M M 2.2012.udskudt

M M 2.2012.udskudt
3 5. årgang, september 2012
New Kids on
the Blog
Hvad betyder blogmediet for sprogbrugen?
Hvilke begrænsninger sætter det og hvilke
muligheder rummer det for bloggeren? Louise
Berg ser nærmere på tyske og danske blogs
side 8.
Skal tandlægen rette Deres
udtale, soldat?
Vi sammenstiller en liste med militære tilsvininger fra det 19. århundrede med en fra det 20.
Er der egentlig nogen grundlæggende forskel?
Døm selv
side 7.
Sprogligheder
Sprechen Sie blog?
Om mediesprog
og mundtlighed
13
Snakker med mig
selv
19
Med eller uden
garanti
Efternavnets historie
Årets Ord 2011
Historien begynder uden efternavne, og sådan
har de kongelige det stadig. Men der går kludder
i folkets navne flere gange, og nye systemer må
opfindes. Historien begynder
side 10.
Led tid, 2 fri og
fedtmulecrawl
Kendes karakteren på
kommafejlene?
Sprogviden,
løsninger
Det er let at give karakter for gymnasiestile.
Man tæller bare fejl i tegnsætningen på de første to sider – eller hvad?.
Side 18.
Bit-bat eller Bat-bit?
Ja, hvad skal produktet egentlig hedde? Det er
folk overraskende enige om. Læs om undersøgelsen af vokalrækkefølge, og få et bud på hvorfor,
side 25.
2
8
20
25
26
Dusin, snes og score 30
Sprogviden
31
32
… i skolen lærte jeg at skrive De med stort / Men jeg
ku’ aldrig bli’ til noget,
trods mit store ordforråd
(ShuBiDua,
»Den røde tråd«, 1978)
2
mål og mæle 2 · 2012
Sprogligheder
Denne brevkasse handler om sprogligheder. Det er spørgsmål og problemer
om sprog, men det er også fine detaljer i sproget som man bliver opmærksom på, og som man vil gøre andre
bekendt med. Går I rundt og tænker
på sprogligheder, så send et brev om
dem til redaktionen. De vil svare på
brevet hvis de kan. Ellers kender de
nok nogen de kan sætte til det. Send
brevet til:
Carsten Elbro
Institut for Nordiske Studier
og Sprogvidenskab,
Københavns Universitet,
Njalsgade 120,
2300 København S
E-mail: [email protected]
?
Børn og neutrum
Barn er neutrum, så det burde altid
hedde, er dit barn nyt på denne skole?
Er dit barn ordblindt? Men jeg synes
bedre om Er dit barn ny på denne
skole? Er dit barn ordblind? Er det
noget med barn eller med mig?
Med venlig hilsen
Marina Norling
! Det normale er at der er overensstemmelse mellem et sætningsled og
dets prædikativ (omsagnsled):
Stolen er ny, den er pæn, men bordet
er nyt, det er pænt.
Når substantivet (navneordet) er
3
mål og mæle 2 · 2012
hvor hun færdes. Sal betyder altså
det som det plejer, et stort rum med
højt til loftet, men altså i nationalsangen brugt billedligt.
EH
intetkøn og betegner et menneskeligt
væsen, vælges der dog normalt ikke
neutrum i prædikativet. Vi siger ikke
postbudet var venligt men postbudet
var venlig. Og på samme måde kun ét
medlem var positiv, gidslet var både
tørstig og sulten, barnet er ret kvik,
geniet virker igen lidt verdensfjern osv.
Men så enkelt er det ikke. I
eksemplerne ovenfor betegner substantiverne bestemte, identificerbare
individer. For hvis de betegner det
abstrakte begreb, hele arten eller et
vilkårligt antal uidentificerede individer, så får vi neutrum i prædikativet:
et barn er mere sårbart end en voksen,
mennesket er godt af naturen, men
dette barn er mere sårbar end de
andre, han er et menneske der let bliver sur og hidsig.
Altså: hvis et barn er nyt i klassen…., er jeres barn ny i klassen?
Disse regler overholdes næppe altid.
Men det er hvad jeg vil svare en
udlænding som vil vide besked.
EH
?
Hvad betyder sal i Frejas sal?
Lars Dannemand Pedersen
København N
! Frejas sal er en metafor for
’Danmark’. Freja er den nordiske
mytologis frugtbarhedsgudinde, og
hun står i romantikken for det lyse
og venlige. Hendes sal er det rum
?
Kong Kristian
DR’s tekst-tv skriver hvert år »Kong
Kristian stod ved højen mast«, men
staves det ikke Kong Christian?
Lars Dannemand Pedersen
København N
! I kongesangen skrives der sædvanligvis Kristian med K, se fx
Højskolesangbogen nr. 481. I originalteksten, som er fra Johannes Ewalds
syngespil Fiskerne fra 1779, står der
Kong Christjan stoed ved høien Mast.
Senere tider har moderniseret stavemåden i sangen hele vejen igennem,
og så er det altså blevet til Kristian,
til trods for at kongenavnene traditionelt staves Christian. Tænk bare på
monogrammer på mønter, slotte og
Rundetårn. De er altid med C.
EH
?
Quiz-svar
Tak for den meget underholdende
quiz om forkortelser. Jeg havde gættet mange rigtigt.
Mht. de manglende har jeg 2 forslag :
sfmp – stegt flæsk med persillesovs
pmb – pølse med brød
Gode sommerhilsner
Ebbe Hertel
Værløse
!
Perfekt
KF
?
Hippe forkortelser
Tak for en interessant artikel om forkortelser. På DR's hjemmeside fandt
jeg dette: »Med sit seneste album
MDNA topper Madonna på ny den
britiske albumhitliste«. Det viser jo,
at både forkortelser og MDNA er
hipt.
Venlig hilsen
Malene Monka
København
! Til en vis grad vil jeg give dig ret.
For forkortelser anvendes i mange
tilfælde rigtignok stilistisk bevidst og
markeret, og visse af dem absolut
»hippe«. CPH, som vi tidligere har
skrevet om, er et ret godt eksempel,
nemlig når det fx indgår i navne som
CPH:DOX, CPH WEST og CPH PIX (en
københavnsk hhv. teknisk skole,
dokumentar- og tegnefilmfestival).
Og det er selvfølgelig evident, at forkortelser spiller en væsentlig kommunikativ og også stilistisk rolle hos
unge sprogbrugere, der chatter og
sms’er.
Men der er i musikalsk sammenhæng herudover også et rent praktisk
4
behov og en tradition for forkortelse
af kunstnernavne, som til tider kan
være lange. Således har nogle bandnavne etablerede forkortelser, der
fungerer side om side med fuldformen, og konkurrerer med den: Fx
FYC: Fine Young Cannibals, CCR:
Clearance Clearwater Revival, NKOTB:
New Kids on the Block, FGTH: Frankie
Goes to Hollywood, OMD: Orchestral
Manoeuvres in the Dark (med forkortelsen sikrer man sig i dette tilfælde
også mod den overhængende fare for
stavefejl), KMFDM: Kein Mehrheit Für
Die Mitleid (her med adskillige fejl
bevidst indbygget), DM: Depeche
Mode, EBT: Everything but the Girl,
eller de danske NHØP: Niels Henning
Ørsted Pedersen, LOC: Liam O’Connor,
DAD: Disneyland after Dark, og SBD:
Shu-Bi-Dua. Andre, til dels længere
navne er der mig bekendt derimod
ikke konvention for at forkorte, fx
Einstürzende Neubauten og Curiosity
Killed the Cat.
Det er med forkortelser og hipness
lidt som med tysk, som vi også skrev
om for et par år siden (Mål og Mæle
xx:x): Der er noget ved tysk, der i
visse kontekster kan udløse en hipness-effekt. Men hverken kasserollebøjningen eller tysklærere er hippe
som sådan. Det samme gælder forkortelser: fvt, mht og PBS opnår
næppe nogensinde hipness-status.
Ideen til at forkorte Madonnas eget
navn og bruge det som titel kommer
fra en musikerkollega, hvis kunstnernavn nok især af praktiske grunde
selv betjener sig af en forkortelse:
M.I.A. (Mathangi Arulpragasam, et
mål og mæle 2 · 2012
tamilsk navn). MDNA skulle, ud over
legemomentet, på en gang henvise til
Madonnas DNA og designerdruggen
MDMA (ecstasy). Et element af hipness kan slet ikke afvises her.
KF
?
Komma efter hej
I en hilsen som Hej, Carsten!, skal der
i den formelt være komma efter hej?
De fleste mennesker udelader kommaet. Jeg har som regel regnet det
for en gemen fejl. (Vokativ-kommaet
er efterhånden en truet art blandt
pøbelen.) Men jeg har til min rædsel
fundet ud af at selv nogle af mine
mest sprognørdede bekendte udelader dette komma.
Jeg sætter altid komma, fordi
Carsten er en vokativ og derfor skal
have komma omkring. Man sætter jo
også komma i Goddag, Carsten! eller
Velkommen, Carsten!.
Nogen argumenterer for at kommaet ikke bør være der fordi hej er
for kort til at fortjene et komma. Det
argument giver ikke mening for mig.
Ord som ja eller ti er endnu kortere,
men der skal stadig komma i Ja, skat!
eller Ti, din tølper!.
Hvad mener I? Bør man sætte
komma efter hej?
Med venlig hilsen
Claus Appel
København Ø
!
Dit spørgsmål er meget kyndigt og
grundigt formuleret, og du meddeler
din egen stilling til problemet. Men
du skriver ikke om du har konsulteret Retskrivningsordbogen for at få det
officielle svar.
5
mål og mæle 2 · 2012
I den nugældende udgave af Retskrivningsordbogen er det nærmeste
man kommer til det, den sølle § 48.2,
en regel på tre linjer (Jeg har for
resten selv været med til både at
skrive og godkende paragraffen.) Der
sættes komma ved tiltaleord, står
der: Kom herhen, Hans! Kammerater,
nu er tiden inde! Det er alt.
Jeg tænkte straks at Dansk Sprognævn også måtte have fået spørgsmålet om komma ved hej, så jeg henvendte mig og spurgte. Og ganske
rigtigt: § 48.2 slår ikke til mere.
Sprognævnet foreskriver at der ikke
sættes komma når hej bruges som
indledningshilsen, idet det har
samme funktion som kære i fx Kære
Camilla. Tak for din mail… Man kan
eller ligefrem bør altså indlede et
brev med fx Hej Camilla uden
komma. Men når hej bruges som
udråbsord, sættes der komma som
altid: Hej, du der! Kom ned derfra! Og
sådan vil reglen være i den ny udgave af RO.
Men det må stadig være korrekt at
sætte komma i forbindelser som Dav
med dig, du gamle – farvel, Camilla –
på gensyn, Carsten.
EH
?
Fantastisk
Er der gået inflation i ordet fantastisk? For nylig skrev Odd Norbom, at
han havde hørt ordet brugt 74 gange i
løbet af 35 minutters udsendelse på
DR1. Udsendelsen handlede om kongehuset og ordet blev mest brugt om
gæsternes påklædning.
Med venlig hilsen
Mike Bosworth
!
Fantastisk har udvidet sit domæne
fra at være et forstærkende adverbium til et adjektiv til også at kunne
bruges som selvstændigt adjektiv.
Man har længe kunnet sige og skrive
»fantastisk interessant«, »fantastisk
ærgerligt« osv., men nu kan fantastisk bruges alene, som regel med en
positiv betydning : »Koncerten var
fantastisk«, »middagen var fantastisk«.
Samme frigørelse fra forstærkende
præfix til selvstændigt adjektiv har
også ordet kæmpe taget. »Det krævede en kæmpemæssig indsats« kan nu
udtrykkes som »det krævede en
kæmpe indsats«. Den moderne form
blev rettet af omhyggelige dansklærere før i tiden, men nu er kæmpe
anført som adjektiv i Retskrivningsordbogen. Ordet mægtig har vandret
samme vej som fantastisk, fra adverbium til adjektiv. »Det er mægtig
godt« kan udtrykkes uden godt, altså
»den/det er mægtig(t)«.
Men det er især den stigende hyppighed af ordet fantastisk, læseren
har noteret sig, og den skyldes uden
tvivl påvirkning fra amerikansk; vi
ser en tilsvarende stigning i nabosprogene, og den går ganske rigtigt
hånd i hånd med den inflation, der er
gået i brugen af stærke og forstærkende udtryk. En god film var indtil
for nylig straks kanon; her ser vi en
overgang fra substantiv til adjektiv.
Endnu før var filmen måske herregod,
udskiftningen af ordene foregår i rask
tempo, netop fordi de bruges så hyppigt, at de hurtigt devalueres og der-
6
for ikke længe duer til et betegne en
meget høj grad af noget. Det kan
man måske trøste sig med, hvis man
har fået nok af fantastisk. Nogle
finder allerede nu ordet for svagt og
er gået over til at udbryde verdensklasse!, når noget gør særligt indtryk.
Den nye betydning af fed som
positivt adjektiv har i nogen grad stabiliseret sig, men også dette ord må
undertiden forstærkes; i en periode
hørte man ofte helt vildt fedt. Om det
er stærkere eller svagere end fantastisk, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har
skrevet en del om sproglig inflation
og devaluering af udtryk i min bog
fra 2011 »Dansk i nullerne«.
Ordet fantastisk som forstærkende
adverbium omtales i »Ordbog over
det danske Sprog« (1922), men som
noget, der især forekommer i talesprog. Man bringer citaterne »det er
saa fantastisk sørgeligt« og »han er
fantastisk rig«, og funktionen som
forstærker er placeret som en særlig
underafdeling af hovedbetydningen
»som vidner om overdreven (utøjlet)
fantasi; som stammer fra ell. passer
sig for en fantast.” Det tør siges, at
den moderne brug har løsrevet sig
noget fra den klassiske, som yderst
ude stammer fra græsk.
JL
?
Om lidt er der gået 100 år
Er der sket en betydningsændring af
udtrykket lige om lidt? For mig bruges lige om lidt om noget der vil ske
inden for de næste minutter eller
timer. Nu bruges det i vid udstrækning om noget der først kommer til
mål og mæle 2 · 2012
at ske om flere måneder. Eller er det
bare mig der har sådan en indsnævret udlægning af begrebet?
Venlig hilsen
Tue Eriksen
Århus
!
Den samme iagttagelse har andre
sikkert gjort, for denne betydning af
udtrykket har været brugt i en del år
nu. Se blot dette eksempel: »Virker
tyngdekraften på antistof? Om lidt
kender vi svaret […] En markant forbedring af Cerns forsøg med antihydrogen gør det muligt inden for
kort tid at afgøre, hvordan atomer af
antistof påvirkes af tyngdekraften.
[…] Inden for få måneder er svaret
sandsynligvis kendt.«
Vi har altså nu tilsyneladende to
betydninger: 1. i en fremtid der ligger
i umiddelbar forlængelse af den aktuelle situation, dvs. inden for max. få
timer; 2. i en relativt nær fremtid.
Den nye betydning må være opstået
som en betydningsglidning eller
måske bevidst spøgende brug af
betydning 1. Legen har bestået i at
skifte tidsperspektiv fra kommunikationssituationen til et dramatisk
længere perspektiv, fx en regeringsperiode, et helt livsløb, menneskehedens, eller universets perspektiv. Det
er ikke et absolut tidsspand (du nævner selv måneder), men et relativt,
der er tale om. Dvs. det kan også
dreje sig om år, årtier, århundreder
eller mere, hvis vi befinder os i den
kosmiske kontekst: Her kan selv
årtusinder være »om lidt«, fx hvis
det drejer sig om, at nogen har fun-
7
mål og mæle 2 · 2012
det ud af, at Solen har en væsentligt
kortere levetid end hidtil antaget.
Den Danske Ordbogs behandling af
udtrykket tager i princippet højde for
både den gamle og den nye betydning : »et ganske kort stykke tid ude i
fremtiden, som regel kun et øjeblik«,
men man kunne overveje at skille de
to betydninger mere klart fra hinanden, for de opleves nok efterhånden
af en del sprogbrugere som distinkte.
Så meget desto mere, som at betydning 2 ser ud til at blive stadig hyppigere. Det tyder en sammenligning
mellem Korpus.dk og en stikprøve af
100 forekomster af udtrykket på
internettet på: I internetstikprøven er
den nye betydning langt mere dominerende (ca. 40 %) end i korpusset,
hvor den næsten ikke forekommer.
Korpus.dk’s tekster har generelt 10-
20 år på bagen, mens mange internettekster kun er få år gamle eller
endda dagsaktuelle. Det kunne støtte
antagelsen om, at det er en nyere
udvikling.
Kim Larsen og Leif Petersens »Om
lidt« (blir her stille), som har fået
status som en art moderne begravelsessalme, fanger dobbeltheden i
udtrykket ganske godt: Strengt taget
menes der vel ’i en relativt nær
fremtid’, fordi sangen snarere handler om, at vi alle må se døden i øjnene, at den indtræffer inden for en
overskuelig fremtid. Men i den konkrete afsyngelseskontekst i fx en
kirke, er det den absolut nære fremtid, altså her og nu, det gælder: Den
afdøde bæres bort om få minutter.
Sådan kan man i hvert fald udlægge
teksten.
KF
ISSN 0106-567X
Hjemmeside: www.målogmæle.dk
eller www.maalogmaele.dk
Njalsgade 80, 2300 København S.
Tlf. 35 32 91 45.
E-post: [email protected]
redaktion :
Kasper Boye, Carsten Elbro, Ken Farø,
Erik Hansen og Jørn Lund.
Mål og Mæle udkommer 4 gange om året,
og abonnementsprisen er 225,00 kr. for
årgang 2012 i Danmark.
typografisk design: Henrik Birkvig
Eftertryk af tekst og illustrationer er tiladt
når kilden angives.
skrift: FF Olsen. sats : Sven Elbro.
ekspedition og abonnement:
Blad og Mål og Mæles plakat kan fås i Netbutikken via www.målogmæle.dk
eller
Studenterafdelingen, Det Humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet,
Spørgsmål til læserbrevkassen samt
manuskripter til Mål og Mæle sendes til:
Carsten Elbro, Institut for Nordiske Studier
og Sprogvidenskab, Københavns Universitet,
Njalsgade 120, København S
[email protected]
8
mål og mæle 2 · 2012
Sprechen Sie Blog?
■ Om sprogbrugen i personlige blogs
Af Louise Liljendal Berg Nielsen
I 2002 beskrev Mål og Mæle den nye
skriftlige genre sms, der havde affødt
en række forkortelsesstrategier på
grund af de begrænsende 160 tegn,
en besked kunne indeholde. Et skoleeksempel på, hvordan »teknikaliteter« påvirker sprogbrugen, og sprogbrugerne effektiviserer, når mediet
kræver det, fordi de behersker et
bredt register af udtryksformer, og
vælger den adækvate form. Blogs er
ikke umiddelbart underlagt sådanne
tekniske restriktioner, men har der
alligevel udviklet sig en særlig sprogbrug, der på anden vis er tilpasset
mediet? Kan en undersøgelse af
tyske blogs påvise en sammenhæng
mellem indhold, udtryk og medie? I
sidste del af artiklen vender jeg blikket perspektiverende mod dansk.
Kære internet-dagbog
Ordet blog er en sammentrækning af
ordene web og log, og er en personlig
side på internettet, som kan oprettes
gratis hos en lang række udbydere.
Her kan bloggens forfatter, bloggeren,
lave indlæg med tekster, billeder,
videoer og links, og indlæggene ordnes i kronologisk rækkefølge med de
nyeste øverst. Indlægget er ikke
underlagt begrænsninger, hvad angår
længde, og teksten gemmes oftest
automatisk under skrivningen. Efter
udgivelsen er det muligt at rette eller
slette et indlæg. Bloggen vil være
offentligt tilgængelig eller kan, ved
hjælp af privatindstillinger, kun ses
af en begrænset gruppe. For det
meste kender bloggeren ikke sine
læsere, og der er tale om monologisk
kommunikation, hvor læsere eventuelt har mulighed for at kommentere
et indlæg.
Tematisk set er blogs mangfoldige:
Hos flere online-aviser skriver en
række politiske profiler debatblogs,
og modebloggerne påvirker gadebilledet, når de fremviser Dagens outfit.
Mange blogs fungerer som en slags
online-dagbøger; her fortæller bloggeren om dagligdags begivenheder,
eller nedskribler tanker og ideer.
Undersøgelsens grundlag er netop
sådanne personlige blogs, og her
handler beretningerne om alt fra
besøg på en hundeudstilling, skybrud,
besøg fra en måske kommende
kæreste og klipning af negle (!).
Talt sprog på skrift
For at undersøge, hvorvidt der er tale
om en særlig sprogbrug, blev der i
undersøgelsen set på forskellige
sproglige niveauer: ordvalg, sætningsopbygning og retskrivning.
Desuden blev brugen af ikoner
behandlet.
De tyske blogs indeholdt alle talesproglige udtryk, såsom vendingen
9
mål og mæle 2 · 2012
immer nur Bahnhof verstehen (ikke
forstå noget som helst), som det er
at forvente i denne mere uformelle
skriftgenre. Også udeladelse af stavelser forekom, når habe hos flere
bloggere bliver til hab og eine samt
einen skæres ned til ne og nen. I forskellige versioner trækkes også es
sammen med det forestående ord i
eksempelvis aufs og wars, og enkelte
gange anvendes en apostrof til at
markere sammentrækningen. Teksterne er dog præget af inkonsekvens, og en blogger skriver således
både gabs og gab es i samme indlæg.
Begge reduktionsfænomener kunne
være motiveret af sprogøkonomi,
havde der været tale om tegnbegrænsede sms’er eller chat, hvor et højt
tempo er forventet. I bloggenren må
de dog tolkes som imitation af talt
sprog eller eventuelt en sproglig
afsmitning fra de to andre teksttyper.
Der findes også enkelte tilfælde af
udeladelser på det syntaktiske plan,
nemlig når bloggeren udelader ich, og
blot skriver: Wünsche euch einen
schönen Start in die neue Woche
(Ønsker jer en god start på den nye
uge). I andre tilfælde udelades både
subjekt og hjælpeverbum, uden at det
dog forstyrrer forståelsen.
Sådanne udeladelser kan være
motiveret af flere ting : Der kan være
tale om, at bloggeren »taler på
skrift«, eller det kan være udtryk for
en opfattelse af en nær kommunikationssituation med klare kommunikationsroller.
Ähm…
Det er interessant, at denne monologiske kommunikation indeholder
tydelige signaler fra dialogisk,
mundtlig kommunikation såsom
tøvesignalet Ähm. Den meget hyppige
brug af udeladelsespunktummer angiver ligeledes bloggerens tøven og
betænksomhed, og markerer en talepause (eller rettere: en skrivepause).
De tre punktummer synes hos nogle
bloggere fuldstændig at have erstattet kommaer og det sætningsafsluttende punktum: Das Publikum war gut
gemischt und vielfach bunt… ach
stimmt ja… war ja ne Tattoo Convention… da soll das so sein… (Publikum
var godt blandet og tit farverigt… åh,
er også rigtigt… var jo en tatoveringsmesse… der skal det være
sådan…). I dette eksempel ses også
den bemærkelsesværdige, dialogtypiske formulering ach stimmt ja, der
giver indtryk af, at en samtalepartner
har gjort indvendinger eller udvist
undren: Bloggeren repræsenterer på
den måde bloglæseren, der ikke er til
stede, når ytringerne produceres.
Også gennem retskrivningen kompenseres der for skriftligheden, når
intonation og nonverbal kommunikation gengives. Det gælder eksempelvis, når enkelte bloggere mangedobler vokalen i et ord og gengiver den
måde, hvorpå der i det talte sprog
kan trækkes på en stavelse: ich hab’
wieder sooooo viele schöne Sachen für
Euch… (jeg har sååååå mange dejlige
ting til jer igen…). Andre vælger at
intensivere enkeltord, sætninger eller
hele tekstpassager ved brug af versa-
10
ler, kursivering eller fed skrift: Es ist
PHANTASTISCH hier! Yderligere
eksempler på lydnær ortografi er det
allerede nævnte Ähm, hihi og Huhu!,
der indleder et blogindlæg, og fungerer som en slags påkaldelse af bloglæsernes opmærksomhed – om end
læseren aktivt har klikket sig ind på
bloggen og teksten kun skal konkurrere med tidligere blogindlæg.
Grafik med mimik
Et hyppigt brugt virkemiddel er smileys, som anvendes af størstedelen af
bloggerne. Smileys mindsker distancen ved at formidle informationer,
som er en vigtig del af face-to-facekommunikation, men savnes på
skrift, nemlig den talendes mimik. De
små og enkle ansigter anvendes til at
gengive skribentens humør, fx stor
begejstring :
Es ist grandios, atemberaubend schön
und sooo überwältigend!
(Det er storslået, nervepirrende
smukt og sååå overvældende!).
Meget ofte ses også den blinkende
smiley med det skæve smil, der
typisk angiver en indforståethed mellem blogger og bloglæser – tankevækkende, taget i betragtning af, at
bloggen kan læses af alle internetbrugere:
Ich hätte mich länger über große
Kameras und gute Fotos unterhalten
sollen und wollen…
(Jeg burde og ville gerne have talt
mere om store kameraer og gode
fotos…) De bloggere, der anvender
flest smileys, lader så godt som hver
mål og mæle 2 · 2012
tekstpassage understøtte af den lille
grafik (den skriftbaserede :-) ses kun
i et fåtal), og smileys får en vigtig
kommunikativ rolle ved at imitere
face-to-face-kommunikationen.
Stephen King og Steven King
Som allerede slået fast, er planlægning og refleksion mulig, når blogindlægget skal skrives: Indlægget kan
redigeres, også efter offentliggørelsen, og der er langt til en kommunikationsformer som chat, hvor hurtige, næsten umiddelbare svar forventes. Alligevel indeholder bloggene
mange sproglige fejl og afslører, at
der formentlig ikke hører en korrekturfase eller blot en gennemlæsning
til det at forfatte et blogindlæg.
Det er vigtigt at skelne mellem tilfældige sjuskefejl (performansfejl) og
fejl, der beror på manglende sproglig
eller ortografisk viden (kompetencefejl): I bloggene er kommasætning et
godt eksempel på kompetencefejl,
ligesom den fejlagtige brug af stort
og småt begyndelsesbogstav, som det
ses i Pudelwohl : der er tale om
udtrykket sich pudelwohl fühlen »have
det så godt som en puddel«, dvs. rigtig godt), og pudelwohl er sammensat
af substantivet Pudel (der på tysk
skrives med stort begyndelsesbogstav) og adjektivet wohl, der er den
sidste og bestemmende del af ordet,
hvorfor det skal skrives med småt.
Også andre sammensatte ord skaber
vanskeligheder, og bindestregen
benyttes enten overflødigt som i
Monats-Frist, eller savnes i Spaß
Faktor.
11
mål og mæle 2 · 2012
En blogger ser ud til at dække sig
ind i tvivlstilfælde: Han skriver således både Stephen King og Steven King,
og ordet Virus, der på tysk kan være
både et maskulinums- og neutrumsord, benytter han to gange – og giver
det hvert sit køn.
Performansfejlene afslører, hvordan produktionen af et indlæg foregår. Der er eksempelvis en række
tastefejl: gestenr (gestern), Moppeds
(Mopeds: knallerter) og genauo
(genau), samt dobbelt eller manglende mellemrum mellem ord. I næsten
samtlige blogs findes ortografiske fejl
af den ene eller anden slags, og det
efterlader et indtryk af, at bloggerne
prioriterer tempo højere end en korrekturlæsningsfase. Det kan skyldes
den aktualitetstvang, som blogs i
deres opbygning med det nyeste indlæg øverst er underlagt.
Et wir og et ihr
Bloggenren er monologisk kommunikation, der kan nå alle internetbrugere, og den skriftlige kommunikationssituation mellem afsender og modtager er præget af distance og anonymitet. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der forekommer klare
afsender- og modtagerroller i bloggene. Bloglæserne tiltales implicit og
eksplicit med den fortrolige og/eller
uformelle flertalstiltaleform ihr.
Flere indlæg centreres om et udefineret wir, som i følgende eksempel,
der er blogindlæggets første sætning :
Am Sonntag waren wir in Hamburg.
Teksten er ikke rettet mod en førstegangsbesøgende, men en fast læser
af bloggen. Kun i én blog optræder
ikke en førstepersonsfortæller, men
hovedpersonen Lilli.
Flere steder findes mere implicitte
læserrettede ytringer, såsom Viel
Spass beim lesen! (inkl. to ortografiske fejl) eller Ich werde berichten (Jeg
fortæller (om den fremtidige udvikling i historien)). Bloggerne forestiller sig altså en dialogisk kommunikationssituation, hvilket bekræftes af,
at billeder fylder en stor del af blogindlæggene; de er med til at bringe
læseren tættere på bloggeren.
To danske topblogs
En af Danmarks mest læste blogs,
Slagt en hellig ko, falder inden for
samme indholdskategori som de
undersøgte tyske blogs: Et indlæg
begynder Vi hentede mor i går, og
fortsætter i en beretning om en søndagsudflugt. Blogindlæggene er
sprogligt velformulerede med et
skønlitterært præg og der er ganske
få fejl. Flere steder leges med sproget
(Morgenstund har Annemette på skærmen), og der optræder kreative orddannelser som fredagsforventningsfalbelader, ordenseksem og næsesnydningskleenex. Der anvendes få smileys, og enkelte markeringer med fed
lægger tryk på ord. Mange indlæg
slutter med en hilsen til læseren: Må
din søndag blive mild, lang og rig på
det, du elsker :-)
En anden populær blog tilhører
den politiske kommentator Jarl
Cordua. Her beskrives begivenhederne i SF’s ledelse som den mest underholdende politiske nedsmeltning siden
12
K-balladen i slut1990’erne, og SF’s
kvindelige næstformandskandidater
enten fremstår både kvik og smart i
tøjet eller har behov for at slå ordet
»stylist« op i en ordbog. Også her
leges med sproget, når Liberal
Alliance bliver til Looney Alliance og
SF ikke bør ligge og flyde i den politiske hængekøje. Indlæggene er talesprogsprægede med enkelte fejl,
hvoraf flere synes at være tastefejl.
Desuden giver kommasætningen
enkelte steder forståelsesvanskeligheder. Smileys anvendes ikke, og det
er interessant, at markeringer med
fed kun bruges til at fremhæve de
navne, som de teksttunge indlæg
beskæftiger sig med. Her optræder
altså ikke de virkemidler, der i de
personlige blogs anvendes i forsøget
på at bringe læseren tættere på og
imitere mundtlig kommunikation.
Hos Cordua kommenteres dog ivrigt
på indlæggene: Blandt andet bliver
bloggeren bedt om at være opmærksom på sproglige fejl, hvortil der svares: Jeg konstaterer, at de fleste synes
jeg skriver tllstrækkeligt underholdende, så jeg overlever nok, at du synes
jeg har for mange »at’er«.
Mit blogsprog
Undersøgelsens størrelse gør, at der
kun er tale om at kunne påvise mulige tendenser. Og tendenserne er
mangfoldige. Sproget i personlige
blogs har mange ligheder med sproget i uformelle e-mails og det kan
sammenfattende konkluderes, at
bloggerne foretrækker »at tale på
skrift«, og benytter forskellige virke-
mål og mæle 2 · 2012
midler for at tilføje teksten de ting
fra mundtlig kommunikation, der
normalt må undværes på skrift: intonation og nonverbal kommunikation.
Den monologiske tekst har dialogiske
formuleringer, og bloggerne forsøger
på forskellig vis at slå bro over den
distance, der er mellem afsender og
modtager. Et yderligere motiv kunne
være en »skriv som du taler«-strategi, der skal overvinde den anonymitet, der præger skriften.
Perspektiveringen til den danske,
politiske blog giver desuden et indtryk af, hvordan skriftens muligheder
i andre bloggenrer anvendes, som det
bedst svarer sig i forhold til indholdet
og formålet med kommunikationen.
Louise Liljendal Berg Nielsen (f. 1986)
stud.mag. i tysk
Københavns Universitet
13
mål og mæle 2 · 2012
Om mediesprog og mundtlighed
Af Julie Fabricius
Det mundtlige sprog i de elektroniske
medier er degenereret til det ubegribelige. Kommunikationen mellem
radio/tv’s oplæsere og lyttere fungerer ikke, fordi værterne taler i en jargon, som er det talte sprog fremmed,
med overbetoninger og forstyrrende
vejrtrækninger og pauser på mærkelige steder i sætningen, fx:
»... OG Spanien det er ET af de lande
der har været talt om (pause) i forbindelse (pause) med de STORE økonomiske (pause) hjælpepakker... — de
store EUROPÆISKE økonomier SOM
netop Spanien hvor landets økonomiske PULS slår alt for langsomt …«
Opholdet på umotiverede steder i
sætningen forvirrer øret der lytter,
og de dynamiske tryk eller modsætningstrykket oveni gør sætningen
uforståelig for selv et venligt lyttende
øre. Og når lytteren ikke forstår hvad
værten siger, bliver kommunikationen jo meningsløs. Vi åbner munden
for at blive hørt.
Utilstrækkelig uddannelse
På Danmarks Journalisthøjskole og
andre undervisningsinstitutioner
hvor man uddanner vordende
tv/radio-journalister, er der i forhold
til den øvrige undervisning afsat så
få timer til oplæsning og stemmetræ-
ning at det bliver ligegyldigt. Journalisthøjskolen spurgte mig om jeg ikke
nok ville komme én, skriver 1, dag i
et par timer (...) og lære de studerende at speake og lige fortælle dem
noget om mundtlig formidling. som
man kan læse om i min og professor
Thore Roksvolds bog : Anvendt retorik
– tag sproget i munden (Akademisk
Forlag, 2004).
Den mundtlige formidling bliver
mildt sagt underprioriteret selvom de
fleste journaliststuderende i dag vil
»være noget med medier«, altså
radio og tv og gerne »mit eget program med mig selv som studievært«,
som de sagde da jeg spurgte dem om
hvorfor de ville være journalister. Det
er vist ikke herfra, man skal vente
noget oprør.
Mange af de studerende har sproglig fantasi, ellers var de heller ikke
blevet optaget på uddannelsen, men
det er kun få af dem der er i stand til
at formidle deres tekster mundtligt.
De er, med deres egne ord, fremmedgjorte over for teksten, ofte den tekst
de selv har skrevet, i det øjeblik den
skal siges højt. Når man læser op,
fortolker man teksten hvad enten det
er et Ritzau-telegram eller Guldhornene, og hvis oplæseren ikke har
forstået hvad han eller hun siger, kan
man regne med at lytteren heller ikke
forstår det. Det er ikke blot et æste-
14
tisk problem. Det er et kommunikationsproblem.
At skrive mundtligt
De elektroniske medier har magt, og
den forpligter. Tv og radio har et
ansvar for at formidle de informationer der bliver sendt ud, så vi, lyttere
og seere, hører og forstår dem –
uden ordbog og undertekster. Men
det sker alt for ofte at lytteren må
opgive at høre efter fordi oplæseren
ikke kan finde ud af at læse selv en
simpel tekst op uden fejlbetoninger.
Det mundrette sprog er skrevet
efter gehør på en måde der gør at det
fungerer på både tekstplanet og lydplanet: Mens man skriver, skal man
HØRE sin tekst.Teksten skal formuleres i rytmiske enheder der passer til
åndedrætsrytmen, og den skal fremføres med talesprogets naturlige frasering og talesprogets naturlige betoninger. Der er imidlertid næsten
ingen radio/tv-værter, der taler
dansk så vi umiddelbart forstår hvad
der bliver sagt, hverken på DR, TV2
eller de øvrige kanaler.
Når studieværten konstant lægger
modsætningstryk på ordene:
»… premiERministeren kommer til
BYEN om FÅ dage og så skal han
have en SNAK med UDVALGTE medlemmer AF regeringen…«
så mister lytteren overblikket og koncentrationen fordi vores perceptionsevne er konstrueret sådan at vi
opfatter i helheder og ikke i enkelte
ord.
mål og mæle 2 · 2012
Da TV2 gik i luften den 1. oktober
1988, ændrede mediesproget sig, desværre i den gale retning. Og nu taler
stort set alle radio/tv-journalister
dette underlige kunstsprog som ingen
danskere taler. På alle radio/tv-stationer bør der være en professionelt
ledet og systematisk undervisning i
mundtlig formidling.
Langt de fleste af os »læser« vores
daglige avis gennem »øret«, altså
gennem radio og tv, men det afspejler sig ikke i det sprog der bliver talt.
Den mundtlige formidling bliver
behandlet som et vanrøgtet stedbarn.
Det får ingen opmærksomhed idet
man på redaktionerne åbenbart
mener at tale kan vi vel alle. Også i
en mikrofon. Det væsentlige må,
tænker redaktørerne, være indholdet
– historien – men hvis man har en
væsentlig historie, er det spildt ulejlighed at formidle den i en form som
gør det vanskeligt for lytteren at forstå hvad der bliver sagt. Form og indhold er to sider af samme sag.
Faget mundtlighed
Der bør gøres noget for at styrke
vores sprogbevidsthed. Ikke bare
journalister ved de elektroniske
medier, men de kommende generationer skal helt fra første klasse lære
at udtrykke sig mundtligt, og især på
uddannelsessteder hvor man uddanner vordende mundtlige formidlere,
bør faget mundtlighed (og stemmebrug) indføres som en fast del af
undervisningen. Der er et skrigende
misforhold mellem samfundsudviklingen, som viser at flere og flere
mål og mæle 2 · 2012
benytter sig af den mundtlige kommunikation, og undervisningen, som
i alt for høj grad stadig fokuserer på
det skrevne sprog.
Hvis man lægger hovedvægten på
det talte sprog, vil eleverne så at sige
erfare sig til musikken og rytmen i
sproget og på den måde blive mere
bevidste sprogbrugere, og hvis de
skal skrive stil, bør de lære at læse
den igennem, højt, for sig selv, inden
den bliver afleveret. Under denne
højtlæsning, hvor man læser korrektur på sin tekst med ørerne – og ikke
kun med øjnene – får man udviklet
sit sprogøre og erkender sprogets
iboende mundtlighed og det danske
sprogs egen tone. Under højtlæsningen vil en dårlig sætning få svært ved
at passere. Man får mulighed for at
høre om sætningen er for kringlet,
for uklar i tankegangen. Der er stor
forskel på at læse korrektur uden lyd
og med lyd. Øjets tolerance over for
det skrevne er langt større end ørets.
»Det ser da meget godt ud«; men
lyder det også godt? Prøv selv.
Mit arbejde på DR
Fra nytår 2012 har jeg undervist værterne (ca. 30) på P2. De fik af DR's
kassemester tildelt 3 timer hver og
en introduktionstime, et møde for
alle medarbejderne hvor jeg diskuterede med dem hvad undervisningen
og mundtlig formidling drejer sig om.
Så de vidste hvad de gik ind til når
jeg skulle have dem enkeltvis – som
jeg kattevenligt sagde til dem.
Min baggrund for at kunne sige
noget om mundtlig formidling er
15
både teoretisk og praktisk idet jeg
foruden min universitetsuddannelse
har arbejdet som speaker/tilrettelægger på DR fra 1974 til 2009. I den
periode har jeg speaket til alt lige fra
programmer om små bløde pelsdyr
til lange serier om 1.Verdenskrig.
Derudover var jeg med til at opbygge
TV2, hvor jeg fra stationens begyndelse var ansat som udsendelsesleder. Jeg er således bekendt med
medierne, både radio og tv.
Inden mødet gav redaktionschefen
mig et papir som P2-værterne havde
fået, hvoraf det fremgår hvad DR forventer af dem i forbindelse med DR’s
»nye profil«. Her er udstukket nogle
retningslinjer til »understøttelse af
mere passion, større mod, og en
styrkelse af den personlige vært på
P2«.
P2's værter er næsten alle veluddannede med musikvidenskabelig
baggrund, så de ved noget om det
indhold de skal formidle, men de har
ikke fået undervisning i mundtlig formidling – husets kerneydelse. I
undervisningsforløbet med mig gav
værterne udtryk for at det var dejligt
for første gang at have mulighed for
at blive hørt, om man så må sige, og
tale om de problemer der kan være i
kommunikationen med en lytter man
aldrig ser når man som vært står i
time efter time og taler og fortæller
til »nogen«.
Radio/tv-værten er alene i studiet,
men skal betjene sig af det dialogiske
sprog. Han eller hun skal tale til
nogen som ikke er der, og som ikke
kan tilkendegive om de kan lide hvad
16
de hører. Som radio/tv-vært mangler
man den resonansbund, den mulighed – i øjeblikket – for at få en reaktion på det man siger. Derfor er det
vigtigt at man ved hvordan man bruger sit sprog – og sin stemme. Det
eneste radioværten har at kommunikere med.
Undervisningen i mundtlig formidling bliver derfor at forstå sammenhængen mellem form og indhold.
Hvordan kan man formidle sin viden
så lytteren hænger på. Hvordan får
man ordet til at bide sig fast i lytterens øre?
Jeg havde tilrettelagt undervisningen sådan at vi først lyttede til værtens sidste præstation/præsentation,
og derefter kunne diskutere om formidlingen fungerede efter hensigten
–om der var nærvær. Man kan forlange at værten er veloplagt og til
stede, hvad enten det drejer sig om
Mozart, overenskomstforhandlinger
eller fiskerinoteringer.Han skal lyde
som om han gider. Var der overensstemmelse mellem indhold og form?
Fungerede stemmen med alt hvad det
indebærer af frasering, tempo, artikulation, tonegang, pauser – alt det
der er med til at gøre den mundtlige
formidling vedkommende? Jeg bad
værten om at lytte til sig selv med en
lytters opmærksomme øre. Var præsentationen overlæsset, passede form
og indhold til hinanden?
I forbindelse med DR's nye »profil«
– der er skabt for at få flere lyttere
og seere – kommer alt for mange af
værterne til at gå ind i en rolle som
ligger uden for opgavens natur og
mål og mæle 2 · 2012
den saglighed man må forventes at
præsentere. Sagt med andre ord er
det et problem at værten bliver gjort
til en jublende annoncør frem for
saglig præsentator. Så kommer man
til at ende som en trepattet ko.
Værterne har hele tiden i baghovedet
at de endelig ikke må være for seriøse og dermed kedelige: Klassisk
musik må ikke være for fint; og
hvordan får de de unge til at dreje
ind på kanalen? Det skaber en kunstig begejstring hos værterne, og
kunstighed virker ikke stimulerende
på lytteren. Man lukker for radioen.
Den begejstring værten ønsker at
videregive, vækkes ved hans indsigt i
det han taler om. Man behøver ikke
at fortælle hvor fantastisk man synes
Mozarts musik er, det skal lytteren
nok selv finde ud af. Ellers tager man
kvælergreb på lytteren som forhindres i selv at finde ud af om musikken er fantastisk. Vil man helst sidde
til bords med en der foregiver begejstring hele tiden, eller vil man hellere
sidde til bords med en der med sin
viden og indsigt begejstrer en?
Stemmetræning
Efter gennemlytning af præsentationen var det oplagt at lave stemmetræning. Inden vi tog fat på oplæsningen. Enhver stemme er enestående, lige som ethvert menneske er det.
Vores lyd siger noget om hvem vi er,
og hvordan vi har det. Vi genkendes
stadig på vores lyd, som er enestående i ordets egentlige betydning.
Isokrates (436-338 f.kr.), en
berømt talelærer, mente at hvis man
17
mål og mæle 2 · 2012
har en klar og tiltalende stemme ud
over et »sind der er i stand til at
erkende sandheden«, kan man blive
en god taler. Radioværten bør have
en stemme som er behagelig at lytte
til.Lytterens øre er følsomt, og hvis
stemmen tager opmærksomheden fra
det, der siges, er der støj på kommunikationslinjen.
Ikke alle har en god stemme, men
man kan lære at bruge sin stemme
smukt, ikke nødvendigvis i æstetisk
forstand, men hensigtsmæssigt.
Under stemmetræningen fandt vi
frem til hvordan stemmen kunne
fungere bedst muligt. Stemmen er et
instrument man skal lære at spille
på, lige som violinisten skal øve sig
på at lægge buen rigtigt på strengen
så der kommer musik ud i den anden
ende.
En god, det vil sige velfungerende
stemme, er udgangspunktet for en
vellykket kommunikation. Man skal
være i stand til at formidle sin viden
ved sin evne til at bruge sit sprog,
det sprog der passer til netop det
man siger, og sin stemme. Den begejstring værten ønsker (eller bliver
pålagt) at videregive, vækkes ved
værtens indsigt i det han taler om.
Problemet for de fleste radio/tvværter er imidlertid at de overgør
deres formidling ved enten at være
kælne (»du har nu stillet ind på DR’s
talekanal«, som det blev sagt en morgen på P1), eller for begejstrede, for
jublende, hvorved de fratager lytteren
mulighed for selv at føle et eller
andet ved det der bliver sagt eller
spillet.
Inden vi gik i gang med stemmetræning, lyttede vi til en optagelse af
værtens sidste præsentation og tog
det som udgangspunkt for dagens
arbejde. Den person jeg lyttede til,
passede ikke altid sammen med den
person der sad ved siden af mig og
lyttede. Det passede heller ikke altid
sammen med det der blev sagt.
Pålægget om at vise mod, personlighed og passion gør ikke sagen bedre.
Samtidig skal DR, bliver der sagt,
have fat i »nye (unge) lyttere«, og
det, mener redaktørerne, kan kun
lade sig gøre hvis værterne vender
vrangen ud af sig selv og fortæller
hvad de selv føler ved den musik de
præsenterer. I denne kunstige begejstring svækkes værtens etos og dermed lytterens interesse. Og unge lyttere kan jo også skelne mellem sandt
og falsk.
Hvis man vil gøre indtryk, eller
sætte aftryk, må kan kunne beherske
sit udtryk. Det er aldrig ligegyldigt
hvordan man siger hvad. Man kan
have de hæderligste intentioner, og
man kan have en viden om noget,
men hvis man ikke evner at formidle
denne viden, har denne viden – sat
på spidsen – ingen betydning.
Fortsættelsen
I begyndelsen af juni holdt P2-redaktionen atter et fællesmøde hvor vi
kunne tale om hvad værterne havde
fået ud af undervisningen, ligesom
jeg havde mulighed for at fortælle om
min oplevelse af undervisningsforløbet.
De tre timer jeg havde fået stillet
18
til rådighed med hver enkelt vært,
har været nyttige, som en begyndelse. Værterne taler nu på redaktionsmøder om den mundtlige formidling. Jeg har foreslået dem at de
ikke blot lytter til egne præsentationer – man lærer meget af at lytte til
sig selv, hvor svært det end kan være
– men også til de andres og kommer
med konstruktiv kritik og (jublende)
ros.
Mit fortsatte råd til dem var og er:
Journalisterne og værterne bør fortsætte med at lave åndedrætsøvelser
– det gavner stemmebrugen – og
med at lytte til deres egne udsendelser med en lytters opmærksomme
øre. Og de skal være sig selv og ikke
påtage sig en anden rolle – end den
de er. Først da kan de være til stede i
det de siger. Først da vil de (måske)
kunne levere det mod, den personlighed og den passion man efterlyser.
Og så foreslog jeg dem evt. at sætte
et ansigt på mikrofonen – det kan
være nyttigt at man har én at tale til
– og, som jeg så venligt sagde til
dem, de måtte gerne bruge mit
kontrafej hvis det kan hjælpe, så de
til stadighed fastholder sprogets helt
naturlige gangart.
De ved noget om den musik de
skal formidle, og de ved at indhold og
form hænger sammen, med alt hvad
det indebærer af tempo, pauser – (i
pausen fortsætter musikkens (sprogets) rytme, som Carl Nielsen
udtrykker det i Levende musik), artikulation, betoninger, volumen, klang,
etc.
Og så skal de også huske glæden
mål og mæle 2 · 2012
ved at få lov at oplyse den interesserede lytter; for lytteren ér som
udgangspunkt interesseret. God
oplysning er god underholdning. Den
kyndige vært deler generøst ud af sin
viden, og den kyndige vært skal
aldrig undervurdere lytteren. Tal op
til mig.
Så skal de nok få alle de lyttere der
kan være i en radiokanal!
Julie Fabricius (f. 1946)
Ekstern lektor, cand. mag.
Sprogkonsulent DR
19
mål og mæle 2 · 2012
Indre dialoger
■ En sproglig iagttagelse
Af Sandra Tøttrup Jensen
Alle går vi af og til og taler højt med
os selv. Når det går op for os, reagerer vi ofte med et smil på læben,
eller også kigger vi os befippede
omkring for at se, om nogen »opdagede« os. Men det sproglige beredskab er aldrig i ro, for vi taler også
med os selv, selvom vi ikke åbner
munden. Jeg har været en tur på
meditationsophold i 10 dage – uden
at sige et ord. Her blev jeg overrasket
over den indre storm af ord, der
pludselig opstod.
For det meste hørte jeg min egen
stemme kommentere en fortidig,
nutidig eller hypotetisk fremtidig
hændelse. Det fungerede, som når
man læser med en indre stemme. For
eksempel:
Fortid: »Jeg sov da også dårligt i nat,
gad vide om ...«. »Det var da bare flot
med den solnedgang, bare jeg får den
at se igen«.
Nutid: »Av, hvor gør det ondt at sidde
i skrædderstilling !« »Mmm, sikke en
blød pude«.
Fremtid: »Når jeg kommer hjem, vil
jeg også sørge for at ...«. »Bare vi får
noget lækker mad til middag«.
Det hele poppede op i en stor pærevælling, uden nogen form for struktur, kædet ind i hinanden.
Flere stemmer
Karakteristisk for situationen var en
konstant indre krig, jeg selv ledte. En
krig, der blev udkæmpet med ord i
indre tale. Jeg talte konstant med mig
selv, for at overbevise mig selv om at
være fx udholdende. Hvor mange
stemmer der var, er uklart, men
holdningerne var utallige, fx:
1. stemme: »Jeg kan ikke klare
det«.
2. stemme: "»Jo du kan!«
1. stemme: »Jeg vil ikke sidde her
mere!«
2. stemme: »Du bliver siddende!«
En tredje stemme må have forsonet
de to – for på et tidspunkt stilnede
krigen af. Og der blev lidt mere stille.
Men kun for en stund, for straks
trådte et nyt emne frem, der trængte
til at blive debatteret.
Ak ja. Selvom vi fysisk lukker munden, er det sproglige beredskab aldrig
i bero. Selv i det indre er der en
afsender og modtager. Hvad der er
hvad, og hvem der er hvem, er mig
dog en gåde. Men prøv det af derhjemme, måske I finder svaret.
Måske ikke.
20
mål og mæle 2 · 2012
Med eller uden garanti?
Af Bjarne Ørsnes
Hvad vil det sige, at noget er garanteret og garantiert på hhv. dansk og
tysk? I mit lokale Penny-supermarked på Prenzlauer Allee i Berlin
havde jeg mulighed for at vinde en
bil. Med indkøbene fulgte nogle brikker, som man klæbede ind i et samlehæfte. Brikkerne forestillede udsnit
af en bil, og hvis det lykkedes at få
samlet en hel bil, skulle man sende
sit hæfte ind – »Und schon haben Sie
das Auto garantiert gewonnen!«. Jeg
var ret forvirret over formuleringen,
som jeg læste som: ’Og så har De
garanteret vundet en bil!’ Har jeg nu
vundet en bil eller ikke, hvis det lykkes mig at samle et helt billede? Og
hvis ikke Penny selv ved det med sikkerhed, hvem så? Problemet er jo, at
garanteret i en dansk sætning som Du
har garanteret vundet! ikke leverer
nogen garanti. Tværtimod betyder
det ’jeg er overbevist om, at du har
vundet’. Men sådan behøver det ikke
at være på tysk. I »Sie haben garantiert gewonnen!« betyder garantiert
åbenbart noget andet. I denne
sammenhæng betyder det faktisk, at
der foreligger en garanti, og afsenderen kommer til at stå inde for den.
Parret garanteret/garantiert hører
altså til de falske venner (se Mål og
Mæle 30:3) – vi tror vi kender hinandens sprog, men det gør vi ikke helt
alligevel. Og hvad værre er: Det tyske
garantiert kan faktisk også betyde
’med stor sandsynlighed’ ligesom på
dansk. Og garanteret kan på dansk
sandelig også betyde, at der rent faktisk foreligger en garanti, men ikke
helt så tit som på tysk. Så man skal
holde tungen lige i munden.
Hvornår er noget garanteret
på dansk?
Garanteret er et vanskeligt ord i
dansk. Verbet garantere betyder ifølge Den Danske Ordbog (som i øvrigt
imponerende præcist indfanger
spidsfindighederne i betydningen af
garanteret, mens Duden Universalwörterbuch slet ikke har opdaget
dem) ’at tage ansvaret for noget eller
at give sikkerhed for noget’ – og det
er præcis hvad jeg gør, når
(1) Jeg garanterer, at alle breve bliver besvaret.
Så kan jeg få vrøvl, hvis nu ikke alle
breve bliver besvaret. Jeg giver en
garanti, og det kan jeg gøre, fordi jeg
selv har indflydelse på, om brevene
bliver besvaret eller ej. Men der findes også andre anvendelser af garantere, som ikke er helt så klare, for
eksempel:
(2) Jeg garanterer, at du ikke bliver
til grin i det tøj.
Her har jeg vel ikke fuld kontrol over
effekten af en bestemt påklædning i
et bestemt selskab og betydningen
mål og mæle 2 · 2012
nærmer sig mere ’Jeg er overbevist
om, at ...’. Og det er de to betydninger, der spøger i brugen af garanteret.
Brugen af verbet garantere som i
(2), hvor der altså ikke reelt er nogen
garanti, er nok en »uegentlig« anvendelse af garantere, og det nævnes da
heller ikke som en særlig betydning i
Den Danske Ordbog. Når man bruger
verbet garantere, foreligger der (næsten altid) en garanti:
(3) Vi er garanteret et værelse
på Hilton.
(4) En garanteret holdbarhed på
5 år.
Man ved ikke nødvendigvis altid,
hvem der udsteder garantien, men
den er der. Når man bruger garanteret som participium, altså som verbum, foreligger der næsten altid en
garanti, og nogen kan blive hængt op
på ikke at leve op til garantien.
Det begynder at blive vanskeligt,
når garanteret bruges som adverbium. Om det nu er det samme ord der
optræder i en ny rolle, eller om der
er tale om en klon, der har specialiseret sig i at være adverbium, er
svært at afgøre. Hvis garanteret som
adverbium lægger sig til et adjektiv,
ligner det stadig meget sit ophav,
nemlig verbet garantere: der foreligger næsten altid en garanti fra en
eller anden, som ikke nævnes:
(5) Peter har købt en kylling, som
forretningen kalder garanteret
salmonellafri
Her kan nogen få problemer, hvis vi
alligevel skulle gå hen og blive syge.
Læg mærke til, at garanteret i (5)
står efter det tidsbøjede verbum kal-
21
der. Og læg så mærke til, hvad der
sker, hvis garanteret pludselig springer om foran kalder:
(6) Peter har købt en kylling, som
forretningen garanteret kalder
salmonellafri.
Nu er det mig som afsender, der har
en stærk formodning om, at forretningen nok vil bilde os noget ind.
Men der foreligger ingen garanti. Ved
på den måde at stå før det tidsbøjede
verbum i en ledsætning føjer garanteret sig til rækken af sætningsadverbier, som udtrykker en indstilling til
sætningens indhold. De understregede adverbier i (7) er alle sætningsadverbier:
(7) Jeg har købt en kylling, som
heldigvis/sikkert/næppe er salmonellafri.
Adverbier som heldigvis siger noget
om, hvordan afsenderen evaluerer
indholdet i sætningen (godt eller dårligt), mens adverbier som sikkert,
næppe og garanteret siger noget om,
hvor sikker taleren er i sin sag. Så
garanteret kan både optræde som
sætningsadverbium og som adverbium, der lægger sig til et adjektiv. Når
garanteret er sætningsadverbium er
det i reglen uden garanti, og når det
lægger sig til et adjektiv – så er det i
reglen med garanti. Og det gør jo en
forskel. Uheldigvis er det kun i ledsætninger, at man på den måde kan
skelne mellem garanteret som sætningsadverbium og som adjektivadverbium. I hovedsætninger kan man
ikke altid se forskel. Hvis jeg for
eksempel siger:
22
mål og mæle 2 · 2012
(8) Kyllingen er garanteret salmonellafri,
kan det både betyde, at jeg stærkt
går ud fra at kyllingen er salmonellafri, og sandelig også, at nogen har
givet mig garanti for, at kyllingen er
salmonellafri. Lettere bliver det ikke,
når man kigger på, hvordan garanteret som sætningsadverbium så bliver
brugt. For nogle gange bliver det faktisk brugt i en betydning, hvor der
synes at foreligge en garanti, som
f.eks. i:
(9) en liste over de cirka 75 bilmærker, der garanteret kan
køre på 95 oktan blyfri.
Men når man kigger på autentiske
eksempler med garanteret som sætningsadverbium, er det yderst sjældent, at man får betydningen ’med
garanti’. Og selvom man umiddelbart
forstår det som, at der måske nok
foreligger en garanti, er det stort set
aldrig afsenderen selv, der giver
garantien. Og derfor vil man vel heller ikke være helt tryg ved et løfte,
der indeholder garanteret:
(10) Jeg afleverer garanteret bilen i
morgen!
mens garantere som verbum er ganske betryggende i et løfte:
(11) Jeg garanterer, at jeg afleverer
bilen i morgen!
Så selvom man måske ikke skulle forvente det, virker garanteret faktisk
afsvækkende, når man bruger det
som sætningsadverbium på dansk.
Som sætningsadverbium indebærer
garanteret i langt de fleste tilfælde, at
der netop ikke er nogen garanti.
Tyske garantier?
Let bliver det heller ikke, når man
bevæger sig over i tysk og møder den
(til tider) falske ven garantiert. På
tysk kan man også iagttage, at garantiert til forveksling minder om et perfektum participium, men at ordet
faktisk har frigjort sig fra verbet og
bevæget sig over i ordklassen adverbier. Når garantiert lægger sig til et
adjektiv, er der stort set altid en
garanti fra en eller anden, ligesom på
dansk. Det gælder for eksempel, når
et diskotek forsøger at lokke 40+-folket af huse ved at love:
(12) Eine garantiert technofreie
Party.
Når garantiert derimod ikke lægger
sig til et adjektiv, men står alene i
sætningen, er det anderledes end på
dansk. Her kan garantiert uden problemer både betyde ’med garanti’ og
’uden garanti’. Sætning (13) har to
betydninger, når man ikke kender
den nærmere sammenhæng :
(13) Ihr Wunsch wird garantiert
erfüllt.
Det kan betyde: ’Det garanteres, at
Deres ønske bliver opfyldt’, men
også: ’Deres ønske bliver efter al
sandsynlighed opfyldt’. Udslagsgivende er nok, om afsenderen er i
en position til at udstede en garanti
eller ej. Hvis en sætning som (13)
siges af en hotelmanager til en gæst,
vil man forstå det som ’Det garanteres at, ...’. Hvis sætningen derimod
siges af den ene hotelgæst til den
anden ved kanten af swimmingpoolen, vil man nok forstå det som ’Efter
al sandsynlighed...’.
mål og mæle 2 · 2012
Men der findes også sammenhænge, hvor der kun kan være tale
om én af betydningerne. Hvis garantiert står helt alene, er det ’med garanti’, og det er afsenderen, der giver
garantien. Denne brug af garantiert
alene findes ikke rigtig på dansk og
oversættes bedst med Vær sikker på
det!’. Det gælder for eksempel, når
en Formel 1-chef udtaler om Michael
Schumacher:
(14) Michael kommt zurück. Garantiert!
Her vil man på dansk sige: Michael
kommer stærkt igen. Vær sikker på
det!! Og på tysk skal det nok også
forstås som ’Das ist hiermit garantiert’. Hvis garantiert forekommer i et
spørgsmål, er det også i betydningen
’med garanti’.
(15) Hörst du garantiert auf zu
rauchen?
Det betyder altså, ’lover du, at du
holder op med at ryge?’ Det lyder
mærkeligt at bruge garanteret i et tilsvarende spørgsmål på dansk. Faktisk
er det et kendetegn for sætningsadverbier, at de helst ikke dukker op i
spørgsmål:
(16) Holder du garanteret op med
at ryge?
Man kan også se eksempler på, at
garantiert bruges i overskrifter, som
ikke er hele sætninger med både et
subjekt og et verbum. De er bygget
op om en infinitiv, der er det centrale
budskab. Og her finder vi kun betydningen ’med garanti’. De fleste blade
af mere kulørt tilsnit har med jævne
mellemrum en overskrift af typen:
23
(17) Garantiert abnehmen in 4
Wochen! (egtl. »garanteret
tabe sig på 4 uger«).
Det går slet ikke på dansk, hvor
garanteret kræver en hel sætning.
Her kan man f.eks. oversætte verbet
abnehmen med substantivet vægttab
(»garanteret vægttab på 4 uger«). Og
så er vi tilbage ved participiet garanteret, som præcist har betydningen
’med garanti’ som i den oprindelige
tyske overskrift, og så passer pengene. Netop fordi garantiert også kan
bruges forstærkende i betydningen,
at der foreligger en garanti, finder
man det også i trusler og (andre) løfter. På tysk kan man f.eks. sige:
(18) Wenn du mich bei der Polizei
anzeigst, bringe ich dich
garantiert um!
Direkte oversat til dansk lyder det
spøjst: »Hvis du melder mig til politiet, slår jeg dig garanteret ihjel!« Det
kommer lidt til at lyde, som om man
ikke helt selv er herre over, om man
nu slår modparten ihjel eller ej. Her
skulle man nok hellere sige: »Hvis du
melder mig til politiet, er du død!«
På dansk har garanteret altså overvejende afsvækkende virkning :
Afsenderen er ikke helt sikker. På
tysk kan garantiert som adverbium
både være afsvækkende og forstærkende. Nogle gange er det klart, hvad
der menes, men ikke altid – og her
må man kigge nøje på sammenhængen. Når Penny skriver: »Und schon
haben Sie das Auto garantiert gewonnen!« må man ud fra sammenhængen faktisk forstå det som en garanti
for, at man har vundet (Penny må jo
24
vide det) – og man kan se af de (til
tider ophedede) debatter på Nettet,
at det præcist er blevet forstået
sådan af deltagerne i konkurrencen.
Der skete nemlig det uheldige, at der
var flere »færdige puslespil«, end der
var biler.
Men ikke kun tyskerne selv kan få
problemer med ordet garantiert.
Danskere kan jo så i høj grad også.
Dels kan man som dansker uforvarende komme til at stå inde for
noget, man måske ikke ønsker at stå
inde for – dels kan man komme til at
misforstå et budskab på tysk, hvis
man tror, at garantiert altid betyder
det samme som på dansk. Hvis
garantiert er brugt som verbum, eller
hvis det lægger sig til et substantiv
eller adjektiv, er man på nogenlunde
sikker grund: garantiert/garanteret
bruges på samme måde på de to
sprog. Hvis garantiert på tysk lægger
sig til noget, der er mindre end en
hel sætning som i (17), betyder det
‘med garanti’, og det er en brug af
garantiert, som ikke findes på dansk.
Som sætningsadverbial betyder
garanteret på dansk (næsten) altid
‘efter al sandsynlighed’, mens man på
tysk er nødt til at kigge nøje på
sammenhængen. Det afgørende er,
om nogen er i en position til at
udstede en garanti eller ej. Hvis jeg
f.eks. siger, »ich höre garantiert auf
zu rauchen« ('jeg kan garantere for,
at jeg holder op med at ryge'), har
jeg selv indflydelse på mine rygevaner, og det vil forstås som ‘med
garanti’. Hvis jeg derimod siger »ich
mål og mæle 2 · 2012
höre garantiert auf zu frieren« ('jeg
holder garanteret op med at fryse'),
vil det typisk forstås som ‘uden
garanti’, altså ‘efter al sandsynlighed’, fordi man i reglen ikke kan kontrollere, om man fryser eller ej. Og
isoleret betragtet kan en sætning
som »Die Lieferungsfrist wird garantiert eingehalten« ('leveringsfristen
bliver garanteret overholdt') både
være med og uden garanti. Det
afhænger af afsenderen og omstændighederne, om der nu foreligger en
garanti eller ej. Ingen sagde det skulle være let.
Bjarne Ørsnes (f. 1963)
lektor i tysk og lingvistik ved CBS
2008-2012 forsker ved
Institut for tysk og nederlandsk filologi
ved Freie Universität Berlin
25
mål og mæle 2 · 2012
Årets ord og udtryk 2011
Andre medier har været der før Mål
og Mæle, men det lader vi os ikke
anfægte af: Vi skelner mellem Årets
ord og andres ord. Årets ord i Mål og
Mæle er stadig årets ord. Og når
andre rammer rigtigt i deres valg, så
anerkender vi det. Så vi stadfæster
hermed, at årets ord er … arabisk
forår.
Det er et af den slags ord, der
befinder sig på grænsen. For det første er det jo mere et udtryk – en ordforbindelse – end det er et ord. På
den måde kårer vi på én gang årets
ord og udtryk, ligesom vi tidligere
har kåret begge kategorier hver for
sig. For det andet er udtrykket på
grænsen til at være et proprium, et
navn. Arabisk forår markerer jo en
bestemt, unik historisk begivenhed
eller proces. Men det gør middelalder
også, og medtages ikke desto mindre
i alle ordbøger. I modsætning til
vores ord, som i fx Den Danske
Ordbog ikke optræder som selvstændigt opslag. Det gør den i denne
sammenhæng relevante betydning af
komponenten forår imidlertid.
Et forår i overført forstand er en
begyndelse for nogen eller noget,
hvortil der er knyttet håb og optimisme. Ordet forbindes med ungdom,
ligesom efterår forbindes med afslutning og alderdom, jf.: »Anthony
Hopkins er fabelagtigt charmerende i
rollen som denne smånussede, halvskøre, elskværdige mand i sit livs
efterår«. I Det forsømte forår af Hans
Scherfig forsømmer studenterne i
mere end én forstand deres forår,
nemlig også deres ungdom (en tvivlsom analyse i øvrigt). Midtimellem
disse to ekstremer kan man udnytte
årscyklussens metaforik, som fx i
den danske filmtitel Deres sensommer
om et aldrende ægtepar (Fonda og
Hepburn).
Anvendt i politisk kontekst signalerer forår optimisme og opbrud. Det
arabiske forår er en frisk begyndelse,
noget nyt efter en lang politisk vinter
med militære diktaturer. Ordet er i
forvejen kendt fra andre politiske
forår, først og fremmest det tjekkoslovakiske i 1968, der i dansk især
kendes som en konstruktion med
præpositionalforbindelse: Foråret i
Prag. Andre sprog, fx engelsk og tysk,
anvender et foranstillet attribut: Der
Prager Frühling / The Prague Spring.
Det er dette udtryk, der har inspireret til det arabiske forår, der nu er
Årets ord 2011.
Endelig er der jo Forår for Hitler.
Filmen, der er fra samme år som det
tjekkoslovakkiske tøbrud, hed i originalen The Producers. Det var en indlagt ironisk-satirisk Hitler-hyldende
sang i filmen, som bar den årstidsrelaterede titel: »Springtime for Hitler
26
mål og mæle 2 · 2012
Led tid, 2 fri og fedtmulecrawl
Af Jan Heegård og Ida E. Mørch
»Hvad gik du på 100 bryst?«, ”Pers
med 5, selvom min pull-out kiksede«.
En sådan replikveksling er typisk for
børn der svømmer konkurrencesvømning. Den er et eksempel på en
svømmerjargon der til tider kan være
svær at forstå for ikkeindviede.
Replikkerne kan oversættes således:
»Hvor hurtigt svømmede du 100 m
brystsvømning«, og der svares »jeg
svømmede i personlig rekordtid med
en forbedring på 5 sekunder, selvom
undervandstaget efter vendingen kiksede«. Svømmerjargonen er overraskende omfattende, men børnene
lærer hurtigt at bruge den indbyrdes,
og den bliver på den måde til en
slags gruppemarkør for indforståede.
Artiklen giver et lille indblik i jargonen. Vi kan af pladshensyn ikke
beskrive alle de særtræk ved jargonen som vi har opsnappet. Vi henviser i stedet til ordlisten på Mål og
Mæles hjemmeside (www.målogmæle.dk, 'Mere materiale') og holder os
her til nogle af de mere karakteristiske træk.
Svømmearter og discipliner
Svømmere gør stor brug af afkortede
ord, bl.a. til at betegne tre af de fire
svømmerarter. Brystsvømning er blot
bryst, og rygcrawl er ryg. Butterfly
undergår den ellers sjældne afkortning af begyndelsen af ordet og bli-
ver til fly – med dansk udtale, vel at
mærke. (Sjovt nok bruger andre
sprog deres eget ord for sommerfugl
for butterfly, fx Schmetterling på tysk,
fjäril på svensk, motyl på polsk). Fly,
ryg, bryst og crawl udgør tilsammen
– og i den rækkefølge – disciplinen
individuel medley, eller blot medley,
med forkortelsen IM. Somme tider
svømmes medley i omvendt rækkefølge til træning, og så er forkortelsen MI. Medley er i øvrigt fælleskøn, fx Hvordan gik det i medleyen?,
men det er ikke noget hverken Den
Danske Ordbog eller Retskrivningsordbogen– indtil videre – har taget
hensyn til. Begge angiver intetkøn
ved ’medley’.
Især crawl kan svømmes på et utal
af måder. Disse betegnes med
sammensætninger: Fedtmulecrawl er
crawl hvor man roterer rundt om sin
egen akse (som den fjogede Fedtmule
gør i en ældre Disneytegnefilm), kyllingecrawl er crawl med hænderne i
armhulerne og albuerne over vandet
(til træning af høj albueføring ved
crawltagene), og i ventecrawl påbegynder man først næste armtag når
det forudgående er ført til ende. Se
flere crawlstilarter i ordlisten under
’svømmeart’. En mere bemærkelsesværdig svømmeart er toiletsvømning,
en art styrketræning hvor man er i
siddende stilling med benene strakt
mål og mæle 2 · 2012
foran sig mens man laver korte roterende armtag i vandoverfladen på en
sådan måde at man bevæger sig
fremefter.
Vendingerne er vigtige elementer i
en svømmestil. Ikke overraskende
betegner en del af svømmerterminologien elementer af vendingerne, og
her bruges der engelske låneord: Brush
hedder det når man i fly og bryst i
indslaget fører den ene hånd fra oven
og ned og nøjes med at lade fingerspidserne og ikke hele håndfladen
berøre bassinkanten. Streamline er
den helt udstrakte kropsposition man
indtager når man sætter af (så man
skyder som en pil gennem vandet).
Pull-out betegner som nævnt undervandstaget efter vendingen i brystsvømning, hvor svømmeren først
gennemfører et såkaldt langt armtag
hvor hænderne trækkes helt tilbage
til lårene, og derpå et kraftigt benspark, evt. med et flybenspark før det
første egentlige armtag påbegyndes.
Træning
Et træningspas, eller blot pas, dvs. en
omgang træning, starter med 30-60
min. dryland, som er styrke-, balance- og smidighedstræning på land før
selve vandtræningen. Drylandøvelserne
kan have ret opfindsomme navne, fx
foldekniv, kænguru, frø, flyvende hvalros, supermand, under hvilke man
indtager en kropsposition der kan
minde om ordenes egentlige betydning. Andre betegnelser kender læseren sikkert selv fra gymnastiksalene
eller fitnesslokalerne: romave, krydsløft og armrul.
27
Til vandtræningen benyttes en
række redskaber: Zoomers er korte
svømmefødder (som bruges til indtræning af god benteknik – og den
hurtigere hastighed man automatisk
opnår hermed, gør desuden at man
kan nå flere træningskilometer på et
pas). Pull-buoys (forkortes PB, sidsteleddet udtales som boys) er af plastic
eller skumgummi og holdes af svømmeren mellem lårene for at holde
benene stille under svømningen så
kun armtagene giver fremdrift. Fingerpaddles (eller paddles, FP), er små
plastikplader man sætter på fingrene
for at træne armtagets styrke og
effektivitet. Håndpaddles, HP, er en
gang større og dækker hele hånden.
Og når vi er ved redskaber: Det hedder svømmebriller ikke ’dykkerbriller’, når man er svømmer).
Forskelligt fra andre sportsjargoner er svømmerjargonen også skriftlig. Til hvert træningspas skal der
svømmes et program, som kan se ud
som i boksen på næste side. Programmet starter altid med opvarmning (OPV), også kaldet indsvømning,
eller ind. Og selvfølgelig slutter passet
med ud, udsvømning, hvor man
svømmer løst, dvs. afspændt og i
roligt tempo. I mellem disse har vi
hovedserien (HS).
Dette (ret korte) program afkodes
sådan: Først svømmes som opvarmning 600 m to gange P 30, dvs. med
en pause på 30 sek. mellem hver.
Den første gang skiftes der for hver
50 m mellem crawl (CR), rygcrawl
(RC) og bryst (BR) i denne rækkeføl-
28
mål og mæle 2 · 2012
OPV
2 x 600 P. 30
1) CR, RC, BR (50)
2) 100 IM 50 VF BUP
HS
4 x 400P. 30
1) IM (200)
2) 8 x 50
UL: Pace, spec. St. 0.50
L: VF TØ/SØ
3) CR VT 3/5 (50) MZ
4) 25-50-75-100-75-50-25 (25
fly, 50 ryg, 75 BR, 100 CR)
UD
200 VF
ge. Den anden gang svømmes der
først 100 m individuel medley (IM)
og derpå 50 m BUP, ben uden plade,
efter eget valg (VF, dvs. valgfri).
Hovedserien udgøres af distancen
400 m der skal svømmes fire gange
med 30 sek. pause mellem hver 400
m. Den første 400 m svømmes som
200 m individuel medley (200 m IM)
to gange. Den anden 400 m svømmes
som 50 m otte gange med en starttid
på 50 sek (St. 0.50). De ulige gange
(UL) svømmes som pace, dvs. i et ret
hurtigt og jævnt tempo, i svømmerens speciale (spec.), dvs. den disciplin hvor svømmeren er dygtigst i
forhold til konkurrenterne. De lige
gange (L) er svømmearten igen valgfri, men den første 25 m svømmes
som teknikøvelse (TØ), den anden
som skoddeøvelse (SØ), dvs. med
armtag i korte cirkel- eller ottetalsbevægelser i vandoverfladen. Den tredje 400 m svømmes som crawl (CR)
med zoomers (MZ) med vejrtrækning
(VT) skiftevis for hver 50 m (50) for
hvert tredje og femte (3/5) armtag.
Den fjerde 400 m svømmes som
pyramide hvor man starter med en
kort distance, bygger trinvist op til
den længste distance i serien, og så
bygger ned igen – svømmearterne er
specificeret i parentesen. De 200 m
udsvømning er i valgfri (VF) svømmeart.
med »Kom så Markus!«, »Hurtigere
Daniel!« el.lign. Nej, heppene er korte
og afpasset med hvornår svømmeren
har hovedet oppe for at trække vejret
og kan fx lyde »HEPHEP«, »JEP
KAREN«, »UH«, »WUP«, »HÅP«, alle
råbt i et højt eller dybt toneleje og
ledsaget af fremaddrivende energiske
fagter.
De lange distancer omtales i kortform, fx 2 fri, 8 fri (’200 m fri svømning’, ’800 m fri svømning’). Og så
svømmer svømmerne ikke en distance på en tid, de går distancen og
tiden, som i replikken i begyndelsen
af artiklen, og de skal jo allerhelst gå
pers, svømme i personlig rekordtid.
Stævner
Stævnerne er klimaks for svømmerne. Det er her de får målbart bevis
for at den hårde træning har nyttet,
at de har forbedret sig. I holdkapperne konkurrerer man mod andre klubber. Stævnerne er også tid for forældrene til at træde i aktion – og der
skal bruges mange forældre, 20-25 til
hver stævnedag, som på kurser har
taget modulprøver så de kan udfylde
tjanserne som holdledere og officials,
dvs. være tidtagere og mål-banevende-dommere. Man kan også
uddanne sig til stævnespeaker, starter
og led tid (eller ledende tid, dvs.
ledende tidtager), som er en ekstra
tidtager der har to stopure kørende
for hvert løb så der kan skiftes ud
hvis den almindelige tidtagers stopur
fejler. Under starterne til hvert heat
er der dybt koncentreret stilhed i hallen, og straks starten er gået, bliver
der heppet af karsken bælg. Dog ikke
29
mål og mæle 2 · 2012
Sprog, sociologi
og identitet
Svømmerjargonen er altså både ret
omfattende og på visse områder svær
at afkode hvis man ikke er med i
gruppen. Den er både mundtlig og,
pga. de nedskrevne programmer,
skriftlig. Den gør brug af mange velkendte mekanismer for ord- og
betydningsdannelse: låneord (dryland, zoomers), udvikling i ordbetydning (gå i betydningen ’svømme’),
billedsprog (pyramide, flagstang med
klap), orddannelse (fx de alternative
svømmearter og ikke mindst afkortninger som bryst, fly og pers) samt
forkortelser af forskellige slags (IM,
CR, SØ osv.). Herudover ser vi i træningsprogrammerne en nærmest formelagtig måde at angive sammenhængende informationer på.
Det er naturligvis ikke et særsyn
at bestemte grupper i samfundet har
en bestemt måde at tale på der deles
indbyrdes i gruppen, men ikke med
udenforstående. Tænk blot på
Oddsets »der er så meget kvinder
ikke ved om fodbold«-reklamer der
udnytter indforstået fodboldjargon. I
moderne sociolingvistik bruges termen ’sprogligt praksisfællesskab’ om
det at en særlig sprogbrug sammen
med ikkesproglige særtræk, fx
påklædning, udgør en bestemt social
praksis der definerer en gruppe som
gruppe. Vi mener det er rimeligt at
sige at svømmerjargonen er med til
at gøre konkurrencesvømning til et
praksisfælleskab. Der hører selvfølgelig mere med til det at have en identitet som svømmer end at vide hvad
en pyramide er, eller hvad MZ betyder, fx at have det rigtige klubtøj,
tage på træningslejr eller simpelthen
bare at vide at man er rigtigt dygtig
til noget. Men vi vil vove den påstand
at den udbyggede jargon der hører til
svømmesporten, medvirker kraftigt
til at skabe identiteten at være svømmer.
Tak til informanterne Halfdan
Heegård Mørch og Karen Heegård
Mørch, Svømmeklubben MK31.
Jan Heegård (f. 1968),
postdoc, CBS
Ida E. Mørch (f. 1968)
videnskoordinator, Dansk Sprognævn
30
mål og mæle 2 · 2012
Dusin, snes og score
»Efter filmpremieren var hele scenariet borte og erstattet med dusinvis
af dannebrogsflag« (KorpusDK). Det
lyder ikke helt mundret, for dannebrog er da ikke noget man tæller i
dusin, som om det var knapper, blyanter eller lommetørklæder. Der er
mange, faktisk dusinvis, af den slags
formuleringer i aviser og radio, og
det er nærliggende at antage at det
kan være engelsk der ligger bag. På
engelsk tæller man i dozens og by the
dozen når der skal betegnes at ubestemt, overraskende stort antal: I’ve
been there dozens of times, people by
the dozen.
Det er nok almindeligere og naturligere i dansk at betegne det samme
ubestemte antal med snes: snesevis af
flag, jeg har været der en snes gange.
Slår man snesevis op i Gyldendals
dansk-engelske, får man by the
dozen. Men det danske snes kan
naturligvis betegne det præcise antal
20, lige som det engelske dozen kan
betyde 12 slet og ret.
Snes er et gammelt dansk ord, og det
er beslægtet med snitte og snedker.
Det betegner en afskåret pind, som
man bl.a. hængte fisk op på. Man har
en tønde sild, en dåse sild og en snes
sild. Snes er så at sige emballagen til
tyve sild. Efterhånden gik snes så
over til kun at betegne antallet 20 og
ikke bare tyve sild.
I engelsk har man ordet score. Det
er beslægtet med det danske skære
og skår, og det betegner oprindelig et
snit i en pind eller et bræt. Sådan en
pind brugte man når man skulle
holde regnskab med resultatet ved
spil og sport. Man snittede eller ridsede et mærke, score, for hvert point
eller mål, og for oversigtens skyld
skar man et større mærke for hver
tyve. På den måde kom score til at
betyde antallet 20, og det kan det
stadig i nutidigt engelsk: three score
and ten (= 70) – men lige som dozen
også om det ubestemte antal: I’ve
been there scores of times, a score of
people. Senere kom score til også at
betegne selve resultatet af et spil: the
score of the tennis final og det at opnå
et sportsresultat: score a goal.
Det er denne sidste betydning som
nåede til os: score points, målscoring,
men også om resultater uden for
sport: score kassen, score damer,
score en flot karakter i matematik.
Og når vi nu er ved det engelske
score: et beslægtet ord er verbet
share, som altså har samme oprindelse som score og skære. Men det
betyder ’dele’: share a room, share the
expenses. Hertil substantivet share,
‘andel’: this was my share in the
expenses. For at få fat I den oprinde-
31
mål og mæle 2 · 2012
lige betydning skal man tænke på
noget meget konkret. Man deler en
pølse eller et brød ved at skære det
over, noget til dig og noget til mig.
Senere får vi den mere abstrakte
betydning, fx I do not share his
opinions (jeg deler ikke hans meninger, dem kan han beholde selv).
Til sidst: hvad hedder en halv snes
på engelsk? Det ser ud til at hedde a
dozen or so, about a dozen. Vores regnestykke ser ud til at gå op.
Løsninger til Sprogviden
1. Det er kontaminationer, dvs.
sammenblandinger af to forskellige udtryk: måtte + være nødt til;
handle + købe ind; kaste handsken
+ kaste håndklædet i ringen.
2. Malcolm er skotsk.
3. Indskriften harja på Vimosekammen fra ca. 150 e.kr.
4. »Mächtig gewaltig, Egon!«
5. Nej, principielt ikke. Hvis der tilsyneladende er flere, udgør de et
fælles subjekt, eller de repræsenterer (ved forkortelse) to forskellige sætninger.
6. tysk (med den præmis, at Europa
stopper ved Uralbjergene; ellers
russisk).
7. bælter.
8. kvarteret, dvs. karreen, der i Sverige ofte har navne.
9. hej!
10. Landet er Polen på vietnamesisk.
11. omsagnsled til grundled.
12. digital versatile disc.
13. ’lidt over’ er den oprindelige, ’lidt
under’ den nyere betydning.
14. De skal deles.
15. Nej, men vi har indirekte objekt,
som kan have enkelte af de funktioner, dativen har i andre sprog.
Vi har dog forstenede dativformer
i fx i tide, i live osv.
16. tyrkisk og baskisk.
17. myneer eller mijneer.
18. på Jydsk > på jysk (2 fejl), krem >
creme (1 eller 2 fejl), as (2 fejl),
ketcher > ketsjer, it-kendskab (2
fejl).
19: slash.
20: Doppelpunkt.
21: anførselstegn, citationstegn, gåseøjne.
22: I børnebogen Lange Peter Madsen
af Halfdan Rasmussen (1950).
23: Det kyrilliske.
24: Sono danese.
25: Hansen (efter 1. Jensen og 2.
Nielsen).
KF
32
mål og mæle 2 · 2012
Sprogviden
1. Hvad har følgende ordforbindelser
til fælles: handle ind, måtte nødt til
og kaste handsken i ringen?
2. Hvor er Malcolm traditionelt
drengenavn?
3. Hvad er Danmarks ældste runeindskrift?
4. Hvad er Benny fra Olsenbandens
signaturudtryk i den tyske version?
5. Kan der være mere end ét subjekt
i en sætning?
6. Hvad er Europas største modersmål?
7. Hvad kalder man i militært fagsprog larvefødder?
14. Skal oven/over og neden/under
deles eller skrives sammen i
denne sammenhæng : Lige
oven/over neden/under den ligger
der en efterladt taske?
15. Har vi dativ i dansk?
16. Hvilket eller hvilke af disse sprog
(hhv. sprogvarianter) er ikke indoeuropæisk(e): svensk, tyrkisk,
baskisk, afrikaans, australsk
engelsk, persisk?
17. Hvad er det nederlandske ord for
hr. som tiltaleform?
18. Hvor er der fejl i dette materiale –
og hvor mange – ifølge den aktuelle retskrivning : TV og radio, på
Jydsk, A/S, Linie Aquavit, korrespondance, højtaler, krem, ketcher,
IT – kendskab?
8. Hvad står forkortelsen kv for i
svenske byadresser, og hvad betyder den?
19. Hvad hedder skråstreg på engelsk?
9. Hvad betyder jambo på swahili?
20. Og kolon på tysk?
10. Hvilket land er dette på hvilket
sprog : Ba Lan?
21. Nævn tre forskellige danske
betegnelser for disse tegn: » «
11. Hvad er den skolegrammatiske
betegnelse for subjektsprædikat?
22. I hvilket værk optræder disse ord:
»løbehjul og stigesprøjte«?
12. Hvad gemmer sig bag forkortelsen
dvd?
23. Hvad kalder man det alfabet, der
bruges i Hviderusland?
13. Godt i forbindelse med talangivelser, fx godt 100, er et pendulord; betydningen svinger frem og
tilbage, alt efter sprogbruger.
Hvad er den oprindelige, og hvad
er den nye betydning?
24.Hvordan siger man Jeg er dansker
på italiensk?
25. Hvad er det tredjehyppigste danske efternavn?
KF
mål og mæle 2 · 2012
33
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement