af forelæsninger og holdundervisning er følgende: Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk). Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gen‐
nemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitets‐
beregninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz‐kurve, box‐plot, lagka‐
gediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. 17
Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreber‐
ne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomst‐
begreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle ind‐
komstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI – forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing – investeringer samt forklare sammenhængen mel‐
lem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets ho‐
vedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input‐output tabeller. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordrings‐
erhvervelsen og opsparing. Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz‐kurve. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialde‐
mokratiske velfærdsmodel samt kunne dokumentere en forståelse for socialpolitikkens redskaber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte socialpolitiske udgifter. Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie, og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem de tre søjler, herunder placering af væsentlige politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære uni‐
on, herunder den europæiske centralbank. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den stu‐
derende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Indhold og formål: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse A (SAMF A) er at sikre den stude‐
rende indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selv‐
stændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princip‐
pet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: •
Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område •
Bearbejde og fremstille data til nye statistikker •
Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne •
Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale 18
Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der lø‐
bende mindre skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte den mundtlige gennem‐
gang af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale. Formelle krav: Der stilles derudover to større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennem‐
gangen af pensum, herunder i datamodulet. Desuden afholdes under eksamenslignende forhold en 7 ti‐
mers tag‐hjem lynprøve med udgangspunkt i datamodulet. Den stilles via hjemmesiden og afleveres efter aftale med holdunderviserne. For at kunne gå til eksamen i SAMF A skal man have godkendt både de to hjemmeopgaver samt lynprøven. Samfundsbeskrivelse B Målbeskrivelse: Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan analyse‐
re og forklare baggrunden for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale med ud‐
gangspunkt i den samfundsbeskrivelse metode. Det forudsættes, at den studerende fra Samfundsbeskrivel‐
se A behersker evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistik‐
kerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Sidstnævnte indebærer forklaring af udvik‐
ling og/eller struktur, med baggrund i kendskab til samfundets indretning og den nationaløkonomiske me‐
tode. Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kom‐
mer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. De konkrete mål for undervisningen i form af forelæsninger og holdundervisning i Samfundsbeskrivelse B følgende: Den studerende skal kunne mestre de konkrete mål for forelæsningerne og holdundervisningen i Sam‐
fundsbeskrivelse A. Den studerende skal kunne anvende lommeregner til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitetsberegninger, kvotientberegninger, implicit‐
prisindeksberegninger og realberegninger. Den studerende skal kunne redegøre for definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. Den studerende skal kunne redegøre for de fire offentlige del‐
sektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger. Den studerende skal kunne redegøre for formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske forde‐
ling, den funktionelle fordeling og opgave‐byrde fordelingen. Den studerende skal kunne redegøre for skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finans‐
politikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU‐saldo og strukturelle budgetsaldo samt have kendskab til finanslovscyklus’en. 19
Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem nettofinansieringsbehov og bruttofinansierings‐
behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder normen for de to gældstyper. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skatte‐
tryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgæl‐
den og i ØMU‐gælden. Den studerende skal kunne redegøre for arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæfti‐
gelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for begreberne handelspolitik og konkurrenceevne. Den studerende skal kunne redegøre for de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, for‐
målet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Den studerende skal have kendskab til definitionen af rente, fordringer og likviditet. Den studerende skal også have kendskab til forskellige finansielle instrumenter og markeder. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter og rentespænd. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Forudsætning: Samfundsbeskrivelse B (SAMF B) bygger videre på undervisningen i SAMF A. Indhold og formål: Formålet med undervisningen i SAMF B er med udgangspunkt i SAMF A, at den stude‐
rendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbyg‐
ge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændig‐
hed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: •
Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område •
Bearbejde og fremstille data til nye statistikker •
Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne •
Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der lø‐
bende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbe‐
skrivende materiale. 20
Formelle krav: Der stilles en større hjemmeopgave, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum. Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret. Først en mindre lynprøve i starten af se‐
mestret med udgangspunkt i spotopgaven til eksamen, senere en større lynprøve med udgangspunkt i såvel spotopgaven som tag‐hjem opgaven. For at kunne gå til eksamen i SAMF B skal man have godkendt hjem‐
meopgaven og besvarelsen af de to lynprøver. Matematik A Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benyttes matematik både som et regneteknisk hjæl‐
pemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendeteg‐
ner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk be‐
grebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget ”Matematik A” har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og strin‐
gent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller. Faget udbydes i første semester på 1. studieår, og det forventes, at de studerende opnår et sådant kend‐
skab til faget og dets videnskabelige metode, at de kan gennemføre en sikker fremstilling med tilhørende bevisførelse for væsentlige sætninger og regler inden for følgende centrale emner: 1. Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære. 2. Funktionslære, herunder differential‐ og integralregning for funktioner af en reel variable og elasticite‐
ring af funktioner. 3. Talfølger og differensligninger af første orden. 4. Sandsynlighedsteori 5. Implicit givne funktioner. 6. Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers kon‐
vergensforhold. 7. Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable. 8. Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag. Indhold og formål: Undervisningen i Matematik A bygger direkte på gymnasiets undervisning vedrørende elementær geometri, funktioner og differentialregning og har som formål, at de studerende får kendskab til infinitesimalregning og klassisk matematisk analyse herunder elementær sandsynlighedsteori i et sådant omfang, at de kan anvende matematikken til at formulere og løse en række (simple) problemstillinger in‐
den for økonomisk teori. Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser. Formelle krav: I løbet af semesteret skal studenterne i grupper på 3‐4 personer udarbejde 2 projektrappor‐
ter med tilhørende opgaver. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 7‐skalaen For at kunne indstilles til eksamen i Matematik A, skal man have godkendt begge projekter, dvs. have op‐
21
nået en karakter på mindst 2 ved bedømmelsen af begge projekter. Disse karakterer er vejledende og ind‐
går ikke ved karaktergivning til eksamen. Matematik B Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter man sig i udstrakt grad af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden for de respektive fag og discipliner. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne mellem teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget Matematik B har til formål at give de studerende en dybere forståelse af en række væsentlige mate‐
matiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet. Undervisningen bygger direkte på de matemati‐
ske emner, som de studerende forinden har opnået kendskab til i kurset Matematik A. Faget udbydes i andet semester på 1. studieår, og det forventes, at de studerende opnår et sikkert kend‐
skab til faget og dets metode, og at de kan gennemføre en sikker fremstilling i form af løsning af både kon‐
krete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart overblik inden for følgende centrale emner: 1. Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter (indre produkter) og underrum. 2. Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer. 3. Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer. 4. Determinanter og udregning af determinanter. 5. Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer. 6. Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen) og kvadratiske former. 7. Visse differentialligninger af første orden. Indhold og formål: Undervisningen i Matematik B, der er en videreførelse af undervisningen i Matematik A, har til formål at øge studenternes matematiske abstraktionsniveau og give dem et bedre og mere dybtgående matematisk overblik, så de selvstændigt kan benytte matematiske metoder i økonomisk teori og analysere komplekse problemstillinger. Desuden skal de have mulighed for at anvende avancerede matematiske it‐programmer til behandling af nogle konkrete, matematiske problemstillinger. Emner: Emnerne på Matematik 2 er moderne lineær algebra (reelle talvektorrum med indre produkt, ma‐
tricer herunder echelonmatricer, echelonsætningen, lineære ligningssystemer løst ved Gauss‐elimination, regulære matricer, determinanter, egenværdiproblemet, spektralteori, kvadratiske former, konvekse mængder) og klassisk matematisk analyse (sædvanlige differentialligninger af 1. orden, konkave og konvek‐
se funktioner af flere reelle variable, kvasikonkave og kvasikonvekse funktioner, optimeringsteori for funk‐
tioner af flere reelle variable, optimering under bibetingelser, Lagrangeproblemet). Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser. 22
Formelle krav: I løbet af semesteret skal studenterne i grupper på 3‐4 personer udarbejde 2 projektrappor‐
ter med tilhørende opgaver. Projektbesvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 7‐
trinsskalaen). Karaktererne er vejledende og indgår ikke ved karaktergivning til eksamen. Desuden afholdes der kort før semesterets afslutning en skriftlig prøveeksamen af 4 timers varighed. Prøveeksamen rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 7‐skalaen. For at kunne indstilles til eksamen i Matematik B, skal man have bestået prøveeksamen og begge projekter, dvs., at de opnåede karakterer alle skal være mindst 2 efter 7‐skalaen. Erhvervsøkonomi Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne læse et normalt regnskab, forstå forskellen mellem aktiver og passiver, indtægter og udgifter, redegøre for indholdet af de normalt forekommende poster på et regnskab og kunne opstille et regnskab. Den studerende skal i den forbindelse kunne give en fortolkning af begreberne likvidi‐
tet, soliditet og rentabilitet i forbindelse med et givet regnskab. Den studerende skal kunne foretage økonomiske kalkuler med brug af økonomiske principper, her‐
under opportunity cost princippet. Den studerende skal kunne foretage almindelige investeringskalkuler og vurdere rentabiliteten af en konkret investering samt vurdere risikoen ved denne investering. Den studerende skal ligeledes kunne fore‐
tage likviditetsanalyser. Den studerende skal kunne foretage simple maksimeringsprocedurer, herunder at fastsætte den op‐
timale pris. Den studerende skal kunne formulere og løse et konkret lineært programmeringsproblem. Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder have kendskab til de særlige finansielle funktioner samt anvendelse af de særlige funktioner Målsøgning og Pro‐
blemløser. Den studerende skal dokumentere en forståelse af en virksomhed som en helhed, hvor organisation, afsætning, produktion, omkostningsstyring, finansiering, rentabilitet og likviditet veksler sammen. Den stu‐
derende skal kunne levere en rapport om et erhvervsøkonomisk problem med angivelse af forudsætnin‐
gernes betydning for resultatet, herunder tage stilling til og arbejde med ufuldstændige data, som de fore‐
kommer i det virkelige liv. Rapporten skal fremstille problemerne i et klart og forståeligt sprog med en pas‐
sende opstilling af tabeller og figurer. Indhold og formål: Der er tale om et indledende kursus i erhvervsøkonomi med vægt på et helhedssyn på virksomheden. Næ‐
sten alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økono‐
mer og vil give studerende, som ikke har økonomistudiet som hovedstudie, et godt udgangspunkt for at arbejde i erhvervslivet. Kurset supplerer undervisningen i økonomiske principper. Kurset dækker teoretisk regnskabsopstilling og regnskabsanalyse, investeringsteori, finansieringsteori, or‐
ganisationsteori, afsætningsøkonomi, internt regnskabsvæsen samt budgettering. Praktisk gives der vejled‐
ning og træning i regnearksprogrammet Excel. Undervisningsform: Et koncentreret kursus med forelæsninger og øvelser. Formelle krav: Der stilles i relation til øvelserne 4 obligatoriske opgaver, hvoraf den ene foregår under ek‐
samenslignende former. Af disse skal 3 være godkendt, for at den studerende kan gå til eksamen. Ved be‐
svarelsen af opgaverne vil de studerende blive opfordret til at lave gruppebesvarelser med normalt 3 i en gruppe. 23
2. år Mikro A : Markeder og Velfærd Målbeskrivelse: Mikro A skal gøre, at den dygtige studerende - inden for rammerne af en økonomisk verden præget af perfekt konkurrence - og hovedsagelig ”i en to‐dimensional verden”, dvs. i økonomier med to varer uden væsentlige fejl er i stand til følgende: • At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige alternativer • At kunne analysere og beregne, hvordan forbrugere – afhængigt af deres præferencer – ændrer ad‐
færd • At kunne analysere og beregne, hvordan skatte‐ og afgiftsændringer påvirker dels adfærd og dels velfærd for den enkelte forbruger • At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras‐ligevægte) i en økonomi med to agen‐
ter (to forbrugere eller én forbruger og én virksomhed) • At kunne analysere og beregne Pareto‐optimale tilstande i en økonomi • At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walrasligevægt og Pare‐
to‐optimalitet • At kunne analysere og beregne, hvordan skatte‐ og afgiftsændringer påvirker ligevægten på et marked, og hvilke velfærdsvirkninger det har for udbydere og efterspørgere • At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når den ønsker at profitmaksimere • Kunne forstå og gengive grundlæggende begreber vedrørende sikre aktiver, der kan omallokere forbrug over tid, samt risikable aktiver • Kunne forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, anvende von Neumann‐Morgernsterns teo‐
ri om maksimering af forventet nytte Fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog. Forudsætninger: Undervisningen i faget forudsætter viden svarende til indholdet af Økonomiske principper A og B og Matematik A og B. Indhold og formål: Mikro A introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske Principper og Ma‐
tematik fra 1. årsprøve. Faget har som mål at give de studerende en solid indføring i økonomisk tankegang ved dels at præsentere basale begreber i mikroøkonomisk teori, dels at introducere til formelle, matemati‐
ske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål, begge dele med henblik på at kunne læse økonomisk faglitte‐
ratur, også i efterfølgende fag, og selv at kunne anvende mikroøkonomiske metoder og tankegange i analy‐
sen af økonomiske problemer. 24
Faget præsenterer basale begreber i mikroøkonomisk teori og indfører de studerende i formelle, matemati‐
ske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Begge dele forbereder de studerende på senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende mikroøkonomiske metoder og tankegange i analysen af økonomiske problemer. I gennemgangen af forskellige teorier og modeller lægges der vægt på sammen‐
hængen mellem de antagelser, der gøres, og de resultater og forudsigelser, som følger heraf. Mikro 1 sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents beslutninger i en markedsøkonomi med perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af forbrugerens age‐
ren på markedet og dermed efterspørgselens afhængighed af priser og indkomster. Dette fører frem til en beskrivelse af og karakteristika i generel ligevægt, både med og uden producenter. I den forbindelse er de velfærdsmæssige analyser herunder de to velfærdsteoremer særdeles væsentlige. Også forståelse af skat‐
ter og afgifters betydning, herunder de velfærdsmæssige analyser af dette, indgår Undervisningsform: Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive reg‐
net opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæsteforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt økonomiske eksperi‐
menter o.l. til at understøtte indlæringen. Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver, som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen. Mikro B: Imperfekte markeder Målbeskrivelse: Mikrofagene skal give den studerende evnen til at arbejde med grundlæggende mikroøkonomiske begreber og værktøjer Mikro B skal føre til, at den studerende er i stand til at arbejde med en række økonomiske problemstillin‐
ger, som præger virkelige økonomier og ofte har stor politisk‐økonomisk relevans. Faget skal gøre, at den dygtige studerende uden væsentlige fejl er i stand til følgende: •
At forstå og gengive, hvordan virksomheder, der omkostningsminimerer, træffer produktionsbeslutnin‐
ger, på kort sigt såvel som på langt sigt, samt hvordan dette påvirker prisdannelsen og antallet af aktø‐
rer på markedet •
At kunne analysere og beregne en virksomheds adfærd, hvis denne har et monopol eller kan foretage forskellige former for prisdiskrimination over for kunderne •
At kunne forstår analysere og beregne, hvordan man på samfundsniveau bør træffe valg ud fra forskel‐
lige fordelingsmæssige eller social‐choice‐orienterede betragtninger •
At kunne analysere, forstå og beregne, hvordan eksternaliteter i forbrug såvel som produktion påvirker virksomheders og forbrugeres adfærd, samt hvordan man gennem forskellige politikindgreb kan opnå velfærdsmæssige forbedringer •
At kunne forstå og analysere, hvordan der bør træffes beslutninger, når der er tale om offentlige goder 25
•
At kunne forstå, analysere og beregne simple Principal‐agent‐problemstillinger, hvor eksistensen af asymmetrisk information kan skabe dels efficiensmæssige og dels fordelingsmæssige problemer •
At kunne forstå grundlæggende begreber i adfærdsøkonomi (behavioral economics) •
At fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog. Forudsætninger: I undervisningen i faget forudsættes viden svarende til indholdet af Økonomiske princip‐
per A og B og Mikro A. Indhold og formål: Som på Mikro A anvendes her formelle, matematiske analyser af de mikroøkonomiske spørgsmål. Faget lægger vægt på at træne selvstændig anvendelse af mikroøkonomisk teori i analysen af økonomiske pro‐
blemer. Men hvor Mikro 1 gav en grundlæggende beskrivelse af økonomier med perfekt konkurrence, sup‐
plerer og nuancerer Mikro 2 denne beskrivelse ved at afdække nogle af de fænomener, som findes i virkeli‐
ge økonomier, men som pr. forudsætning ikke kan forklares under perfekt konkurrence. For det første virk‐
somheders optræden, når de har monopol eller kan prisdiskriminere over for kunderne. For det andet fæ‐
nomenet offentlige goder (forsvar, undervisningssystemer mv.). For det tredje eksternaliteter (miljøpåvirk‐
ninger mv.). Og endelig situationer med asymmetrisk information, hvor der opstår principal‐agent‐
problemer. Målet med faget er at give de studerende en grundig indføring i markedets styrker og svagheder, dets for‐
dele og begrænsninger. Faget fungerer som det teoretiske grundlag for økonomisk politik og sigter mod at gøre de studerende i stand til at vurdere og analysere situationer hvor markedsimperfektioner er afgørende for økonomiens virkemåde. Mikro 2 udgør således det metodiske grundlag for områder som industriøko‐
nomi, skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v. Undervisningsform: Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive reg‐
net opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæsteforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt økonomiske eksperi‐
menter o.l. til at understøtte indlæringen. Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver, som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen. Makro A . Indkomst, inflation og ledighed på langt og kort sigt. Målbeskrivelse. Faget videreudvikler langsigtsdelen af Økonomiske Principper B 26
I Makro A opstilles og analyseres alternative formelle modeller til forståelse af de langsigtede, trendmæssi‐
ge tendenser i de vigtigste makroøkonomiske variable, såsom aggregeret indkomst og forbrug (per capita), indkomstfordeling, realløn og realrente, nettofordringsposition over for udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed. I sammenhæng hermed præsenteres empirisk materiale under anvendelse af simple statistiske metoder. Faget bygger op til Makro B ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår om‐
kring. Det bygger også op til Makro C ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de langsigtsmodel‐
ler, som også indgår i dette fag De studerende skal lære de vigtigste såkaldte stiliserede empiriske fakta om økonomisk vækst og strukturel ledighed at kende, og de skal kende til og forstå den række af økonomisk teoretiske modeller, som i kurset inddrages til forklaring af disse fakta og til forståelse af økonomiens trendmæssige udvikling i det hele ta‐
get. En vigtig kundskab, der begyndende skal erhverves i dette kursus i højere grad end i foranliggende kurser, er selvstændig opstilling og analyse af formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra faget, men som kan være variationer heraf, dvs. af modeller, som er formulerede som, eller er tæt på at være formulerede som, egentlige generelle ligevægtsmodeller. En del af denne kundskab består i en verbal formidling af en forståelse af modellernes egenskaber. En anden vigtig kundskab er at kunne koble teori og empiri, så empirisk materiale kan tilvejebringes og analyseres på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner, der kan drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne færdighed. De typer af modeller, der skal kunne analyseres, omfatter modeller for lukkede såvel som for åbne økono‐
mier, statiske såvel som dynamiske modeller, dynamiske modeller med såvel diskret tid som kontinuert tid. Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte dog kun af ikke‐
stokastiske dynamiske modeller i diskret tid). De studerende skal opnå færdigheder i at foretage økonomiske analyser i de typer af modeller, faget be‐
skæftiger sig med, herunder analyser af strukturelle, økonomisk politiske indgreb. Topkarakteren 12 opnås, når de beskrevne færdigheder mestres til en sådan fuldkommenhed, at den stu‐
derende er blevet i stand til selvstændigt at analysere nye (fx økonomisk politiske) problemstillinger ved egen opstilling og analyse af varianter af de fra kurset kendte modeller under inddragelse og analyse af relevant empiri og afgive absolut fyldestgørende verbal forklaring af de opnåede analyseresultater. Forudsætninger: Kurset bygger videre på indholdet af fagene Økonomiske Principper A og B . Elementer fra det sideløbende kursus Økonometri B kan blive anvendt efterhånden som de er gennemgået. Indhold og formål: Fagets niveau er efter engelsk/amerikansk beskrivelse ”intermediate macroeconomics”, og faget bygger naturligt bro mellem Økonomiske Principper på den ene side og Makro B og C på den an‐
den. Der gives i kurset en introduktion til makroøkonomi for såvel det lange som det korte sigt samt til nog‐
le vigtige debatter over økonomisk politik. Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved øvelsesti‐
merne udarbejdes opgaver. Forelæsningerne vil også indeholde et par gæsteforedrag. Ved øvelserne arbej‐
des også med empiriske opgaver, hvor der skal konstrueres grafer m.m. til afprøvning af sammenhænge kendt fra fagets teoridel. 27
Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen stilles der tre skriftlige hjemmeopgaver samt én eksa‐
menslignende lynprøve. Opgaverne vil blive diskuteret på holdene efter besvarelsen. De skal alle være afle‐
veret af den studerende og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Makro B Økonomien på kort sigt: Fluktuationer, konjunkturledighed og stabiliseringspolitik Målbeskrivelse: De studerende skal i kurset lære de vigtigste stiliserede empiriske fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved hjælp af de opstillede teoretiske modeller. Målet er endvidere, at de studerende skal lære at benytte simple dynamiske modeller, der kan beskrive et konjunkturforløb over tid. De studerende skal i den forbindelse gøres fortrolige med sondringen mellem deterministiske og stokasti‐
ske modeller. De skal endvidere opnå forståelse for sondringen mellem de impulser, der igangsætter kon‐
junkturbevægelser, og de økonomiske spredningsmekanismer, der giver konjunkturbevægelserne en sy‐
stematisk karakter. Som led i arbejdet med opstillingen af modellerne skal de studerende gøres fortrolige med de vigtigste makroteorier om bestemmelsen af privatforbruget og de private investeringer samt grundlæggende makroteori om inflationsprocessen og arbejdsmarkedets rolle heri. Endelig skal de lære at benytte de opstillede modeller til at analysere virkningerne af makroøkonomisk sta‐
biliseringspolitik under alternative antagelser om det valutapolitiske regime. Topkarakteren 12 opnås, når den studerende dokumenterer fuld beherskelse af fagets analyseteknikker kombineret med en fuld forståelse for mekanismerne i de anvendte konjunkturmodeller for lukkede og åbne økonomier, herunder evne til at benytte relevante varianter og simple udvidelser af modellerne til at forklare effekterne af forskellige former for stød, samt effekterne af makroøkonomisk stabiliseringspolitik under alternative finans‐, penge‐ og valutapolitiske regimer. Indhold Dette fag på fjerde semester bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske Principper B, der ved‐
rører økonomien på kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende har indlært i Makro A. Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling på kort og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer samt løn‐ og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan fremkomme som et resultat af forskelli‐
ge typer af ”chok” til økonomien. Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold vedrørende kon‐
junkturbevægelser. I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig under en ”typisk” konjunkturcykel? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet for konjunkturbevægelserne? Hvilke forhold bestemmer udsvingene i arbejdsløsheden i det korte løb? Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge‐ og finanspolitikken eventuelt udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik? Hvilken rolle spiller udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne? Bør der væ‐
re faste eller flydende valutakurser? Hvad er fordele og ulemper ved en monetær union? 28
Forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til indholdet af fagene Økonomiske Principper A og B, Makro A samt Økonometri A. Elementer fra det sideløbende Økonometri B kan blive anvendt efterhånden som de er gennemgået. Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved øvelsesti‐
merne laves opgaver. Forelæsningerne vil også indeholde et antal gæsteforedrag. Formelle krav: I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive diskuteret på holdene efter besvarelsen, og de skal alle være afleveret af den studerende og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Økonomisk historie består af to dele (1) Danmarks økonomiske historie Målet er, at de studerende – efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i kurset Danmarks økono‐
miske historie – kan: • Beskrive hovedtrækkene i den økonomiske udvikling i Danmark siden slutningen af 1700‐tallet og relatere denne udvikling til økonomisk teori. Her menes nærmere betegnet økonomisk teori på det niveau, der undervises i på 1. år 1. semester og starten på 2. semester. De studerende skal således kunne relatere en given problemstilling eller et givet historisk forløb til deres viden om: hvordan varemarkedet og markederne for produktionsfaktorer (arbejdskraft og kapital) fungerer, teorier om sammenhængen mellem befolkning og vækst opstillet af henholdsvis Malthus og Smith, vækstregnskabet inklusive begrebet total faktorproduktivitet, negative og positive eksternaliteter, klassisk udenrigshandelsteori og virkninger af protektionisme, hovedforskelle i synsmåde mellem økonomien på kort og langt sigt, kvantitetsteorien, moderne finanspolitik og automatiske stabilisatorer (automatiske virkninger af gældende skattesatser og satser for konjunkturafhængige sociale ydelser), Philips‐kurven (sammenhængen mellem arbejdsløshed og lønstigningstakt), begreberne nominel og real valutakurs, valutakursregimer (faste kurser versus flydende) samt konkurrenceevne og bytteforhold. • Analysere et historisk datasæt, der ikke er blevet behandlet i undervisningen, i lyset af én eller flere af de ovennævnte teorier. • Fremstille deres analyse af ovennævnte datasæt skriftligt i et klart og korrekt sprog herunder med anvendelse af relevant økonomisk fagterminologi. Fremstillingen skal inkludere en simpel, men korrekt grafisk afbildning af datasættet i Excel eller lignende. Indhold og formål: Faget giver – sammen med faget ”Europe in the World Economy. An Economic History” en introduktion til en række centrale problemstillinger inden for økonomi belyst ved historiske cases. Blandt andet diskuteres årsagerne til økonomisk vækst eller stagnation i lyset af udviklingen i en række af nutidens rige lande. Forskellige forklaringer på voldsomme konjunkturudsving belyses. Som en vigtig del behandles udviklingen i internationale økonomiske relationer, det vil sige i handel, valutakurser og kapital‐
bevægelser. 29
Sammen med beskrivelsen af de faktiske forløb følger en kort indledende gennemgang af begreber, der vil blive uddybet sideløbende i faget Økonomiske Principper B eller senere i studieforløbet, f.eks. vækstregn‐
skaber, IT og produktivitet, økonomisk politik og kriser, konkurrenceevne og valutakurs. Udgangspunktet er Danmark som en lille åben økonomi med en placering blandt verdens rigeste lande. En række udefra kommende begivenheder har været med til at bestemme denne udvikling men også en række indenlandske forhold. F.eks. tales der i øjeblikket i Europa om en ”dansk model” for arbejdsmarked og vel‐
færd. Undervisningsform: Forelæsninger. Når bacheloruddannelsen i økonomi udbydes på engelsk, erstattes overnævnte fag med (2) Scandinavia in the twentieth century The description indicates the requirements for obtaining a top grade in this course. The successful student should be able to: • Describe the main features of the economic development of Sweden, Norway, and Denmark from the last quarter of the 19th century. He/she should be able to point out the most important differ‐
ences and similarities from the time they turned from raw material producers and –exporters in the late nineteenth century to modern industrialized economies in the early decades of the twentieth century. As for the interwar years the student should be familiar with the monetary and fiscal poli‐
cies that weathered the three countries through varying exchange rate regimes and the effects of violent market fluctuations. The differences in the approach of the three countries to international organisations since 1945 should be known. At the same time the student should be aware of the important similarities in their commitment to free markets, with a few exceptions, and to well‐
functioning political institutions, which enabled them to take advantage of the opportunities pro‐
vided by technological progress and globalisation. Among the important provisions of the Scandi‐
navian type of welfare state is a high share of GDP spent on free education for all citizens. Provi‐
sions like free health care for all contribute to the willingness to incur economic risk. • Relate the economic history of Scandinavia to relevant economic theory at the level of second year students. That means the student should master the basics of growth theory including growth ac‐
counts and the concept of total factor productivity. The differences in approach to the economy in the short run and in the long run. The main tools of economic policy that is of monetary policy and fiscal poly. The basics of trade theory including the classics. The concepts of international monetary economics, including exchange rate regimes, real versus nominal exchange rates, and competitive‐
ness. • Relate the economic history of Scandinavia to the most important international contemporary events such as the crisis of the interwar years and the shift of paradigm in economic policy from the early 1980’s. That is events treated in more depth in the course ‘Europe in the world economy’. • Analyze a data set that has not been presented in class in compliance with the above requirements. • Present the analysis in clear and correctly written English (or Danish, or Swedish or Norwegian) us‐
ing the relevant economic terms. The presentation should include a simple graph of the data set. (3) Europe in the World Economy. An Economic History 30
Academic Aims: The good student must understand and be able to describe The major phases of European economic history and in particular the different determinants for slow pre‐
industrial growth and modern fast growth Why growth rates differ over time and across countries and the impact of economic policy and institutions therein The determinants of demographic change that is family size, age of marriage, birth and death rates The determinants and impact of division of labour on welfare The impact of trade on growth The trade regimes in European economic history and I particular why phases of protectionism are replaced by free trade which again can trigger off new protectionist responses The monetary regimes (fixed vs. floating exchange rates) in history, in particular after 1850. Furthermore a good student should be able to discuss the preconditions (institutional and economic) of convergence of income levels across nations and to explain why convergence is absent in some periods and strong in other. Any student should be able to answer the question whether inequality is increasing or decreasing in Europe and in the World, and in that process indicate why different measurement methods yield different results. The student must be capable to use and analyse historical time series of, say, tariff rates or growth rates or real wage rates or demographic data that is vital rates. Course content: This course traces the evolution of the European economy from the recovery after the decline of the Roman Empire up to the present. We will explore a number of themes with particular focus on the last 200 years of European economic history. We start by looking at the impact of resource constraints on economic growth and the importance of good government and institutions, including well defined property rights. The links to the World Economy is at the centre when we study trade regimes and international monetary orders in history. Questions we ask are the following: Why do we have recurrent protectionist setbacks over the last 150 years. Why are fixed exchange rates difficult to manage? A particular emphasis is put on the conditions and nature of growth. Why do some economies grow faster than others? Why does the growth rate differ over time? Finally we analyze the nature and impact of Glob‐
alization. Is world income inequality falling or increasing? Requirements: Basic understanding of economics, participation in Principles A and B. Teaching: Lectures. English only.. Ects: 7½ for a combination of (3) and either (1) or (2). Non‐degree guest students can do (3) only and obtain 5 ects on condition of submitting a paper worth 1½ ects. Exam: One comprehensive exam combining (3) and either (1) or (2) according to choice of language. 24 hour take‐home. Non‐degree guest students may do a 24 hour take home exam in (3) only Generel introduktion til de økonometriske fag. 31
Målsætningen med Kvantitativ Metode sekvensen er at give de studerende et statistisk og sandsynligheds‐
teoretisk grundlag, en introduktion til og øvelse i at anvende konkrete beregningsværktøjer og et bredt grundlag for at kunne forstå og udføre analyser inden for økonometri (både mikroøkonometri og tidsræk‐
ker) og statistiske emner inden for analysen af kvalitative data. Første kursus indeholder en generel introduktion til grundlæggende statistisk metode og sandsynlighedste‐
ori og til et konkret beregningsværktøj til behandling af data. Kurset indeholder også en introduktion til analyse af kvalitative data, som finder anvendelse bredt inden for samfundsvidenskaberne. Andet kursus indeholder gennemgangen af grundlæggende metoder inden for økonometrien, hvilket vil sige statistiske metoder der er særligt relevante for analyse af økonomiske data og inddrager økonomisk teori i modelopbygningen. Andet kursus beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsdata fx af personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte observationer kan antages at være uafhængige. Tredje kursus behandler avancerede økonometriske metoder. Her introduceres analysen af data, som er afhængige over tid i form af såkaldte tidsrække‐ og paneldatasæt. Kurset indeholder også en introduktion til beregningsværktøjer, som er velegnede til analyse af sådanne datasæt. Økonometri A (sandsynlighedsregning og statistik) Målbeskrivelse: Målet er at de studerende efter at have gennemført faget Økonometri 1 kan: •
Forstå de vigtigste sandsynlighedsteoretiske begreber som: sandsynlighed, simultane‐, marginale‐ og betingede‐ sandsynligheder, fordeling, tæthedsfunktion, uafhængighed, middelværdi, varians og kovarians samt at selvstændigt kunne anvende disse begreber på konkrete problemstillinger •
Kende resultatet fra den centrale grænseværdi sætning •
Kende og genkende de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger som: Bernoulli, Binomial, Poisson, multinomial, hypergeometrisk, geometrisk, lige‐, normal‐, Chi‐i‐anden‐, eksponential, gamma‐, t‐, F‐fordeling samt at selvstændigt kunne arbejde med disse fordelinger i konkrete pro‐
blemstillinger •
Forstå de vigtigste statistiske begreber som: tilfældige udvælgelse, likelihood funktionen, sufficiens, stikprøvefunktion, egenskaber ved stikprøvefunktionen, estimation herunder maksimum likelihood og moment estimation, konsistens, konfidensinterval, hypoteseprøvning, teststørrelser, hypoteser, testsandsynlighed, signifikansniveau og type I og II fejl •
Være i stand til selvstændigt at gennemføre en simpel statistisk analyse, som involverer estimation, inferens og hypoteseprøvning, f.eks. sammenligning af middelværdien i to populationer og stati‐
stisk analyse af en kontingenstabel. •
Kunne anvende software til databehandling, herunder indlæsning og udskrivning af data, sortering, udvalg og kombination af flere datasæt. •
Forstå og anvende grundlæggende principper i programmering, herunder do‐løkker, if‐then‐else sætninger og opsamling af data i et array. •
Beskrive resultatet af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog 32
Forudsætninger: Kundskaber i matematik svarende til indholdet af Matematik A og B. Indhold og formål: I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder, stokastiske variable og fordelinger introduceres og de studerende lærer, hvordan man beskriver stokastiske variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad gangen og når man ser på flere variable samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger ‐ både diskrete og kontinuerte ‐ samt hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som middelværdi og varians. I beskrivelsen af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede fordelinger og statistisk uafhængighed, som er essentielle i den statisti‐
ske analyse. Kurset indeholder også en gennemgang af de vigtigste asymptotiske resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle økonometrifagene. Disse resultater bevises ikke, men illustreres ved simu‐
lationer. Anden del af kurset er en introduktion til statistisk analyse af data. Dette inkluderer valg af en statistisk model til beskrivelse af et specifikt datamateriale samt metoder til at drage konklusioner på baggrund af dette. Den centrale del i denne del af kurset er at give en indføring i estimation og test af hypoteser i simple statistiske modeller samt at bruge statistisk software til analyse af faktiske datasæt. Undervisningsform: Teorien gennemgås ved forelæsningerne og trænes ved løsning af teoretiske opgaver og praktiske opgaver i øvelserne. I en række selvstændige workshops sker der en introduktion til brug af software til generel databehandling, programmering og statistisk analyse. Træning af færdighederne i at bruge software til be‐
arbejdning og analyse af faktiske data sker hovedsageligt ved at løse praktiske opgaver i disse workshops, som også indeholder en introduktion til simulationseksperimenter. Formelle krav: For at indstille sig til eksamen skal den studerende have gennemført nedenstående opgaver tilfredsstillende: a) Stedprøve i sandsynlighedsregning b) Obligatorisk opgave i SAS‐programmering c) Obligatorisk opgave i statistisk analyse Økonometri B (regressionsanalyse) Målbeskrivelse: Målet er, at de studerende — efter at have gennemført faget Økonometri B — kan: •
Udføre og redegøre for en beskrivende analyse af et datasæt med henblik på anvendelse i en re‐
gressionsanalyse. 33
•
Redegøre for antagelser for en lineær regressionsmodel på tværsnitsdata, herunder nødvendige og/eller tilstrækkelige antagelser til at sikre konsistens, middelrethed eller efficient estimation, og vurdere om de er opfyldt i et konkret tilfælde. •
Kunne udlede simple estimatorer og deres egenskaber samt gennemføre beviser for middelrethed, konsistens og efficiens. •
Udføre estimation ved hjælp af mindste kvadraters metode (OLS), vægtet mindste kvadraters me‐
toder (WLS), generaliseret mindste kvadraters metode (FGLS) og instrumentvariabelestimation (IV). •
Rapportere estimationsresultaterne og redegøre for deres fortolkning. •
Udføre test for fejlspecificikation (heteroskedasticitet, funktionel form) og redegøre for deres for‐
tolkning. •
Udføre og redegøre for test af restriktioner på koefficienterne i en lineær regressionsmodel (t‐ og F‐
test, LM‐test, Wald‐test samt heteroskedasticitetskonsistente versioner heraf). •
Redegøre for fortolkningen af koefficienter for forskellige variabler i en regressionsmodel (kontinu‐
erte variabler, dummyvariabler, transformationer af variabler). •
Anvende givne parameterestimater i en konkret beregning på et økonomisk problem og redegøre for resultaterne. •
Redegøre for exogenitet af en variabel og for årsager til, at exogenitet ikke er opfyldt i et konkret tilfælde. •
Redegøre for og udføre estimation ved brug af gentagne tværsnitsdata og paneldata for to perioder og for politikanalyse på sådanne data. •
Udføre og redegøre for brugen af instrumentvariabelestimation på et konkret datasæt. •
Anvende økonometriske kriterier til at vælge et givet sæt af parameterestimater blandt flere muli‐
ge og perspektivere de økonomiske implikationer af de foretrukne resultater. Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og sandsynlig‐
hedsteori svarende til indholdet af faget Økonometri A. Der anvendes matematiske forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning. Indhold og formål: Kurset gennemgår den lineære regressionsmodel, herunder specifikation, estimation og test af modellen og dens forudsætninger. Faget beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnitsda‐
ta fx af personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte "individer" kan antages at være uaf‐
hængige. Der introduceres også statistiske metoder til håndtering af, at individer ofte er heterogene lige‐
som metoder til at inddrage økonomisk teori i fastlæggelsen af årsags‐virkningssammenhænge bliver intro‐
duceret. Der lægges i faget vægt på, at de studerende selv får mulighed for at arbejde praktisk med meto‐
derne. En vigtig del af kurset er derfor øvelserne, hvori de studerende blandt selv skal lave empiriske analy‐
ser. Der vil i vid udstrækning i kurset blive benyttet faktiske data til at illustrere de forskellige modeller. 34
Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne (4 timer om ugen). Ved øvelsestimerne laves opgaver, både teoretiske regneopgaver, simuleringsopgaver og beregningsopgaver baseret på analyse af faktiske datasæt. Statistisk software til regressionsanalyse vil blive introduceret i for‐
bindelse med øvelserne, som også træner skriftlig formidling af resultaterne af dele af øvelsesopgaverne. Det sker i form af opsummeringer som fx sammenfatter resultaterne af en empirisk analyse, laver en de‐
skriptiv analyse eller diskuterer problemerne ved en bestemt økonometrisk model. Formelle krav: For at indstille sig til eksamen skal man have opnået de kvalifikationer der opnås ved at del‐
tage i Økonometri A, ligesom to hjemmeopgaver i forbindelse med øvelserne skal være godkendt • Obligatorisk opgave i regressionsanalyse . • Tværfaglig projektopgave med makro B og Mikro B Videnskabsteori Målbeskrivelse: Når kurset er gennemført, skal den studerende formå at: •
udvise kendskab til de vigtigste erkendelsesteoretiske positioner, dvs. skepticisme, relativisme og ab‐
solutisme, •
udvise kendskab til de vigtigste videnskabsteoretiske positioner, dvs. positivisme, kritisk rationalisme og metodologisk realisme, •
samt kunne perspektivere disse positioner i forhold til økonomisk teori. Den studerende skal endvidere demonstrere kendskab til begreberne sandhed og viden, forklaring og logik, verifikation og falsifikation, paradigme og forskningsprogram, rationalitet og dømmekraft, samt kunne ind‐
drage disse begreber: dels i en diskussion af grundantagelserne i økonomisk teori, dels i en karakteristik af økonomi som viden‐
skab. Endelig skal den studerende i klart sprog kunne argumentere for forskellige holdninger, metoder og instru‐
menter i økonomisk teori ud fra: •
dels etiske argumenter, •
dels en diskussion af spørgsmålet om videnskabeligt fremskridt. Der lægges vægt på evnen til selvstændigt og uden væsentlige fejl at kunne fremlægge og anvende elemen‐
tære videnskabsteoretiske argumenter, ligesom der lægges vægt på paratviden inden for emneområdet. Forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om økonomi svarende til indholdet af 1. år på ba‐
cheloruddannelsen i økonomi. Formål: Faget giver en indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der er relevante for økonomisk videnskab. Der gennemgås en række erkendelsesteoretiske positioner og videnskabsteoretiske retninger med specielt henblik på afklaring af grundlæggende begreber i økonomisk teori og metode. Til slut gen‐
35
nemgås nogle væsentlige etiske positioner, der kan belyse forholdet mellem deskriptiv og normativ øko‐
nomi. Undervisningsform: Forelæsninger Valgfag: Der læses valgfag svarende til i alt 7½ ECTS. De valgfag, der kan læses, fremgår af nedenstående oversigt over valgfagene. Her findes også en beskrivelse af eksamensformen. 3. år Mikro C Beslutninger og Strategi Målbeskrivelse: Undervisningen i faget sigter mod at bibringe den studerende kendskab til markedsmekanismens generelle virkemåde såvel som dens begrænsninger. Dette overordnede mål nås gennem en række detaljerede mål for undervisningens enkelte bestanddele: Kendskab til begrebsdannelsen omkring præferencer, afsløret efterspørgsel såvel som aggregeret efter‐
spørgsel. Viden om, hvad der forstås ved generel ligevægt samt forståelse af eksistens‐ og entydighedsproblemerne knyttet dertil. Kendskab til velfærdsteoriens hovedsætninger med de tilhørende forudsætninger. Kendskab til hovedtyper af markedssvigt, især eksternaliteter og offentlige goder, samt forståelse af, hvorledes man kan udbedre markedsmekanismens funktion i sådanne tilfælde. Kendskab til anvendelser af generel ligevægtsteori i forbindelse med CGE‐modeller eller samfundsøkonomi‐
ske konsekvensberegninger. Kendskab til hovedproblemer omkring beslutningsproblemer, der involverer flere individer med forskellige præferencer (social choice). De studerende skal formå at fremstille fagets indhold i et klart og tydeligt sprog. Forudsætninger: Der undervises med udgangspunkt i indholdet af fagene Mikro A og B Indhold og formål: Formålet med kurset er at give en indføring i økonomiske analyser af situationer, hvor den enkelte aktørs handlinger påvirker og påvirkes af andre aktørers mulige handlinger. Kurset viderefører studiet af markeder med imperfekt konkurrence fra Mikro B og giver en grundig indføring i ikke‐kooperativ spilteori, der bl.a. danner grundlag for moderne industriøkonomi samt økonomiske analyser af auktioner, 36
organisationer og strategiske situationer mere generelt, herunder politisk økonomi. Herudover introduce‐
res forhandlingsteori og kooperativ spilteori. Undervisningsform: Undervisningen vil foregå ved forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og per‐
spektiveret, også i forhold til empiriske analyser af mikroøkonomiske problemstillinger, og øvelsestimer hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. Der vil endvidere være gæ‐
steforelæsninger, enten ved eksterne foredragsholdere med praktisk viden om de mikroøkonomiske emner eller ved interne lærere der forelæser inden for deres særlige område, ligesom der vil blive anvendt øko‐
nomiske eksperimenter o.l. til at understøtte indlæringen. Formelle krav: I tilknytningen til holdundervisningen skal der afleveres en række obligatoriske opgaver, som alle skal godkendes som en forudsætning for at gå til eksamen. Sprog: forelæsninger på engelsk og holdundervisning på enten dansk eller engelsk. Makro C. Økonomien på kort sigt: Fluktuationer, konjunturledighed og stabiliseringspolitik Academic aim The aim of the course is to describe and explain the macroeconomic fluctuations in the short run, i.e. the business cycles around the long run growth trend, as well as various issues related to this, and to teach the methodology used in formulating and solving formal models explaining these phenomena. Students are to learn the most important stylized facts about business cycles and to acquire knowledge about, theoretical dynamic models aimed at explaining these facts. In connection with this, the aim is to make students familiar with the distinction between deterministic and stochastic models as well as the distinction between backward‐looking and rational expectations. Furthermore students are to gain an un‐
derstanding of the distinction between the impulses initiating a business cycle and the propagation me‐
chanisms that give business cycles a systematic character. Finally students are to learn how to use the models for analyzing the effects of macroeconomic stabilization policy under various assumptions w.r.t. expectations and exchange rate regime. To obtain a top mark in the course students should at the end of the course be able to demonstrate full capability of using the techniques of analysis taught in the course as well as a thorough understanding of the mechanisms in the business cycle models for open and closed economies, including the ability to use relevant variants and extensions of the models in order to explain the effects of various shocks and the effects of macroeconomic stabilization policies under alternative monetary and exchange rate regimes. Course Content The course focuses on the business cycles which are a salient feature of macroeconomic developments in the short and medium term. Based on theories of private consumption, private investment as well as theo‐
ries of wage and price formation, we explain how business cycles are generated by various types of shocks to aggregate demand and supply. We also provide a thorough description of the stylized empirical facts regarding business cycles. In particular, the course deals with questions such as: ‐ How do various macroeconomic variables move during a "typical" business cycle? ‐ Why is economic growth so uneven and irregular? ‐ What roles do the stock market and the housing market play in the explanation of business cycles? ‐ What are the causes of short‐run fluctuations in unemployment? 37
‐ What are the welfare costs of business cycles? ‐ Can active monetary and fiscal policy help to reduce business fluctuations? ‐ How does the formation of private sector expectations affect the scope for stabilization policy? ‐ What is the economic case for an independent central bank? ‐ What is the role of foreign trade and international capital flows in explaining business cycles? ‐ Should exchange rates be fixed or flexible? ‐ What are the benefits and costs of a monetary union? Requirements: The course requires knowledge equivalent to that achieved in Macro A, Macro B, Econome‐
trics A and B. Teaching: Lectures and classes Language: Lectures are taught in English, but classes are available both in Danish and in English Econometrics C (Time Series and Panel Data) Målbeskrivelse: ∙ Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and infer‐
ence ‐ specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments (MM), and maximum likelihood (ML) ‐ and discuss relative advantages and drawbacks. ∙ Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference and ap‐
ply the estimation principles to derive MM and ML estimators in statistical models. ∙ Give an account for the important differences between (independent) cross‐sectional data, ana‐
lyzed in detail in Econometrics B, and time series data. Precisely describe the conditions under which the results from the linear regression analysis for cross‐sectional data can be used also on time series data. ∙ Explain the consequences of unit roots in economic data and interpret statistical models for sta‐
tionary and non‐stationary time series. Construct and interpret statistical tests for unit roots in economic time series. ∙ Interpret statistical models based on cointegration and error correction and perform empirical analyses based on these ideas. ∙ Give an account for autoregressive conditional heteroscedasticity (ARCH) in financial time series, and perform empirical ARCH analyses. ∙ Give an account for models involving both a cross‐sectional dimension and a time dimension (panel data) and perform empirical analyses based on these models. ∙ Choose the relevant tools for a given problem and apply the tools to new problems and new data sets. More specifically to identify the characteristic properties of a given data set, suggest and con‐
struct relevant statistical models, analyze to what extend the statistical model is congruent with the data, estimate and interpret the parameters of the model, formulate economic questions as hy‐
potheses on the parameters of the model, and test these hypotheses. 38
∙ Use statistic and econometric software. Give statistically sound and economically relevant inter‐
pretations of statistical results. ∙ Use statistic and econometric terms in a correct way and be able to present econometric results in a clear and concise way. Course Content: Econometrics C is the final course in the compulsory B.Sc. course sequence in statistics and econometrics. The course Econometrics B focuses on linear regression and instrumental variables estima‐
tion of the linear regression model for cross‐sectional data. The current course goes into more details with the estimation principles and presents the generalized method of moments and the likelihood analysis. Econometrics C also discusses dependent observations and gives a detailed account of the econometric analysis of time series data. As an integral part of the course, students are introduced to statistical tools for analysing time series and panel data. Requirements: Econometrics A and B. Teaching: Lectures and empirical exercises. Various software packages will be introduced and applied. Language: English only. Valgfag: Der skal på 3. år læses valgfag svarende til i alt 15 ECTS. De valgfag, der kan læses, fremgår af nedenstående oversigt over valgfagene. Her findes også en beskrivelse af eksamensformerne. BA‐projekt Målbeskrivelse: Bachelorprojektet har som formål at demonstrere beherskelse af følgende. De studerende skal • Formulere, afgrænse og operationalisere et i bred forstand økonomisk problem. • Udvælge, diskutere og anvende relevante økonomisk‐teoretisk og økonometriske tilgange (på ba‐
chelorstudiets niveau) relevante for den udvalgte analyse og et evt. et tilhørende empirisk mate‐
riale. • Dokumentere og forklare den foretagne analyse og redegøre for dens styrker og svagheder. • Give en logisk, klar og sproglig korrekt fremstilling af den udvalgte problemstilling og dens afkla‐
ring. •
Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beher‐
skelse af de metoder, der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen og dennes afklaring. 39
Kriterier for målopfyldelse: Karakteren 12 gives, når BA‐opgaven på fremragende vis ‐ dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler ‐ lever op til de opstillede krav. Formål: Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. De i Studiehånd‐
bogen angivne regler og formkrav skal overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet, jf pkt. 4.4 ovenfor Formkravene til opgaven er beskrevet i Studiehåndbogen. 6.2 Oversigt over eksamener på bacheloruddannelsen 1. Obligatoriske fag. Her gives en oversigt over de obligatoriske fag ved bacheloruddannelsen i økonomi. Fagenes navne er links til det web‐baserede lektionskatalog, hvor man kan finde nærmere oplysninger om fagene, herunder pen‐
sum. Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i økonomi udgøres af de fag, som står nedenfor under 1. år. Regler for censors Eksamensform medvirken m.v. – Fag Ects‐vægt signaturforklaring nedenfor Økonomiske principper s / 20 2 timers skriftlig uden 10 A hjælpemidler Økonomiske principper s / 100
2 timers skriftlig uden 7½ B hjælpemidler 1. år Samfundsbeskrivelse A s / 20 7 timers tag hjem ek‐
10 samen Samfundsbeskrivelse B s / 100 3 timers spot + 48 ti‐
5 mers tag‐hjem eksamen Matematik A m / 100 Mundtlig eksamen 10 Matematik B s / 100
4 timers skriftlig eksa‐
7½ men uden hjælpemidler Erhvervsøkonomi s / 100
48 timers tag‐hjem ek‐
10 samen Mikro A s / 20
Eksamen består af en 2 7½ timers skriftlig eksamen 40
2. år s / 100 uden hjælpemidler. Eksamen består af en 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Tre timers skriftlig prø‐
ve uden hjælpemidler. 48‐timers, tag‐hjem eksamensprojekt. Gruppevis besvarelse er tilladt i grupper på op til tre personer, men bi‐
dragene skal være indi‐
vidualiserede. 48‐timers individuel, tag‐hjem eksamen 24‐timers individuel tag‐
hjem eksamen. Kun adgang til eksamen, hvis en 1½ ECTS points op‐
gave er godkendt forud. 4 timers skriftlig uden hjælpemidler En 30‐timers gruppeek‐
samen, hvor hver grup‐
pe kan bestå af max. 3 deltagere. Besvarelsen skal redegøre for hver enkelt deltagers bidrag til den samlede besva‐
relse og en 2‐timers skriftlig, individuel ek‐
samen uden hjælpemid‐
ler Denne sidste eksa‐
men består af to ele‐
menter: (1) Én eller flere teoriopgaver med et samlet anbefalet tidsforbrug og (2) t antal multiple choice opga‐
ver; teoriopgaverne formuleres inden for det samme overordne‐
de emne som tag‐hjem opgaven 7½ Se liste over fag 7½ Mikro B s / 100 Makro A s / 20
Makro B s / 100
Økonomisk historie s/100
Europe in the World Economy ‐ for interna‐
tional students s/100
Økonometri A s / 20 Økonometri B Et valgfag 7½ 7½ 7½ 7½ 5 7½ 41
3. år Mikro C s / 100 Makro C s / 100 Økonometri C m / 100 Videnskabsteori S / 100
2 valgfag Se liste over fag
Bachelorprojekt s + m / 100
2 timers skriftlig eksa‐
men uden hjælpemidler 3‐timers skriftlig prøve uden hjælpemidler Faget afsluttes med en mundtlig eksamen med forberedelsestid, 2‐timers skriftlig eksa‐
men uden hjælpemidler Beskrevet i omtalen er hvert fag nedenfor. Udarbejdelse af projekt med tilhørende mundt‐
ligt forsvar 7½ 7½ 7½ 7½ 15 15 Ved alle eksamener gives karakterer efter 7‐skalaen. Se dog pkt. 5. Ved beregning af karaktergen‐
nemsnit for hele bachelor‐uddannelsen benyttes de angivne Ects‐vægte. I ovenstående er anvendt følgende notation vedr. bedømmelsen: s /100 betyder skriftlig eksamen, hvor 100 pct. af besvarelserne underkastes ekstern censur, m / 100 betyder mundtlig eksamen, s g/100 betyder skriftlig, tag‐hjem gruppeeksamen, hvor 100 pct. af besvarelserne underkastes eks‐
tern censur. s /20 betyder skriftlig eksamen, hvor 20 pct. af besvarelserne udtages til censur. Valg betyder, at der i det pågældende valgfag afholdes eksamen efter studienævnets bestemmelse. Vedr. eksamensformen er anvendt denne notation: projekt betyder, at fagets evaluering foregår ved udarbejdelsen af en projektopgave efter studienævnets nærmere bestemmelse. Sprog‐ordbøger, kan altid benyttes. Universitetet stiller computere til rådighed for de studerende i forbindelse med skriftlige eksamener, der afvikles på stedet. Studerende kan vælge at udarbejde deres besvarelser i hånden, med mindre demonstration af IT‐færdigheder er en del af prøveformå‐
let. I tilfælde af tekniske nedbrud kan studerende, der havde valgt at udarbejde besvarelser på computer, blive nødt til at skrive i hånden. Med henvisning til § 33 i eksamensbekendtgørelsen er der fastsat følgende regler for eksamensaf‐
læggelse og – deltagelse ved bacheloruddannelsen i Økonomi. 1. Eksamensformen i de enkelte fag er beskrevet entydigt i oversigten over fagene med link til de‐
res beskrivelser i lektionskatalogen. Der er aldrig valgfrihed mellem eksamensformer på bachelor‐
uddannelsen i økonomi. 2. Ved udarbejdelse af skriftlige gruppeeksamener skal hvert enkelt deltagers bidrag angives præ‐
cist. 3. Der er ikke krav om deltagelse i noget undervisningselement på bacheloruddannelsen i økonomi, men en række opgaver og projekter skal gennemføres og godkendes som en forudsætning for del‐
tagelse i eksamen i fagene; disse regler er beskrevet i fagenes fagbeskrivelser. 42
4. Der er ikke regler om, at to eller flere eksamener skal bestås i samme termin, og der indgår ikke deleksamener i uddannelsen. 5. Ved alle eksamener anvendes 7‐skalaen undtagen i de to Datamatik fag, hvor der gives bestået / ikke‐bestået. 6. Eksamen efter alle fag skal bestås med mindst 02. For alle fag svarer Ects‐vægtene til de vægte, der skal anvendes ved beregning af karaktergennemsnit. 8. Bachelorprojektet er underkastet ekstern censur. 2. Valgfag ‐ oversigt Fag Bedømmelse Eksamensform Ects‐
vægt Anvendt statistik medSAS s / 100 (3, K) Projekt 2½ Comparative Economics (3, K) s / 20 4 timers skriftlig, midtvejsprøve skal være godkendt 7½ Corporate Finance and Incentives (3, k) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Corporate Governance (3,k) S /100 24 timers tag‐hjem 7½ Datamatik 1 (2, 3, K) Bestået / ikke be‐
stået, ej censur 4 obligatoriske opgaver 7½ Datamatik 2 (3, K) Bestået / ikke be‐
stået, ej censur Obligatoriske opgaver 7½ s / 20 4 timers skriftlig 7½ Forvaltningslære (2, 3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Forvaltningsret (2,3,k) s /20
4 timers skriftlig
7½
Industrial and Innovation s / 20 Policy (2, 3, K) 24 timers tag‐hjem 7½ Industrial organization (3, s / 100 K) 4 timers skriftlig 7½ International Economics
(3, K) s / 100 4 timers skriftlig 7½ Likelihoodteori (3, K) s /100 3 timers skriftlig 5
Lineær algebra og funk‐
tionalanalyse (2, 3,k) s / 100 Godkendelse af projektopgave som forudsætning for deltagelse i 4 ti‐
5 mers skriftlig Matematisk analyse (2, 3, s / 100 Godkendelse af projektopgave som 5 Erhvervsret (2, 3, K) 43
k) forudsætning for deltagelse i 4 ti‐
mers skriftlig Operationsanalyse (2, 3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Organisationsteori (2, 3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Public Finance (3,k) S /100 4 timers skriftlig 7½ Prioritering og Sty‐
ring(3,K) S / 100 4 timers skriftlig 7½ Socialpolitik (3, K) s / 20 28 timers tag‐hjem‐eksamen 7½ Sociologi (2, 3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Skatteret (2,3, k) S / 20
4 timers skriftlig
7½
Teorihistorie (3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Deveopment Economics (3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Advanced Macro 1 (3,k)1 S /100 4 timers skriftlig 7½ Velfærdssamfund og de‐
centralisering (3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ Economic History of Glo‐
balization (3, K) s / 20 4 timers skriftlig 7½ s / 20 3 opgaver i løbet af semestret 7½ Årsregnskab og regn‐
skabsanalyse (2, 3, K) 2 betyder, at faget kan vælges på 2. år, 3 betyder at faget kan vælges på 3. år og k betyder at faget kan væl‐
ges på kandidatstudiet. Den generelle tekst om eksamensaflæggelse‐ og deltagelse på bacheloruddannelsen i økonomi, som står under obligatoriske fag ovenfor, gælder også for valgfag. 3. Valgfag – detaljeret oversigt Anvendt statistik med SAS Målbeskrivelse: I kurset behandles statistiske og økonometriske procedurer i SAS, som ikke indgår i studiets øvrige kurser. I kurset fokuseres på den praktiske anvendelse af procedurerne og på fortolkningen af output. Den bagved‐
liggende metode er ikke i fokus. ‐ evne til at opfatte potentielle anvendelsesområder for avancerede SAS procedurer ud fra beskrivelsen i SAS‐dokumentationen. 1
Dette fag udbydes ikke på den her beskrevne 2008-studieordning, men kun for studerende på tidligere studieordninger
44
‐ evne til at sætte sig ind i SAS‐procedurers anvendelsesområder. ‐ evne til at anvende SAS‐procedurer i praksis. ‐ evne til at uddrage information af SAS‐procedurers resultater. For at kunne bestå skal den studerende som minimum: ‐ kunne gennemføre en analyse med en SAS procedure uden væsentlige misforståelser og programmerings‐
fejl ‐ kunne konkludere i den rigtige retning ud fra en SAS procedurers resultater. ‐ beskrive fremgangsmåden forståeligt. Faglige forudsætninger: Kurset forudsætter, at man har bestået kurserne Økonometri A og B Indhold I kurset gennemgås vigtige statistiske modeller, som ikke bliver gennemgået andre steder på studiet. Det drejer sig om clusteranalyse, diskriminansanalyse samt metoder til at håndtere spredte manglende obser‐
vationer i datasæt. Gennemgangen fokuserer mere på de praktiske anvendelser end på teorien bag model‐
lerne. Det vises, hvordan metoderne anvendes i praksis, idet konkrete datamaterialer analyseres med SAS‐
proceduerne og især, hvordan resultaterne fortolkes. Ects: 2½ Undervisningssprog: Kun dansk Eksamen: En 14 dages individuel tag‐hjem eksamensopgave. Comparative Economics Academic aims: After completion of the course, students should 1.
have a firm empirically based understanding of the role (impact) of institutions for (on) different economic outcomes; 2.
be able to design an identification strategy with the purpose of estimating the causal impact of a particular institution on a given economic outcome; 3.
be able to critically evaluate the credibility of different types of causal studies of the impact of insti‐
tutions on economic outcomes; 4.
have an understanding of the policy implications, if any, of various causal studies. The course employs macro as well as micro perspectives, consider historically based evidence, look at com‐
peting non‐institutional explanations, and discuss policy implications. The course adopts a broad view of institutions: corruption, legal systems, financial structure, corporate governance structure, and the degree of capital account openness are all examples of institutions. Such institutions will be described, quantified, and their causal impact on relevant economic outcomes will be gauged. 45
The final written exam tests the students' specific and general knowledge of the four numbered course aims. In order to achieve the maximal grade for the course, the student must excel in all four areas. Ects: 7½ Teaching: Lectures and class discussions Content: Comparative economics is devoted to understanding institutions across market economies. It can be split into two branches: a theory approach and a more pragmatic empirical approach. The theory branch of comparative economics is mostly concerned with modeling the endogenous evolution of institutions using game theory. We will pay only very limited attention to this literature. Our focus will be on the more pragmatic empirically based literature. The scope of the course is nevertheless quite broad. We will among other things: consider different types of institutions; take both macro and micro perspectives; consider historically based evidence; look at competing non‐institutional explanations; and try to draw some policy implications. Institutions should be understood very broadly: corruption, legal systems, financial structure, corporate governance structure, and the degree of capital account openness are all examples of institu‐
tions. Such institutions will be described, quantified, and their causal impact on relevant economic out‐
comes will be gauged. Requirements: It is an advantage to having taken the undergraduate course in development economics and the course builds on the 2nd year course in theory of economic history where overlaps will be avoided. Exam: 4 hour written Language: English Corporate Finance and Incentives Statement of aims: Upon completion of the course, students will have developed an understanding of the different asset classes in financial markets as well as an approach on how to price them; including bonds, stocks, forwards, futures and options. Furthermore, the pricing methodology will also be used to illustrate how firms use these methods in order to choose their investment projects. Within the realms of Corporate Finance, we will explore the optimal capital structure of the firm, optimal dividend policy as well as how these and other factors influence how management runs the company. Course description: Financial markets • Introduction to the various asset classes o Bonds o Stocks o Derivatives • Pricing Methods o Bond mathematics o Capital Asset Pricing Model (CAPM) o Arbitrage Pricing Theory (APT) o Binomial Model o Black‐Scholes Model 46
• Definitions of Market Efficiency • Behavioral Finance Corporate Finance • Valuing Real Assets • Optimal Capital Structure • Optimal Dividend Policy • Modigliani‐Miller Theorems • Incentives, Information and Corporate Control Academic requirements: First and second year BSc level completed Ects: 7½ Teaching Lectures and classes Exam: 4‐hour closed‐book exam plus a take‐home mid‐term that has to be approved in order to qualify for the exam Language English only Corporate Governance Statement of aims: To introduce the standard view on corporate governance and survey research with special emphasis on how governance systems vary among countries around the world. The course also aims at making the student familiar with more recent discussions about a broader view on corporate governance replacing governance systems based on shareholder values with alternative mechanisms for ensuring cor‐
porate performance. Mechanisms, where the financing of specialized human capital is an important aspect of performance, will be considered in particular. Finally, the course provides general insights into Organiza‐
tional Economics, which, on the one hand, relies on familiar concepts in microeconomics and, on the other hand, brings the student in a position to address different issues on corporate governance consistently. Course content: According to the standard view, corporate governance deals with the ways in which inves‐
tors (suppliers of finance, shareholders and creditors) get a return on their money. The students will be‐
come familiar with the agency approach to corporate governance and to different governance systems including markets for corporate governance (mergers, acquisitions, management‐buy‐outs) as well as to an international overview of actual systems. More recently, the effectiveness of the board of directors and the market for corporate control as determinant of the value of the firm have been questioned. The course will make the student acquainted with literature pointing out that the importance of financing physical assets as a source of value is weakening, while human capital is becoming more important. Power over human capital has to be obtained through other mechanisms than ownership. The course will give the students knowledge about mechanisms in corporate governance for the provision of incentives to human capital such as stock options, rights of control to employees and rights of control to entrepreneurs in venture capi‐
tal financing for new projects. To give the students the opportunity to fully grasp the various views on cor‐
porate governance, the course also provides basic knowledge in the field of organizational economics: or‐
ganization and efficiency, incentive contracts and property rights. Recommended qualifications: First and second year undergraduate level completed Teaching: lectures. 47
Ects: 7½ Assessment: A take‐home 24‐hours examination Language: English only Datamatik 1 Målbeskrivelse: Datamatik 1 er et løsningsorienteret kursus, der sigter mod at give de studerende IT‐viden og færdigheder som direkte kan bruges i arbejdet som samfundsvidenskabelig kandidat eller studenter‐
medhjælper. Efter at have gennemført kurset kan de studerende: Forklare sammenhængen mellem regneark, programsprog, applikationsgeneratorer og databaser Indspille og tilrette makroer til regneark som EXCEL, samt i egentligt programsprog skrive nye funktioner og procedurer til regnearket. Designe, oprette og teste Windows baserede applikationer Udforme mindre algoritmer Forklare principperne i relationsdatabaser Designe, strukturere og oprette mindre databaser Forstå SQL og anvende sproget til komplekse forespørgsler som indeholder logiske udtryk og sub‐queries Forklare de grundlæggende teknologier der ligger bag World Wide Web Designe, strukturere og implementere et informationsbærende web‐site Forklare de indlærte teknikkers placering i den generelle systemudviklingsproces For at opnå den maksimale karakter i faget, bør den studerende udmærke sig indenfor alle ovennævnte emner. Indhold: Kurset sigter mod at give de studerende grundlæggende IT‐viden baseret på problemstillinger knyttet til udnyttelse af administrative data. Opbygning af og udtræk fra administrative databaser kombine‐
res med effektiv databearbejdning i regneark. På kurset indøves dels en selvstændig anvendelse af pc'en som udviklingsværktøj, og dels gives der en systemmæssig baggrund for kommunikation med IT‐
specialister. Emnekredse i faget er: Udarbejdelse af makroer og funktioner i regneark Design og opbygning af grafiske brugergrænseflader (GUI) Programmering med grafiske kontroller Design og anvendelse af databaser Design og opbygning af web‐sites Systemoplæg og kravspecifikationer I database undervisningen anvendes SQL mod Centrets SQL‐Server database og ved design af databaser anvendes Microsoft Access. Algoritmisk programmering baseres på anvendelse af VBA (Visual Basic for Applications) primært i forbindelse med udarbejdelse af makroer og funktioner i Excel. I brugerrummet ved Center for Anvendt Datalogi ydes vejledning i praktisk anvendelse af pc'en i forbindelse med øvelseskørsler og udarbejdelse af obligatoriske opgaver. Der lægges således vægt på, at den studerende skal formå at løse konkrete IT‐opgaver. 48
Undervisningsform: Forelæsninger Faglige forudsætninger: Kurset forudsætter kun elementær viden om informationsteknologi og pc‐brug. Undervisning: I undervisningen indgår forelæsninger, vejledning og opgaver. Ects: 7½ Eksamen Kursets gennemførelse baseres på godkendelse af 4 obligatoriske opgaver, samt nogle individuel‐
le opgavetests. Ved gennemførelse af kurset gives bedømmelsen bestået. Opgaver kan afleveres på dansk eller engelsk. Sprog: Dansk Datamatik 2 Målbeskrivelse: Datamatik 2 er et erhvervsorienteret kursus, der sigter mod at udbygge de studerendes IT‐ viden og fær‐
digheder; der fokuseres særligt på web‐anvendelser. Efter at have gennemført kurset kan de studerende: Vurdere et web‐sites design, struktur og forretningside Forklare de bærende client‐server web teknologier Forklare principperne bag object orienteret programmering Forklare principperne bag den valgte platform, fx .NET Udforme, teste og distribuere komplekse algoritmer i et fuldt objektorienteret sprog som c# Udarbejde interaktive, server‐baserede web‐løsninger baseret på data fra relationsdatabaser og fra XML‐
filer. Forklare og demonstrere samspillet mellem aktørerne i web‐udviklingsprocessen Placere de indlærte teknikker i systemudviklingsprocessen og i IT‐organisationen Indhold: På kurset arbejdes med design og praktisk opbygning af web‐løsninger, samt evaluering af web‐løsninger såvel teknisk som forretningsmæssigt. Der ses desuden på web‐masterens rolle og på krav til content ma‐
nagement systemer og e‐commerce systemer. Design af løsninger omfatter såvel gennemgang af web‐
opbygningsteknikker, som valg af systemarkitektur og sikkerhedsaspekter. Der lægges der vægt på at udvide forståelsen for algoritmisk programmering, herunder specielt analyse og design af objektorienterede programmer. Desuden kigges på system‐modellering, opbygning af systemer baseret på client‐server filosofi, og anvendelse af .NET, XML og web‐services. Som programsprog arbejdes primært med det objektorienterede sprog c#, både til egentlige Windows ap‐
plikationer og til server‐baserede web‐løsninger (ASP.NET). Andre programsprog kan inddrages i undervis‐
ningen. Faglige forudsætninger: Kurset forudsætter grundlæggende viden om IT og pc‐brug, fx fra Datamatik 1. Ects: 7½ Eksamen: Kursets gennemførelse baseres på godkendelse af 4 obligatoriske opgaver, samt nogle individu‐
elle opgavetests. Ved gennemførelse af kurset gives bedømmelsen bestået. Opgaver kan afleveres på dansk eller engelsk. Det vil være muligt at afløse en eller flere af de obligatoriske opgaver med opgaver i emne‐
kredse efter eget oplæg. 49
Sprog: Dansk Demography 1 Academic aims: Demographic trends and prospects are central elements of contemporary social and eco‐
nomic change. A firm knowledge of population data and elemental demographical approaches has become increasingly important in a wide range of professional areas of responsibility of economists and other social scientists. On completion of the course successful participants will have gained insight in modeling of age‐
inhomogeneous survivor processes with reproduction and migration; in observational plans and data re‐
sources worldwide; in introductory analysis of population change; in population projection and computa‐
tion of steady states; and in elected economic issues related to population. Furthermore, most students will have improved their computing and reporting skills significantly. The course can be followed on long‐distance basis. Course contents: Demography 1 is focused on issues of population dynamics and economic development seen in a long‐term perspective, altogether in the framework of the simple life model with reproduction. The simple life table and generalized life tables provide an important model environment on estimation and analysis of intensity and on calculation of a wide range of expectancies related to given life states re‐
garding, for example, civil status and cohabitation, education and human capital, labor market status, transfer of income, residence and many other life conditions with economic and social causes and implica‐
tions. The life models are essential, moreover, on basic population projection and on calculation of demo‐
graphic equilibrium populations (stable populations) and growth potentials. The course also emphasizes economic theories and explanations related to population issues as reflected in recent literature on economic demography and population economics, for example allocation of time in the household and in the labor market; computation of present values; economic explanation of fertility; gender issues; and labor supply. Requirements: First two years of BSc Teaching: Lectures and classes Exam: oral Language: Danish or English Erhvervsret Målbeskrivelse: Faget sigter mod at give deltagerne en generel indføring i juridisk metode og at give deltagerne en indføring i grundlæggende erhvervsretlige principper, d.v.s. de regler, der regulerer forholdet mellem kommercielle parter, og de regler, der regulerer forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Målet søges nået ved forelæsninger, ved praktiske eksempler, ved besvarelse af et skriftligt opgavesæt og ved gennemgang af domme og kendelser. Faget sigter ikke på at gøre økonomer til jurister, men at give studerende fra økono‐
mistudiet kompetence til at samarbejde med revisorer, jurister og andre, der arbejder med erhvervsretlige 50
problemstillinger. Karakteren 12 opnås, når den studerende med faglig sikkerhed kan håndtere elementære juridiske, erhvervsretlige begreber og kan ræsonnere og fremstille konkrete problemer på en måde, så må‐
let om fagligt samarbejde nås. Indhold og formål: Retsmaskineriets indretning og funktion. Kontraktsret, herunder køb, kreditkøb, inter‐
nationale køb, tjenesteydelser og forsikring. Retsregler vedrørende lån, kredit, pant og kaution. Retsregler vedrørende funktionærforhold, forsikringsaftaler. Selskabsret, herunder interessentskaber, A/S, ApS., kommanditselskaber m.m. Retsregler vedr. fast ejendom. Konkurrenceregulering, herunder monopol‐ og markedsføringsret. Erstatningsret, og produktionsansvar. Konkursret, EU‐ret og lovvalgsspørgsmål. Faglige forudsætninger: Intet krav om juridiske forudsætninger Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Undervisningssprog: Kun dansk Forvaltningslære Målbeskrivelse: Kravene til en toppræstation er, at den studerende ‐ efter at have fulgt undervisningsaktiviteterne ‐ er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler: At beskrive empirisk den danske offentlige forvaltnings grundlæggende strukturer og funktionsformer, her‐
under forvaltningens placering og rolle i det danske politiske system At redegøre for væsentlige tyngdepunkter i dansk forvaltningsudvikling, f.eks. de principper, der driver ud‐
viklingen i det danske kommunale system; principper for centralforvaltningens udvikling, principper for mål‐ og rammestyring, borger‐/brugerinddragelse i forvaltning etc. At beskrive samspillet mellem dansk forvaltning og international forvaltning qua EU At beskrive hovedtrækkene i forvaltningslærens udvikling som videnskabelig disciplin/fagområde, herunder de væsentligste grænseflader til andre samfundsvidenskabelige retninger/faggrupper At redegøre for de centrale elementer i de væsentligste teorier (”skoler”) indenfor forvaltningslærens fag‐
område, herunder politisk‐administrative beslutningsprocesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende forvaltningsparadigmer (f.eks. new public management), teoretisk såvel som praktisk (systemteori, magtteori, public choice, ny‐institutionalisme, diskurs‐ og netværksteori etc.) At analysere forskellige typer af administrative/forvaltningspolitiske problemstillinger i lyset af én eller flere af de gennemgåede teorier/skoler (eksempelvis principielle problemer omtalt i pressen, eller spørgsmål svarende til givne eksamensopgaver) At skitsere tilrettelæggelsen af en tematisk undersøgelse/analyse af et forvaltningsmæssigt spørgsmål gen‐
nem opstilling af problemformulering, udkast til hypotese(r), formulering af arbejdsspørgsmål og valg af metodik ‐ svarende til forberedelse af en selvvalgt semesteropgave og/eller et speciale. At beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående faglige emner, her‐
under beherske og formidle fagterminologi/‐begreber på måder som fremmer intersubjektiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling). 51
Faglige forudsætninger: Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin, og fagområdet er både teo‐
retisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig konsensus kan først og frem‐
mest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervises ”multi‐disciplinært” i faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række forskellige metoder eller aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori, virksomhedsledelse, systemteori, økono‐
misk adfærdsteori, ny‐institutionalisme, magt‐ og diskursteori, netværk m.v. Formål: Formålet med faget er at give underbygget viden om, hvorledes den danske offentlige forvaltning er bygget op (struktur/ organisation), og hvorledes den arbejder (funktion). Som sådan fokuserer forvalt‐
ningslære på den faktiske adfærd i politisk‐administrative systemer/ strukturer. Hvad enten man optræder som borger eller som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed, får man helt uundgåeligt brug for at kende den offentlige sektor og dens forvaltning. Sigtet med faget er først og fremmest at give empirisk/ praktisk kundskab om offentlig forvaltning, men samtidig at give et kendskab til selve faget forvaltningslæres udvikling som videnskabelig disciplin og som redskab bag udvikling af forvaltningspolitik. I lyset af den tiltagende integration mellem national og interna‐
tional politik vil der også blive inddraget komparative forvaltningsaspekter, herunder relationer til EU og EU‐forvaltning. Indhold: En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvalt‐
ning. I det lys gennemgås hovedtræk af forvaltningslærens udvikling; politisk‐administrative beslutnings‐
processer; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende paradigmer, teoretisk som praktisk (systemteori, public choice, institutionalisme etc.). Den centrale statsforvaltning fokuseres: De politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den offent‐
lige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration ‐ decentralisering, styringsmidler, planlægning, bevillings‐ og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige forvaltning, den ad‐
ministrative beslutningsproces, informations‐ og kommunikationssystemer; det administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere. ‐ Tilsvarende behandles den amtskom‐
munale og primærkommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer, herunder grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem politikere, embedsmænd og borgerne. Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler Undervisningssprog: Kun dansk Forvaltningsret Beskrivelse af faget 52
Formålet med faget er at give en indføring i de retlige regler, der generelt regulerer de offentlige forvaltningsprocesser, sagsbehandling m.v. (forvaltningsret) ‐ samt de regler, der definerer og regulerer samspillet mellem de øverste statsorganer (forfatningsret). Grundlæggende elementer af juridisk metode introduceres. Erhvervelsen af kendskab til forvaltningsrettens normer og rationalerne bag disse regler forudsætter inddragelse af organisatoriske og funktionelle aspekter af den offentlige forvaltning. Faget har grænseflader til andre faggrupper som bl.a. politologi, jura, organisationsteori, økonomi, sociologi, historie. Målbeskrivelse for faget Kravene til en toppræstation er, at den studerende ‐ efter at have fulgt undervisningsaktiviteterne ‐ er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler: • At beskrive hovedelementerne i gældende dansk statsforfatningsret og forvaltningsret (offentlig ret) under henvisning til den danske grundlov og de generelle lovgivninger om forvaltningsret, of‐
fentlighed i forvaltningen samt lovgivning om kommunernes styrelse • At karakterisere/forstå grænseflader/forskelle mellem statsret/forvaltningsret og andre faggrupper på det samfundsvidenskabelige område, f.eks. politologi, sociologi, økonomi, organisationsteori etc. • At redegøre for centrale offentligretlige begreber som den retlige trinfølge, magtadskillelses‐ og magtfordelingslære, kompetence, skrevne/uskrevne retskilder, officialprincippet, kommunal‐
fuldmagten, partsbegrebet, habilitet, begrundelse, retlig prøvelse etc. • At redegøre for principperne for forholdet mellem dansk (offentlig) ret og EU‐retten • At anvende gældende dansk ret (de centrale offentligretlige begreber og metodik) i en juridisk ana‐
lyse af eksempler på faktiske sociale begivenheder (faktum), som repræsenterer en retlig proble‐
matisk situation, og herudfra vurdere de retlige konsekvenser samt angive begrundede forslag til løsning af det/de retlige problemer. I den forbindelse skal den studerende være i stand til at identi‐
ficere gældende ret på området, inddrage de relevante elementer af juridisk metode (f.eks. analogi, modsætningsslutning, proportionalitet etc. etc.) samt skitsere løsning på baggrund af formulerede præmisser • At beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående faglige em‐
ner, herunder beherske og formidle fagterminologi/‐begreber på måder som fremmer intersubjek‐
tiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling). Faglige forudsætninger: Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Emnemæssigt har faget tilknytning til en række offentlige politikområder og fagligt især berøringsflader til forvaltningslære. Indhold og formål: Kend den offentlige forvaltning! Som borger og som medarbejder i en privat eller of‐
fentlig virksomhed er det en god investering at skaffe sig indsigt i den offentlige forvaltning. Formålet med faget er at give en sammenfattende, men dog dybtgående indføring i de regler, der generelt regulerer de offentlige forvaltningsprocesser, sagsbehandling m.v. (forvaltningsret) ‐ samt de regler, der definerer og regulerer samspillet mellem de øverste statsorganer (statsforfatningsret). Erhvervelsen af kendskab til for‐
valtningsrettens normer og rationalerne bag disse regler indebærer ‐ og forudsætter ‐ en løbende inddra‐
gelse af organisatoriske og funktionelle aspekter af den offentlige forvaltning. 53
Indhold: Statsforfatningsret. Forfatningsretlige institutioners organisation, funktion og især deres indbyrdes relationer introduceres, herunder vælgerne, politiske partier, Folketinget, regeringen, regenten, forvaltnin‐
gen, domstolene samt internationale organisationer som EU. Gennemgangen af samspillet mellem statsor‐
ganer (Folketing, domstole, regering) omfatter bl.a. magtfordelingslæren lovgivningsprocessen lige fra et initiativ tages til en lov bekendtgøres og iværksættes. Fagets emnekredse omfatter både den statslige og den kommunale forvaltning, idet en meget stor del af den borgervendte forvaltning udøves regionalt og lokalt. Reglerne for forvaltningens aktivitet (Sagsbehandling, serviceudøvelse, forberedelse af politisk be‐
slutningstagen) gennemgås, herunder regler om kompetence, hjemmel, habilitet, offentlighed, høring og begrundelse, konsekvenser af fejl i sagsbehandling, administrativ rekurs, ombudsmandskontrol og dom‐
stolskontrol med forvaltningen; det kommunale selvstyre samt tilsyn med kommunal forvaltning. Også ek‐
sempler på forholdet til EU‐ret berøres. Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Dog må ukommenterede udgaver af grundloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt den kommunale styrelseslov medbringes. Undervisningssprog: Kun dansk Industrial and Innovation Policy Academic Aim: a) To provide insights into the way globalization and Europeanization of the national economies in Europe change the conditions of firms for taking part in competitive struggles. b) To make the students familiar with traditional and new industrial policy paradigms, evolutionary eco‐
nomics, and knowledge‐based economy. After having successfully participated in the course the students are able to: ‐Describe industrial policy and governance in the European Union. ‐Apply Industrial Economics to policy analyses ‐Apply an evolutionary approach to policy making ‐Discuss issues on Innovation, Industrial and Institutional Evolution ‐Describe and discuss Innovation Policy and policies on Innovation Systems ‐Function as a trained economist analyzing problems on industrial policy in a governmental or non‐
governmental organization, an international organization, a company or in an association. Teaching: Lectures. Content: The course contains the body of knowledge with which every student interested in a wide range of industrial policy problems should be familiar: traditional and new industrial‐policy paradigms, Evolution‐
ary Economics, and Knowledge‐based Economy. The reading list meets demands of students interested in 54
political economy with a special focus on multi‐level governance and industrial policy in the European Un‐
ion. Requirements: 1st and 2nd year of economics programmme. Ects: 7½ Exam: Take‐Home 24 hours examination. Language: Danish or English Industriøkonomi / Industrial Organization Statement of aims: This course is an introduction to modern industrial organization based on game‐theoretic analysis. Industri‐
al organization concerns how markets work and firms compete, especially when there are a limited number of firms in the market. The goal of the course is that the students after having successfully participated in the course are able to: This course is an introduction to modern industrial organization based on game‐theoretic analysis. Industri‐
al organization concerns how markets work and firms compete, especially when there are a limited number of firms in the market. The goal of the course is that the students after having successfully participated in the course are able to: • Describe the main theories of monopoly behaviour and of oligopoly competition and to compare them in terms of central features such prices and welfare. • Describe the different kinds of price discrimination, the ways in which price discrimination can be im‐
plemented, and how price discrimination effects the different economic agents involved. • Describe how vertical restraints work and what their effects are in terms of profits and welfare. • Describe the main theories of collusion and to identify factors that hinder and facilitate collusion. • Describe the main theories of entry, accommodation, and exit and to relate them to firms’ business strategies. • Describe the incentives to invest in research and development provided by the market and other institutions as well as the factors influencing the adoption of new technologies. • Solve formal models using tools from mathematical optimization theory and game theory. • Analyze questions related to industrial organization drawing upon one or more theories and to present this analysis in writing using a scientific and concise language. • Analyze formal models that are variations of the models and theories covered in the course and to pro‐
vide economic intuition for the results obtained. Requirements: the course builds upon Micro A and Micro B or similar. Content and purpose: The principal concern of industrial organization is markets with imperfect competi‐
tion. Among the topics studied are: oligopolistic competition, price discrimination, the microeconomics of technical change, and competition policy. The theory of industrial organization has developed rapidly over the last 20‐30 years due to the introduction of game theory, and the tools of industrial organization are 55
now widely used in other fields of economics such as international trade, political economy, and economic growth. Teaching method: Lectures and classes Ects: 7½ Exam: 3 hour closed book. Language: Danish or English International Economics Statement of aims: The aim is that the students – after participating in the course International Economics – will be able to: • understand and describe why international trade arise • understand and describe trade patterns under perfect and imperfect competition • understand and describe the extent to which there are welfare gains from trade • analyse and calculate how trade effects behaviour of firms and consumers and how trade effects welfare • analyse and calculate how trade policy effects firm behaviour and analyse and calculate welfare implications of trade policy • understand and describe aspects of the globalisation debate such as the impact of globalisation on wage inequality, the role of multinational corporations, and labour market consequences of out‐
sourcing • analyse and calculate the consequences of international integration for the location of economic activity • understand and describe the incentives for central banks to internationally coordinate monetary policies and analyse the welfare implications of policy coordination • understand and describe the theory of optimum currency areas • describe and analyse in a clear and correct written language Students who achieve all these goals will be given the top grade. Academic prerequisites: The course is based upon the micro and macro courses of the two first year of the B.Sc programme. Content and purpose: International Economics is an introduction to traditional and more modern trade theory and to central issues within international coordination of economic policy. Content and purpose: We analyze reasons for and consequences of international trade. Why nations trade, what they trade and the consequences of trade. Why trade policies conducted and which are the conse‐
quences for welfare. Theses to be covered: inequalities with regard wages, multinational businesses, inter‐
national agreements on trade, factor mobility and migration. Certain aspects of the debate on globalization are dealt with. With the discussion of policy coordination comes the theory of optimal currency areas and choice of currency regimes. Teaching method: Lectures and exercise classes 56
Ects: 7½ Exam: 3 hours closed book exam Language: English only Likelihoodteori Målbeskrivelse: I kurset behandles teorien for estimation og tests baseret på likelihoodfunktionen. I kurset bevi‐
ses/anskueliggøres den matematiske baggrund for konsistensen og den asymptotiske normalitet af maksi‐
mum likelhoodestimatoren, beregningen af dens approksimative varians, opbygningen af Likelihood Ratio‐
testet, Wald testet og Lagrange Multiplikator (score) testet. Desuden indeholder kurset praktiske eksem‐
pler på likelihood estimation og likelihoodbaserede tests ved numerisk analytiske metoder med hjælp af et it‐program. Studerende, der deltager i kurset skal ‐ evne til at forstå likelihood baserede estimatorers egenskaber herunder også deres fordeling ‐ evne til at forstå og skelne mellem likelihood baserede tests ‐ kunne forstå og udnytte estimations‐ og testresultater fra Edb‐programmer til likelihood baserede analyse af gængse statistiske modeller ‐ evne til selv at estimere og teste i simple ikke‐standard modeller ved hjælp af selv‐programmerede likeli‐
hoodfunktioner Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger med hyppig brug af online gennemgang af SAS‐
programmer. Opgaveregning, herunder også praktisk dataanalyse med SAS, gennemføres som en del af forelæsningerne. Indhold: Kurset indeholder en gennemgang af teorien for likelihood estimation og likelihoodbaserede tests i statistiske modeller. Disse metoder giver mulighed for estimation og test i modeller, hvor de sædvanlige estimationsmetoder som mindste kvadrater etc., ikke umiddelbart kan bruges. Det drejer sig om bl.a. om modeller, der ikke involverer normalfordelingen eller andre ”kendte” fordelinger, samt om ikke‐lineære effekter i regressionsmodeller eksempelvis parameteriserede modeller for heteroskedasticitet. I kurset vil forankringen af en række specifikationstests i den lineære regressionsmodel White, Gleischer etc. som Lagrange Multiplikatortest derfor blive gennemgået. Kurset indeholder den asymptotiske teori for maksimum likelihood estimatoren, og de tre hovedtyper af test ‐ likelihood ratio, Wald og Lagrange Multiplikator – gennemgås. 57
Faglige forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til kurserne Økonometri A og B og sideløbende deltagelse i Økonometri C herunder det kendskab til programpakken SAS, der opnås ved disse kurser. Ects: 2½ Eksamen: 3 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler. Besvarelserne bedømmes med ekstern censur efter 7‐trinsskalaen Undervisningssprog: Kun dansk Lineær algebra og funktionalanalyse Målbeskrivelse: Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter i udstrakt grad matematik både som et regne‐
teknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre forskellige begrebs‐
dannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og strin‐
gens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere kan man med anvendelse af avan‐
cerede matematiske teorier og metoder arbejde med særdeles abstrakte og komplekse problemstillinger inden for de økonomiske fag og specifikke fagdiscipliner. Matematisk teori medvirker i denne sammen‐
hæng til at skabe klarhed og overblik inden for omfattende økonomiske problemfelter, hvilket er helt i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget ”Lineær Algebra og Funktionalanalyse” har til formål at give de studerende en dybtgående forståelse af en række avancerede begreber fra den klassiske lineære algebra og moderne matematiske analyse, som de kan benytte inden for økonomisk teori både på bachelorstudiet og kandidatstudiet. Undervisningen bygger direkte på de matematiske emner, som de studerende har opnået kendskab til i kurserne Matema‐
tik A og ”Matematik B. Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til fagets og dets metode, og at de kan gennem‐
føre en sikker og stringent fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart, stort og tværdisciplinært overblik, inden for følgende centrale emner. Indhold Faget ”Lineær Algebra og Funktionalanalyse” omfatter følgende centrale emner: 1. Lineær uafhængighed, basis og dimension af underrum. 2. Lineære afbildninger. 3. Komplekse tal. 4. Komplekse matricer. 5. Diagonalisering af matricer. 6. Abstrakte vektorrum. 7. Funktionskalkulen. 8. Metriske rum. 9. Konvergens af funktionsfølger. 10. Banachrum og Hilbertrum. 11. Svag og stærk konvergens. 58
Undervisningen. Forelæsninger og regneøvelser på hold. Regneøvelserne omfatter gruppearbejde i forbin‐
delse med opgaveregning og fremlæggelse af skriftlige opgaver Ects: 5 Eksamen: Der afholdes en skriftlig prøve af 4 timers varighed. Alle sædvanlige hjælpemidler er det tilladt at benytte, dog ikke cas‐værktøjer Undervisningssprog: Dansk eller engelsk Matematisk analyse Målbeskrivelse: Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter i udstrakt grad matematik både som et regne‐
teknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre forskellige begrebs‐
dannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og strin‐
gens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere kan man med anvendelse af avan‐
cerede matematiske teorier og metoder arbejde med særdeles abstrakte og komplekse problemstillinger inden for de økonomiske fag og specifikke fagdiscipliner. Matematisk teori medvirker i denne sammen‐
hæng til at skabe klarhed og overblik inden for omfattende økonomiske problemfelter, hvilket er helt i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget Matematisk Analyse har til formål at give de studerende en dybtgående forståelse af en række avan‐
cerede begreber fra den klassiske og moderne matematiske analyse, som de kan benytte inden for økono‐
misk teori både på bachelorstudiet og kandidatstudiet. Undervisningen bygger direkte på de matematiske emner, som de studerende har opnået kendskab til i kurserne ”Matematik A” og ”Matematik B”. Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til fagets og dets metode, og at de kan gennem‐
føre en sikker og stringent fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart, stort og tværdisciplinært overblik, inden for følgende centrale emner: 1. Komplekse tal og regning med komplekse tal, herunder Eulers formler og komplekse eksponentialfunkti‐
oner. 2. Differentialligninger af anden og højere orden med konstante koefficienter. 3. Stabilitet og differentialligningssystemer. 4. Elementær topologi i normerede vektorrum. 5. Kontinuitet og differentiabilitet for funktioner af flere reelle variable. 6. Konvekse mængder i vilkårlige vektorrum og nogle udvalgte separationssætninger. 7. Korrespondancer og deres vigtigste egenskaber og anvendelser. 8. Forskellige maksimeringsproblemer for funktioner af flere reelle variable og fikspunktssætninger. 9. Variationsregning, herunder Eulers differentialligning. 59
Undervisningen. Undervisningen består af forelæsninger og øvelser. I løbet af undervisningstiden skal stu‐
denterne i grupper på 3‐4 personer udarbejde en større projektrapport inden for et teoretisk emne og sam‐
tidig vise, at de kan anvende teorien til løsning af konkrete opgaver og anvendelsesorienterede problemstil‐
linger. Besvarelserne rettes af holdlærerne, og der gives en karakter efter 7‐skalaen. Ects: 5 Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler, undtagen CAS‐værktøjer Undervisningssprog: Kun dansk Operationsanalyse Målbeskrivelse: Studerende der gennemfører kurset i Operationsanalyse, skal kunne behandle praktisk anvendelige model‐
ler og løsningsmetoder til beslutningsproblemer, som opstår i virksomheder, organisationer og samfund. Undervisningen stiler mod at indøve såvel modelopstilling som modelløsning, og der lægges vægt på præci‐
se ræsonnementer og begrundelser for metoderne som anvendelse og vurdering af disse. Kursets deltagere skal være i stand til på egen hånd at løse konkrete problemer og i klart og tydeligt sprog at redegøre for problemstilling og løsning. Faglige forudsætninger: Operationsanalyse kan følges af alle, som har bestået de første to årsprøver på bacheloruddannelsen. Indhold og formål: Hovedvægten ligger inden for de klassiske problemstillinger i faget operationsanalyse. Generel lineær programmering med sensitivitetsanalyse og dualitet. Specielle LP problemer så som trans‐
portproblemer og forskellige former for netværksmodeller. Heltalsprogrammering og dynamisk program‐
mering. Ikke‐lineær optimering samt stokastiske problemer inden for lagermodeller og køteori. Undervisningen vil være opdelt i gennemgang af modellernes teoretiske baggrund samt modellering af cases. Det er vigtigt, at de studerende selv arbejder aktivt med faget, da operationsanalyse i høj grad er et "håndværk" som kun beherskes ved anvendelse. Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler Undervisningssprog: Kun dansk Organisationsteori 60
Målbeskrivelse: Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i kurset kan •
beskrive grundprincipper i følgende teorier: Klassisk organisationsteori, Human Relations, Human Resources, Strukturteori (contingency‐teori), institutionel teori, ressource‐afhængighedsteori, po‐
pulationsøkologi, transaktionsomkostningsteori, New Public Management og Lean Production. •
beskrive teorier om: strategi, struktur, netværk, kultur, ledelse, grupper, kommunikation, magt, be‐
slutninger, motivation, læring, organisationsforandring og udviklingstræk i organisationer. •
analysere og sammenligne teorierne, herunder deres styrker og svagheder i forhold til at opnå for‐
ståelse af konkrete organisationer og organisatoriske fænomener. •
analysere teoriernes relevans, styrker og svagheder i forhold til praktisk håndtering af forskellige typer opgaver og problemer i organisationer. •
udvælge, begrunde og anvende relevant teori i en analyse af en organisatorisk problemstilling fx beskrevet i et case; samt præsentere analyse og problemløsning i skriftlig form på en sproglig kor‐
rekt, klar, sammenhængende og reflekteret måde. •
beskrive forskelle og ligheder mellem en økonomisk synsvinkel og andre samfundsvidenskabelige synsvinkler på organisationer og organisatoriske fænomener. •
beskrive forskellen mellem organisationsteori som videnskabelig disciplin og managementlitteratur. Faglige forudsætninger: Der fordres ingen specielle forudsætninger for at læse faget, der har berøringsfla‐
der med andre områder, herunder sociologi, erhvervspolitik, forvaltningslære, strategisk ledelse og corpo‐
rate governance. Indhold og formål: Der præsenteres en række grundlæggende teoretiske synspunkter, såsom den klassiske, human relations, human ressources samt nyere teorier om struktur, processer og kultur i organisationer. Styrken og svaghederne ved de forskellige synsmåder diskuteres, bl.a. med udgangspunkt i empiriske un‐
dersøgelser. Faget giver en grundlæggende indføring i den generelle organisationsteori med hovedvægten lagt på er‐
hvervsvirksomheder og offentlige organisationer, herunder forvaltning og institutioner indenfor uddannel‐
se og det sociale og sundhedsmæssige område. Undervisningen sigter primært mod en forståelse af disse såkaldte arbejdsorganisationers opbygning og virkemåde, herunder organisatoriske problemer og løs‐
ningsmuligheder. Faget har klare anvendelsesorienterede aspekter. Det sigter ikke mod specifikke er‐
hvervsområder, men vil generelt være relevant ikke mindst i forbindelse med arbejde af administrativ og ledelsesmæssig art på ethvert niveau i såvel den offentlige som den private sektor. Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. 61
Undervisningssprog: Kun dansk Prioritering og styring Målbeskrivelse: Det er målet med faget, at studenterne lærer, under hvilke forudsætninger de forskellige prioriteringsmetoder og styringsmidler i pensum kan anvendes til løsning af problemer i en økonomi samt opnår et overblik, så de kan vælge en relevant metode til løsning af et givet prioriterings‐ eller styringspro‐
blem. Efter at have fulgt kurset skal de studerende 1. kende teknikken i økonomiske konsekvensberegninger (cost‐benefit‐, avoided‐cost‐, kasse‐, cost‐
effectiveness analyser), 2. kunne anvende lineær programmering (simplex‐algoritmen), 3. kende afstemningsregler (parvis afstemning, scoringsprocedurer og afstemning med vetoret) samt Nash’s forhandlingsteori, 4. kende styringsmidler samt i hvilket omfang sådanne kan indfri specifikke mål med den økonomiske aktivitet, og 5. mekanismer til allokering af goder (markedsmekanismer, mekanismer til allokering af kollektive goder hhv. eksternaliteter) samt mekanismer som kan allokere goder i økonomier med asymme‐
trisk information, så resultatet bliver en Pareto‐optimal og/eller en individuel rationel hhv. en misundelsesfri allokering af goder, 6. kunne definere, bruge og vise hvordan begreber fra Social Choice teori (samfundsvelfærdsfunktion, social choice funktion og social choice correspondance) anvendes korrekt samt give eksempler på sådanne funktioner og korrespondancer, 7. kunne definere og bruge begreber fra spilteori (ligevægt i dominerende strategier, Nash‐, un‐
derspilsperfekt Nash‐, trembling hand perfect Nash‐ligevægt), 8. kende resultater fra implementeringsteorien (implementering i Nash‐ligevægt, implementering i underspils Nash‐ligevægt), 9. samt kunne analysere prioriterings‐ og styringsproblemer i økonomiske modeller. 10. Disse målsætninger skal studenterne kunne vise sprogligt, at de har opnået. Erhvervsmæssigt er målet, at studenterne er et skridt foran andre studenter, når det gælder evnen til prio‐
ritering og styring af økonomiske aktivitet både i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Indhold: Faget beskæftiger sig med prioriteringsmetoder, styringsmidler og mekanismer, der kan anven‐
des til at prioritere ressource‐anvendelsen og regulere aktiviteten i økonomien. På grundlag af velfærds‐
økonomisk teori om individuelle og kollektive valg ses nærmere på (i kronologisk rækkefølge): 1) Metoder til samfundsøkonomisk projektvurdering: (Social) Cost‐Benefit Analyse, Avoided Cost Analyse, Cost‐Effectiveness Analyse, optimeringsmetoder og multikritierie beslutningsmetoder, afstemningsregler og forhandlingsteori. 62
2) Styringsmidler: Forbud, påbud, tilladelser, normer, rationering, afgifter, gebyrer, tilskud, pant‐ og forsik‐
ringsordninger, omsættelige rettigheder og klippekort. 3) Mekanismer: Forskellige former for brugerbetaling som sikrer målsætninger indfriet, selvom økonomien (f.eks. teknologien samt forbrugernes velstand og præferencer) ændrer sig. Eksempler er markedsmeka‐
nismer og mekanismer designet til at allokere markedsfejl, der giver en efficient allokering. Undervisning: Forelæsninger Forudsætninger: Økonomisk teori svarende til to første årsprøver og Mikroøkonomi 3. Ects: 7½ Eksamen: 48‐timers tag‐hjem Sprog: dansk. Skatteret Målbeskrivelse: Faget har en akademisk/praktisk orienteret tilgang, hvor den studerende har mulighed for at få et indblik i de skattejuridiske retskilder, herunder med særlig vægt på tilegnelse af juridisk metode og de værktøjer som det kræves til arbejde med skatteret i praksis. Ved deltagelsen får eleverne en grundig indføring via undervisningen i de skatteretlige retskilder, disses indbyrdes sammenhæng og retskildernes fortolkning. Dette blev også dokumenteret via deres eksamens‐
besvarelser. Deltagerne vil via undervisningen tilegne sig et skatteretligt kompetenceniveau, som gør delta‐
geren i stand til at anvende skatteret og retskilder som "værktøj" i efterfølgende virke. Deltagerne vil efter fagets gennemførelse kunne anvende skatteretlige kilder som led i analysearbejde forinden der foretages økonomiske dispositioner, så som investeringer, selskabsstiftelser, omdannelser, formuepleje mv. Endvide‐
re vil den studerende tilegne sig viden som giver mulighed for anvendelse af skatteret i en økonomisk ana‐
lyse mv. Eksamensopgaverne vil være opbygget omkring cases, dvs. argumentationsopgaver med angivelse af en eller flere økonomiske situationer, hvor der kan afledes en række skatteretlige problemstillinger. Eleven skal vise færdigheder og evne til analytisk at finde og tilskære de juridiske problemstillinger og løse dem med fyldighed, begrundelse og lovhenvisning, herunder argumentation for gældende skatteret i det pågæl‐
dende forhold. Eleven skal på samme tid evne at vise sin tvivl ved retlige problemstillinger, hvor fortolk‐
ningsspørgsmål kan medføre argumentation såvel pro et contra. Indhold: Fagets emnerækker bestod af en spændvidde fra den formelle skatteret med overblik over skat‐
temyndigheder, formelle regler og sagsbehandlingsreglerne og til den materielle skatteret via personskat‐
ten, erhvervsbeskatningen og selskabs‐ og koncernbeskatningen. Endvidere berørtes emner som generati‐
onsskifte og omstrukturering. Under de materielle regler blev den subjektive skattepligt (fysiske personer og selskabers fulde og begrænsede skattepligt) som den objektive skatteret (opgørelse af skattepligtig ind‐
komst) tilegnet. Faglige forudsætninger: ingen Undervisningsform: Kombination af forelæsninger og holdundervisning 63
Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler Sprog: dansk. Socialpolitik Målbeskrivelse: Det forventes, at de studerende, der har afsluttet socialpolitik, er kvalificeret til at varetage administrative og økonomisk‐politiske analyserende funktioner på et umiddelbart anvendeligt niveau i både offentlige og private virksomheder. Fagets studerende kan beskæftiges i statslige, regionale og kommunale funktioner, samt i en lang række private virksomheder, fonde og sociale og humanitære foreninger, der beskæftiger sig med sociale forhold og pensionsforhold. For at opnå højeste karakter til eksamen forventes deltagerne at kunne mestre følgende, når de har gen‐
nemført faget: Inden for velfærdspolitikken skal studenterne kunne analysere og forstå økonomiske og væsentlige makro‐
økonomiske konsekvenser af forskellige socialpolitiske modeller gennem: - at kunne forstå og analysere socialpolitikkens mange alternative løsningsformer i markedet, i det offentlige og i det civile samfund - at opnå et indgående kendskab til socialpolitikkens teori, herunder væsentlige økonomiske teoreti‐
keres grundideer - at forstå og gengive socialpolitikkens oprindelse og dens væsentligste brudperioder i historien, i så‐
vel Danmark som udvalgte lande - at have et indgående kendskab til og kunne forstå de komparative analyser mellem forskellige insti‐
tutionelle velfærdsregimer - at kunne analysere forskelle og uligheder mellem forskellige segmenter i befolkningen, herunder problemstillingen om disintegrerede. Den studerende skal kunne forstå og analysere fattigdomsbe‐
grebet den økonomiske fordeling mellem rig og fattig, mellem generationer og over livsforløbet. - at kunne opstille mål i pensionspolitikken og kende til virkningen af midlerne og kunne analyse på makro‐ og mikroniveau., herunder at forstå, analysere og beregne elementære aktuarmæssige problemstillinger i pensionspolitikken. Faglige forudsætninger: Socialpolitik og velfærdsstatsforskning er internationalt og i Danmark et flerfagligt felt; både økonomer, sociologer, politologer, historikere og jurister arbejder med socialpolitik. Også ikke‐
økonomer vil kunne følge faget. Indhold og formål: Fagets sigte er at styrke de studerendes generelle målsætning: Socialpolitikken er under forandringer i det 21. årh. Socialpolitikken i Danmark og i de fleste vestlige lande er under transition i be‐
gyndelsen af det. 21. årh. Et af de mest betydningsfulde aspekter ved dansk økonomi og samfund og mere generelt ved EU landene er, at de er velfærdsstater. Fagets formål er at studere dette aspekt. Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ 64
Eksamen: 28 timers tag‐hjem eksamen Undervisningssprog: Dansk eller engelsk Sociologi Målbeskrivelse: I faget Sociologi får den studerende kendskab til sociologiens klassikere, den sociologiske teoris udvikling og mangfoldighed og nyere (især) europæiske bidrag til udviklingen af sociologisk teori. Den fremragende præstation i faget indeholder: • en præcis fremstilling af en eller flere sociologisk teoretiske indfaldsvinkler på et givet emne eller en given problemstilling • en kritisk diskussion af den/de sociologiske teoriers relevans i forhold til dette • i de tilfælde, hvor der inddrages mere end en sociologisk teoretisk indfaldsvinkel, en stillingtagen til hvordan og i hvilken udstrækning disse indfaldsvinkler er konkurrerende eller komplementære • den studerendes sammenfattende diskussion og selvstændige stillingtagen til den/de sociologisk teoriers relevans for det givne emne eller problemstilling • i fremstilling skal anvendes de begreber, der er kendetegnene for den/de sociologiske teorier, der inddrages Indhold og formål: Kurset giver den studerende en grundig indsigt i sociologiske analyse af udviklingen af det moderne samfund, i de sociologiske klassikere og i sociologiske analyser af nyere samfundsmæssige problemstillinger. Sociologien opstod i vid udstrækning ud fra en bekymring for sammenhængskraften og individers liv i det moderne industrisamfund. Den kritiske vinkel på samfundets indretning og udvikling er bevaret og udgør et kendetegn også for moderne sociologi. Denne indfaldsvinkel afspejler sig i den del af kurset, der beskæftiger sig med udviklingen i de problemstillinger, der har været genstanden for sociologi‐
ske analyser gennem tiderne. Kurset giver desuden en grundig gennemgang af sociologisk teori med særlig fokus på de sociologiske klas‐
sikere Weber, Marx og Durkheim efterfulgt af gennemgangen af nyere sociologiske teoriretninger. Kurset afsluttes med en gennemgang og diskussion af en række samfundsmæssige og samfundsvidenskabe‐
lige problemområder i sociologisk belysning. Det gælder følgende emner: rational choice, multikulturalis‐
me, det postmoderne, positivisme, meta‐teorier, globalisering, nationalisme og vidensamfund. Viden om sociologisk teori og sociologiske analyser af samfundsudviklingen og nyere samfundsvidenskabe‐
lige problemstillinger vil give den studerende en grundig og sammenhængende forståelse af den mangfol‐
dighed og kreativitet, der både gennem tiden og aktuelt udfoldes inden for den sociologiske udforskning af det moderne samfund. Kurset giver således den studerende en indsigt i analyser af samfundet, der i deres antagelser og udfoldelse på mange områder er et alternativ til den økonomiske teori – i andre tilfælde kan ses som et supplement til den forståelse, der opnås ved studiet af økonomisk teori. At introducere økonomistuderende til sociologiens forestillinger om det moderne menneskes adfærd, om hvad der binder det moderne samfund sammen, og om hvad der fragmenterer det moderne samfund. Ud‐
65
gangspunktet tages i de klassiske sociologers teorier om, hvad der karakteriserede det samfund, der opstod med industrialiseringen. Med en gennemgang af udvalgte ‐ og centrale ‐ sociologiske tilgange, vil faget lede frem til en diskussion af vigtige aktuelle samfundsmæssige spørgsmål i sociologisk belysning som fx natio‐
nalisme, multikulturalisme, globalisering og vidensamfund. Forskellige opfattelser af begrebet rationalitet er en vigtig linje i kurset, og der vil være fokus på centrale videnskabsteoretiske debatter og udviklinger inden for ‐ og omkring ‐ den sociologiske disciplin. Undervisningsform: Forelæsninger Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler Undervisningssprog: Kun dansk Teorihistorie Målbeskrivelse: fagets mål er at give kendskab til de historiske forudsætninger for den økonomiske teori for af den vej at bibringe en dybere forståelse af teoriens muligheder for at opklare politiske og samfunds‐
videnskabelige problemstillinger. Deltagende studerende skal opnå kompetence til at redegøre for, hvorledes væsentlige og grundlæggende begreber og ræsonnementer i økonomisk teori placerer sig i en teorihistorisk sammenhæng. Ligeledes skal den studerende demonstrere kendskab til de vigtigste forfattere og tekster i den økonomiske teoris histo‐
rie. Den studerende forventes at: kunne arbejde med teorihistoriske problemstillinger på baggrund af for‐
udgående kendskab til elementær økonomisk teori, kunne læse og tilegne sig hovedværker i den økonomi‐
ske teoris historie, være i stand til at sætte givne historiske ideer ind i en moderne økonomisk teoretisk sammenhæng. Endvidere skal den studerende udvise kendskab til de historiske forudsætninger for økono‐
misk teori og i den forbindelse udvise forståelse for teoriens muligheder for at opklare politiske og sam‐
fundsvidenskabelige problemstillinger. En topkarakter forudsætter, at den studerende producerer en selv‐
stændig og analyserende opgavebesvarelse uden væsentlige fejl vedrørende udvalgte problemstillinger i økonomisk teori, heri indbefattet diskussion af teoriernes historiske og samfundsmæssige forudsætninger, samt demonstrer evne til at kunne formulere og fremlægge relevante teorihistoriske problemstillinger på klar og tilgængelig måde. Indhold og formål: Gennemgang og analyse af en række centrale økonomisk‐teoretiske værker og forfat‐
terskaber fra merkantilisterne til Keynes, således at deltagende studerende får kendskab til de historiske forudsætninger for den økonomiske teori for af den vej at bibringe en dybere forståelse af teoriens mulig‐
heder for at opklare politiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Faglige forudsætninger: Det er nødvendigt at have det almene kendskab til økonomisk teori, som bibringes på den to første af bacheloruddannelsen i økonomi for med udbytte at kunne deltage Undervisningsform: Forelæsninger 66
Ects: 7½ Eksamen: 48 timers tag‐hjem eksamen. Undervisningssprog: Dansk eller engelsk Development economics Statement of aims: The 3rd year advanced undergraduate course entitled Development Economics has as overall aim to intro‐
duce the students to the field of development economics. Having successfully taken this course, students will be able to: (i)
Explain both the basic concepts used and the issues addressed in Development Economics and document sound ability to apply standard micro, macro and empirical theory and methods to questions of development. (ii)
Identify, describe and assess the measurable indicators, which are used in socioeconomic sur‐
veys and analyses of the economic, social and institutional situation and characteristics of de‐
veloping countries. (iii)
Describe the main historical experiences with development and structural change in the third world (including for example urbanization and rural‐urban migration) and reflect convincingly on present challenges and perspectives for the future. (iv)
Lay out the key elements of the classic theories of development as well as more recent theories and development models, and document ability to undertake critical assessment, add nuance and relate the various theories/models to each other. (v)
Review theories and empirical evidence on economic inequality, poverty and growth and their internal relationships. (vi)
Present and discuss existing theory and empirical evidence on the importance of human re‐
sources (health, education and population) and the role of agriculture in the development process. (vii)
Summarize and assess theory and empirical evidence on the economic characteristics and func‐
tions of selected markets (land, labour and capital/credit) in developing countries and relate the interaction between the environment and development to concepts and methods used in eco‐
nomics. (viii)
Explain how selected macroeconomic policies (fiscal, financial, monetary, exchange rate, trade and structural) are applied in the context of economic reform programmes in developing coun‐
tries and reflect about ongoing professional debate in areas such as international trade, foreign direct investment and foreign aid. (ix)
Convey knowledge about issues, theory and empirical evidence in the field of development eco‐
nomics in a clear and well‐argued manner and demonstrate ability to apply taught theoretical and empirical knowledge in a competent, coherent and original way in relation to current chal‐
lenges. Academic prerequisites: Students should have taken introductory Micro‐ and Macro‐Economics courses on 1st and 2nd year bachelor level in order to benefit fully from this course. 67
Content and purpose: This is an introductory survey of the economics of development. General textbook material and selected articles on the subject form the core of the readings and a broad range of topics is covered, including growth and structural change, economic analysis and development and major policy issues. The students are exposed to current questions and historical, long‐run features. The various com‐
peting paradigms (modernism, structuralism, dependency, neoclassical approaches etc.) form part of the course together with the strategies of economic development (import substitution, export promotion, re‐
distribution with growth, basic human needs etc.). The overall aim of the course is to make students familiar with the most important economic and institu‐
tional characteristics of less developed countries and provide them with the necessary background to pur‐
sue further studies and careers within the field. Career opportunities include employment in national Min‐
istries of Foreign Affairs, international organisations such as the United Nations and the World Bank, em‐
ployment in Non‐Governmental Organisations, research careers in national and international research insti‐
tutes, etc. Teaching method: Lectures Ects: 7½ Exam: 4 hours closed book exam. Language: English only Velfærdssamfund og decentralisering Undervisningsform: Forelæsninger Målbeskrivelse: Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne analysere opgavefordelingen i den offentlige sektor og kunne anvende principperne herfor på konkrete opgaver. Dette forudsætter kendskab til den grundlæggende teori, men også en vis viden om de praktiske omstændigheder ved opgavernes løsning. Den studerende skal have en nuanceret forståelse af baggrunden for imperfektioner i beslutningsmekanismen og udførelsen af beslutninger i den offentlige sektor, og i forlængelse heraf kunne vurdere de mulige vel‐
færdsøkonomiske konsekvenser og organiseringens mulige betydning herfor. Den studerende skal have en grundlæggende viden om finansieringssystemer for decentrale enheder, konkret kommuner og regioner i Danmark, og kunne evaluere forskellige instrumenters anvendelse. Dette gælder såvel lokale skatter og andre finansieringselementer som tilskuds‐ og udligningssystemer til sikring af økonomisk balance og funk‐
tion. Den studerende skal kunne forholde sig kritisk til valget mellem intern og ekstern produktion i den offentlige sektor, og kunne inddrage forudsætninger om agenternes adfærd, transaktionens karakter og institutionelle forudsætninger i analysen af opstillede cases. Endvidere skal den studerende kunne foretage en kvalificeret bedømmelse af styringsmæssige problemstillinger i velfærdsproduktionen mellem det cen‐
trale og decentrale niveau, såvel makroøkonomiske som allokeringsmæssige, og anvende dette på konkrete udfordringer i sektoren. Endelig skal den studerende kunne analysere regionaløkonomiske sammenhænge ud fra et basalt kendskab til analysemæssige teknikker på dette område. De konkrete mål for faget i relation til de studerendes kompetencer er følgende: 1) Hvad kan der læres? Ud fra en grundig teoretisk introduktion med basis i velfærdsteori og fiskal fødera‐
lisme sættes du i stand til at ræsonnere over centrale politik‐problemstillinger, som du kan møde i relation 68
til den offentlige sektor. Det kan fx være: offentlig sektors struktur og fordeling af velfærdsopgaver på ni‐
veauer, hensigtsmæssige finansieringssystemer og lokale skatter, aflæsning af borgernes efterspørgsel, økonomisk balance mellem de decentrale enheder, integreret eller udliciteret velfærdsproduktion, statens styring af kommuner og regioner, regional konkurrenceevne og udvikling. 2) Hvad kan det bruges til? Faget er en god ballast i forhold til en række andre kandidatfag ? især politikfag som skattepolitik, offentlig udgiftspolitik, politisk økonomi, sundhedsøkonomi. I jobsammenhæng er faget erfaringsmæssigt meget anvendeligt hvis du overvejer ansættelse i et ministerium, i den kommunale sektor eller en region ? eller i interesseorganisationer og forsknings‐/konsulentvirksomhed med opgaver for det offentlige. Endelig er faget et særdeles godt udgangspunkt for specialeskrivning. Kompetencebeskrivelse ‐ uddybning: Kurset skal inden for emnet give et økonomisk teorigrundlag for polit‐studerende og evt. studerende fra andre faggrupper, som måtte ønske af søge beskæftigelse i den offentlige sektor eller fx konsulentvirksom‐
heder og organisationer med forbindelser hertil. Den studerende skal efter at have taget kurset kunne ræ‐
sonnere på de relevante økonomisk‐politiske problemstillinger på en måde, som har udtrykkeligt rod i den økonomiske synsvinkel og tradition. Indhold og formål: Ud fra en grundig teoretisk introduktion med basis i velfærdsteori og fiskal føderalisme sættes du i stand til at ræsonnere over centrale politik‐problemstillinger, som du kan møde i relation til den offentlige sektor – og hvor omverdenen forventer, at du kan bidrage væsentligt som universitetsøkonom! Det kan fx være: offentlig sektors struktur og fordeling af velfærdsopgaver på niveauer (med fokus på bl.a. kommunalreform), hensigtsmæssige finansieringssystemer og lokale skatter, aflæsning af borgernes efter‐
spørgsel, økonomisk balance mellem de decentrale enheder, integreret eller udliciteret velfærdsprodukti‐
on, statens styring af kommuner og fremtidige regioner, regional konkurrenceevne og udvikling. Faget er en god ballast i forhold til en række andre kandidatfag – især politikfag som skattepolitik, offentlig udgiftspolitik, politisk økonomi, sundhedsøkonomi. I jobsammenhæng er faget erfaringsmæssigt meget anvendeligt, hvis du overvejer ansættelse i et ministerium, i den kommunale sektor – eller i interesseorga‐
nisationer og forsknings‐/konsulentvirksomhed med opgaver for det offentlige. Endelig er faget et særdeles godt udgangspunkt for specialeskrivning. Faglige forudsætninger: velfærdsteori/mikro, kendskab til økonomisk politik samt og empiriske metoder er nyttigt. Også grænseflader til andre kandidatfag. Men faget kan også udmærket læses af enkeltfagsstude‐
rende. Ects: 7½ Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen Undervisningssprog: Kun dansk Economic History of Globalization Statement of aims: 69
The course provides the student with knowledge and tools to analyze the economic consequences of his‐
toric as well as future economic developments connected with issues of globalization such as changes in market structures and trade patterns To obtain a top grade (12) the following requirements must be met: The student should know the main features of the integration of world markets from the Early Modern period and with particular focus on the 19th and 20th centuries. This includes the development of commod‐
ity market integration, the economic consequences of trade and the role of trade policy. Furthermore, the student should be able to give a basic outline of migration and the forces that drove migration particularly in the age of mass migration, and the extent to which migration has been met by political constraints dur‐
ing the past 50 years. In addition to that the student should know the basics of capital market integration and the role of monetary regimes and of national financial systems therein. Finally, the student should be familiar with the main trends in convergence and divergence in income and with the development in ine‐
quality among nations and within nations as a consequence of globalization. The student should master the application of relevant economic reasoning to the historical events and data mentioned. This includes trade theory, the Stolper‐Samuelson theorem, the PPP, the Trilemma, the Solow model, and the concept of convergence. Course content: This course discusses the integration of world markets from the Early Modern period and with particular focus on the 19th and 20th centuries. The focus is first on commodity market integration and the drift towards free trade in the 19th century and its economic and political consequences. Who were the losers and winner from free trade and how did they react politically is one of the questions we ask. We then proceed by looking at factor market integration and the first wave of globalization by the end of the 19th century. This includes international capital flows and mass migration. Here are some of the problems we study: We are interested in knowing why some low income countries in Europe managed to catch up with the leading economies while other did not. What was the impact of emi‐
gration from Europe on real wage convergence between Old world (Europe) and New World (North Amer‐
ica)? And what difference did trade policies make. Despite convergence among nations sharing relatively high income levels at the end of the 19th century there is no convergence on a world scale, in fact world inequality has increased in the 20th century. Whys is that? We look at what growth theory can tell us and broaden the perspective to include a wide variety of growth promoting factors such as the nature of government, education, health, political freedom etc. We conclude by looking at globalization in a long term perspective opening up towards the economic policy issues triggered off by the recent wave of world market integration. Academic prerequisites: Basic micro‐ and macro‐economics and elementary trade theory. Teaching method: Lectures Ects: 7½ Exam: 4 hours closed book exam Language: English only Public Finance Statement of aims: 70
The course provides students with a rigorous and applied understanding of theories and concepts of public finance. At the end of the course, students are expected to .. be able to describe the functioning of a market economy regarding efficiency and distributional aspects; .. know the motives for and against public sector involvement; .. be able to apply economic tools analyzing voluntary and socially efficient provision of such public expend‐
itures as spending on public goods, club goods, social insurance and transfers. .. possess a deep understanding of the behavioral responses of taxation and optimal taxation theory and the trade‐offs between efficiency and equity; .. be able to analyze the incidence of taxation in a partial as well as general equilibrium setting; .. understand how collective decisions are made and problems involved in collective decision making as well as its consequences on democracy and the size of government; .. be able to discuss how labor market policies can make the labor market more efficient but also increase unemployment; .. possess a good understanding of fiscal federalism and the arguments for decentralization versus centrali‐
zation of taxes and public expenditures; .. be able to understand and analyze the implications and limitations of globalization on taxation and how to address taxation in a global and dynamic setting; .. and be able to explain the development of the size of the public sector and reasons to this development as well as cross‐country differences. The grade 12 is awarded to students who show full capability of meeting all of the stipulated expectations. Course Content: The course focuses on the relationship between the government and the market and tries to answer such issues as when should the government intervene, and what problems can arise due to gov‐
ernment interventions when governments operate under imperfect information and other imperfections. The course takes its starting point in the two fundamental theorems of welfare economics and then moves on to discuss arguments for and against government involvement. The course will cover a range of the many critical decisions facing policy makers regarding both the expenditure side and the financing of the public sector. Topics covered include, among other things, problems related to public choice theory, public goods, externalities, income distribution, efficient and equitable taxation, as well as fiscal federalism and the constraints on fiscal policies imposed by globalization. The course pays special attention to how fiscal policy can help mitigate economic problems but also what implications fiscal policy have on individuals’ and firms’ behaviour to e.g., work, save, hire and invest, respectively, as well as on the overall economy. Teaching method: Lectures Academic requirements: Participation requires knowledge according to the two first years of the BSc in economics Ects: 7½ Exam: 4 hours written closed book examination Language: English or Danish Årsregnskab og Regnskabsanalyse 71
Undervisningsform: Forelæsninger vekslende med opgaveregningstimer Målbeskrivelse: Viden: De studerende skal kunne gøre rede for ‐ strukturen i et årsregnskab og den information, der kan udledes af et årsregnskab ‐ årsregnskabslovens terminologi, regler og modeller ‐ de økonomiske og regnskabsmæssige principper, der ligger bag årsregnskabsloven ‐ videnregnskaber, grønne regnskaber og forretningsplaner ‐ bidragsmodellen og dens relation til årsregnskabet som institution Færdigheder: De studerende skal kunne ‐ foretage bogføring. årsafslutning og opstilling af årsregnskab ‐ analysere et årsregnskab og beslægtede gængse, økonomiske analyser ved anvendelse af nøgletal og in‐
dekstal, herunder foretage de fornødne korrektioner af regnskabet ‐ læse en årsrapport i sin helhed og uddrage de centrale informationer ‐ identificere regnskabsmæssige problemer, diskutere disse og forholde sig kritisk til de opstillede metoder og modeller. Kompetencer: De studerende skal kunne anvende årsrapporter på et professionelt brugerniveau til vurde‐
ring af en virksomhed, herunder vurdere dens strategi, marked og organisation. Indhold og formål: Emneområdet i faget årsregnskab og regnskabsanalyse er eksternt regnskabsvæsen, dvs. beskrivelse og vurdering af virksomheders økonomiske stilling og udvikling under anvendelse af års‐
rapporter. Ved en omfattende regnskabsregulering, både nationalt og internationalt, er der gennem årtier arbejdet på både at højne kvalitet og fremme ensartethed af årsrapporter gennem regler og standarder, som for en stor del gælder internationalt. Faglige forudsætninger: 1. år af bacheloruddannelsen i økonomi eller tilsvarende. Ects: 7½ Eksamensform: Aflevering af tre opgaver. Til besvarelsen af de tre opgaver ses det gerne, at der dannes grupper på indtil tre studerende, som afleverer én samlet besvarelse. Da bedømmelsen efter eksamensreg‐
lerne er individuel, skal det af besvarelsen klart fremgå, for hver studerende i gruppen, hvilke sider og af‐
snit, den pågældende studerende skal bedømmes ud fra. Det anbefales ikke at udarbejde opgaverne alene; men det er tilladt. Der gives ikke delkarakterer for de enkelte øvelsesopgaver; men alene én samlet karak‐
ter for faget på grundlag af de tre afleverede øvelsesopgaver. Undervisningssprog: Kun dansk 72
7. Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft 1. september 2008 og har virkning for studerende, der påbegynder uddan‐
nelsen fra 1. september 2008. Overgangsordning – gamle studieordninger ophæves. 2004‐studieordningen eller tidligere studieordninger vil blive ophævet efter følgende regler: Studerende på bacheloruddannelsen skal have bestået: ‐ Bacheloruddannelsen senest 31. august 2009. Undervisningen i 3. årsfagene efter 2004‐studieordningen ophørte med udgangen af kalenderåret 2007. 2005‐studieordningen med seneste revision den 28. september 2005 ophæves således: 1. år senest 31. januar 2010. Undervisningen i 1. årsfagene efter 2005‐studieordningen ophører med ud‐
gangen af kalenderåret 2008 2. år senest 31. januar 2011. Undervisningen i 2. årsfagene efter 2005‐studieordningen ophører med ud‐
gangen af af kalenderåret 2009 Bacheloruddannelsen senest 31. januar 2012. Undervisningen i 3. årsfagene efter 2005‐studieordningen ophører med udgangen af kalenderåret 2010. Studerende indskrevet på ophævede studieordninger vil blive overført til 2008 studieordningen. 73
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement