T RUNDT OM DANMARK Troen hos de europæiske hellige

 T RUNDT OM DANMARK Troen hos de europæiske hellige
RUNDT OM DANMARK
BUDSKAB FRA OMRÅDETS LEDELSE
Troen hos de europæiske hellige
Ældste José A. Teixeira, Portugal
Præsident for Det Europæiske Område
T ro på Herren Jesus Kristus
viser sig i vore valg, især når
vi står over for prøvelser. Ved at
holde fast i jernstangen høster
de trofaste hellige i Europa de
frugter, som Herren har lovet,
og de bliver mere åndeligt og
timeligt selvhjulpne.
Moldova
Serghei og Mariana fandt
begge det gengivne evangelium,
da de var 19. Efter Serghei havde
afsluttet sin jurauddannelse, og
Mariana havde været på mission,
valgte familien Covali at slå sig
ned i deres Moldova, hvor de
fleste unge medlemmer allerede
var emigreret til andre lande. De
lever af hans løn, »så vores hjem
kan være centreret om evangeliet – et sikkert sted, hvor en
mor kan undervise i efterlevelse
af evangeliet«.
»Det var svært med kun en
forsørger, men Gud har, efter at
have prøvet vores tro, velsignet
os med nok fornødenheder til
vore behov.«
»Mine kolleger ved, at jeg ikke
arbejder om søndagen. I en alder
af 28 ledte jeg det moldoviske
kontor for et udenlandsk advokatfirma. Det var uventet, fordi
jeg var taget på mission lige efter
min afsluttende juraeksamen. Jeg
var bange for, at jeg i løbet af to
år ville glemme det, jeg havde
studeret, og at ingen ville ansætte
mig. Men som 28-­årig indså jeg,
at Herren giver os tifold. Jeg var
den yngste advokat i landet, som
var leder for et udenlandsk advokatfirma. Nu i en alder af 30 føler
jeg mig velsignet over at have
denne stilling.«
Tjekkiet
Václav og Martina Šindýlkovi
sluttede sig til Kirken, da de var
nygifte, lige før socialismens fald.
De oplevede prøvelser og velsignelser, da de opdrog fem børn
i et land, hvor to børn er nok.
Václav siger: »Evangeliet er det
bedste, vi kan give vore børn.«
I et samfund, hvor økonomisk
overlevelse kræver to forældre,
der arbejder, prioriterer vi evige
forhold. Da tid med familien er
prioriteret højt, arbejder jeg tæt
på vores hjem, men til en lavere
løn. Min hustru går derhjemme
og skaber stærke familiebånd. Vi
har altid haft nok, for vi betaler
en ærlig tiende. Vores aktivitet i
Kirken motiverer også børnene
til at komme. Men den virkelige
Ældste
José A. Teixeira
nøgle til retskaffen fremgang er
regelmæssige besøg i templet.
Ånden rører os, så vi bliver mere
venlige og kærlige mod hinanden.« Tre af deres børn har nu
været på mission.
Island
18-­årige Karolina Gudnason
fra Island forbereder sig på at
tage på mission. Hun veg uden
om traditionen med at drikke på
sin dimissionsdag ved at sige nej
til alle de venlige tilbud. »Man
har det ikke sjovt uden alkohol,«
sagde de. »Selvom nogle ikke
forstår mine grunde, fik jeg også
mulighed for at bære mit vidnesbyrd for andre, der har lyttet.«
Karolinas vidnesbyrd er, som
præsident Monson har bekræftet,
at »mod ikke kompromis« skaber
muligheder for at missionere.
Italien
Bror Angelo Melone, der
havde lymfekræft, havde en fast
J u n i 2 0 1 5 R1
NYHEDER
tro, så han kunne forlade hospitalet og komme i kirke hver søndag,
da han var under behandling.
Angelo blev helbredt gennem
sin tro. Hans modige eksempel
påvirkede en ung undersøger til
at slutte sig til Kirken.
Senere fik bror Melone en
tilskyndelse om, at han skulle
forberede sin familie på et kommende jordskælv i L’Aquila. Den
6. april 2009 blev hans hjem, der
lå nogle få kilometer fra epicenteret, ødelagt. Hans familie
undslap med deres dokumenter
og nogle basale fornødenheder.
Aftenen før havde en anden bil
parkeret på hans parkeringsplads, så han parkerede lidt
længere væk. Den bil var fuldstændig ødelagt, hvorimod hans
bil var uskadt. Han og tre andre
fra hans familie forblev i sikkerhed i den, mens de ventede på
redningsfolk fra Kirken.
Hans 7-­årige datter tegnede et
billede af deres ødelagte hjem …
»Familien Melones hus, ødelagt af
jordskælv.« Han trøstede hende:
»Familien Melones hjem er bygget på evangeliets klippe, og
det vil aldrig blive ødelagt.« Hun
fattede håb og smilede igen.
Det er blot nogle få af de
mange vidnesbyrd blandt de
trofaste hellige i Det Europæiske
Område. Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at hvis vi forbliver
trofaste, kan vi finde glæde, selv
midt i livets udfordringer. ◼
R2 L i a h o n a
En slags missionæroplevelse
Ruth Røder, informationsmedarbejde, Gladsaxe 1. Menighed
M
in svigerinde bor på et
plejehjem for demente.
I december havde nogle søstre
fra Hjælpeforeningen lovet at
komme og synge for hende.
Det skulle være kl. 16, hvor
beboerne, der er syv på afdelingen, sad og slappede af.
Et dejligt kor
Jeg havde lovet at være der
også, og personalet havde jo
også hørt om besøget, så de
var spændte. Efter lidt venten
kom søstrene ind ad døren,
ikke alene, men med 4 missionærer, 2 søstre og 2 ældster!
Jeg blev opfordret til at synge
med, så vi var faktisk et helt
lille kor på 8. Min svigerinde
blev utrolig glad for at se nogle
kendte ansigter, og personalet fra andre afdelinger kom
nærmere for at lytte og se,
hvad der skete. Vi sang flere
julesange og både beboere og
personale udtrykte glæde og
begejstring over det lille besøg.
Positiv oplevelse
På afdelingen ved personalet,
at vi er medlemmer af Kirken,
og det er mit indtryk, at det var
et meget positivt input. ◼
S.O.S. – Sandwich Og Slægtsforskning
Ellen Bjerrum, Amager Gren
I Amager Gren har man altid
prøvet at styrke fællesskabet
ved at arrangere gode aktiviteter – og helst hvor alle grenens
medlemmer kan deltage.
Med grenens forholdsvis lille
medlemstal er det vigtigt, at der
ikke opstår en generationskløft,
men at alle får chancen for »at
høre til«.
været fællesspisning i haven,
og for nogle år siden begyndte
man at holde det inden døre
hver måned hele året – hvor
alle medbragte mad til en fælles
buffet. Det gik rigtig godt, men
der kommer altid en tid med
afmatning, og så må man finde
nye veje.
Forhistorien
På grensrådet talte man om,
hvad der kunne gøres, og en
Om sommeren har der ofte
En ny – og dog gammel – idé
SØSTER ELLEN BJERRUM, AMAGER GREN
Udviklingen
bror, hvis hjerte banker for
slægtsforskning, foreslog simpelthen, at det skulle være den
nye, faste aktivitet.
Det blev besluttet, at den
skulle ligge fast på den tredje
søndag i måneden – lige efter
søndagens møderække – og
så skulle der naturligvis(!) også
være et tilbud om mad, så folk
ikke behøvede at skynde sig
hjem for at spise. Det skulle
dog ikke være for kompliceret – så der blev valgt sandwichs. Og derefter var der
ikke langt til navnet på aktiviteten: S.O.S. – Sandwich og
Slægtsforskning!
Individuel instruktion
Grundtanken er, at man kan
få individuel assistance til sin
forskning – uanset, hvor behovet ligger. Det kan være hjælp
til forståelse af alle aspekter af
FamilySearch, inkl. indeksering.
Det kan også være hjælp til
tydning af gamle kirkebøger,
søgning i folketællinger eller
teknisk forståelse af éns PC. Der
er (næsten!) ingen begrænsninger for, hvilken slags hjælp der
kan fås.
Begyndervanskeligheder
Til at begynde med var det
ikke så nemt, for der var i grenen kun én slægtshistorisk konsulent, som er den selvskrevne
lærer og instruktør på området.
Dette er nu udvidet, så der er
tre konsulenter, der tilbyder
deres hjælp.
Ikke mange havde deres
slægtsforskning på en bærbar
PC, så det kunne give vanskelige
situationer, hvor deltagerens
problemer bare måtte forklares
teoretisk – hvilket selvfølgelig
er nærmest umuligt. Nu er der
blevet anskaffet tre PC’ere til
fælles afbenyttelse, og mange
flere har fået deres egen, som
de medbringer.
Der både spises
og arbejdes flittigt ved S.O.S.
Med stædighed og godt
humør er det imidlertid lykkedes
at udvikle og tilpasse S.O.S!
Selve programmet, FamilySearch,
har også gennemgået en udvikling og en forbedring, så det er
virkelig en fornøjelse at arbejde
med det nu.
På Ama’r er højpræsterne,
hvem slægtsforskningen hører
under, integreret i ældsternes
kvorum, som derfor bærer
ansvaret for afholdelsen af
S.O.S. Kvorumspræsidenten
har fået en assistent, der har
det umiddelbare ansvar, og der
bliver holdt planlægnings-­og
vurderingsmøde med konsulenterne hver anden måned.
S.O.S.-­mødets form
Cirka et kvarter efter søndagens sidste møde kan S.O.S.
begynde: Sandwichene bliver sat
frem! Grenens tre bærbare pc’er
bliver sat frem og man bænker
sig ved én af dem, eller får tændt
sin egen og finder forbindelsen
til internettet.
Ét bord er helliget instruktion
i indeksering, og der arbejdes
meget på, at det især er de unge,
som vil tage dette princip og
arbejde til sig.
Der indledes med en ca.
15 minutters præsentation af ét
af de principper, der er vigtige
at kende som slægtsforsker
i Kirken. Der opmuntres og
J u n i 2 0 1 5 R3
S.O.S. byder alle velkommen
På Ama’r er der altid »plads
til én til«! Derfor rækkers der ud
med en invitation til alle, der
kunne have lyst til at komme
og lære mere. Uanset om det er
grenens medlemmer, udenbys
gæster, ikke-­medlemmer eller
medlemmer fra andre enheder,
så er ALLE VELKOMNE! Konsulenterne på Ama’r vil gøre deres
yderste for at hjælpe hver enkelt.
Ældsternes kvorum i Ama’r
Gren fortjener stor anerkendelse
for S.O.S., fordi de helhjertet
tog fat på udfordringen. Enhver
menighed opfordres til også at
tage denne idé op – eller en
lignende – så søskende i alle
aldre kan få et lødigt tilbud om
at »Vende hjerterne« og tage del
i dette kærlighedsarbejde. ◼
R4 L i a h o n a
Informationstjenesten
besøger Gladsaxes borgmester
Inge-­Lise Sønderby, informationsmedarbejder, Gladsaxe 2. Menighed
Resultat af samarbejde
Gladsaxe 1. og 2. Menighed
har igennem mange år haft et
godt samarbejde med borgmesteren i Gladsaxe, Karin Søjberg
Holst, og derfor var det med
glæde, at rådgiver i biskoprådet
Dennis Andersen, Gladsaxe 1.
Menighed, sammen med informationsmedarbejdere fra Gladsaxe 2. Menighed kunne ønske
hende hjertelig tillykke med de
70 år, da hun holdt åbent hus
mandag den 2. februar 2015.
Ser fremad til
fortsat samarbejde
Borgmester Karin Søjberg
Holst har været borgmester siden
2002, da hun i utide måtte afløse
Ole Andersen, der fik hjertestop
under et besøg i svømmehallen.
Vi ser frem til fortsat godt
samarbejde med Gladsaxe Kommune og ønsker al godt til borgmester Karin Søjberg Holst. ◼
Informationsmedarbejder søster Inge-­Lise
Sønderby overrækker blomster til borgmesteren
BROR KIM HENTZEN, GLADSAXE 2. MENIGHED
opfordres til at tage del i denne
afdeling af »Arbejdet med Frelse«.
Inspiration til denne præsentation hentes bl.a. fra håndbogen
»Vend hjerterne«, ligesom den
lille, personlige slægtsbog: »Min
slægt« er blevet præsenteret. Det
kan også være, at et medlem
er blevet bedt om at fortælle
om en spændende oplevelse
i forbindelse med sin egen
slægtsforskning.
Derefter spises der, og stille
og roligt går man så i gang med
slægtsforskningen, og snart summer lokalet af glade stemmer og
en positiv ånd!
Seniorspejdertur 2015
Et par af de
vågne brødre
Finn Lykkegaard, redaktør
ved morgenmadstilberedningen
Af hensyn til de af vore læsere, der måske
tænker: »Hvad er det egentlig for noget«, kan vi her
afsløre, at det såmænd »blot« er en tur ud i naturen under relativt primitive forhold – som oftest
afholdt i årets kolde periode.
For år tilbage havde Københavns Stav en formaliseret seniorspejdergruppe og mange deltagere.
Seniorspejder-­gruppen blev med årene langsomt
decimeret. Brødrene blev ældre og mere magelige,
spejderprogrammet i det hele taget ophørte og i
skrivende stund er der ikke længere noget formelt
seniorspejderprogram.
Der sættes en tur på stavens kalender – gerne
i februar – og hvis »man« husker det, bliver en eller
flere bedt om at arrangere det.
Turen 2015
For 2015 var turen kalendersat til den 20.-­
21. februar, og på et tidspunkt blev bror Helge
Nørrung (en rigtig »gammel« seniorspejder) bedt
om at organisere den.
På opfordring fra en gruppe naturelskende
brødre fra Gladsaxe faldt valget på Multebjerg shelterplads i Gribskov, et opslag blev udfærdiget og
sendt ud til menighedernes præstedømmeledere.
Lokalt i Slagelse er vi et par brødre, der havde
mod på det.
Så vi tjekkede vejrudsigt, udstyr, kørselsvejledning
og udarbejdede madplan, hvorefter vi tilmeldte os.
Så oprandt dagen
Så blev det endelig den 20. februar, og vejret var
ikke, som man havde lovet et par uger forinden.
Det regnede. Men ok, jeg hentede min ven og
lejrmakker Kristian, hvorefter vi læsset med udstyr
FINN LYKKEGAARD, REDAKTØR
Hvad er det egentlig for noget
forlod Korsør for at køre de ca. 135 km til Gribskov. Læsset med udstyr? Vi skulle naturligvis medbringe underlag og sovepose, kogegrej og mad,
udstyr til indtagelse af mad, håndklæde og sæbe
(?) samt vand til eget forbrug – nå ja, og skrifter.
Så vi kørte nordpå i regnvejr og fandt parkeringspladsen – en græsrabat langs et hegn. Herefter
iførte vi os vort udstyr og påbegyndte vandringen
til pladsen – ca. 3 km ad en sti/vej, der visse steder var asfalteret, men som hele tiden syntes at gå
opad. Lykkeligvis blev vi ca. halvvejs indhentet af
vores gamle ven, bror Jan Skovrup, der villigt trak
en del af mit tros (udstyr jfr. MB)
Pladsen
Med slæbende fodtrin fandt vi efter ca. 40
minutters til tider vaklende gang endelig frem til
pladsen, hvor fortroppen havde antændt et bål.
På vej til pladsen var regnen stilnet af, så det første vi gjorde var at udvælge os et shelter. Pladsen
er ganske fortrinlig. Der er 4 sheltre i forskellig
J u n i 2 0 1 5 R5
størrelse – alle med front mod bålpladsen, der er
ret stor og sandelig overdækket. Toiletforholdene
hører under det relativt primitive, idet der ca. 50
meter fra sheltrene er et »skovdas« – et overdækket
fastbygget latrin, der opfylder sit behov.
Vi fik i tørvejr indrettet vores leje for natten
og gik i gang med den kulinariske del.
Aftenens og nattens forløb
Vi – fra Slagelse – havde vanen tro forberedt
noget af maden hjemmefra og gik lystigt i gang med
kokkeriet, medens fortroppen indrettede bålpladsen,
så de kunne grillstege deres medbragte lammekøller over bålet. Ud over vores skinkeschnitzler (med
sovs og kartofler) bemærkede vi kold kartoffelsalat,
halvkold burger, rensdyrsuppe (der skulle have
været ragout, men fejllæsning af opskriften ændrede
væskebalancen) samt altså lammekølle. De sidste
deltagere ankom til lejren omkring kl. 20.30, men
køllerne var også først færdige efter 21.00.
Aftenen gik med spisning og hyggeligt samvær
omkring bålet, hvorefter nogle af os krøb i poserne,
mens andre tog en aftenpromenade før sengetid.
Natten forløb fredeligt, men med masser af
regn, der dog ikke nåede nogen af os.
Morgen og afslutning
Da vi så småt begyndte at kæmpe os ud af
poserne og i tøjet, var klokken – for de første –
blevet godt 7.00, medens de sidste først så dagens
lys omkring 8.30. Vi vågnede til tørvejr og kunne
således i ro og mag tilberede morgenmåltidet, der
for vor del bestod af bønner, spejlæg, bacon og
pølser – herligt. Planen havde været, at formiddagen skulle have været anvendt på en vandretur i
skoven, men flere havde planlagt aktiviteter andre
steder før og omkring frokost, hvorfor nedbrydningen af lejren blev påbegyndt tidligt.
Nogle af os blev så enige om at tage en vandretur og samtidig lægge vejen forbi bilerne, men på
R6 L i a h o n a
vej til bilerne begyndte regnen igen, hvorfor turen
blot blev på de ca. 3 kilometer.
Velsignelser og tanker
At vi med vejret generelt og vejrudsigterne
taget i betragtning havde tørvejr såvel om aftenen
som om morgenen, er jeg sikker på, at vi alle vil
betragte som en velsignelse.
Blandt de i alt 11 deltagere fra 5 menigheder var
der enighed om, at det ville rart, om seniorspejderarbejdet i staven igen blev formaliseret, og at der
blev arrangeret en tur mere om året – gerne i den
lidt varmere tid. Men under alle omstændigheder
var vi alle rede til at mødes under stjernerne igen
til næste februar – for det er nu en dejlig ting at
være i pagt med naturen. ◼
NAVNENY T
Tid at sige farvel
Præsident Shawn D. Sederholm
Et kald fra Herren
Det er svært med ord at
beskrive vore hjerters følelser,
når vi overvejer de sidste tre
års tjeneste. Vi husker tydeligt
den dag, da præsident Eyring
kaldte os til at præsidere over
Den Danske Mission. Vi vidste umiddelbart, at kaldet
kom fra Herren, og at det var
rigtigt. Vore hjerter vendte
sig omgående mod medlemmerne i Danmark, og vores
sjæl blev fyldt med kærlighed.
Selvom vi ikke kendte nogen
af missionærerne, elskede vi
dem af hele vores hjerte. Vores
kærlighed til det islandske og
det danske folk var en gave fra
Gud gennem hans elskede søn,
Jesus Kristus. Vi så begge frem
med ivrig forventning til muligheden for at tjene med hele
vores hjerte, sind og styrke.
Voksende kærlighed
Gennem de sidste tre år er
kærligheden til missionærerne,
medlemmerne og alle inden
for missionens grænser (Kristi
PRÆSIDENT SEDERHOLM
Præsident og søster Sederholm
disciples mission) vokset siden
den første oplevelse. Vi er blevet
undervist og elsket af jer. I har
hjulpet os til at være og arbejde
bedre. Vi er også blevet undervist og vejledt af Frelseren selv i
hans lærdomme og i, hvordan vi
mere helt efterlever dem. Vores
tro på ham og hans forsoning
har øget vores ønske om og
evne til at omvende os mere helt
ud på daglig og ugentlig basis.
Vores ønske om at følge ham i
ord og gerning har tilladt os at
forny vore hellige pagter med
Gud hver uge i hans navn. Vi har
regelmæssigt deltaget i de frelsende ordinancer sammen med
mange af jer, og det har medført
en udgydelse af Helligånden i
løbet af disse tre år. Vi har været
i stand til bedre at holde ud til
enden på grund af jeres hjælp
og venlighed. Vores forståelse
af og bedre efterlevelse af Kristi lære har gjort det muligt
for os at blive Kristi disciple
– missionærer.
TAK
Til vi ses igen
Velkommen til ny
missionspræsident
Dette er sandt for missionærerne som har og som nu tjener
i denne mission. Vi elsker alle
Kristi lære og ønsker at efterleve
den mere fuldt ud. Vi har alle et
ønske om at udøve tro, omvende
os (at blive bedre gennem forsoningen), forny vore pagter,
modtage Helligåndens renselse
og følgeskab og holde trofast ud
til enden. Vi elsker at tjene sammen med jer. I er i vore bønner
dagligt, og det ophører ikke,
når vores tjeneste er forbi. Må
I kende og føle vores dybe kærlighed for hver enkelt af jer. Vi
er brødre og søstre i alle ordets
betydninger. Tak for al den venlighed og kærlighed, I har vist
vores familie gennem de sidste
tre år. Må Gud være med jer til
vi ses igen. Og vi vil ses igen.
Kaldet af Jesus Kristus
Se, vi er disciple af Jesus
Kristus, Guds søn. Vi er blevet
kaldet af ham til at kundgøre hans
ord (Kristi lærdomme) blandt
hans folk (folket i Kristi disciples
mission), så de (og vi) kan få
evigtvarende liv (3 Nefi 5:13).
Liahona siger tak til præsident
og søster Sederholm for 3 fantastiske år. Må Gud være med jer
fremover. TAK. ◼
Finn Lykkegaard, redaktør
Tid til at hilse på en ny missionspræsident
Endnu engang er tiden kommet til at sige farvel
til en missionspræsident og velkommen til en ny.
3 år går meget hurtigt, og selvom en missionspræsidents opgave er at lede missionærerne, sætter
såvel han som hans familie sit præg på os alle.
Liahona byder hermed velkommen til præsident O’Bryant og hans familie. Præsident O’Bryant
fortæller selv følgende:
Spændte over at komme til Danmark
Vi er absolut spændte over muligheden for at
komme til Danmark. Jeg tjente som missionær her
fra 1976 til 1978 og har været tilbage et par gange.
Søster O’Bryant var også en meget stor del af min
mission, da vi skrev sammen, mens jeg tjente. Hun
er nu så spændt over at skulle tjene sin egen mission – denne gang sammen med mig.
Familien
Vi har 6 børn, der alle på nær en er gift.
Vores yngste søn afslutter sin mission i Twin
Falls, Idaho, blot 5 uger efter vi er ankommet til
Danmark. Han glæder sig til at kunne være sammen med os fra gang til gang, når hans universitetsplaner tillader det.
J u n i 2 0 1 5 R7
FOR DE YNGRE: MIT YNDLINGSSKRIFTSTED
PRÆSIDENT O’BRYANT
Vores yndlingsskriftsted
Samuel G.H., 12 år og Johannes G.H., 16 år, Slagelse Menighed
Lære & Pagter 121:31
»Hvor længe kan rindende
vand forblive urent? Hvilken
magt kan holde himlene tilbage? Mennesket kunne lige så
godt strække sin svage arm ud
for at standse Missourifloden
i dens fastlagte løb, eller for
at vende strømmen i modsat
retning, som at hindre den
Almægtige i at øse kundskab
fra himlen ned over de sidste
dages helliges hoveder.«
Jeg føler stor kærlighed til det danske folk.
Ikke alene på grund af, at jeg tjente min mission
der, men fordi min familie kommer fra Danmark.
O’Bryant lyder ikke særligt dansk, men min mor var
en »Christensen«. Mine tipoldeforældre var de første
i familien, der sluttede sig til Kirken i 1859 og rejste
til Salt Lake City 2 år senere. Mange generationer
Christensen fra Aarhus har velsignet vores familie
gennem deres tro. Jeg har uden tvivl fortsat nogle
»fætre« der, som jeg med glæde vil møde en dag.
Vi husker medlemmerne i Danmark sammen
med missionærerne, der tjener der, i vore bønner.
Vi ser frem til at møde jer snart.
Vi er også meget spændte på at møde missionærer og medlemmer på Island. Vi har hørt mange
vidunderlige ting om Island, men har aldrig haft
mulighed for at komme der. Vi er sikre på, at det
bliver et af højdepunkterne de næste tre år. ◼
R8 L i a h o n a
Slagelse Menighed
KON TAK T OS
Skriv til lokalsiderne
A
rtikler til lokalsiderne
Vi glæder os
Samuel og Johannes G. H.,
»Rundt om Danmark«
er altid velkomne.
trykkes. Indsend venligst mellem
ca. 75-­650 ord.
Redaktionen forbeholder
sig ret til at redigere og afkorte
artiklerne. Offentliggørelsen af
Skriv venligst tydelig afsen-
tekster og fotos afhænger af deres
der, samt hvilket af lokalsidernes
relevans, kvalitet og den tilgænge-
områder du skriver til.
lige plads.
Nyhedsartikler bør indsendes
senest 2 uger efter hændelsen,
Redaktør Finn Lykkegaard
da der går ca. 3 mdr., før artiklen
E-­mail: [email protected] ◼
DANISH
Danske aner
Dette er et af vore yndlingsskriftsteder, fordi det fortæller
om, hvor stor Guds kraft er. Det
fortæller, at intet menneske kan
standse Gud i at udøse evigtvarende kundskaber til sit folk. ◼
FINN LYKKEGAARD, REDAKTØR
Præsident og søster O’Bryant
Was this manual useful for you? yes no
Thank you for your participation!

* Your assessment is very important for improving the work of artificial intelligence, which forms the content of this project

Download PDF

advertisement