Highlights 2010 (pdf-fil) Highlights 2009 (pdf-fil)

Highlights 2010 (pdf-fil) Highlights 2009 (pdf-fil)
Personalet ved Odense Bys Museer valgte at markere jubilæumsåret med en fælles cykeltur mandag den 13. september.
Turen gik bl.a. til grusgravene ved Tarup Davinde og Sanderumgaard.
148
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
Årsberetning 2011
- en kulturhistorisk naturperle i Odense NV
O d en s e By s M us e e rs 1 50 - å rs j ub i l æu m
2010 blev året, hvor Odense Bys Museer
kunne fejre sit 150-års jubilæum. Forud for
jubilæumsåret overvejede vi, hvordan vi
skulle markere denne begivenhed. Skulle vi
arrangere en særudstilling om museumsarbejdet gennem 150 år, skulle vi udgive en
særlig jubilæumsbog om museets historie –
eller skulle vi forbigå det i tavshed?
Vi fravalgte alle tre forslag og besluttede os
i stedet for at skabe et jubilæumsår, hvor betydningen af et historisk perspektiv på nutiden skulle være bærende. Under overskriften Alle Tiders Museum 1860-2010 ville vi satse på at bringe vores fælles historie
endnu mere i fokus – og det på utraditionel
vis. Hen over jubilæumsåret udmøntede det
sig i et righoldigt program med en stribe af
arrangementer. Mange af disse er foregået
dér, hvor historien rent faktisk har udspillet sig. Vi har gennemført en række ture til
historiske steder i Odense og rundt på Fyn.
ÅRSBERETNING 2011
Det er sket på gåben, på cykelture, med busser og sågar i kajak. Det er også blevet til
mange foredrag om den fynske kulturarv, til
levendegørelse af historien ved særlige arrangementer på museerne – særligt under
Kulturnats-døgnet i september – og ved præsentation af det bagvedliggende museumsarbejde i arkiver, magasiner og på konserveringsværksteder. Blandt arrangementer
kan nævnes det første – arkæologiske – spadestik til det nye Odense Universitetshospital, som blev taget den 5. september.
Region Syddanmark brugte de første arkæologiske udgravninger til at skabe opmærksomhed om det kommende store byggeri, og Odense Bys Museer fulgte op med
en række aktiviteter for såvel voksne som
børn om historien i landskabet og arkæologiske fund. Det var et af årets meget succesfulde arrangementer.
Allerede fra starten på planlægningen af
jubilæumsåret stod det fast, at vi på selve
149
ÅRSBERETNING
jubilæumsdagen – den 9. december – ville
arrangere en speciel fejring med Odense
Bys Museers egen historie og udvikling i
centrum. Derfor var det helt naturligt, at
fejringen skulle indledes på Odense Slot,
hvor det hele startede, og hvor man såede
det frø, som siden har vokset sig til en stor
og livskraftig plante. Ligeledes var det vores
ønske at samle en kreds af repræsentanter
for Odense Bys Museers mange samarbejdspartnere og støtter.
Jubilæumsdagen blev meget minderig. H.M.
Dronningen var æresgæst sammen med en
indbudt forsamling repræsenterende Kulturministeriet, de nationale kulturinstitutioner, samarbejdspartnere rundt i landet, Syddansk Universitet, Odense by og erhvervslivet på Fyn. Festdagen indledtes i Salen på
Odense Slot, hvor medarbejdere fra Odense Bys Museer præsenterede aktuelle store
projekter som ”Arkæologien som værdiskaber” og udbygningen af Møntergården.
og stort anlagte samarbejde mellem Fyns
Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst.
Med udgangspunkt i de to museers formidable
samlinger blev det muligt, at fortælle en uhyre spændende historie om dansk og fransk
kunstnerisk samarbejde i efterkrigstiden.
H.M. Dronningen, rådmand Jan Boye, museumschef
Torben Grøngaard Jeppesen med flere, ved indvielsen
af lyskunst på forplads og facade på Fyns Kunstmuseum
i forbindelse med jubilæumsdagen den 9. december.
Herefter afholdtes reception i Rosen, hvor
der ligeledes var mulighed for at besøge stande om de præsenterede projekter. Herefter gik
turen til Fyns Kunstmuseum, hvor frokosten
serveredes meget flot arrangeret af Den
Fynske Landsby kro – Sortebro Kro. Dagen
afsluttedes med indvielsen af en lyskunst på
museets facade og forplads, hvorefter publikum blev inviteret inden for til den danskfranske særudstilling ”Et Håndtryk” arrangeret i samarbejde med Statens Museum for
Kunst.
Kontakten mellem de danske og franske
kunstnere blev etableret på Galerie Denise
René i Paris. At mødet fandt sted i Paris var
bestemt ikke nogen tilfældighed, idet Paris
i efterkrigstiden stadig blev regnet som det
absolutte epicenter for den moderne kunst.
Da det efter Anden Verdenskrig igen blev
muligt at rejse, var det derfor helt naturligt
for mange unge danske kunstnere at bevæge sig mod lysets by. Hos Galerie Denise
René fandt danskerne hurtigt ud af, at de befandt sig blandt ligesindede.
Uafhængigt af hinanden havde der nemlig eksisteret kunstneriske miljøer i Paris og København, hvor man arbejdede intenst og
struktureret med den abstrakte kunsts formsprog med henblik på at skaffe en ny ”ren” og
reduceret kunstnerisk udtryksform. Da kunstnerne endelig mødte hinanden, kom der for
alvor gang i udviklingen af det, vi nu kender
som den ”konkrete” kunst.
E t h å n d tr y k
Med udstillingen ”Et Håndtryk – danskfransk avantgarde kunst fra 1945-1980”, der
åbnede den 16. oktober, kunne offentligheden for første gang se resultatet af det nye
Denne kreative krydsbefrugtning havde vi
med udstillingen ”Et Håndtryk” valgt at stille skarpt på. I udstillingen kunne man se helt
konkrete eksempler på det helt nære sam150
ÅRSBERETNING
arbejde. Et godt eksempel er det værk som
udstillingen tog sit navn fra. Værket ”Et
Håndtryk” fra 1963 blev til som et fælles
projekt for danskeren Richard Mortensen
(1910-1993) og franskmanden Jean Arp
(1886-1966). Her kunne beskueren i sandhed opleve det kunstneriske møde mellem
to af tidens bedste og mest visionære kunstnere på et og samme lærred.
Det er dog ikke kun fællesværkerne, der gav
det levende indtryk af nærheden og glæden
ved samarbejdet. Ved også at inkludere arkivmateriale fra Galerie Denise René kunne den besøgende få et indblik i både det professionelle og sociale samvær mellem de
kunstneriske verdensstjerner og deres gallerist – og vi ser, at der endda også blev plads
til et besøg i Robert Jacobsens kolonihave i
Hvidovre!
At disse kunstnere virkeligt var fremadskuende og en del af tidens avantgarde var
også et aspekt, der var vigtigt for at portrættere dem korrekt. Dette aspekt blev
fremhævet ved også at inkludere film og lyd
i udstillingen. Disse tidlige eksperimentalfilm og lydeksperimenter viste den besøgende en vild, undergravende og usnobbet
tilgang til kunsten, der ikke var helt så tydelig i de smukke velkomponerede værker,
som udstillingen var fyldt med.
FYNSKE MINDER 2011
Foto fra et “bryllup” mellem Denise René og Richard Mortensen i Robert Jacobsens kolonihave i Hvidovre i
Jean Arp og Richard Mortensen, Et håndtryk, 1963,
1949. I baggrunden skulpturen Luftens grænser af Robert Jacobsen med bemaling af Jean Dewasne.
Fyns Kunstmuseum.
Fra højre mod venstre: Robert Jacobsen, Jean Deyrolle, Richard Mortensen, litografen I. Chr. Sørensen, hans
datter Hanne, Dot Jacobsen, Denise René og Jean Dewasne. Copyright. Galerie Denise René.
Fra udstillingen Et håndtryk på
Fyns Kunstmuseum.
Foto: Ole Larsen. Odense Bys Museer.
ÅRSBERETNING 2011
151
ÅRSBERETNING
lingen fik en bredere kulturhistorisk indfaldsvinkel. Susanne og Erik Vind, der igennem en årrække har forestået en gennemgribende restaurering af den have, der i årene 1793-1828 blev skabt af Johan Bülow på
Sanderumgaard, udlånte velvilligt både af deres malerisamling og arkivalier. Udstillingens
idé var at vise de værker, der kendes fra haven, fortælle om den romantiske haves idé,
og kulturhistoriske forudsætninger og sætte fokus på havens grundlægger Johan Bülow.
Åbningen af udstillingen blev særligt festlig, da Dronningen sagde ja til at foretage åbningen, og herefter fik
en rundvisning af museumsinspektørerne Anne Christiansen og Ellen Warring. Udstillingen blev en publikumssucces, der viste at samarbejde mellem enheder internt og et bredt opbud af private, institutioner og
museer eksternt giver gode udstillingsresultater.
S a nd e r u mg a a r ds R o ma n t is k e Ha v e
H.M. Dronningen havde fornøjelsen af at se
udstillingen ”Et Håndtryk” den 9. december,
men også tidligere på året var Majestæten
museets gæst, idet hun forestod åbningen af
udstillingen ”Sanderumgaards Romantiske Have”, den 25. maj på Fyns Kunstmuseum. Denne udstilling blev til gennem et
bredt samarbejde mellem ejerne af Sanderumgaard, Susanne og Erik Vind, flere eksterne institutioner og museer, og mellem
Odense Bys Museers afdelinger for kunsthistorie og historie. Da begge kunsthistorikere var på orlov blev museumsinspektør Ellen Warring fra museets afdeling for historie
udpeget til udstillingsleder, hvorved udstil152
ÅRSBERETNING
Udstillingen viste bl.a. værker af Eckersberg,
Jens Juel og Clemens, der ikke tidligere har
været vist offentligt. Indlånene kom fra Statens Museum for Kunst, Charlottenborg,
Vejle Kunstmuseum, Nationalmuseet m.fl.
Der blev indledt et fint samarbejde med Sorø
Akademi, hvortil Johan Bülow testamenterede sit arkiv, og også dokumenter og bøger
herfra blev vist offentligt for første gang. Flere private henvendte sig, da de havde læst om
udstillingen og tilbød museet at indlåne værker og genstande med tilknytning til haven
eller Bülow.
Udstillingen baserede sig i store træk på den
forskning, Anne Christiansen har lagt frem
i “Sanderumgaards Romantiske Have - set
med Eckersbergs og andre kunstneres øjne
o. 1800”. Denne bog er udkommet i serien
Fynske Fortællinger på Forlaget Odense
Bys Museer.
FYNSKE MINDER 2011
Lys k u ns t p å F y n s K u n st m u se u m .
2010 var et jubilæumsår i mere end en betydning. 2010 var nemlig også året, hvor den
bygning vi i dag kender som Fyns Kunstmuseum kunne fejre sit 125 års jubilæum,
og dette måtte i sagens natur markeres – og
gerne på særlig og spektakulær vis.
Den hollandske kunstner Tamar Frank (f.
1974) fik til opgave at lave en midlertidig lysinstallation på museets facade og forplads med
udgangspunkt i særudstillingen ”Et Håndtryk”. Dette var bestemt ikke nogen let opgave, idet at udstillingen satte fokus på den
konkrete kunst, der er kendetegnet ved sit minimalistiske og geometriske formsprog. Dette formsprog skulle hun nu få til at spille sammen med museumsbygningens rigt ornamenterede og detaljerede facade! Heldigvis
lykkedes det for Tamar Frank at få bygningen til at skinne som et konkret værk i sig selv.
At valget faldt på at lave lyskunst var på mange måder meget naturligt, idet man herved
havde mulighed for at gøre publikum ekstra
opmærksomme på den smukke klassicistiske
museumsbygning, som så mange passerer
hver dag. Samtidig havde man også muligheden for, helt bogstaveligt, at sætte bygningen i et nyt lys. På denne måde kunne man
kombinere fejringen af det forgangne med et
værk, der også viste frem i tiden og udtrykte Fyns Kunstmuseums åbenhed over for nytænkning og eksperimenterelyst.
ÅRSBERETNING 2011
Lyskunsten på den smukke klassicistiske museumsbygning.
Lyskunsten blev afsløret på jubilæumsdagen
den 9. december, da Dronningen beærede
Odense Bys Museer med sit besøg. Efter festfrokosten på kunstmuseet trådte alle gæsterne ud for at se kunstværket blive tændt.
Med lyskunsten skulle der sættes punktum
153
ÅRSBERETNING
for feståret. Begribeligvis var alle involverede nervøse for, om det hele nu ville virke,
da borgmesteren beordrede lyset tændt, og
der lød derfor et lettelsens suk, da vi alle kunne se, at det var lykkedes.
G av er eg n i j ub e lå re t
Fyns Kunstmuseum blevet begavet med
fire nye malerier, hvoraf de to er tilflydt museet som testamentariske gaver, og to andre
er erhvervet med eksterne tilskud på kunstauktioner.
Fra boet efter Lotte & N.C. Nielsen, Risskov
modtog museet i efteråret et stort genrebillede af maleren H.A. Brendekilde, nærmere betegnet ”Tøsne”, o. 1885. Det forestiller et ældre husmandspar, der henter vand
og kål i deres snedækkede have, og er det før-
ste vinterbillede af den fynskfødte kunstner
i museets samling. Fra samme familie modtog museet et mindre maleri af Brendekildes gode ven og kollega L.A. Ring, nemlig
”Bastens Hus paa Enø”, o.1897, der viser et
udsnit af et frønnet hus på den lille ø uden
for Karrebæksminde, hvor Ring opholdt sig
og malede i slutningen af 1800-tallet.
Sidst på året købte museet for en yderst beskeden sum en lille, fin naivistisk opstilling
”Still life”, o. 1935 af John Christensen, der
ofte benævnes ”barbermaleren” med refe-
L.A. Ring: “Bastens hus på Enø”
H.A. Brendekilde: “Tøsne”. Foto: Inferno Reklamefotografi.
Foto: Inferno Reklamefotografi.
154
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
John Christensen: “Still life”
Foto: Inferno Reklamefotografi.
rence til hans primære ernæringskilde. Erhvervelsen skete for midler fra Marie og
Christian Larsens Mindelegat.
Nævnte Mindelegat stod også bi, da museet sidst på året gerne ville købe det monumentale værk af den modernistiske maler
J.A. Jerichau, nemlig Susanne for det tænkte råd, 1914-15 på en kunstauktion. Da
værket var vurderet til en overordentlig stor
sum, måtte vi tillige anmode både Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen om at stå bi med tilskud, hvilket de meget generøst gjorde. Det store og
dramatiske arbejde forestiller en religiøs sceÅRSBERETNING 2011
J.A. Jerichau: “Susanne for det tænkte råd”. Foto: Bruun-Rasmussen
ne fra et af de apokryfe skrifter. Den kristne historie handler om den gudfrygtige, gifte kvinde Susanne, som kom i uføre på grund
af sin skønhed. Et par ældre mænd trænger
sig ind på hende og bliver frygtelig vrede, da
hun afviser dem. For at hævne sig beskylder de hende for utugtig optræden. Jerichau
har i en dyster palet og et ekspressivt forms155
ÅRSBERETNING
prog meget fantasifuldt skildret den scene,
hvor Susanne kommer for rådet for at blive dømt. Her skulle hun ifølge skriften tage
sit tørklæde af, men det bliver i billedkunsten ofte – og også af Jerichau – besnærende fortolket således, at Susanne af rådet tvinges til at lægge alt tøjet. Derfor figurerer hun
nøgen på billedet.
Det skal understreges, at det er sjældent, at
der udbydes værker fra Jerichaus hånd, al den
stund, at det var begrænset, hvor meget han
fik produceret i løbet af sit korte liv; han blev
bare 26 år. Det er følgelig noget ganske særligt, når et af kunstnerens få monumentale arbejder udbydes til salg. Man kunne fristes til at mene, at Jerichaus maleri, der blev
købt den 6. december, kom som en jubilæumsgave.
A l le t i de r s j u b il æ u ms a r r an g e me n t e r
Odense Bys Museers jubilæum blev igennem hele 2010 fejret og markeret gennem
en lang række arrangementer med særligt
fokus på det ”skjulte” museumsarbejde og
alle tiders fortællinger. Fejringen blev gennemført med afsæt i Odense Bys Museers
”trebenede formidlingsstrategi”, hvor den
fynske fortid og historie formidles på museet, på internettet og i det offentlige byrum.
Det udmøntede sig i forskellige spændende
foredrag blandt andet til fods, på bus- og cykelture og sågar til vands i kajak. Der blev
også budt indenfor til åben udgravning og
til åbent laboratorium på Møntergården,
hvor de besøgende havde mulighed at følge
arkæologernes og konservatorernes arbejde
på tætteste hold.
På kulturnatten fredag den 3. september blev
den centrale gård i Møntergårdskomplekset
omdannet til ”historisk mjødbar”. Her kunne de mange gæster nyde en bid helstegt pat-
Åbent laboratorium på Møntergården gav et spændende kig på konservatorernes arbejde.
tegris og få en smagsprøve på mjød og bondeøl fra gamle dage, mens der blev fremvist
forhistoriske musikinstrumenter, gammelt
håndværk fra før Danmark blev industrialiseret, ringbrynjenitning og lavet rundvisninger i de smukke gamle bygninger. På
Fyns Kunstmuseum mødtes kunst og arkæologi i en særudstilling og i H.C. Andersens Barndomshjem, der blev løbet træskoløb over stok og sten, spist fedtemadder og
læst eventyr. Kulturnatsdøgnet på Odense
Bys Museer fortsatte lørdag den 4. september med morgenkaffe og kæmpe fødsels156
ÅRSBERETNING
dagsbrunviger, åbent konserveringsværksted
med blandt andet mikroskopkiggeri og materialequiz, fremvisning af træhåndværk,
oldsagsvurdering og tegne-workshop med en
ægte levende museumshest fra Den Fynske
Landsby.
Årets mange arrangementer var resultatet
af et engageret samarbejde mellem museets
mange forskellige faggrupper og det har været en sand fornøjelse at opleve de besøgendes begejstring og store interesse for vores fælles fynske kulturarv på tætteste hold.
FYNSKE MINDER 2011
Så er der mjød og helstegt pattegris.
På kulturnatten 3. september.
Museumshesten Lizette der var kommet på
besøg fra Den Fynske Landsby.
Den flotte jubilæumsbrunsviger som var et hit
blandt Møntergårdens gæster. Brunsvigeren var
sponseret af Kold College.
ÅRSBERETNING 2011
157
ÅRSBERETNING
D e n F y n sk e L an d s b y
Apropos Den Fynske Landsby: I frilandsmuseet tegnede der sig allerede fra årets begyndelse en rekordsæson hvad angik mange aktivitetsdage og arrangementer. Dette
skyldtes ikke mindst den store tilgang af nye
frivillige, som aktivt tager del i at levendegøre historien.
Ét af højdepunkterne i forsommeren var, da
Danmarks Radio valgte at optage programmet ”Hvad er det værd” i frilandsmuseet. For
alle involverede – og de gæster der kom for-
bi – var det en rigtig spændende dag, der
mundede ud i et flot program, interessante
vurderinger og efterfølgende en hel del positiv opmærksomhed.
I sommerens højsæson, var der dagligt aktiviteter i Den Fynske Landsby. Det tjekkiske dukketeater Svanen, opførte Store Klaus
og Lille Klaus inde i Fjelstedgårdens gård, til
stor morskab for både børn og voksne. I Torupgården kunne man opleve de daglige gøremål, for der både blev snittet, spundet, syltet og stegt.
Et andet højdepunkt var udgivelsen en ny
guide til Den Fynske Landsby. Den var
længe savnet, idet den forrige var fra 1997.
Den nye guide, skrevet af museumsinspektørerne Lise Gerda Knudsen og Anders
Myrtue, beskriver Den Fynske Landsbys formidling i lyset af nye tiltag og planer. Guiden er på 116 sider og udkom også på engelsk. Den fokuserer selvfølgelig på bygningerne, byggeskik og genstande, men
forsøger desuden også at sætte bygningsmiljøerne ind i en større sammenhæng
både hvad angår de landsbyer og de egne
bygningerne kommer fra, og hvad angår
Fyns landskabs-, bebyggelses- og landbohistorie i bredere forstand.
Vanen tro, blev året i Den Fynske Landsby
rundet af med ”Gammeldags Jul”. I husene
var der koldt men hyggeligt, og de mange
gæster fik udover den dejlige oplevelse – for
første gang i mange år – at glæde sig over
den megen sne.
Solen skinnede og alle var glade den dag Danmarks
Radio var på besøg i Den Fynske Landsby.
158
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
Ju le m a r ke d p å M ø nt e r g år d e n
De to første advents-weekends, står i julemarkedets tegn på Møntergården, som denne gang var klædt i sne til glæde for julemarkedets mange gæster.
Julen er traditionsrig, og det gælder også julemarkedet på Møntergården. Boderne var
spækket med spændende julevarer, gårdrummene fyldt med arbejdende værksteder,
kulturhistoriske udstillinger, og der var
masser af sang og musik. Også artister underholdt på julemarkedet. De optrådte tre
gange dagligt, og deres forestilling var bygget op om forskellige akrobatiske show-
numre, godt krydret med humor og festlige kommentarer til stor moro for julemarkedets mange gæster. Men ikke alt skal være
tradition på julemarkedet. I år var der valgt
at sætte fokus på mad og drikke fra ældre tiders jul. Endnu et gårdområde var ryddet og
gjort klar til at modtage julemarkedets gæster med to boder, nemlig en køkkenbod og
en bagerbod. Her kunne gæsterne nyde
blodpølse m. sirup og æblekompot, julepølser, luciabrød, honninghjerter, samt det helt
store hit: Gammeldags Julekage – og vi bringer på utallige opfordringer naturligvis opskriften:
Guide til Den Fynske Landsby, som alle gæster har
mulighed for at købe i Besøgscentret.
Masser af sne og mange mennesker på Møntergården i forbindelse med Julemarkedet.
ÅRSBERETNING 2011
159
ÅRSBERETNING
P å j ag t ef te r K nu d de n He l li ge s he m me li gh ed
Møntergården dannede i det forgangne år
også ramme for et velbesøgt arrangement,
der primært henvendte sig til børn og unge
i skolernes vinterferie, nemlig den historiske skattejagt – jagten efter Knud den Helliges hemmelighed.
Ambitionen var at lave et arrangement, som
var spektakulært nok til at trække mange
gæster, og samtidigt havde et reelt historiefagligt indhold. Med udgangspunkt i historien om mordet på Knud den Hellige, blev
der lavet en fiktiv fortælling om Skt. Knuds
hemmelighed. Fortællingen var inspireret af
den populære roman The Da Vinci Code.
Den pragtfulde Gammeldags Julekage fra Møntergården.
500 g. farin
500 g. mel
1 mørk hvidtøl
1 æg
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
Røres sammen og lægges i 2 brødforme. Sættes i en kold ovn der tændes på 175 grader.
Bages i ca. 1 time og 15 min. Skæres i skiver og kan herefter smøres.
Velbekomme!
160
ÅRSBERETNING
Grundideen var fra Møntergården at sende
museets gæster ud i byen, for at finde spor,
der kunne føre dem til Skt. Knuds hemmelighed. Skattejægerne skulle lede efter Oluf
Bagers mærke, der i dagens anledning var
blevet omdøbt til Skt. Knuds mærke. Mærket findes på en række af byens ældste huse,
på altertavler i flere af byens kirker, og indhugget i div. mindesten. Derved måtte deltagerne i skattejagten med friske øjne kigge nøjere på den historie, der omgiver dem
til daglig, men som de færreste lægger
mærke til i dagligdagen. Ved at følge en simpel kodenøgle, blev publikum sendt ned i
krypten under Skt. Knuds Kirke, hvor der var
placeret et lille skrin med tre nagler. De tre
nagler var ikke forklaret, og lagde derfor op
FYNSKE MINDER 2011
H u s r æk k e n s o m næ g t er a t d ø !
Ved Møntergården skal Odense Bys Museers nye udstillingsbygning opføres, men forud for opførelsen af blev de 1200 m² i området mellem Hans Mules Gade og Sortebrødre Stræde naturligvis undersøgt. Med
udgangspunkt i historien om tre husrækker
kan områdets historie afdækkes fra middelalder til nutid: husrækken, der brændte
i 1400-tallet, 1800-tallets småhuse og butikker, der forsvandt i 1970’erne, og den tredje og sidste husrække, som afsluttes med
Møntergårdens nye udstillingsbygning og
hovedindgang i 2012.
Christian Albrecht von Benzons maleri af Knud den Helliges drab i Odense.
til en diskussion om relikvier og troens betydning i middelalderen. Præcis det faktum,
at alt ikke var forklaret og at der var en slags
åben slutning på skattejagten, virkede meget stærkt og resulterede i rigtigt mange poÅRSBERETNING 2011
sitive tilbagemeldinger på. Alt i alt var arrangementet en succes for de mellem 300 og
400, der deltog!
161
ÅRSBERETNING
Den arkæologiske udgravning begyndte
med undersøgelsen af de yngste bygningsrester: resterne af 1800-tallets husrække, den
anden husrække. Disse levn viste sig at rumme husrester fra slutningen af 1500-tallet eller 1600-tallet. Husene fra 1800-tallet skal
altså ses som en kraftig ombygning af et eller flere ældre huse. Disse ældre huse eksisterede formodentlig sammen med Pernille Lykkes Boder, den bindingsværksbygning,
der som en af de få ældre bygninger oprindeligt er opført inden for museets område og
ikke senere bragt hertil og genopført.
Under denne anden husrække lå den første
og ældste husrække: tre bindingsværkshuse, der nedbrændte til grunden i slutningen
af 1400-tallet. Resterne af det ene hus var
meget velbevarede og viste, at huset var af
bindingsværk med mure af lerklining på et
Rekonstruktion af to huse fra husrækken, der nedbrændte i 1400-tallet. De farvede elementer og hoUndersøgelsesområdet med arkæologiske levn markeret: de arkæologisk erkendte rester af Møntestræde;
vedparten af fundamentstenene under ydermurene
vest for Møntestræde rester af nedbrændt husrække fra 1400-tallet, øst for Møntestræde rester af et ned-
blev erkendt arkæologisk. Som det ses, var det østli-
brændt hus fra 1400-tallet. Husene fra 1400-tallet nedbrændte i samme brand.
ge hus bedst bevaret.
skelet af fletværk. Også vægstolper og en
indvendig vægbeklædning af planker kunne udskilles af brandlaget. Huset var opdelt
i to rum; det ene til privat brug for den familie,
der levede i huset, det andet af mere repræsentativ karakter – fx et værksted og butik
med salg af eget håndværk. De to øvrige huse
i denne ældste husrække var sparsomt bevarede og gav ikke samme detaljer om livet
Øst for den ældste husrække erkendtes et forløb af Møntestræde, der fungerede sammen
med de tre nedbrændte huse samt et hus på
modsat side af strædet, der nedbrændte i samme brand og kun sporadisk var bevaret.
Den arkæologiske undersøgelse gav således
mange oplysninger om området, men gav
også anledning til nye spørgsmål: hvordan
forholder det sig med bydelens øvrige huse
fra 1800-tallet? Er de også i kernen helt tilbage fra 15- eller 1600-tallet? Og hvad
med Sortebrødre Stræde? Ligger der under
dette gadeforløb en middelaldervej, som
den første husrække lå ud til? Fremtidens ar-
162
FYNSKE MINDER 2011
i middelalderen. Sikkert er det dog, at de tre
huse er gået til i samme flammehav, hvor
mindst en familie mistede sit hjem.
ÅRSBERETNING
kæologiske undersøgelser vil måske kunne
kaste lys over nogle af disse mørke punkter.
Udgravningens tankevækkende resultater vil
naturligvis tilkendes en plads i den nye udstillingsbygning.
ÅRSBERETNING 2011
Med maskine graves jorden over undergrund væk – vel at mærke kun dér, hvor der ikke er levn af arkæologisk interesse. De mørke aftegninger med gule pinde i er huller, der gennem tidens løb er gravet ned i undergrund og efter endt brug fyldt op med jord fra de kulturlag, der her graves væk.
163
ÅRSBERETNING
N y e p r a gt f u nd f r a e n sy d v e st f y ns k
b r on z e a ld e r h øj
Forhåbentlig vil også årets pragtfund kunne beses i de kommende udstillingsbygninger til Møntergården. I september havde 35
amatørarkæologer fra foreningerne Harja og
Tellus sat hinanden stævne på en mark ved
landsbyen Voldtofte på Sydvestfyn for at
lære om brugen af ”den magiske pilekvist”
– metaldetektoren. På denne egn var der i yngre bronzealder (ca. 800-500 f.Kr) et rigdomscenter med kontakter langt omkring i
Europa, hvilket bl.a. er dokumenteret gennem Odense Bys Museers udgravning af
gravhøjen Lusehøj i 1970’erne.
Forventningerne til afsøgningen var ikke specielt store; det blev til gengæld glæden, da der
fandtes ikke mindre end tre velbevarede
bronzeøkser med indpunslede skibsmotiver
og dele af skaftet bevaret. Flere små bronzestykker viste sig at stamme fra en stor kniv,
der ligeledes har været dekoreret med skibsmotiv; og et fragment af et bronzesværd
samt en såkaldt stangknap af bronze må også
nævnes. Endelig indgår i Odense Bys Museers samling en bronzemejsel og en del af
en stor bronzekniv, der for 40-50 år siden er
opsamlet på stedet.
Den største opmærksomhed samlede sig dog
om fundet af en tandstikker af guld samt ikke
mindre end syv stangknapper af samme materiale. De T-formede og ca. 20 gram tunge
knapper har måske fungeret som manchetknapper i fyrsters pragtdragter, og de er uhyre sjældne. Således kendes nu blot 12 eksemplarer fra hele Nordeuropa; af disse er én
fundet ved Sandholts Lyndelse ca. 15 km fra
det nye fundsted, og to er fremkommet i Lusehøj blot ca. 350 m borte. De to sidste guldstangknapper fremkom i 1861 – bl.a. sam-
To af de tre bronzeøkser, som amatørerne fandt i
Amatørarkæologer fra Harja og Tellus afsøger en mark med metaldetektor. Foto: Harja/Tellus
september 2010. Foto: Asger Kjærgaard.
164
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
Fire af i alt syv stangknapper af guld.
Foto: Asger Kjærgaard.
men med en dragtnål og en armring af guld
– i en gravhøj, hvis placering blot er angivet som ”Voldtofte Vestermark”. Her ligger flere højtomter, bl.a. den nedpløjede høj,
hvor de mange fine fund dukkede op ved detektortræffet i 2010.
næs Bugten. Odense Bys Museer planlægger at videreføre undersøgelserne i området
gennem de næste år, og måske vil undersøgelserne afsløre, at vi her er på sporet af nogle af de fyrster, der styrede handelen med datidens vigtige råstoffer, bl.a. kobber og tin –
og så altså guld!
Antagelig stammer de mange pragtfund fra
et antal itupløjede fyrstegrave, der har været indsat i kanten af en gravhøj, som har
været placeret midt i en gruppe af større og
mindre høje. Højen med pragtfundene tilhører med en diameter på op mod 50 m absolut storhøjene, og dens storhed er endvidere fremhævet ved, at den er opført på et
højtliggende plateau med udsigt over Hel-
I anledning af det kommende sygehusbyggeri i Odense, undersøgte arkæologerne
ved Odense Bys Museer i 2010 det gevaldigt
store projektareal på 82 hektar for at afklare mængden og beliggenheden af eventuelle fortidsminder.
ÅRSBERETNING 2011
165
A rk æ o l og i v ed d et n y e u n i ve r si t e ts h o s pi t a l
i O d e ns e
ÅRSBERETNING
Fra august til oktober kunne der således på
tre store marker mellem Universitetet og
Hollufgaard hver dag ses tre gravemaskiner
foruden tre-fem arkæologer, der systematisk
afgravede og registrerede fortidsminderne i
en række nord-syd-orienterede søgerender
anlagt med ca. 20 meters mellemrum. Det
blev samlet set til ikke mindre end 37 kilometer søgerender! På arealet fremkom en
lang række fortidsminder spredt ud over et
næsten 20 hektar stort område. Fortidsminderne repræsenterer et bredt udsnit af
de forhistoriske perioder: sten- bronze- og
jernalder fra ca. 3.500 f.Kr til 150 e.Kr. Det
blev fastlagt ved forundersøgelsens afslutning, at yderligere udgravninger af ca. 3,3
hektar var nødvendige. Her blev nemlig, foruden et fornemt fund af en flintøkse, fundet talrige koncentrationer af såkaldte kogestensgruber samt en brønd og andre bopladsindikerende fortidsminder. Udgravningerne vil formentlig blive iværksat efter
høst 2011.
Museet og Region Syddanmark (Nyt OUH)
besluttede allerede tidligt i 2010 at anvende de arkæologiske forundersøgelser til at
lancere og markere iværksættelsen af det
kommende byggeprojekt for offentligheden.
I et samarbejde mellem Nyt OUH, Odense
Bys Museer, Syddansk Universitet og Byplan
i Odense Kommune blev der afholdt en event
med ca. 1.500 deltagende og interesserede
borgere. De mange besøgende kunne foruden
På billedet ses det samlede projektareal midt i billedet mellem Universitetet, Hollufgaard og Eventyr Golf. Området med de tildækkede søgerender skimtes svagt som
nord/syd-gående striber i det lysnede område. Foto: Flyvertaktisk Kommando.
taler af hhv. regionsrådsformand Carl Holst,
borgmester Anker Boye og administrerende
sygehusdirektør Jane Kraglund fra OUH/Sygehus Svendborg se arkæologerne i arbejde
samt gå på vandreture og få fortalt om om-
rådets righoldige oldtidshistorie. Derforuden
var der arrangeret en række aktiviteter for
børn, der bl.a. kunne fremgrave glasperler og
efterfølgende rengøre dem sammen med en
af museets konservatorer.
Arrangementet og samarbejdet med regionen var en stor succes, der ikke alene var med
til at fejre det kommende sygehusbyggeri,
men også fejringen af Odense Bys Museers
jubilæum. I særlig grad var arrangementet
166
FYNSKE MINDER 2011
ÅRSBERETNING
Arkæolog Tomas Hunnicke fremviser en af stenøk-
”Flyer” udarbejdet af Nyt OUH til arrangementet afholdt søndag d. 5 september 2010.
serne fundet ved forundersøgelsen. Øksen er ca.
5.500 år gammel.
dog med til at underbygge museets ambition
om at ”række hånden ud” til de mange historieinteresserede borgere og fortælle historier, mens de bogstaveligt talt graves frem
af jorden. Eventen ved det kommende OUH
var altså et direkte eksempel på et gensidigt
frugtbart samarbejde mellem museet og
en bygherre, aktualiseret gennem aktiv anvendelse af kulturarven og arkæologien i forÅRSBERETNING 2011
Situationsbillede fra arrangementet.
bindelse med et stort byggeprojekt. Netop
dette fokus har da også været centralt for
museet i 2010, hvor projektet Kulturarven
som værdi – arkæologi som værdiskaber bl.a.
søger at klarlægge og udbygge det store potentiale for borgere og bygherre, der ligger
i de mange gode historier, som vores omgivelser er så fulde af.
167
ÅRSBERETNING
talte, imponerende Odense-domicil for Blue
Water Shipping. I receptionen deltog bl.a.
rådmand Jan Boye, medarbejdere fra firmaet
og museet samt bogens forfattere, og arrangementet markerede endvidere åbningen
af en mindre udstilling om fundene. Udstillingen kan nu, sammen med eksemplarer af bogen, beses i firmaets velkomstområde.
U d gr a v ni n g , bo g o g u d s ti l l in g
– s a ma rb e jd e m el l em m u se u m og er hv e rv s li v
Et andet eksempel på det frugtbare samarbejde mellem museum og bygherre tager sin
begyndelse i sommeren 2006. Da undersøgte
Odense Bys Museer et par store gravpladser fra bronzealder og vikingetid forud for
opførelsen af firmaet Blue Water Shippings
Odense-domicil i erhvervsområdet Tietgen
Byen sydøst for Odense.
Bronzealdergravpladsen kunne dateres til periodens slutning (ca. 700-500 f.Kr.). Det drejede sig om en fladmarksgravplads; en anlægstype, som hidtil kun er sparsomt behandlet i den arkæologiske forskning. Gravpladsen indgik desuden som en væsentlig
brik i et regulært bronzealder-kulturlandskab
med flere bebyggelser, gravpladser, kultpladser og produktionsområder. En sådan situation er unik og giver gode muligheder for
at vurdere bronzealderens samfundsstrukturer og sociale mønstre. Vikingetidsgravpladsen placerer sig tidsmæssigt midt i det
meget væsentlige skifte fra hedenskab til kristendom (ca. 900-1050 e.Kr.) og rummer da
også såvel kristne som hedenske træk. En
meget høj frekvens af såkaldte kammergrave
er et usædvanligt fænomen på den i øvrigt
ordinært udstyrede gravplads.
metallurger, og de mangeartede analyser
gav samlet set et enestående detaljeret billede af vore forfædres levevis og ritualer. Resultatet blev en næsten 400 sider stor bog om
lokaliteten. Bogen udkom november 2010 på
Forlaget Odense Bys Museer under titlen Kildehuse II. Gravpladser fra yngre bronzealder
og vikingetid i Odense Sydøst. Kildehuse er
et ældre stednavn for området.
Undersøgelserne dannede baggrund for et
større tværvidenskabeligt samarbejde mellem
arkæologer, antropologer, arkæobotanikere og
For at markere udgivelsen blev der afholdt
en reception præcis der, hvor undersøgelserne
havde fundet sted. Her ligger i dag det om-
Kildehuse II udkom november 2010.
168
ÅRSBERETNING
Museumsloven bestemmer, at hvis et anlægsarbejde vil komme til at destruere et fortidsminde, skal der foretages en forudgående arkæologisk undersøgelse på bygherres
regning. Med udgivelsen af bogen om undersøgelserne ved Blue Water Shipping og
med åbningen af udstillingen samme sted,
kan firmaet aktivt udnytte udgiften til den
arkæologiske undersøgelse. Historierne om
bronzealderfolkene og vikingerne, der levede
på stedet for flere tusinder af år siden, er med
til at give stedet en historisk forankring og
identitet, og firmaet får en mulighed for at
profilere sig på såkaldt bløde værdier. Arkæologien og kulturarven bliver således
anvendt som en ressource og udgør en
form for investering.
FYNSKE MINDER 2011
Udstillingen af de arkæologiske fund i Blue Water
Shippings velkomstområde.
Foto: Mogens Bo Henriksen.
ÅRSBERETNING 2011
169
ÅRSBERETNING
gen, der udkom den 9. december 2010 i relation til festligholdelsen af Odense Bys Museers 150 års jubilæum, er udgivet med støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
Den meget smukke forside på bogen om
Anne Marie Carl-Nielsens værker.
A n ne M a ri e C ar l - Ni e l s en .
E n r e g i st r a n t o v er b i ll e d h ug g e r en s væ r k e r
I året der gik, stod Forlaget Odense Bys Museer også for en anden omfangsrig bogudgivelse, der var resultatet af fem års arbejde,
nemlig den knap 3½ kilo tunge Anne Marie
Carl-Nielsen. En registrant over billedhuggerens værker. Med denne opregning af
hendes skulpturelle produktion er der for første gang mulighed for at få overblik over billedhugger Anne Marie Carl-Nielsens (født
Brodersen, 1863-1945) kunstneriske virke. Bo-
Anne Marie Carl-Nielsen er en af dansk
kunsts helt store billedhuggere. Hendes værk
er først og fremmest repræsenteret på det
museum i Odense Bys Museers regi, der –
ikke helt retfærdigt – alene bærer hendes
mand, den verdensberømte komponist, Carl
Nielsens navn.
Den 560 sider store bog skildrer indledningsvis Anne Marie Carl-Nielsen liv og virke, hvorefter følger 14 tematiske kapitler, der
behandler hendes righoldige produktion;
den tæller først og fremmest skulpturelle arbejder. Billedhuggerens virke spænder fra offentlige opgaver som bronzedøre til Ribe
Domkirke og rytterstatuen af Christian IX
over konkurrenceudkast til forskellige offentlige monumenter til portrætter, sportsmotiver og dyr. Sluttelig gives et indblik i
hendes evner som tegner og formgiver af
bogomslag m.m. Hvert kapitel indledes
med en kort beskrivelse af Anne Marie CarlNielsens håndtering af temaet, hvorpå følger en opregning – dvs. en registrering – af
de mange arbejder, hun har skabt inden for
området. Det skal bemærkes, at bogen har et
righoldigt billedmateriale, som i sig selv vil
appellere til kunstinteresserede, der ønsker
at vide mere om den markante billedhuggers
170
ÅRSBERETNING
virke. Mange af disse billeder er samtidige
fotos, der dokumenterer hendes uforfærdede omgang med selv landbruges største
dyr samt hendes arbejde i atelier og værksted.
H i s t or i s k A t la s
Museumsarbejdet foregår ikke alene inden
og uden for murene, men også over internettet. I 2011 skete der rigtig meget for Historisk Atlas (www.historiskatlas.dk). Projektet udviklede sig i nye og spændende retninger, og det tekniske grundlag for websitet tog flere kvantespring. Det mest spændende var dog, at antallet af deltagende institutioner, dvs. arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark, på historiskatlas.dk steg fra 25 til 106. Samtidig samlede
Historisk Atlas mere end 500 kort- og kulturinteresserede ’venner’ på det sociale medie facebook. Begge dele var både glædelige
og imponerende - og tendensen ser heldigvis ud til at fortsætte i 2011.
Succesen var dog ikke helt uventet, men resultatet af en strategisk satsning, hvor man
fra Historisk Atlas’ side i løbet af 2010 ønskede at gøre samarbejdet omkring denne digitale formidlingsplatform bredere og større. Den primære ambition var rettet mod at
invitere de godt 400 arkiver, biblioteker og
museer i Region Syddanmark med ind i projektet. Det er først og fremmest Pernille Schou
FYNSKE MINDER 2011
Den såkaldte tidslup på
fra Vejle Stadsarkiv, der har stået for at kontakte de forskellige institutioner og sprede
’det glade budskab’ om Historisk Atlas som
en ny og interessant måde at formidle den
lokale kunst- og kulturarv digitalt. Pernille
Schou har afholdt et utal af workshops og informationsmøder året igennem, hvor hun
har hjulpet de nyankomne skribenter og redaktører i gang med arbejdet på den digitale platform.
Historisk Atlas der giver mulighed for at
sammenligne to kort
direkte. Baggrund;
skærmkort fra 2008,
inde i cirklen; lave målebordsblade fra 19011945
Historisk Atlas byggede i 2010 videre på sit
udgangspunkt som værende et velfunderet
formidlingsprojekt på nettet, der med flere
år på bagen havde både en robust teknisk og
organisatorisk platform som fundament.
På tærsklen til 2011 så fremtiden lys ud for
et endnu større og bredere samarbejde omkring Historisk Atlas. Institutioner fra lande som Holland, Norge og Tyskland viste interesse i projektet, mens Kulturregion Storstrøm allerede havde engageret sig i projektet
og så småt tog hul på forberedelserne til et
mangeårigt samarbejde. De første workshops
øst for Storebælt afholdes i januar og februar,
så man kan se frem til at opleve de første lokaliteter fra denne region på historiskatlas.dk
allerede i foråret 2011.
ÅRSBERETNING 2011
Tidslup, baggrund; købstadskort over Kerteminde fra 1799, inde i
cirklen; luftfoto fra
2008.
171
ÅRSBERETNING
nemlig drømmen om at gøre kulturhistoriens mange arkivalier frit tilgængeligt for alle
– ikke bare i Danmark, men i hele verden.
G i d d e t te m it B r ev m aa t r æf f e D e m …
Havde H.C. Andersen haft muligheden for
at være den lykkelige ejer af en computer,
havde vi sandsynligvis ikke haft fornøjelsen
af at kende digteren så nøje, som det er tilfældet i dag. Brevvekslinger over computeren lider ofte den skæbne, at de sjældent
gemmes og bevares. De har det talte ords
flygtighed over sig og bortvejres lige så hurtigt som ord i luften. Heldigvis var Andersen afhængig af pen og blækhus, og lykkeligvis er en betragtelig del af hans korrespondancer bevaret, hvoraf en stor del også
er blevet trykt og udgivet. Hidtil har man nu
ikke haft et samlet overblik over omfanget
af breve til og fra H.C. Andersen, men det
blev der rådet bod på i begyndelsen af året,
da H.C. Andersen Brevbasen under stor festivitas blev lanceret. Brevbasen, som er opstået gennem et samarbejde mellem H.C.
Andersens Hus og H.C. Andersens Centret
på SDU, er en digital webbaseret samling af
alle hidtil kendte breve til og fra H.C. Andersen. Langt størsteparten af brevene er
transskriberet, men endnu er der breve, hvis
indhold ikke er offentliggjort i brevbasen.
Dette skyldes fortrinsvis, at der er knyttet
ophavsrettigheder til visse transskriptioner, og at vi derfor er nødsaget til at transskribere de pågældende breve på ny for ikke
at bryde loven om rettigheder. Problemet er
nu slet ikke uoverkommeligt og museet og
centret har – hvad vigtigere er – et forbilledligt samarbejde med Det Kongelige Bib-
liotek samt et utal af museer, biblioteker og
universiteter i ind- og udland. Brevbasens indhold er i vitterlighed imponerende med de
knap 12.000 breve og meddelelser til og fra
H.C. Andersen. Selv om mængden af breve
er astronomisk, er det ganske let at manøvre sig rundt i det store indhold, for man kan
begrænse sin søgning til dato, periode, afsender, modtager eller tekstligt indhold. Med
brevbasen går en gammel drøm i opfyldelse,
Ved hjælp af brevbasen kan man følge H.C.
Andersen næsten dag for dag gennem hele
voksenlivet: Da museet eksempelvis blev indviet i Odense den 9. december 1860, ledte
digteren efter en lejlighed i København. Han
var netop måneden før vendt tilbage fra en
delvis mislykket udenlandsrejse, hvor håbet
var at kunne fejre julen i Rom. Men da der
var uroligheder i Italien, måtte digteren sande, at julen måtte finde sted i danske drapperier. Den 9. november betrådte han hjemmets grund igen og overnattede på gæstgiveri i Odense, hvor han fandt sit barndomshjem ombygget med førstesal. I København måtte digteren også belave sig på
et ”Hotel-Liv”. Det var digteren til ærgrelse, for dyrt var det, men endnu værre forekom det digteren at føle sig snydt, da han
vekslede sine udenlandske penge til dansk valuta og tabte 14 skilling på hver guld-napoleon. Og så var det, han fik ideen til ”den
gamle Historie om Manden der bytter
Hesten for Koen & –”. Da Odense Bys Museer åbnede dørene for første gang, havde
digteren således færdigskrevet ”Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige”. Indledningen til denne fantastiske historie kan passende afslutte gennemgangen af museets jubilæumsår, idet den så smukt beskriver kernen i al museumsarbejde med ordene:
172
FYNSKE MINDER 2011
Museumsassistent Solveig Brunholm, der har været
hovedkraften i H.C. Andersen Brevbasen, ses her
blandt et lille udpluk af H.C. Andersen-korrespondancerne, der nu kan findes online foruden de godt
2400 breve, der hidtil ikke har været publiceret.
ÅRSBERETNING
Tak til alle for et festligt jubilæumsår! Foto: Sonny Munch Carlsen.
”Nu skal jeg fortælle Dig en Historie, som
jeg har hørt, da jeg var Lille, og hver Gang
jeg siden har tænkt paa den, synes jeg at den
blev meget kjønnere; for det gaaer med HiÅRSBERETNING 2011
storier ligesom med mange Mennesker, de
blive kjønnere og kjønnere med Alderen, og
det er saa fornøieligt!”
173
ÅRSBERETNING
Udgivelser 2010
Forlaget Odense Bys Museer
Fynske Minder 2010
Redaktion Asger Halling Lorentzen,
Ejnar Stig Askgaard og Merete Schultz
Anderseniana 2010
Redaktion Ejnar Stig Askgaard
Kildehuse II
Mads Runge
Anne Marie Carl-Nielsen
- en registrant over billedhuggerens værker
Nanna Kildemoes og Gitte Haastrup
Et håndtryk
Redaktion Christian Guldsø,
Karen Westphal og Merete Schultz
Årsplan 2011
Årsberetning 2009
Skandinaviske efterkommere i USA
Torben Grøngaard Jeppesen
Sanderumgaards romantiske have
Anne Christiansen
Scandinavian descendants in the USA
Torben Grøngaard Jeppesen
174
Å R S B E R E T N I N2008
G
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
Besøgstal 2010
- en kulturhistorisk naturperle i Odense NV
Odense Bys Museers trebenede formidlingsstrategi blev grundigt beskrevet i forrige årbog. Museets formidling kan opleves i tre forskellige sammenhænge; nemlig inden for murene i faste udstillinger og særudstillinger, formidling i byrummet og kulturlandskabet
samt, det tredje ben, formidling på nettet og
i trykte medier.
Besøgstallene i tabellen er en opgørelse over
hvor mange gæster der har besøgt et af vores museer i løbet af 2010 og afspejler således kun ét af Odense Bys Museers tre formidlingsben. En tilsvarende opgørelse over,
hvor mange der benytter formidlingens to øvrige ben; uden for murene og på nettet, kan
ikke umiddelbart gengives i en sammenlignelig tabel, men følgende eksempler tegner
dog et billede.
re besøgt vores hjemmeside i 2010 og søgt viden og informationer gennem 1.738.481 sidevisninger dækkende et bredt område. På en
top 5 liste er de gamle fotografier, Odensebilleder, topscoreren med 514.124 visninger,
efterfulgt af Museerne med 373.409 visninger og H.C. Andersen med 238.758 visninger.
Museumsbutikken og Det sker tegner sig for
henholdsvis 139.568 og 94.772 visninger.
Det digitale kortbaserede site Historisk Atlas,
har i 2010 haft 102.552 brugere med en gennemsnitlig besøgstid på 6 minutter.
Den digitale formidling har nu nået et omfang der tåler sammenligning med besøgene
i udstillingerne. Således har 237.981 bruge-
Det skrevne ord er dog stadig et meget benyttet medie når der søges viden om kunstog kulturhistorien. Som det fremgår af foregående side udgav Forlaget Odense Bys Museer i 2010 otte bøger med emner fra vores
samlinger og seneste forskningsresultater.
Herudover har museets medarbejdere skrevet 64 artikler til såvel faglige som populære tidsskrifter. Men også det talte ord har et
stort publikum. Således har Odense Bys
ÅRSBERETNING 2011
175
ÅRSBERETNING
Museers medarbejdere holdt 302 foredrag i
ind- og udland. Uden for murene blev kulturlandskabet og byrummene formidlet gennem en række arrangementer til lands og til
vands - fra kajaksejlads til byvandringer og
guidede ture i det åbne land.
Museernes kontakt med brugerne er ikke
længere begrænset til et møde inden for murene, men er i høj grad en del af alles hverdag, på museerne, i byens rum, i skolerne, i
kulturlandskabet, i bøgerne og, ikke mindst,
på nettet.
H.C. Andersens Hus og Barndomshjem
Carl Nielsen Museet og Barndomshjem
Fyns Kunstmuseum
Den Fynske Landsby
Møntergården
Rundvisning udenfor museerne*
I alt
87.333
20.361
16.479
87.311
66.838
4.432
266.081
W E B s t a t i s t i k 2 01 0
Besøg på museum.odense.dk
Total pageviews
237.981
1.738.481
Forfatterliste
- en kulturhistorisk naturperle i
Odense NV
Torben Grøngaard Jeppesen
Museumschef
Odense Bys Museer
Marianne Høyem Andreasen
Arkæolog
Moesgård Museum
Jannie Amsgaard Ebsen
Konserveringstekniker
Odense Bys Museer
Pia Bennike
Biologisk antropolog, gæsteprofessor,
ekstern lektor
Danmarks Grundforskningscenter for
Tekstilforskning, Saxo Instituttet,
Københavns Universitet
Pernille Schou
Projektleder
Vejle Stadsarkiv
Jacob Riddersholm Wang
Funktionsleder
Odense Bys Museer
Anneken Appel Lauersen
Projektudvikler
Odense Bys Museer
Henrik Harnow
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Lise Harvig
Ph.d.-studerende
Panum Instituttet,
Københavns Universitet.
Michael Jacobsen
Arkæolog
Odense Bys Museer
Peter Mose Jensen
Museumsinspektør
Moesgård Museum
Frants Frandsen
Projektleder - arkitekt
Realdania Byg A/S
Arne Jouttijärvi
Civilingeniør
Heimdal-Archaeometry
Karin Margarita Frei
Post.doc.
Danmarks Grundforskningscenter for
Tekstilforskning, Saxo Instituttet,
Københavns Universitet
Marie Kanstrup
Ph.d. studerende
Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Forskningscenter Foulum
Jens Glastrup
Seniorforsker
Nationalmuseet
176
ÅRSBERETNING
FYNSKE MINDER 2011
Jacob Kveiborg
Arkæolog
Moesgård Museum
Claus Skriver
Museumsinspektør
Moesgård Museum
Kirsten Prangsgaard
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Peter H. Mikkelsen
Afdelingsleder
Moesgård Museum
Joanna Trąbska
Ph.d., Institut for Arkæologi,
Krakow Universitet
Rikke Marie Rau
Formidlingsinspektør
Odense Bys Museer
Jakob Tue Christensen
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Mads Runge
Overinspektør
Odense Bys Museer
Jesper Hansen
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Karen Westphal Eriksen
Ph D fellow
Københavns Universitet
Mogens Bo Henriksen
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
Susanne Thestrup Truelsen
Museumsleder
Faaborg Museum
Niels Lynnerup
Professor (MSO)
Københavns Universitet, Retsmedicinsk
Institut, Antropologisk Laboratorium
Linea Melchior
Human biolog, cand.scient., ph.d.
T. Douglas Price
Professor
Laboratory for Archaeological Chemistry,
University of Wisconsin-Madison and
Department of Archaeology, University of
Aberdeen
ÅRSBERETNING 2011
Mikael Holdgaard Nielsen
Museumsinspektør
Odense Bys Museer
177
ÅRSBERETNING
Odense Bys Museer
- en kulturhistorisk naturperle i Odense NV
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf. 6551 4601
[email protected]
museum.odense.dk
Museumschef
Torben Grøngaard Jeppesen
Driftschef/Souschef
Hanne Plechinger
Formidlingschef
Asger Halling Lorentzen
Udstillinger:
Møntergården
Overgade 48, 5000 Odense C
Den Fynske Landsby
Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13, 5000 Odense C
H.C. Andersens Hus
Bangs Boder 29, 5000 Odense C
H.C. Andersens Barndomshjem
Munkemøllestræde 3, 5000 Odense C
Carl Nielsen Museet
Claus Bergs Gade 11, 5000 Odense C
Carl Nielsens Barndomshjem
Odensevej 2A, 5792 Årslev
ÅRSBERETNING 2011
179
ÅRSBERETNING
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement