Konference 20-21 - Syddansk Universitet

Konference 20-21 - Syddansk Universitet
Det gode liv. Amerikanisering af hjem, fritid og forbrug i
Skandinavien efter 1950.
Konference på Syddansk Universitet, 20-21. maj 2010.
Arrangeret af Forskningscentret Amerikansk på dansk. Amerikaniseringsprocesser
i Danmark 1945-1975.
http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ihks/forskning/forskningsprojekter/c_%20amerika
nsk_paa_dansk.aspx
PROGRAM (see paper-abstracts below)
Thursday, 20 May (English language sessions)
15.30
Welcome and introduction, Dorthe Gert Simonsen (University of
Copenhagen)
15.45
Uta G. Poiger (University of Washington, Seattle): “Americanization in
the Cold War”
16.30
Commentary by Kim Salomon (University of Lund) and discussion
17.00
Coffee
17.15
Tom O’Dell (University of Lund): “”Mobile Bodies, Objects, and Ideas:
Americanization and the Pyramids of Swedish Dreams”
17.35
Mette Sandbye (University of Copenhagen): ”A Global Kodak Culture?
The Family Photo Album and Its Presentation of the Good Life.”
18.00
Commentary by David E. Nye (University of Southern Denmark) and
discussion
18.30
Light evening meal
19.30
Evening entertainment/film
Fredag d. 21.maj (Skandinavisksproget sessioner)
9.30
Gro Hageman (Oslo Universitet) “Kitchen dreams: American bearing on
Norwegian aesthetics and homebuilding 1950-1980”
9.50
Iben Vyff (Københavns Universitet) ”Kampen om køkkenerne – livsstil,
artefakter, amerikanisering og modernisering i de danske køkkener i
1950erne og 1960erne”
10.10
Diskussion – indledes med kommentar af Jytte Thorndahl, Dansk
Elmuseum, Bjerringbro)
10.40
Kaffe
11.00
Boel Berner (Linköpings universitet) ”Det amerikanska hemmet möter
folkhemmet. Experter, hushållsteknik och den moderna husmodern:
Sverige 1940-tal till 1960-tal”
11.20
Caroline Nyvang (Københavns Universitet) “A l’americain”
11.40
Diskussion – indledes med kommentar af Ning de Coninck-Smith,
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
12.15
Frokost
13.15
Claus Bech-Danielsen (Aalborg Universitet) ”San Ramon – et
amerikansk billede”
13.35
Johs. Nørregaard Frandsen (Syddansk Universitet): ”Det lille hus på
parcellen. Amerikanske inspirationer i dansk forstadsbyggeri og -miljø
1955- 1980”
13.55
Diskussion indledes med kommentar af Joe Goddard, Københavns
Universitet
14.20
Pause
14.45
Christine Myrvang (Handelshøyskolen BI, Oslo): ”Markedsmakt og
kunnskapskamp: Om amerikaniseringen og ekspertisens rolle i det
norske forbrukersamfunnet”
15.05
Rasmus Rosenørn (Aarhus Universitet) ”Jazzklubber – amerikanisering,
kulturmøder og ungdomskultur i danske provinsbyer i 1950’erne.”
15.25
Dorthe Gert Simonsen (Københavns Universitet) ”Postordre-cowboys.
Amerikanske subtekster for jeans og kropskultur”
15.45
Kaffe
16.10
Diskussion - indledes med kommentar af Mads Mordhorst (CBS,
København).
18.00
Middag på Teatercafeen, Odense Teater
Paper Abstracts
Torsdag d. 20. maj
Uta Poiger (University of Washington, Seattle) "Americanization in the Cold War"
The paper uses case studies from Cold War Germany to examine the usefulness and limitations of
major paradigms that scholars have employed to understand Americanization, including "cultural
imperialism," " modernization," "cultural encounters," and "market empire." It questions the
uniformity of U.S. culture that most of these paradigms assume and also suggests where
encounters with the United States need to be placed in broader international networks.
Tom O’Dell (University of Lund) ”Mobile Bodies, Objects, and Ideas: Americanization and the
Pyramids of Swedish Dreams”
Speak of Americanization and one inevitably enters a world strongly entangled in cultural
processes of flow, transition, and mobility. This is a morally laden world which is at times framed
in terms of global processes of cultural homogenization, but which is, at other times, depicted as
an expanding and ever diversifying realm of consumer possibilities. This paper takes its point of
departure in Swedish consumption practices of the 1950s and 60s (focusing upon the consumption
practices occurring in conjunction with American cars in Sweden) and argues for a need to better
understand and appreciate the role processes of cultural translation have in relation to
phenomena that are commonly labeled “Americanization”. The Question is, what happens when
things and ideas move, and how can an awareness of the fact that different forms of mobility may
be at work here, help us problematize and understand “Americanization”? The paper concludes by
drawing the analysis into the present and discussing these issues in relation to portions of the
cultural economy that politicians, place marketers, tourism managers, and urban planners (among
others) have so enthusiastically come to refer to as “the experience economy”
Mette Sandbye (University of Copenhagen): ”A global Kodak culture? The Family Photo Album
and its presentation of the good life.”
With the introduction of cheap cameras with cassette films, throw-away light-bulbs and color film
in the 1960’s both the US and Denmark experienced an explosion of amateur and family
photography – Denmark a little later than the US. Although the German company Agfa was a
major industry, one might speak of a global Kodak culture closely related to the post-war welfare
society, where the camera was used to perform, document and present ‘the good life’. As
opposed to American mass culture, the family photographs were private and were not spread like
illustrated magazines, movies etc. But when comparing Danish and American albums the images
look surprisingly similar anyway. Can we conclude that we all submit to a common ‘Kodak
template’? That family photography is a ritualized form used for presenting the surface and values
of bourgeois life, as Pierre Bourdieu would put it? Or how can we read and interpret that kind of
material? These are some of the questions the talk will address, departing from an exemplary
sample of Danish and American material from around 1970.
Fredag d. 21. maj
Gro Hageman (Oslo Universitet) “Kitchen dreams: American bearing on Norwegian aesthetics
and homebuilding 1950-1980”
From some specific viewpoints I intend in my presentation to discuss how American impulses
influenced the working out of Norwegian kitchens. The period in question covers the Scandinavian
social democracies days of glory, from times of economic shortage and strict housing regulations
in the 1950s to prosperity and outset of housing liberalisation in the late 1970s. As my first
viewpoint I will look into social housing as it was practiced by the cooperative housing association
of OBOS (Oslo housing and saving association). Belonging to the social democratic “family”, OBOS
was contributing decisive in formulating norms and ideals as to the right look and the right use of
the kitchen. In addition to the planning and building of large cooperative housing projects, the
association made efforts to inform and educate a broader public through their monthly magazine,
exhibitions, and a separate guidance bureau. As my second viewpoint I have picked Emaljeverket
as a central enterprise within kitchen electronic and interiors. Introducing the successful washing
machine Evalet in 1951 and the prefabricated Evalet kitchen from 1961, the company controlled
the main Norwegian kitchen brand. Eventually, I may also bring in a third viewpoint by looking into
State institutions like The Council of Consumers (Forbrukerrådet) or The State Information Office
in Home Economics (Statens opplynsingskontor i husstell).
Iben Vyff (Københavns Universitet) Kampen om køkkenerne – livsstil, artefakter,
amerikanisering og modernisering i de danske køkkener i 1950erne og 1960erne
I den danske årbog Kvindens Hvem, Hvad, Hvor kunne man i 1960 læse om det fuldautomatiserede
amerikanske køkken, men spørgsmålet er om det amerikanske køkken med dets udbud af
teknologi anordninger generelt fremstod som et ideal i en dansk køkkenkontekst? På baggrund af
materiale, der repræsenterer de centrale grupperinger, der definerede samtidens danske
køkkener, henholdsvis arkitekterne, de statslige organisationer og husmødrene, vil jeg i mit oplæg
diskutere, hvilke interesser der var på spil i konstruktionen af de danske køkkener, hvilke værdier
teknologien og det moderne livs artefakter blev tilskrevet i relation til køkkenerne og endelig,
hvordan forestillinger om en dansk livsstil blev forhandlet i spændet mellem amerikanisering og
modernisering.
Boel Berner (Linköpings universitet) ”Det amerikanska hemmet möter folkhemmet.Experter,
hushållsteknik och den moderna husmodern: Sverige 1940-tal till 1960-tal”
Min presentation utgår från tanken om ”technopolitics”, som innebär att större politiska
strömningar kan mobilisera artefakter för social förändring. I detta fall handlar det om hur
hushållets och hemarbetets rationalisering infogades i efterkrigstidens politiska projekt att skapa
det svenska folkhemmet och välfärdsamhället. Det innebar omdefinitioner av
husmoderns/hemmafruns arbete och sociala roll, ny teknik, nya kompetenser och ideal. Hemmets
rationalisering byggde på idéer, bland annat från USA, som förmedlades och förvandlades utifrån
svenska erfarenheter och politiska ideal av experter inom stat, handel, industri och forskning.
Dessa mötte husmödrarna i en rad lierade sociala och mediala sammanhang, som Hemmens
Forskningsinstitut, kvinno-organisationer och Husmors Filmer. I presentationen kommer jag att
särskilt fokusera på tvättstugan som en ”contested terrain” för en delvis Amerika-inspirad
moderniseringsambition och hur hur acceptans och motstånd, teknik och expertis där formade en
ny samhällellig praktik.
Caroline Nyvang (Københavns Universitet) “A l’americain”
Paperet undersøger, hvordan amerikansk mad har sat spor i ikonografi og tekst i danske
kogebøger i perioden 1945-75. Jeg tager afsæt i, at kogebøger er præskriptive. De fortæller altså
ikke nødvendigvis om, hvad der er blevet spist i en periode, men reflekterer idealer og
forestillinger om en given madkultur. Kogebøgerne kan således bidrage til at belyse, hvad der i
perioden blev betragtet som særlig amerikansk kultur, og hvorledes den blev sat i relation til
forestillingen om en dansk madkultur.
Claus Bech-Danielsen (Aalborg Universitet) ”San Ramon – et amerikansk billede”
Oplægget vil indlede med billeder fra aktuel amerikansk forstadsudvikling i San Ramon - en helt ny
forstad i San Francisco. Med billeder fra konkrete boliger og fra den overordnede byplan vil det
blive vist, hvordan der på alle skalatrin er tale om et enormt forbrug af areal og resurser. Byens og
boligernes udformning er ikke begrundet i funktionelle behov. Det handler om at flytte ind i et
billede – et billede af det gode liv, hvor tryghed og status er vigtige elementer. Med afsæt i San
Ramon vil der blive trukket tråde tilbage i tiden. Der vil blive givet eksempler på, hvordan den
arkitektoniske udvikling før 2. verdenskrig fandt sted i Europa (med inspiration fra den
amerikanske industri), og efter krigen flyttede til USA, hvorfra inspirationen fandt til Europa.
Udviklingen vil blive vist med pejlemærker fra boligarkitekturen i perioden 1930-1970 – og der vil
blive vist eksempler på, at de amerikanske tendenser fandt til Europa og Danmark.
Johs. Nørregaard Frandsen (Syddansk Universitet): ”Det lille hus på parcellen. Amerikanske
inspirationer i dansk forstadsbyggeri og -miljø 1955- 1980”
I årtierne mellem 1950 og 1980 opførtes mere end 450.000 parcelhuse i Danmark, der oftest ligger
som vidtstrakte måneringe omkring byerne. Dette nye miljø er ikke bare et håndgribeligt udtryk
for den velstand, der prægede årtierne, men forstadsmiljøerne udtrykker og udformer også nye
livsstilsdrømme, som i høj grad er inspireret af amerikansk livsstil. Det er kendt at
parcelhuskvartererne og de danske forstæder er inspireret af engelske byplaner, men de er
formentlig endnu mere præget af billeder og forestillinger, som kommer fra drømmenes Amerika.
Oplægget vil søge at indkredse denne inspiration gennem arkitektur og livsstilsforestillinger i
pionerårene i et udvalgt parcelhusmiljø ved Odense (Tarup-Paarup).
Christine Myrvang (Handelshøyskolen BI, Oslo): ”Markedsmakt og kunnskapskamp: Om
amerikaniseringen og ekspertisens rolle i det norske forbrukersamfunnet”
Forbrukersamfunnet har gått hånd i hånd med kunnskapssamfunnet. Det å forme mennesker til
kjøpevillige forbrukere, har vært en kunnskapstung aktivitet, hvor man særlig søkte å kartlegge
menneskenaturen og forbrukermassene for systematisk å fjerne kjøpemotstand og vekke
kjøpelyst. Inspirasjonen har i stor grad kommet fra amerikanske eksperter og markedsaktører.
Men da motmaken skulle mobiliseres gjennom etableringen av det norske Forbrukerrådet i 1953,
var også USA en viktig inspirasjonskilde. Innlegget skal handle om hvordan kampen om
forbrukerne ble dobbelt amerikanisert.
Rasmus Rosenørn (Aarhus Universitet) ”Jazzklubber – amerikanisering, kulturmøder og
ungdomskultur i danske provinsbyer i 1950’erne.”
I løbet af 1950’erne blev der dannet jazzklubber i større og mindre byer over hele Danmark. Disse
jazzklubber var for de flestes vedkommende blevet grundlagt og drevet af unge mennesker for
unge mennesker. Jazzklubberne kom således til at spille en rolle både som et ungdomskulturelt
fænomen, men kan også ses som et eksempel på et kulturmøde, hvor det amerikanske kulturelle
fænomen, jazzen, bliver omdrejningspunktet i en traditionel dansk foreningskontekst. Oplæget vil
tage udgangspunkt i en række undersøgelser af forskellige danske jazzklubber, som vil komme til
at indgå i mit Ph.D. projekt om amerikansk populærkulturs påvirkninger af dansk ungdomskultur
fra 1945 – 1960.
Dorthe Gert Simonsen (Københavns Universitet) ”Postordre-cowboys. Amerikanske forbilleder
for jeans og kropskultur i Danmark.”
Bukser af blå denim blev solgt som ’cowboybukser’ i Danmark fra omkring 1950 og frem. Imens
cowboyerne relativt hurtigt forsvandt som rollemodeller, hang bukserne fast. Ikke blot
eksploderede markedet for cowboybukser i de efterfølgende årtier; jeans var også en
beklædningsgenstand, der sad fast om kroppen, og viste den frem på måder, der ikke var set
tidligere. I hvert fald ikke for mænds vedkommende. Dette paper følger op på nyere strømninger i
tøj- og modeforskningen, hvor ikke blot tøjets symbolske betydninger undersøges, men også i
forhold til en i bogstaveligste forstand kropsliggjort praksis. Spørgsmålet om cowboybuksernes
popularitet som et udtryk for amerikanisering af hverdagslivet skal således ikke blot undersøges
som mobile konnotationer i buksernes betydningsbærende lag, men også som stof og snit, der
fordrer visse kropslige praksisser og stiliseringer.
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement