Philips | CDI220/65 | 1993-02

J
Nr. 2
30. april 1993
38. årgang
Nye CO-oplevelser for hele familien
Philips-opfindelse kombinerer billede og lyd med tekst
og grafik
c.
»Cornpacr Disc Interactive
(CD-I) er en spændende
multimedia-oplevelse
for hele
farnilien«, fortæller produktchefPer Vagnholm fra Philips
Konsument Elektronik A/S. En CD-I afspiller kan tilsluttes ethvert TV- og stereoanlæg og giver adgang til et
bredt udvalg af programmer
for børn foruden titler med
spil, sport, musik og kultur.
Den, der anskaffer en CD-I,
kan for eksempel flytte USA's
berømte Srnirhsonian museum ind i sin stue og arrangere
egen rundvisning, eller studere hvordan Michelangelo
og Leonardo da Vinci arbejdede med deres værker.
Allerede verdensstandard
ved introduktionen
end 250 forskellige. Indholdet
varierer fra børneprogrammer, spil, kunst og musikprogrammer til praktiske
»lær-det-selv- programmer.
I løbet af kort tid kommer
desuden helt nye programtyper som interaktive uddannelsesprogrammer
med
skræddersyet indlæring, film
hvor man selv påvirker handlingen, og uddannelsesprogrammer, som gør det spændende og morsomt at tilegne
sig sprog og sport - for eksempel golf.
72 min. eD-lyd
eller 300.000 sider tekst
Lagerkapaciteten
på en CD-I
plade er meget stor. Den kan
indeholde enten 72 minutters
digital lyd af srudiekvalitet,
20 timers lyd med talekvalitet, 72 minutters full motion
video i S-VHS kvalitet, 7.000
still-billeder af høj kvalitet,
130.000 stregtegninger,
300.000 sider tekst eller 650
Mbyre program.
Disse informationer
kan også
kombineres på en CD-I. Lad
os for eksempel tage en tur til
Paris. Pladen giver interessante facts om byen, et kort med
detailinformationer
om byen
og monumenterne,
en guided
tur samt naturligvis udsigten
oppe fra Eiffeltårnet. Alt derre
kombineret af 32 minutters
video med lyd, 80 minurrers
lyd (mono), 350 stillbilleder,
700 siders tekst og 25 detaljerede kort.
Stor succes i USA, Japan
og England
Lanceringen i Danmark følger
efter en vellykket introduk-
tion i USA for godt et år siden. I 1992 er Japan og England fulgt efter. En af årsagerne til successen er den brede
tilslutning, som allerede fra
starten har gjort Philips CD-I
til en verdensstandard.
Kobles til almindeligt TV
»Ec CD-I system er meget enkelt«, siger Per Vagnholm. Det består af en CD-I afspiller, som styres fra en enkel
fjernbetjening
med et minijoystick - eller fra mus eller
tastatur. Ved introduktionen
herhjemme kan leveres en stationær model, CDI 220, som
koster knap 6.500 kroner. Senere kommer en trartsportabel
model med indbygget 6" farveskærm, CDI 350, som ventes at blive solgt for omkring
15.000 kroner.
Bj
CD-I bygger på samme
pladestandard som musikCD'en. Systemet er udviklet
af Philips i samarbejde med
Sony og Matsushita og accepteret som standard af flere end
200 førende producenter af
konsumentelekrronik
og programmer. Det betyder, at
CD-I pladen, uanset hvor den
er købt, kan anvendes i afspillere af forskelligt fabrikat og
uanset TV-system. Foruden
CD-I plader kan der afspilles
almindelige musik-CD' er og
Photo CD samt kommende
udviklinger som Nintendo
spil og elektroniske bøger.
Sent på året følger desuden
»Pull Motion Video« med
musikvideo og film.
Mange titler
Allerede fra starten i Danmark findes et programudbud
på godt 60 titler, og antallet
vokser hver måned. Inden udgangen af 1993 findes mere
Det nye CD-I system bygger på samme pladestandard som musik-CD'en, men oplevelserne er langt
mere vidtspændende med underholdningfor
børn samt programmer med spil sport, musik og kultur.
J
Den nordiske Centurion-vvorkshop 1993
Den 25.-27. marts var omkring 60 ledere fra Danmark,
Norge, Finland og Sverige
samlet på Hotel Hvide Hus
i Køge. Formålet var at drøfte
nye mål for deres organisationer ud fra erfaringerne siden
sidst, koncernens mål og de
fællesnordiske mål.
Hiltjo Bos, nordisk Philipsdirektør og vært for konferencen, startede med at give ordet til de enkelte landechefer
og til direktørerne for produktdivisionerne
i Norden.
, Det fælles emne var en status
for actions og resultater siden
en tilsvarende konference i
Sverige i 1991. Det generelle
indtryk var, at der er gjort
meget - men at der stadig er
mere at gøre.
Hvad vi har brug for er
handlinger
Fredagen var en lang arbejdsdag, hvor deltagerne gruppevis formulerede handlingsplaner for den kommende tid.
Som inspiration hertil gav fire
af deltagerne først nogle synspunkter under overskriften
Customer First - Philips
Qualiry. Willy Goldby fra
Danmark stod for et af disse
indlæg, som havde tiden
»Qualiry - a way of life«. Han
pegede på, at Philips-koncernen faktisk har nogle grundlæggende værdinormer,
som
det er vigtigt at få bragt ud til
alle i organisationen.
»Hvad vi har brug for er
handlinger, ikke bare ord.
Trods alt er det resultatet på
bundlinien, som viser kvaliteten af vores ledelse«, påpegede
Goldby.
ISO 9000: mange fordele,
hvis det gribes rigtigt an
Bengt EdLinger chef for Philips Kistaindustrier AB i Sverige. Han kunne fortælle, at
hans virksomhed havde fået
overrakt et ISO 900 l certifikat ugen forinden - hvad der
udløste spontant bifald fra
forsamlingen. »Hvis man gør
det på den rigtige måde og
udnytter selve ISO 9000-processen i stedet for blot at jagte
certifikatet, så far man mange
fordele«, sagde Bengt Edling.
For Philips Kistaindustrier
tog processen to år, hvad der
var dobbelt så lang tid som de
havde regnet med. »Der var
mange skeptiske i starten,
men stemningen vendte efterhånden til tilfredshed og endda selvtillid, da vi havde faet
certifikatet«, fortalte Bengt
Edling.
Senere samledes alle i to serier
gruppearbejder.
Først hvert
land for sig og derefter hver
produktdivision
for sig. Resultatet blevet sæt under-
skrevne handlingspLaner fra
hver gruppe, som blev præsenteret i plenum om lørdagen. De generelle planer for
Philips Danmark er som omtalt i Philips - her og nu nr.
11: Reduktion af Lagerstørrel-
en stærk kultur har på den enkeltes præstationer. »Kulturen
er her stærk nok til, at den
næsten er selvunderstøttende
og fostrer det ene talent efter
det andet«,
serne, Forbedret Ledelseskvalitet
og Strukturering af gruppechef
møderne. Handlingsplanerne
Nordisk Ledelsesudviklingsprogram 1993
for hver produktdivision
er
offentliggjort internt i divisionerne.
De der skaber kulturen og de der lever med den
Lørdagens program blev åbnet af WiLLiRailo, som er leder af konsulentfirmaet
ODIeRailo i Oslo. Han talte
i to spændende timer om kulturarkitekter og kulturfanger.
Dermed mente han de
mennesker, som er med til at
påvirke firrnakulruren, henholdsvis de som er fanger af
den eksisterende kultur.
Willi Railo brugte den svenske tenniskultur som eksempel på den store indflydelse,
Til sidst hørte deltagerne om
det kommende nordiske ledelsesudviklingsprogram,
som
starter senere på foråret - parallelt i alle fire lande.
Hovedmålene er at udvikle
ændringsparate
ledere som
grundlag for en mere kundeorienteret organisation, og at
udvikle en forstærket kvalitetsholdning i hele organisationen gennem den eksisterende ledelse.
Programmet starter i Danmark i slutningen af maj med
overskriften Målorientering og
fortsætter senere på året med
tiderne Kvalitet og ISO 9000
og Ledelse og motivation.
fannik Bo Rasmussen
» Vi skaL udnytte det vi er bedst til og samarbejde mere effektivt på tværs af organisationen - så er vi
aLLeredegodt på uej«! sagde Willy Goldby.
PHILISKOPET
udgives af
Philips Danmark A/S,
Prags Boulevard 80,
2300 København S.
Redaktion:
Jannik Bo Rasmussen,
(ansvarshavende) ,
telefon 32 88 23 64.
Helle Bencke,
telefon 32 88 23 65.
Henning Bjerno
telefon 32 88 23 69.
Lena T olstrup,
telefon 32 88 24 07.
Hanne Vøhtz,
telefon 32 88 35 10
OleWulff,
telefon 32 88 37 88.
2
WiLLiRailo hævdede, at ægte selvtillid i høj grad fremmer motivation hos andre. »Sammen med personLigt mod er det en af de faktorer, der er typiske for »kulturarkiteleterne« i en organisation«, sagde han.
J
Lavenergipærerne bliver mindre
Mange forbrugere har været
skuffede over, at lavenergipærerne er for store, så de
ikke kan anbringes i alle lamper derhjemme. Problemet
med størrelsen bliver imidlertid løst nu. Philips har på sine
udviklingslaboratorier
udviklet en serie nye lavenergipærer
på henholdsvis 15,20 og 23
watt. Den mindste af dem,
som svarer til en almindelig
75 watt pære, har næsten
samme størrelse som glødelampen og kan derfor let placeres i lamper, der er beregnet
for denne pærestørrelse.
De mindre dimensioner er
opnået ved en ekstra bukning
af selve lysstofrører. Et andet
særkende ved den nye serie er
en bedre styring af trykket i
udladningsrøret.
Det giver en
mere stabil lys udsendelse ved
forskellige temperaturer.
Fordelene ved serien, der kaldes PL Electronic/T,
er i øvrigt de samme som for andre
lavenergipærer: Cirka 80 procent mindre elforbrug og otte
gange længere levetid i forhold til glødelampen.
Store besparelser
At der er store kontante besparelser at hente, bekræftes af
elværksdirektør Finn Petersen
fra EFFO i Frederiksværk. På
gymnasiet i Frederiksværk
tjente man på et halvt år de
67.000 kroner, det kostede at
udskifte 400 glødelamper
med de dyrere lavenergipærer.
Yderligere besparelser kommer i form af mindre arbejdskraft ved udskiftning af de
mange glødelamper, som kun
holder 1.000 timer mod
lavenergipærernes
8.000 timer.
Bj
En ekstra bukning afselve lysstofrøret har gjort den nye 15 watt
lavenergipære fra Philips til næsten samme størrelse som en almindelig pære. Størrelsen bliver budt velkommen af elværksdirektør
Finn Petersen fra EFFO i Frederiksværk som et godt bidrag til elværkernes fortsatte kampagne for elbesparelser. Lavenergipæren til
venstre er af samme styrke, men længere og vanskeligere at anvende
i almindelige lamper i hjemmene.
Dansk-svensk parklygte udstillet
på kendt London-museum
Fra november 1992 til midten af marts i år var der en
særudstilling på det kendte
Design Museum i London
under tiden: »New Directions
In Scandinavian Design«.
Et antal skandinaviske designere inden for industrielt design var udvalgt til at vise det
ypperste inden områder, hvor
skandinavisk design erfaringsmæssigt er førende d. v. s indenfor møbler, bestik og køkkenrekvisitter over belysning
til biler og flyvemaskiner.
Designeren og arkitekten
Ni-kolaus Frank, leder af det
stockholmske designhus
»Way ofDesign«, var sammen med sin fader Alexander
Frank ligeledes fra Stockholm
indbudt til at udstille et eksempel på moderne udendørs
belysning.
Designmæssigt blev Athenalygten valgt som et spændende eksempel på moderne design af udendørsbelysning,
der rækker ind i næste årtusinde: Athena er beregnet til
belysning af parker og pladser.
Lygten er konstruktionsmæssigt blevet til i samarbejde
mellem arkitekterne og Philips lysdivisioner i Stockholm
og København.
Ideen bag designet af Athenalygten er:
»En arm, der symbolsk bærer
taget over den lysende del af
lygten og som samtidig angiver
retninger for trafik på en plads
eller en vej, hvor lygten anvendes.
Den bærende arm giver optimal
plads for indsyn i det lysende
område, der med lyskilden diskret placeret i midten udgøres
af et afikærmningselement,
symboliserende lygtens elegante
ydre kurver indvendig«.
Lygten bliver fra maj 1993
produceret af Philips Lys i
København.
Athena-lygten var på udstillingen i Design Museum i London
placeret tæt ved den nyeste udgave afSaab 9000 AERO-serien
3
J
Nye vinde over Kastrup
Københavns'J;ufthavn AIS er et relativt nyt selskab, dannet ved privatiseringen i 1990, og er Amagers største arbejdsplads.
Philips Ly/AlS har netop indgået en to-årig aftale med lufthavnen, som sikrer at Philips bliver hovedleverandør på alle lysprodukter hertil.
Lufthavnen ønskede en fælles indgangsvinkel til alle vores produktområder, og Philips Lys har derfor tilbudt at formidle kontakten til de
andre salgsselskaber. J midten af maj holdes der et informationsmøde for folk fra Lufthavnens Tekniske Tjeneste, hvor de vil blive orienteret
om, hvad Philips kan tilbyde dem afprodukter. Mere herom i næste nummer afPhiliskopet.
25-års jubilæum
Gurli johansen, montrice i
Philips TV Test Equipment,
fejrede fredag den 19. marts
sit 25 års jubilæum ved en reception på Kornmarksvej.
Gaverne fra kollegerne omfattede bl.a. smykker, parfume
og creme, køkkenmaskiner,
vin og blomster - og fra Kvindernes Klub var der en
sammenplantning. Derudover
fik Gurli Johansen et års gra_. tis medlemsskab af personaleforeningen ved PTV.
Gurli }ohansen ses her på vej til
receptionen, ledsaget af direktør
Preben Hejberg.
Kan det ikke gøres bedre?
Købt fjernsyn, dem o streger, billede dårligt,
men efter flere reparationer så OK.
Køleskab, efter længere tids brug,
i stykker. Får nyt, da det var
under garanti, heldigt ikke?
Køber støvsuger, kommer hjem,
tænd- og afbryder virker ikke,
ind med den igen!!
Er det bare mig, der er uheldig
eller hvad med vore andre kunder??
Ellen Mathiesen
4
Vi har forelagt ovenstående for lederne af de pågældende
salgsselskaber, Flemming Hansen fra Elapparat og Jan Herrig fra Konsument Elektronik. De beklager begge, at Ellen
Mathiesen har været så uheldig.
Flemming Hansen skriver i sit svar til redaktionen:
»Cenerelr oplever vi i vor produkrdivision, at produktkvaliteten løbende forbedres, hvilket bI. a. ses i faldende omkostninger til garantireparationer. Netop støvsugere er en af de
grupper, hvor kvaliteten er helt i top, og hvor der er meget
få reklamationer - og så er det jo yderst beklageligt, når en
enkelt svipser er sammenfaldende med andre negative oplevelser ved Philips produkter.«
Red.
J
Uddannelse sikrer både din
og Philips' fremtid
Ansvaret for efteruddannelse
af Philips-medarbejdere ligger
som hovedregel i de enkelte
selskaber eller afdelinger. Desuden har vi en central uddannelsesafdeling på Industrigården. Ideen med dette er, at
uddannelsesafdelingen er en
servicefunktion, som kan
hjælpe de enkelte selskaber
med at fa dækket deres uddannelsesbehov. Vores assistance kan fx have følgende
former:
* ser
Organiseringaf firmakurpå tværs'af afdelingerne
eller for en enkelt afdeling.
* Organisering
af aktiviteter
for ledelses- og karriereudvikling.
* procedurer,
Udvikling af værktøjer og
som gør det
nemmere at planlægge og
koordinere uddannelsesaktiviteter på rværs af organisationen.
* nelse,
Rådgivning om uddanfx om konkrete kurser, om kursusudbydere,
og om de efterhånden
mange offentlige støtte
ordninger der findes.
Medarbejdersamtalerne
er grundlaget
Grundlaget for planlægning
af efteruddannelse i Philips er
medarbejdersamtalerne, hvor
leder og medarbejder en gang
om året drøfter bI. a. medarbejderens behov for uddannelse. Under samtalen noteres
uddannelsesønskerne i et opfølgningsskema. De udfyldte
skemaer samles normalt i afdelingen, hvor fx afdelingssekretæren samler op på uddannelsesønskerne - jvf. diagrammet.
Den skarpe konkurrencesituation, vi er i, er med til at
skærpe kravene til medarbejderuddannelsen: Faktisk er
det sådan, at vi i dag har brug
for mere uddannelse pr. medarbejder pr. år end tidligere,
om, at medarbejdersamtalerne
foregik samme tid på året alle
steder, og ikke mindst hvis de
resulterende kursusønsker alle
blev gjort tilgængelige for uddannelsesafdelingen.
Derfor vil vi i løbet af 1993
komme med et forslag til et
fælles system for medarbejdersamtaler incl. fælles tidsplan
for afholdelsen. Vi vil desuden arbejde for at rationalisere medarbejderuddannelsen
gennem fx fælles procedurer,
mere rationel brug af EDBværktøjet System 32 og afholdelse af firmakurser og interne
kurser.
Har du spørgsmål eller forslag
til uddannelsesafdelingen, er
du meget velkommen i stuen
nord på Industrigården - eller
ring på lokal 2364.
samtidig med at omkostningerne skal reduceres.
Disse to kraver ikke lette at
leve op til på en gang - og vi
har kun chancer for at gøre
det, hvis vi bruger vores uddannelseskroner stadig mere
effektivt. Vi skal med andre
ord være meget bevidste om
forholdet mellem udbytte og
omkostninger ved valg af
kurser og afholde uddannelsen som firmakurser, når det
er fordelagtigt - hvad det ofte
er allerede ved 6-8 deltagere.
Hjælp os at hjælpe
Vi i uddannelsesafdelingen
kan hjælpe jer med at fa bedre
efteruddannelse for pengene.
Vores muligheder for at hjælpe ville dog være endnu bedre, hvis vi kunne blive enige
Uddannelses-afdelingen
Medarbejdersamtaler
fannik
Bo Rasmussen
som samarbejdspartner:
Godkendte
uddannelsesønsker
* Afholdelse
af interne kurser efter behov.
Med andre ord er formålet at
gøre det lettere for selskaberne
i Philips Danmark A/S at leve
op til deres uddannelsesmæssige ansvar. Der er meget forskellige traditioner for efteruddannelse af medarbejdere både med hensyn til form,
hyppighed og måden det administreres på. Og et af vores
mål er at nå frem til fælles
måder at gøre tingene på uden at virke som en administrativ flaskehals.
Uddannelsesafdeling
Afdeling
Realisering af uddannelse
Glædeligt forår!
Det har været en hård tid for
fabrikken i J enagade. I næsten
et år har der været rygter om
afvikling af aktiviteten - enten
ved en overflytning af produktionen eller, om muligt, et
salg til anden side.
Under disse betingelser har fabrikken alligevel præsteret en
usædvanlig indsats med en tro
på, at det alligevel skulle lykkes at bevare de mange arbejdspladser.
I slutningen af marts kom
den besked, vi alle håbede på,
men i mange stunder ikke
troede på: »Fabrikken får lov
at fortsætte med den nuværende produktion«. Dette skal
alle medarbejdere i fabrikken
have en stor tak for. Vi har
bevist, at ved en fælles indsats
og tro på fremtiden kan selv
den mest faretruende situation vendes til noget positivt.
Hvad med fremtiden? Vi skal
stadig være bedre. Vi må ikke
hvile på laurbærrene. Vi skal i
alt, hvad vi gør, forbedre os
dag for dag. Derfor må vi for-
vente flere tilpasninger og ændringer, som gør, at vi kan beholde en industri i Danmark
til glæde for Philips koncernen og os selv.
Et stort TIL LYKKE med
dette resultat og et håb om, at
vi kan overvinde de næste udfordringer!
Tom Lytzen
5
-J
PTV-salgsmøde med succes
Philips TV Test Equipment,
et af de netop. dannede Operating Cornpanies under rE
Holding, afholdt sin årlige
salgskonference i Helsingør i
dagene 17.-19. februar. Konferencen var startskuddet til
en ny begyndelse for Philips
TV Test Equipment
og dets
salgsorganisanon.
En nyetableret pns, »Counrry of the
Year«, blev overrakt det land
som - foruden at have passeret budgettet - har vist den
største stigning i omsætning
sammenlignet
med de foregående år. r begge discipliner
kom Finland ud som en klar
nummer et.
PTV fastholder sin position
på markedet
Den globale situation i
Broadcast-markedet,
et af emnerne på konferencen, udviste
i 1992 meget fa tegn på økonomisk vækst. Broadcast-markedet var også fanget af lavkonjunktur og nedskæringer i
de offentlige udgifter. r stedet
for at investere i nye sendere
forsøger mange at renovere
deres eksisterende udstyr,
hvad der er et område l fokus
for PTV. Et andet vækstområde er markedet for digitalt
studieudstyr og udstyr til direkte TV-transmissioner.
På
trods af den generelle situation nar Philips TV Test
Equipment fastholdt sin position med en vækst i sin markedsandel, samtidig med at
den største konkurrent på
markedet udviste et fald på
8 % i omsætningen i 1992.
Alt i alt viste den overvældende entusiasme hos konferencens deltagere, at 1993 har
gode chancer for at blive et
mindeværdigt år for PTV.
Steen Feldskov
Ny buffet i kantinen
Tak
Måske en og anden har troet det var en aprilsnar. Men det er absolut ikke tilfældet - fra l. april blev
der indført lun .frokostbuffet i kantinen på Industrigården. Den første dag blev der gået meget rundt
om buffet'en - nu skulle der også tages store beslutninger i frokostpausen - men der blev sat pris på, at
smørrebrødet nu er helt .frisksmurt. Ordningen kører foreløbig som forsøg en måneds tid, hvorefter det
vil blive besluttet, om den skal indføres permanent.
6
Så gik 45 år
med Philips!
Tak til alle, der
mødte op til afskedsreceptionen, og ikke
mindst tak for det
dejlige kamera,
der altid vil minde
mig om. gode kollegel: og en dejlig tid
hos pJtiUps.
Potll B. Frederiksen
/
Philips' »vugge«
omdannet
til et arbejdende
museum
Philips' »vugge«" fabrikken i
Eindhoven, er kommet i brug
igen. Men nu tjener den berømte bygning et historisk
formål, idet den er blevet indrettet med en tro kopi af fabrikken som den var, da man
fremstillede glødelamper i
189l.
v
Den tidligere præsident, Dr.
F.J. Philips, åbnede officielt
det nye museum den 25. februar. Den gamle fabrik havde tidligere rummet Philips
Lys' demonstrationscenter,
og
arkivmaterialet afslørede, at
en stor del af de originale mure stadig eksisterede bagved
træpanelerne, som blev fjernet, og væggene, lofter og
gulve blev så vidt muligt ført
tilbage til deres originale udseende. Udstillingens materiale giver et enestående billede af industriel formåen i en
svunden tid og dækker hele
en glødelampes fremstillingsproces fra modtagelsen af råmaterialer, til de færdige lamper forlader fabrikken.
Fabrikken blev bygget i 1869
og blev først brugt til fremstilling af søm lavet af ståltråd,
de såkaldte trådsøm. Men
denne virksomhed overlevede
ikke længe, og i 1875 blev
bygningen solgt til en tekstilfabrikant, som fremstillede
uldstof der hovedsagelig blev
brugt til herretøj. Den internationale konkurrence tvang
fabrikanten til at lukke, og
den 15. maj 1891 overtog
Gerard Philips fabrikken sammen med en del af inventaret,
herunder en 40-hestes dampmaskine, for en samlet pris af
12.150 gylden.
Med en økonomisk rygdækning på 75.000 gylden fra sin
partner - hans far - begyndte
Gerard Philips så at udstyre
fabrikken og antage medarbejdere. De faglærte arbejdere
som fx mekanikere og glasblæsere var alle mænd, men
han antog kvinder, som viste
sig at være mere fingernemme
end mændene, til selve produktionen af lamperne.
Ved årets udgang havde firmaet styr på produktionsprocessen, og i januar 1892 blev
det første parti glødelamper
solgt - til stearinlysfabrikken
Goudsche Stearin - et klart
tegn på, at en ny tidsalder var
oprundet for belysning.
Indtil 1897 fortsatte produktionen af glødelamper i den
gamle fabrik og i en ny fabrik
på den anden side af vejen,
men blev af mindre betydning
efter 1908 på grund af metaltrådslampen. Den gamle bygning blev til sidst lager og opbevaringssted for kemikalier.
I 1926 blev fabrikken næsten
helt ødelagt ved en brand,
men den blev genopbygget i
den oprindelige stil på grund
af sin historiske betydning.
Efter krigen truede byens genopbygningsplaner
og bygningen af udfaldsvej e fabrikkens
fortsatte eksistens, men bygningens fremtid blev endeligt
sikret, da den blev fredet af
Eindhovens byråd i 1975.
Hanne Vøhtz
Et kik ind i den rekonstrueredeglødelampefabrik fra 1891.
I forgrunden fremstilling af glødetråde.
»Fabrikscbejen«, W van Hoppe, demonstrerer her en vakuumpumpe for Dr. Philips, Jan Timmer og Dr. Carrubba.
-~
Det skrev vi for~~- 50 år siden:
Redigeret af Lena Tolstrup
Her kan desværre ikke skrives noget, da vi stadig
ikke har faet årgangen retur fra den der har lånt
bogen!!!!
- 40 år siden:
Uddrag fra PAP-MIX:
Langfredag skulle ferielotteriet trækkes. Da imidlertid langfredag i år falder midt i påsken, har man
valgt at udskyde trækningen til 10. april 1953!
Fra Philips Postens konkurrence har vi plukket følgende:
På spørgsmålet: »Har De radio«? er besvarelsen: »Nej! Er fraskilt - og manden tog den med, da
han gik«! Og på samme spørgsmål følgende besvarelse: »]a! En Pope, som ikke kan skille skæg fra
snot«!
25 r sideru
å
På AV-udstillingen
på Danmarks Lærerhøjskole vis
tes mange nye audio-visuelle hjælpemidler til brug i
undervisningen.
Philips Skole Setvice præsenterede på sin stand blandt andet »Practronics. til fYsikundervisningen,
og på Philips Bofa's stand samlede interessen sig om en af nyhederne: En billedbåndoptager,
der
kun vejer 22 kg, og som spiller 70 minutter på et 540 meters bånd. Den kan sættes i forbindelse
med en normal TV-modtager
og koster ca. 12.000 kroner.
-
_
O r side
I
n:
å
Tyvstart på Compact Disc.
Compact Disc-temaet hos Philips Radio ser ikke
meget til de hjemlige strøg for øjeblikket. Forud for
introduktionen,
som finder sted 2. maj har de travlt med at »varrne op«. 120 forhandlere over hele landet får nemlig chancen for allerede nu at vise Compact Disc frem som en lokal verdens nyhed
i deres butik.
-
7
-J
Flot start for PR95
110 forhandlere til premiere
på den nye mobiltelefon
Den nye mobiltelefon fra Jenagade, PR 95, har fået en
flot start herhjemme. 110 forhandlere og nye forhandleremner overværede på to heldags møder i henholdsvis Århus og Sorø en imponerende
præsentation, hvor Jørgen
Bakke og Johnny Frost fra
Philips Konsument Elektronik gennemgik telefonens
mange fordele og omtalte den
omfattende salgsstøtte, der
bliver ydet.
Photo-CD som salgsværktøj
»Et af de salgsværktøjer, forhandlerne blev virkeligt imponerede over, var den serie billeder, som vistes på en PhoroCD-afspiller«, fortæller Jørgen
Bakke. - Vi har lagt cirka 60
billeder ind på en CD, og den
står så i udstillingsvinduet og
fortæller hele historien.
Industrie, kom direkte fra
Niirnberg og fortalte, at forhandlerne også kunne glæde
sig til at få GSM-modeller
med i udvalget. I første omgang - sidst på foråret - en
model til indbygning i bilen.
Det var en overraskelse, som
forhandlerne modtog med
stor tilfredshed.
Fordoblet markedsandel
i 1993
Om forventningerne til salget
af de nye mobiltelefoner fortæller Jørgen Bakke, at alt tyder på, at vi fordobler vor
markedsandel i 1993. - »Ved
indgangen til april havde vi
en ordreindgang, der for PR
95 dækkede hele årsbudgettet.
Sammen med den hidtidige
PR75 samt en ny GSM model er vi produktmæssigt godt
rustet til kampen om markedsandelene, slutter Jørgen
Bakke«.
Bj
Der er ikke noget at sige til, at de ser ganske tilfredse ud den dag!
Fabrikschef Tom Lytzen. værkfører Jørn Hedin og montrice Sussie
Pørtner - alle fra PRKI - viser her den nye PR 95 telejon frem.
Marketingchef Jørgen Bakke fra Philips Konsument ELektronik
med Pboto- Cl) pladen, som forhandLerne Jar god hjælp af ved salget
af den nye mobiLtelefon PR95. Som det ses her, »taler« den for sig
selu og viser 60 »rullende« billeder om anvendelsen af en telefon
med dens mange features. Reklameslogan 'et over hele Europa er
»one jump ahead«. - » Vi føLer os virkeLig et skridt foran nu med
vort produktprogram«, stråler Jørgen Bakke med et stort smiL.
Photo-CD-afspilleren får de
til rådighed ved afgivelse af et
vist antal telefoner. Den glæder de sig allesammen til at få
hjem. Som en af dem sagde:
»Det er en knaldgod ide til en
aktiv butik«. I første omgang
regner vi med, at 40 butikker
får den.
Præsentationsdagene var meget vellykkede. Og ind mellem de mange facts underholdt fire skuespiller-tjenere
fra »Cafe Kølbert«, så tårerne
trillede ned ad kinderne på de
mange gæster.
GSM - en overraskelse
Ole Schønwandt, der for et
par måneder siden tog springet til marketingafdelingen i
Philips Kommunikations
8
Produktionen af PR 95 startede i PRKI tirsdag den 23. februar. Det var en traul morgen, -men der
var akkurat tid til at samle team 'et af dygtige operatører og teknikere til fotografering. Billedet erfra
selue det lokale i [enagade, hvor produktionen foregår.
-/
Holder styr på tiden
Den nye mobiltelefon
fra PRKI har indbygget
lommebog og tidsalarm
Den nyudviklede mobiltelefon fra Philips Radio Kommunikations Industri AlS, der
netop er introduceret på det
europæiske NMT-marked,
er
lille, flad og vejer inel. batteri
kun 275 gram. Taletiden på
et standardbatteri
er 100 minutter, og stand-by-tiden
er
70 timer.
»Med alle sine features er Philips-telefonen
PR95 i dag
markedets mest
avancerede«,
fortæller marketingchef] ørgen
Bakke fra Philips Konsument
Elektronik AlS.
Udover den ordinære telefonfunktion har
den en indbygget informationskalender og
lommebog, der
hele tiden holder styr på,
hvem man skal
ringe til og på
hvilket nummer. Og hvis
man har brug
for det, kan
PR95 med et
alarmur fortælle,
at nu er det tid
Den nye Philips-mobiltelefon PR 95 vejer kun
- også selvom
275 gram. Den har en taletid på 100 minutter
telefonen ikke er
på standardbatteri, indbygget tyverialarm og
tændt, takket
betjeningsvejledning og en værdifuld planlægvære en automa
ningskalender samt plads til 200 kortnumre
tisk tænd/sluk
med navn og adresse. Prisen exe!. moms er
funktion.
9.900 kroner.
200 kortnumre
med navn og adresse
En anden speciel funktion er
muligheden for at lagre op til
200 kortnumre med plads til
notering af navn og adresse.
Man kan slå disse oplysninger
op enten via kortnummer,
telefonnummer
eller navn.
En integreret håndfri funkti- +
on kan benyttes, både når telefonen er installeret i bilen
og når den benyttes som lommetelefon.
Kender internationale
telefonkoder
For rejsende, som ønsker at
benytte telefonen i andre
NMT900-lande,
har PR95
yderligere en fordel. Den kender alle de internationale
telefonkoder og sætter dem
automatisk foran numrene i
hukommelsen.
Man skal blot
en gang for alle programmere
de nødvendige data - enten
på tastaturet eller via PC' en.
Hertil fas interface som ekstraudstyr.
Hvis man ikke vil forstyrres,
sørger telefonen for - med
brugerens egen stemme - at
den, der ringer, far besked,
samt at det opgivne nummer
ringes op ved første givne lejlighed.
Til at øge sikkerheden er der
indbygget en tyverialarm. Efter tre forgæves forsøg på at
elefon
il
iden
bryde den personlige PINkode, ringer PR95 i al hemmelighed til et forud valgt
nummer. Lidt ondskabsfuldt,
men man ved i hvert fald, at
ens telefon er i knibe.
Indbygget betjeningsvejledning
De mange funktioner kan
give en fornemmelse af en
omfattende betjeningsvejledning. Det er der også, men
den er særdeles enkel og indbygget i telefonen med en
menu på dansk eller otte andre sprog. På displayet kan
man således blive hjulpet
igennem de mest avancerede
funktioner.
-'
Philips introducerer mobiltelefonen herhjemme i midten af april. Den vejledende
pris exel. moms er 9.900 kroner.
Bj
Et bidrag til mere fleksibel produktion
Medarbejderne
i PRKI's
MA TS-produktionslinie
fik
uddelt fabrikkens kvalitetspris
Det blå Q på kvalitetscirklernes fællesmøde den 23. februar 1993. - »MA TS« står for
,Mobile Autornatic Telephone System' og er en betegnelse
for mobiltelefoner,
til forskel
fra lommetelefonerne.
Begrundelsen for præmieringen
var, at kvaliterscirklens medlemmer havde fundet ud af,
hvordan man kunne montere
håndsæt af 5030-serien i begge produktionslinierne.
Før
da kunne de kun monteres
i den ene af linierne.
Løsningen var, at man fik rettet en lære på nabo linien til,
så den passede til håndsæt af
både 5030-serien og 5040-serien. Det gjorde, at de to linier nu kan hjælpe hinanden
med håndsæt-monteringen,
når der er behov for det.
Valget at den kvalitetscirkel
der skulle præmieres var vanskeligt, da der også lå en række gode forslag fra de øvrige
afdelinger, bI. a. fra SMDcentret og fra Navigatorgruppen.
Ved præmieringen blev Q-nålen uddelt, og der er også planer om et besøg hos en anden
virksomhed. Dette er ikke afgjort endnu hvilken det bliver, men medarbejderne
har
afleveret en række forslag til,
hvor turen skal gå hen.
På fællesmødet orienterede en
repræsentant fra Kvindeligt
Arbejderforbund
desuden om
forskellige af de nye, offentligt
støttede uddannelsesmuligheder som fx VUS-ordningen.
Marianne Høyen
Marijana Skoric fra PRKJ's produktion for her af fobrikschefTom
Lytzen det synlige bevis på en god indsats for kvaliteten: En sølvnål
med »Det Blå Q«-symbolet.
9
-j
En arbejdsplads i Philips:
Armaturmonteringen
Armaturmonteringens
medarbejdere er her samlet i den tilstødende lagerhal på adressen Kornmarksvej
Det er hverken den største el- .
ler kendteste Philips-fabrik i
Danmark. Den kan i år fejre
sit lO-års jubilæum på adressen - men har i øvrigt eksisteret i omkring 40 år. Den lille,
moderne fabrik omfatter både
udvikling, indkøb og produktion og hører under Philips
Lys AlS, hvis salgskontorer på
Industrigården sælger produkterne.
Armaturmonteringens hovedprodukter er udendørs belysningsarmaturer: parklygter,
armaturer til gadebelysning
og vejskilre, projektører og
meget andet. Et af de produkter, som vi alle har set masser
af gange uden at lægge mærke
til det, er »Københavner«armaturet - i daglig tale »Københavnerpotten« - som er
den store, runde gadelygte,
der hænger over hundredvis
af gader og veje i Storkøbenhavn.
Fra Storebæltstunnelen
til Parkens grønsvær
Fabrikken laver også indendørs armaturer, reservedele og
Montricerne Ida Bruun - til venstre - og Jette Holk er her i gang
med at montere ledninger ogfotninger som en del afforarbejdet
til »Kebenhaunerpottene, der fremstilles på Armaturmonteringen.
10
i Brøndby
l i Brøndby - det tidligere peL.
tilbehør. Kunderne er typisk
elværker, Københavns Belysningsvæsen og andre offentlige institutioner som fx Storebæltsforbindelsen, hvor vi
skal levere armaturer til flugtvejsskiltene i den nye tunnel.
Flemming Palne er daglig leder af produktionen med otte
montricer og en materialeforsyner, mens udviklingsafdelingen ledes af E. Krarup
Hansen. Alt i alt er der 16
medarbejdere ansat på Arrnaturmonteringen.
Da den medtagne fodboldbane i Parken skulle genskabes her tidligt på året, skete
det ved hjælp af ikke mindre
end 1000 plantebelysningsarmaturer fra Philips, som fik
græsset til at gro - selve arrnaturerne var produceret i udlandet. Dagen før Parken blev
genåbnet til landskampen
mod Spanien den 31. marts,
blev armaturerne demontere t
af folkene fra Brøndby og videresolgt.
Udvikler selv
alle produkterne
»Vi er en ren montagevirksornhed«, fortæller Flemming
Palne. »Frernstillingen af
komponenter bliver lagt ud til
underleverandører - i tæt
samarbejde mellem udviklings- og indkøbsfunktionerne. Produktionen sker i mindre serier, lige fra en til nogle
hundrede stykker, og alt hvad
der produceres - det bliver til
omkring 25.000 stykker om
året - er udviklet her«, fortsætter Flemming.
Armaturmonteringen har en
omsætning på 30-35 millioner kroner på årsbasis. Til
gengæld er omsætningen
blandt personalet lav, siger
Flemming Palne: »Vi har et
godt sammenhold også på
tværs af faggrænserne, og en
fleksibel, service-minded
holdning til vores arbejde. At vi er en lille virksomhed, er
også med til at gøre det hele
mere synligt og overskueligt«,
tilføjer han.
Fremtiden ser fornuftig ud
Armaturmonteringen har
masser at lave, og Philips koncernen har ingen planer om at
afvikle vores lokale, danske
produktion af armaturer. Lokalemæssigt har vi sikret os
gennem aftalen med DFDS,
at fabrikken fortsat kan bo
langs solsiden af den store
PCL-bygning i Brøndby.
Jannik Bo Rasmussen
J
Modifikation
af TV-apparater:
Mulig gyser vendt til god markedsføring
K-40 er et TV-chassis, som
Philips fremstillede i perioden
1983-87. Som vi husker endnu, annoncerede vi landsdækkende i februar for at fa ejerne
af disse TV til at indsende en
kupon - Philips ville da sørge
for at forstærke et par kritiske
lodninger. Problemet var dels,
at der med tiden kunne opstå
metaltræthed i disse lodninger, dels at lodningerne er placeret meget tæt ved kabinettets kunststof.
I Philips Konsument Elektronik havde vi i forvejen rustet
os til, hvad der "måtte komme.
Således havde.vi »lejet« en
gammel kending, Per Schouenborg, som skulle lede vores
»kommandocencral« i østfløjen på Gården.
Her skulle al post, fax' er og
telefonsamtaler vedrørende K40 fjernsynene indgå. Derefter skulle forbrugeren modtage et brev om, at han eller
hun snarest ville blive kontaktet af en reparatø r.
Overhalet indenom
af TV-avisen
Så vi havde check på det hele
lige til den 9. februar om aftenen, hvor Danmarks Radio
i TV fortalte om vores aktion,
iøvrigt med et sobert og upåklageligt indslag, men altså
dagen før vi selv annoncerede!
Det betød, at vi den 10. om
morgenen mildest talt blev kimet ned, så alt hvad der bare
kunne sige hallo blev sat til at
tage telefonen, med en deraf
følgende kraftig og utilsigtet
belastning af telefonbordet.
I løbet af de efterfølgende dage fik vi tilpasset K-40 organisationen yderligere med vikarer, idet vi har lagt vægt på
ikke at belaste vor i forvejen
streamlinede organisation
i Konsument Elektronik.
Flere end ventet meldte sig
Status her godt to måneder
efter er, at antallet af modifikationer af disse TV-apparater er omkring 25.000 stk.
Det har betydet et utal af breve, kuverter, telefonsamtaler,
kvitteringer og meget andet Jo, det har været en større
operation vi har været igennem med K-40, og jeg vil ger-
ne allerede nu benytte lejligheden til at sige alle i Philips,
interne som eksterne, tak for
den ekstra indsats, hver især
har præsteret.
Mange positive reaktioner
Af de mange telefonsamtaler
vi har haft med forbrugere og
kunder, har vi sporet en klar
positiv oplevelse af vor håndtering af projektet. De fleste
giver udtryk for en tillid til og
tryghed ved Philips som følge
af den måde, vi alle har håndteret denne sag på. Mange af
vore konkurrenter
har endda
troet, at vi »lavede dette
show« som en bevidst del af
vor markedsføring!
Hans Hvilsom
PPR's generalforsamling
Den 26. februar afholdt PPR
generalforsamling
for sine
medlemmer, hvor Claus Melgaard som dirigent ledede os
igennem generalforsamlingen
i god ro og orden.
Da formanden var forhindret
i at deltage i generalforsamlingen, og næstformanden
var
syg, måtte Inge Pedersen oplæse formandens beretning
SD.p1 Jacob Johnsen havde tilsendt hende.
Samtidig med de ændringer,
der er sket i Philips, er der
sket en temmelig stor udskiftning i PPR's bestyrelse. Da
Jacob Johnsen, Hans Nielsen
og Peter Rygaard ikke længere
er ansat i Philips, blev Inge
Pedersen valgt til formand. På
Inges bestyrelsespost er Lars
Buus valgt ind, og Iben Lauesen blev valgt ind i stedet for
Peter Rygaard.
Martin Laursen blev valgt ind
på Hans Nielsens post som
suppleant til bestyrelsen. Preben Jensen ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Rene
Eriksen valgt ind som besryrelsessuppleant. Sidst men ikke mindst blev Else Hjort
valgt som revisor, idet John
Bredahl ønskede at takke af
på denne post.
Inge Pedersen orienterede om
de planlagte arrangementer:
Den 5. juni -grundlovsdagholder vi fælles forårsfest med
PAP, hvis formand Winnie
Hansen på mødet besvarede
uddybende spørgsmål omkring dette arrangement. Den
5. november er der andespil
og den 4. december juletræsfest.
Efter generalforsamlingen
blev der serveret lækker kalkungryde med ris og flute, efterfulgt af tropefrugær med
flødeskum, leveret fra 'kantinen - tak til Yvonne og personale! Senere kom der gang i
»de små grå«, og der blev danset i røg og damp til New
Delfi-diskoteket,
- Klokken 2
lukkede og slukkede vi, hvad
porrvagten var glad for.
Inge Pedersen
Morten Grunvvald gav svar på tiltale
Det var med stor glæde, at vi
bød velkommen til skuespilleren, instruktøren og teaterdirektøren Morten Grunwald
som gæstecausist ved årets
generalforsamling
i Philips
Kunstforening,
der netop er
afholdt. Morten Grunwald
causerede ikke over et i forvejen fastlagt emne, men gav i
stedet »svar på tiltale. på
spørgsmål fra deltagerne.
I offentligheden har Morten
Grunwald altid givet udtryk
for en levende, kritisk holdning overfor alt, hvad der har
med dansk teater at gøre og vi
havde en spændende aften i
selskab med et alsidigt teatermenneske, som har glædet og
inspireret i mange år.
Morten Grunwald startede på
Odense Teaters elevskole i
1956-1957 og fortsatte på
Det Kongelige Teaters elevskole fra 1957-1960.
Fra 1960-1961 var han skuespiller ved Det Kongelige
Teater, efterfulgt af en periode som freelance. 19711980 var han direktør for
Bristol Teatret og fra 1980 for
Betty N ansen Teatret. Han
var medproducent
af Peter
Brook gæstespillene i østre
Gasværk, som han har været
direktør for siden 1989.
Af vigtige roller kan bl.a. nævnes: Sønnen i Tribunehelten.
Prez i Pajama Game, Billy i
Billy Løgneren, Robert i Udviklingen, Tom i DET,
Washington Smile i Dagens
Ret, Børge i Hvor gik Nora
hen, etc. etc. etc. Tildelt
Filmmedarbejdernes
Bodil for
debutrollen 1964 i filmen
Fem Mand og Rosa, Filmfondens pris i 1965, Teaterpokalen i 1974, Holger
Gabrielsens mindelegat i
1974.
Vi vender tilbage i næste
nummer afPhiliskopet
med
.en omtale af udvalgte højdepunkter fra den livlige aften,
der sluttede med valg til bestyrelsen og bortlodning af de
arbejder, Kunstforeningen
købte i 1992.
E. Martinus Andersen
11
J
Generalforsamling og vinsmagning i,PAP
Torsdag den 25. februar holdt
personaleforeningen PAP sin
årlige generalforsamling, med
efterfølgende vinsmagning og
ostebord.
Regnskab og budget blev godkendt, forslag blev behandlet
og den ny bestyrelse blev sammensat - alt sammen under
»god ro og orden«.
Den efterfølgende vinsmagning ved firmaet »Chez
N ous« var særdeles populær.
Uffe Arnholtz fra vinfirmaet
fortalte levende om de seks
herlige vine fra distrikterne
Alsace og Bordeaux, mens vi
andre snusede og smagte på
dem alle, inden vi »noget«
sultne indtog det velassorterede ostebord. - Aftenen/ natten afsluttedes med hyggeligt
samvær og dans.
Helle Bencke
PAP's bestyrelse 1993:
Winnie Hansen
(formand)
Thomas Søborg
(næstformand)
Jette Qvist (kasserer)
Søren Bacher (sekretær)
Helle T oubroe
Helle Bencke
Per Vagnholm
Aage Fiseher-Simonsen
Danny Pedersen
Suppleanter
Peter Hebsgaard
Solveig Tange
Revisorer
Berit Svare
Birger Vagn Vessel
Der blev diskuteret og smagt
Uffe Arnboltz fra vinfirmaet Cbez Nous
Dans og hyggeligt samvær
Download PDF