Fejlfinding. HP EliteBook 840 G3 Notebook PC, ProBook 640 G2 Notebook PC, ProBook 650 G2 Notebook PC, EliteBook 1040 G3 Notebook PC

Add to My manuals
101 Pages

advertisement

Fejlfinding. HP EliteBook 840 G3 Notebook PC, ProBook 640 G2 Notebook PC, ProBook 650 G2 Notebook PC, EliteBook 1040 G3 Notebook PC | Manualzz

B Fejlfinding

Ressourcer til fejlfinding

● Yderligere oplysninger om computeren samt webstedshyperlinks finder du via HP Support Assistant.

Vælg appen HP Support Assistant på startskærmen for at få adgang til HP Support Assistant.

BEMÆRK: Nogle kontrol- og reparationsværktøjer kræver internetforbindelse. HP har også andre værktøjer, som ikke kræver internetforbindelse.

● Kontakt HP-support. Hvis du ønsker support, kan du gå til http://www.hp.com/support .

Vælg en af følgende typer support:

◦ Chatte online med en HP-tekniker.

BEMÆRK: Hvis chat ikke er tilgængelig på et bestemt sprog, er den tilgængelig på engelsk.

◦ Finde telefonnumre til HP-support verden over.

◦ Finde et HP-servicecenter.

Problemløsning

I de følgende afsnit beskriver vi flere udbredte problemer og løsninger på dem.

Computeren kan ikke starte

Hvis computeren ikke tænder, når du trykker på tænd/sluk-knappen, kan følgende forslag måske hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor computeren ikke tænder:

● Hvis computeren er sluttet til en stikkontakt med vekselstrøm, skal du slutte en anden elektrisk enhed til stikkontakten for at kontrollere, at der er tilstrækkelig strøm i stikkontakten.

BEMÆRK: Brug kun den vekselstrømsadapter, der fulgte med computeren, eller en adapter, som HP har godkendt til brug sammen med denne computer.

● Hvis computeren er tilsluttet en anden ekstern strømkilde end en stikkontakt med vekselstrøm, kan du prøve at sætte computeren i en stikkontakt med vekselstrøm vha. vekselstrømsadapteren. Kontrollér, at netledningen og vekselstrømsadapteren er forbundet korrekt.

84 Tillæg B Fejlfinding

Computerskærmen er sort

Hvis skærmen er sort, og du ikke har slukket computeren, kan årsagen være en eller flere af disse indstillinger:

● Computeren kan være i slumretilstand. Tryk kortvarigt på tænd/sluk-knappen for at afslutte slumretilstanden. Slumretllstand er en energibesparende funktion, som slukker for skærmen.

Slumretilstand kan aktiveres af systemet, mens computeren er tændt, men ikke bruges, eller når der er opstået en lav batterispænding på computeren. Disse indstillinger kan ændres ved at højreklikke på ikonet Batteri i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen på Windows-skrivebordet, og derefter klikke på Indstillinger.

● Computeren er måske ikke indstillet til at vise billedet på skærmen. Tryk på fn + f4 , hvis du vil skifte til visning af billedet på computerskærmen. Det gælder for de fleste modeller, at hvis en ekstern visningsenhed, f.eks. en skærm, er forbundet til computeren, så kan billedet blive vist på computerskærmen eller den eksterne visningsenhed eller på begge samtidig. Når du trykker på fn + f4 gentagne gange, skiftes der mellem visning af billedet på computerskærmen, en eller flere eksterne visningsenheder og samtidig visning på alle enheder.

Software fungerer unormalt

Hvis softwaren ikke reagerer eller reagerer unormalt, skal du genstarte computeren ved at trykke på højre side af skærmen. Når amuletterne vises, skal du klikke på Indstillinger. Klik på ikonet Strøm, og klik derefter på Luk computeren. Hvis du ikke kan genstarte computeren ved hjælp af denne fremgangsmåde, kan du finde hjælp i det næste afsnit,

Computeren er tændt, men reagerer ikke på side 85 .

Computeren er tændt, men reagerer ikke

Hvis computeren er tændt, men ikke reagerer på software- eller tastaturkommandoer, kan du forsøge med følgende nødlukningsprocedurer i den viste rækkefølge, indtil computeren lukkes ned:

FORSIGTIG: Nødlukningsprocedurerne medfører tab af data, som ikke er gemt.

● Tryk på, og hold tænd/sluk-knappen inde i mindst fem sekunder.

● Kobl computeren fra ekstern strøm, og fjern batteriet.

Computeren er usædvanligt varm

Det er normalt, at computeren føles varm, når den er i brug. Men hvis computeren føles usædvanligt varm, kan den være overophedet på grund af en blokeret ventilationsåbning.

Hvis du har mistanke om, at computeren bliver overophedet, skal du lade den afkøle til rumtemperatur. Sørg derefter for at holde alle ventilationsåbninger fri for forhindringer, når du bruger computeren.

ADVARSEL!

For at mindske risikoen for varmerelaterede skader eller overophedning af computeren må du ikke placere den direkte i skødet eller blokere ventilationsåbningerne. Du må kun bruge computeren på en hård, plan overflade. Sørg for, at luftstrømmen ikke blokeres af en anden hård overflade, f.eks. en tilstødende printer, eller af en blød overflade f.eks. puder, tæpper eller beklædning. Du må heller ikke lade vekselstrømsadapteren komme i kontakt med huden eller en blød overflade, som f.eks. puder, tæpper eller beklædning, under drift. Computeren og vekselstrømsadapteren overholder temperaturgrænserne for brugertilgængelige overflader, som defineret af International Standard for Safety of Information Technology

Equipment (IEC 60950).

BEMÆRK: Computerens ventilator starter automatisk for at afkøle indvendige komponenter og dermed forhindre overophedning. Det er helt normalt, at den interne ventilator slår til og fra under drift.

Problemløsning 85

En ekstern enhed fungerer ikke

Prøv følgende, hvis en ekstern enhed ikke fungerer som forventet:

● Tænd enheden i henhold til anvisningerne fra producenten.

● Kontrollér, at alle enheder er korrekt forbundet.

● Kontrollér, at enheden strømforsynes.

● Kontrollér, at enheden, specielt hvis det er en ældre model, er kompatibel med operativsystemet.

● Kontrollér, at de korrekte drivere er installeret og opdateret.

Den trådløse netværksforbindelse fungerer ikke

Følg nedenstående forslag, hvis en trådløs netværksforbindelse ikke fungerer som forventet:

● En trådløs eller kabelbaseret netværksenhed aktiveres eller deaktiveres ved at klikke på ikonet

Netværksforbindelse i meddelelsesområdet på Windows-skrivebordet yderst til højre på proceslinjen.

For at aktivere en enhed skal du klikke på enhedens navn og derefter på Opret forbindelse. Klik på enhedens navn og derefter på Deaktiver for at deaktivere enheden.

● Sørg for, at den trådløse enhed er tændt.

● Kontrollér, at computerens trådløse antenner er fri for forhindringer.

● Kontrollér, at kabel- eller DSL-modemmet og den tilhørende netledning er korrekt forbundet, og at lysdioderne er tændt.

● Sørg for, at den trådløse router eller det trådløse adgangspunkt er forbundet korrekt til netadapteren og til kabel- eller DSL-modemmet, og at der er lys i dem.

● Tag alle kabler ud, og sæt dem i igen, og sluk derefter for strømmen, og tænd for den igen.

En disk afspilles ikke

● Gem dine data, og luk alle åbne programmer, før du afspiller en cd eller en dvd.

● Log af internettet, før du afspiller en cd eller dvd.

● Kontrollér, at du har indsat disken rigtigt.

● Kontrollér, at disken er ren. Rengør om nødvendigt disken med filtreret vand og en fnugfri klud. Tør fra midten af disken ud mod kanten.

● Kontrollér disken for ridser. Hvis du finder ridser, skal du behandle disken med et reparationssæt til optiske diske, som kan fås i mange elektronikforretninger.

● Deaktiver slumretilstand, inden disken afspilles.

Undlad at starte slumretilstand, mens du afspiller en disk. Ellers vil du eventuelt se en advarselsmeddelelse, hvor du bliver spurgt, om du vil fortsætte. Klik på Nej, hvis denne meddelelse vises. Når du har klikket på Nej, udfører computeren muligvis følgende:

◦ Afspilning genoptages måske.

- eller -

◦ Afspilningsvinduet i multimedieprogrammet lukkes måske. Klik på knappen Afspil i multimedieprogrammet for at komme tilbage til afspilning af disken. I sjældne tilfælde kan det ske, at du bliver nødt til at afslutte programmet og derefter genstarte det.

86 Tillæg B Fejlfinding

En film kan ikke ses på en ekstern skærm

1.

Hvis både computerskærmen og en ekstern skærm er tændt, skal du trykke på fn + f4 én eller flere gange for at skifte mellem de to skærme.

2.

Konfigurér skærmindstillingerne for at gøre den eksterne skærm til den primære: a.

Højreklik på et tomt område af skrivebordet på computeren på Windows-skrivebordet, og vælg

Skærmopløsning.

b.

Angiv en primær skærm og en sekundær skærm.

BEMÆRK: Hvis begge skærme anvendes, vises dvd-billedet ikke på en skærm, der er angivet som den sekundære skærm.

Computeren starter ikke med at brænde disken, eller brændingen stopper, før den er gennemført

● Kontrollér, at alle andre programmer er lukket.

● Sluk slumretilstand.

● Kontrollér, at du bruger den rigtige type disk til dit drev.

● Kontrollér, at disken er indsat korrekt.

● Vælg en lavere skrivehastighed, og prøv igen.

● Hvis du kopierer en disk, skal du gemme dataene på kildedisken på harddisken, før du prøver at brænde indholdet på en ny disk, og derefter brænde fra harddisken.

Problemløsning 87

advertisement

Related manuals

Download PDF

advertisement

Table of contents